To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
3016Visninger
AA

24. Kapitel 23.

 Mary

”Det er sku da længe siden?” smilete han stort. Ja, en eller to måneder siden nu. Familien var taget på ferien før alle os andre, så jeg havde ikke set ham længe. Øjnene løb hurtig op og ned af min krop. Jeg omfavnede ham igen, der var bare noget ved at være i nærheden af ham der gjorder mig glad, og godt tilpas på samme tid. Fem-ti minutter stod vi der nok, før jeg trak mig fri fra hans greb. ”Vent du bor ikke her?” og løftede det ene øjenbryn. ”Nej godt gættet, nej jeg er sammen med nogen venner.” rundt om venner lavede jeg gåseøjne oppe i lugten. Han gav mig et lille skub og blinkede med det ene øje. ”Det undre mig ikke, du har også været bedste til det andet køn.” et lille skub kom igen.

 

”Heey..Det er jo ikke min skyld jeg ikke fatter de tøser.” og uldrer hans nøddebrune hår. Ting vi kunne blive enige om, det var vel nok at jeg ikke fattede tøser. Drenge der i mod var nu mere min kop te, de sagde hvad de mente og der var ikke så meget brok ved dem, hvis man sagde de så tyk ud i den trøje. ”Neej, den så kan vi drenge få dig for os selv.” der kom et langt suk efter det, han tænkt nok tilbage på den gang vi var et par. ”Når men det var hyggeligt at se dig igen Jack.” og klappede ham på hoved, som man gjorder ved små børn. Mærkeligt men det var vores måde at tale på. ”Ja, ses jeg skriver nok til dig en af dagene.” og krammede mig igen.

 

Jeg lukkede døre efter ham og gik ind med pizzaen til drengene. Mærkeligt de var så stille. Louis var næsten helt bleg, og Zayn og Harry sad bare og så sure ud. ”Så er der pizza!” råbte jeg højt. Intet svar kun en svag lidt vred mumlen. Drenge...Louis var allerede i gang med at finde tallerkerne frem. ”Vi spiser da bare uden.” og kyssede ham blidt på kind. Han svarede ikke, han stirede bare ned i bordet som om han var blevet såret af et eller andet. Mærkeligt igen, var der bare noget med de drenge, eller hvad var der med dem?

 

”Jeg henter de andre. Harry går du med?” sagde Zayn der allerede var oppe af sofaen. ”Ja, lad os det.” og de forsvandt ud af stuen. Jeg fumlede lidt med kniven, pizzaen var ikke blevet skæret ud. Øvvv....Mere arbejde. ”Mhhh..Med bacon og pølser, mig favorit.” sagde jeg for at prøve at lette den dårlige stemning. Men det gjorder den bare være. Hvad var der med ham, han var ikke som den fyr jeg kunne lide? Opmærksomheden faldt igen på pizzaen, hvis han skulle være tøsesur ville jeg da ikke stoppe ham. Noget tog fat i mig, og trak sig ind til sig. Jeg sukkede dybt og skævede over min ene skulder. Louis...Hvad var der med ham? ”Er vi bare venner??” hviskede han ind i mit ene ører. Venner!! Nej, vi var da mere end det, var vi ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...