To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
3075Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Mary

Mine nejle borede sig ind i hans arme. Ingen skulle røre mig mens jeg var bevidstløs. Gad vide hvor hårdt man kunne sparke ham mellem benene, så han ikke kunne rør sig efter? Bare tanken om det fik mig til at smile. Mens jeg ikke lige var opmærksom, fik han vent mig rundt så det var mig der lå nedrest nu. Pokker tag, at jeg elskede at se smerte. En grund til jeg spiller Assassins Creed, mega sjovt spil ikke lige til piger, men fuck det. Han lænede sig tætter ind mod mig. Prøvede han at kysse mig?! Nu skulle han lige passe på!! Hurtigt kunne jeg mærke han ikke holdt mine ben.. Og som man siger i krig og kærlighed gælder alle kneb, så hvorfor ikke bruge dem? Med alt min kræft jog jeg mit ene ben op i hans nosser. Første blev han helt bleg, og udstøtte et lille skrig og kroppen bleve slap, og lige til at skubbe væk.

 

Jeg kravlede ud fra bagsædet, men han kom hurtigt på benene. Hvad sket der få det, jeg havde lige næsten smadret hans nosser, og nu var han på benene. Mand, hvor var det nedren. Jeg kom fri fra grebet, men han gav ikke så let op. På to skridt var han henne ved mig, og fik fandt i mit ene ben så jeg faldt. Fuck ham!!! Kunne han ikke bare lade mig være. Jorden smagte af jord... Okay det lød nedren, men det gjorder den. Et tip til jer der hjemme. Lad vær med at spiser jord, på ingen måde smager det godt. Jeg vente mig om på ryggen, og prøvede at plant en lussing i hans ansigt igen, men han nåde at gribe fandt i min hånd. Og til alle piger der ude, hvis du ikke kan slå eller sparke for at komme fri, virker en spytklat også.

 

Lige mellem øjnene. Hun skyder og hun score. 1-0 til hjemmeholdet!! Lær det!! Han trak sig lidt, men holdet stadig fadt, og denne gang, gjorder han sådan jeg ikke kunne sparker ham meller benene. Øøøøøv.... Hvor var han da kedelig. ”Okay..” gispede han, måske gjorder det stadig lidt ondt der ned. Nice!! ”Jeg gør dig ikke noget. Tag det roligt, så vi ikke kommer mer til..” jeg studerede ham lidt inden jeg nikkede. ”Hvad heder du??” han stirede mig lige ind i øjnene. De var dejlige babyblå, men ellers var der ikke noget specielt. ”Mary.” han nikkede bare og kikkede på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...