To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
2904Visninger
AA

25. Kapitel 24.

Louis

Venner var det bare det vi var!? Ikke mere! Gode venner havde vel ikke sex med hinanden, i min verden havde de ikke, måske i hendes, men ikke i min....Hvorfor skulle hun pine mig, med sin små lege der åd mig inde fra? Hun havde stadig ikke svaret på mit spøgesemål, så jeg tog lidt hårdere fat i hende. ”Er vi?!” denne gang kom der en hård klang i min stemmer, der fik hende til at røre uroligt på sig. ”Stop....” hviskede hun stille, og lage hoved tilbage så hun kunne se mine øjen, men jeg ville ikke se på hende. Nej...

 

”Er vi!!” råbte jeg så højt jeg kunne. Hurtig tog hun hendes hænder op foran ørerne. Smerten var denne gang ikke på mig. Hun trak sig fri fra mig og holdte sig stadig for ørerne, mens hun stille sank sammen. Ynkeligt..”Hvad fanden går der af dig.” skreg hun efter noget tid, og slog hånden ned i køkkenboret. Okay hvad der var galt med mig en ting, at hun holdte mig for nar. ”Er vi bare venner!!!” råbte jeg igen. Hadet kunne høres meget tydeligt, at jeg ikke kunne tro det var min ond de ord kom ud af. ”Var!!” med en hurtig hånd smed jeg plastiktallerknerne ned på gulvet.

 

”Lad mig vær!” skreg hun, og på to skridt var hun ved siden af mig. Vreden var i hendes blik, lyn kunne ses i dem. Da hun var to skridt tog jeg fat i hendes ene arm, og i et ryg trak jeg hende over til mig. Men hun ville ikke give så let op. Næsten lydløst fik hun lirket mit greb af hendes arm. Hvorfor jeg gjorder det ved jeg ikke, jeg var vred og såret, og hun hjalp mig ikke. Min hånd fløj gennem luften, og lande på hendes varme kind. Hendes hoved slog over til venstre. Kinden var helt bleg nu, ud over der hvor man kunne se omrisset af, hvor min fingre havde ramt hende.

 

Over ved døre hørte jeg et gisp. Jeg kikkede hurtigt der over. Zayn var den der stod forreste,lidt bag ved stod Harry der, så måbende på os. Hurtig rykkede hendes øjen sig, så de stirede lige over på mig. Tårnene begyndt at trille ned af hendes kinder. I mit hoved føltes det rigtigt, men i mit hjerte gjorder det ikke. Det blev gennemboret af smerte, over at se hende sådan. Hånden løftede sig igen, den der havde mærket hende. Jeg ville trøste hende og ikke se hende græde. Men hun skubbede mig bare til side, og forsvandt ind i mit soveværelse. Lidt efter kom hun ud med sin taske over skulderen. ”Zayn vil du køre mig hjem?” sagde hun mens hun over så mig.

 

Isdronningen der før var blevet smeltet væk, var nu kommet igen, bare denne gang var hende hjerte væk. Hvad havde jeg dog gjort? Zayn kikkede over på mig, og forsvandt ud af døren sammen med Mary. Ud i mørket, mens i baggrunden spillede Gotye med Sombody That I Used To Know..Hvorfor passede den så godt lige nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...