To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
3144Visninger
AA

32. Kapitel 33.

 Zayn

Jeg ville ikke kalde hendes værelse stort, men nu heller ikke lille, nok en blanding af det hele. Katten sprang ud af min favn, og fandt sig til rette i sengen på ens af de mørke grønne puder. Jeg kikkede lidt rundt, måske virkede det lidt klamt at gøre det, når Mary sad der nede og var ved at klemme livet af hendes brors ven, men det skader jo ikke at kikke. Over på bordet lå der en grøn bog, på forsiden stod der ”Dagbog”.....Heheheh..Skulle man lige kikke lidt?? min ene hånd gled over det kolde betrak, men trak den ligeså hurtigt til mig igen.

 

At kikke i den ville nok ikke lige gøre det bedre, eller noget af det ville bare ikke blive bedre. Kunne Louis ikke bare, havde ladet vær med at slå hende, så ville alt det her ikke være sket. ”Hvad leder du efter?” sagde en stemme bag ved mig. Jeg for sammen og kikkede over på Mary der var kommet op. Håret klistrede sig til kinderne for alt vandet. Øjnene var helt røde. Man kunne se hun havde puset næse, for hun stod med en lomtreklæde i hånden. Jeg stirede bare på hende, mens hun tog en slurk af teen. ”Jeg kikkede bare lidt på dine ting.” svarede jeg hurtigt.

 

Hun nikkede bare og gik lige forbi mig, uden så meget som at kikkede på mig. Katten stregte sig og hoppede nede fra puden. Jeg fik øje på nogen billede der hang på vægen. De fleste af dem var af Mary, men der var et af dem der var anderledes. To Maryer på en billede, det kunne ikke passe. Den ene Mary var i ført en sort top, og havde sat håret op i en knold. Hun smilede stort og udrede den andens hår, mens hun lavede peace tegnet med den anden hånd. Det ene øje var lukket. Den anden så lidt anderledes ud, lidt mere trist som havde et falsk smil på.

 

Men hun prøvede at smile det kunne man se, nok for på en eller anden måde at gøre den anden glad. Yngre var hun nok, det var sådan det så ud. Mindst 4-5 år yngre ud, men de linede stadig hinanden. Hmmmm.... Skulle jeg spøger eller lade vær? ”Du spøger bare ind, hvis der er noget du vil vide.” hånden gled over det billede, jeg kunne ikke lade vær, jeg var nød til det. Blikket faldt på mig. Stille kom hun ind bag ved mig, uden jeg lagde mærke til det, ikke før jeg kunne mærke hendes varme åndedragt mod min nakke. Samtid var det dejligt, men det var også skræmmende, bare tanken om at det her kunne gå groligt galt fyldt mit hoved. Ville Louis nogensinde tilgive mig, hvis jeg gjorder det??

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...