To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
2982Visninger
AA

30. Kapitel 31.

Tom

Forkert. Var det eneste ord jeg kunne tænke på, alt det her var forkert. At min kære lillesøster Mary sad der ud og græd. Men at der stod en fyr, og skulle forklare mig, hvorfor hans ven havde slået min lillesøster. Vandet var endelige begyndt at boble, så kunne man endelige komme vider med teen. Jordbærte. Hendes favorit, gjorder hen altid i bedre i humør. Ja, sådan noget te skulle vi alle have. Noget der kunne gøre en glad på de mest dystre tider. Mary havde altid været den bedste af os to til at komme over ting. Altid...Den gang vores mor og søster døde var det hende, der var den nu kvinde i huset. Hende der tog sig af indkøb, mad, hus, rengøring osv. kort sagt alting.

 

Vores far gik i chok og lukkede sig selv inde. Kort tid efter det, begyndte han at drikke, og kom sener og sener hjem. Nogen gange gik der flere dage mellem han kom hjem.....Det gik hårdes ud over Mary, hun minde jo om vores mor, det ville ikke komme bag på mig, hvis han også havde set det. Svage klynk kom flere gange ind fra stuen. Hun græd nok stadig, eller ikke så meget mere. Dejligt. Hvis der var noget jeg hade, var det nok at se hende græde. Når hendes tåre trillede ned, over de brune kinder, og de blågrønne øjne blev røde. Forfærdeligt at se på. Hvor var det enlig længe siden jeg havde set hende græde, ikke engang den gang hun fandt vores far.

 

Ja, jeg husker det tydeligt da hun lå på knæ foran det dinglende lig. Frem og tilbage, frem og tilbage. En uge..En fucking uge havde han været glad, og lige den dag han havde været glad. Den dag hvor han han skulle være sammen med Mary skulle han gøre det. Stakels lille Mary, der lukkede hun sig længer ind i sig selv. Folk tror hun var okay, men de vidste jo heller ikke bedre. Aldrig ville hun blive okay...Det de så var kun en maske. Indeni skreg hun, og døde en lille smule fra hver dag...Ja..En maske...Som ikke kunne fjernes, eller måske en dag kunne en eller anden fjerne den. Så varme igen kunne komme ind i hendes hjerte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...