To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
3069Visninger
AA

35. Kapitel 36.

 

Mary drøm

 

Jack?” jeg råbte så højt jeg kunne, af mine lungers fulde kræft, men han svarede ikke. ”Jack!” denne gange gjorder jeg det meget højer. Det ville være mærkeliget, hvis han ikke kunne høre mig, det var jo ikke en særlig stor skov. ”Mary!” lyden kom ned fra søen. Gad vide hvad han lavede? Solen skinnede gennem de grønne trækroner. Vinden viskede i dem, og ventede på der sket noget. Endelig kunne jeg se søen.... Hvor var der smuk. Det krystal klare vand, spejlede den blå himmel i hver træk den gjorder, hvis en sky rykkede på sig, rykkede kopien i vandet sig også.

 

Uhyggeligt...Men på en mærkelig måde var det også smukt....Lad vær med at dømme mig, jeg siger bare havde jeg mener. Jack stod oppe på en lille klippe der dalede ud over vandet, så der kom en eller anden form for vippe. Vent....Jeg havde ikke badetøj med!! Jack mødte mit blik og stirede lige på mig. Et frækt smil kom stille frem på hans læber... Han var bare så sød!!...I holder jer væk han er min!! To brune arme tog fat rundt om mig, og hev mig op i favnen på sig. Mit hjerte sprang et slag over. ”Ahhhr!!” hylede jeg, ind i hans hvide T-shirt. Vreden kom op i mig, og jeg stirede ondt op på ham..Men han sendte mig bare et sødt smil, og jeg var bare smør i hans hænder igen.

 

Så tæt jeg overhoved kunne. ”Bhum..Bhum..” jeg kunne høre hans hjerte.. Mærkeligt jeg kunne lide det... Efter noget tid, satte han sige ned, jeg lå nu stadig i hans arme. Stille lod han sti hoved glide ned til mit. Kunne det her blive mere dejliget?? ”Tillykke med dagen min lille engel..” hviskede han stille og plantede et lille kys på min kind. Varmen strømemde op gennem min krop..Men kunne han ikke bare lade være med at kalde mig engel? ”Jeg er alt så ikke nogen engel..” brummede jeg surt. Igen plantede han et lille kys min kind. Jeg sukkede dybt, lukkede mine øjen og håbede endelig at alt denne glæd jeg havde i kroppen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...