To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
3038Visninger
AA

19. Kapitel 18.

Mary

Drengene roede min taske igennem efter vi havde spist. Når ja...Der var kommet to drenge mens vi havde spist. Jeg tror det var Liam og Niall, alle de navne på en dag. Faktisk var jeg glad for Louis havde kørt mig ned, forellers ville jeg aldrig havde mødt dem. Pludselig stod jeg og kikkede lige ind i et gammel billede. Harry så lidt stolt ud over han havde fundet det, men det skulle han så ikke være....Zayn tog billedet ud af mine hænder, og alle drengene stod nu bag ved sofa, hvor ham og mig sad. Efter noget tid prøvede de at gætte, hvem menneskerne på billedet var, eller havde været.

 

”Det er dig ikke?” sagde Niall og pegede ned på en lille pige. Lille og sød nok en baby kun. Jeg rystede på hoved og pegede på en lille pige som nok var fire-fem år gammel, og var klædt i en hvid sommerkjole med røde jordbær på. ”Det er mig. Pigen der var min lillesøster..” hviskede jeg stille. ”Vent har du gået i kjole?” sagde Louis og fik store øjne. Øhhhh.....Nej....Det var derfor jeg stod i kjole. Dumt spøgesemål. ”Jeg gad ikke, eller jeg gider stadig ikke gå i kjole. Men bare den dag ville min mor gerne have jeg havde en på.” følgen af at være inde og høre fotografen sige. ”Sig appelsin!!”

 

”Nej der har vi ikke mærket!” fniste Harry og gav mig et lille skub. Den fyr var vel god nok, bare et dårlig første håndindstryg. ”Er det så din mor og far?” sagde Liam og pegede på to mennesker der stod og holdte om hinanden. Manden stod med armen om kvindes liv, og den anden var på min skulder. Blikket var på babyen, de blå øjne jeg havde avet fra ham. Men jeg havde på ingen måde avet hans lyse hår, kun Tom havde avet det fra ham. Kvinden stod med begge arme rundt om babyen, og stirede også glad på den. Hendes røde hår var skubbet bag det ene ører, så det dalede ned over hendes skulder.

 

Ved siden af hende stod en lille dreng, med lyst hår. Smilet nåede øjnene og hans æblekinder kom frem. Han var vel nok otte-ni år gammel. Jeg nikkede bare mens jeg lod mine tanker falde på plads igen. ”Hvorfor riggede dine forældreret ikke, hvorfor gjorder din bror det?” spurgte Zayn og skævede over til mig. Øhhh....Hmmm...Hvordan skulle jeg sige det uden det lød trist? Vent!! Det kunne jo ikke lyde andet en trist...Jeg udgav et lille suk mens de sad med store øjne og stireder på mig.

 

”Mine forældre lever ikke længer.” sagde jeg stille og stirede ud i luften. Alt blev stille, de stireder bare på mig, eller billet som Zayn holdte. ”Og det gør min søster heller ikke mere.” jeg rejste mig op og stregte mig. Mand, hvor var min krop blevet stiv af at side så længe ned. ”Øhh...” sagde de i munden på hinanden. Jeg skævede over den ene skulder. ”Jaa??” hvad var det de ville? ”Hvordan døde de?” stammede Liam og så ned i gulvet, var jeg så uhyggelig at være sammen med? ”Hmm... Min mor og søster død i en bilulykke for nogen måneder siden. Da de skulle til en One Direction kursært på mine søsters fødselsdag.”

 

Jeg holdt en lille pause for at se deres ansigtsudtryk. Louis, Harry, Liam og Niall var helt blege i hoved, mens Zayn der bare sad og stirede ud i luften. ”Og din far?” sagde Zayn der stadig bare kikkede ud af vinduet. ”Nogen måneder sener begik han selvmord. Han hængte sig selv..” hvid som et lan, var det så forfærdelig at høre om? ” Hvem fandt ham?” stammede Niall der blev mere bleg ved at spøger om det. ”Det var mig.” sagde jeg stille, uden at vise nogen følelser. Ikke mens jeg var sammen med mine venner. ”Vi skulle havde været sammen den dag.”

 

Drengene sad og var ligblege i hele ansigtet. Gud hvor jeg hade når mennesker spurgte mig om det. Bare så længe om de spurgte om noget andet var jeg lige glad. Okay ikke ligeglad..Selvfølgelig gjorder det ondt at snakke om, bare ikke mere end det andet. ”Når nogen der vil lave noget andet end at snakke om gamle minder? Jeg kom ikke får i kunne side at tud.” Zayn stirede lige ind i mine øjne. Uden at blinke. Til sidste nikkede han stille. ”Jo Harry kunne du huske hvad det var vi skulle lave?” Harry blev trukket ud af sine tanker og fik farven igen. ”Jo..” og fik et lumsk smil på læben. ”Sandhed eller konsekvens.” Øhhhh...Fuck!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...