To love someone you hate (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mary er en nomal pige der elsker at fyre den af. Hun er måske lidt drenget, men det tager hun sig ikke af. En dag hun da hun skal på arbejdt, bliver hun ramt af en bil. Og hele hendes liv bliver vent på hoved..

21Likes
13Kommentarer
3204Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Mary

 

”Bib Bib Bib!” jeg kikkede over på min mobil. Det var en besked fra Elly, der havde skrevet. Jeg åbnede min mobil op. En besked gad vide havde der stod på den. ”Mary!!! Har du hørt den nye sang fra One Direction sang??? :D” Dumt spørgsmål. Hun vidste jeg hade dem. Jeg orkede ikke at svare. En af de ting jeg orkede, var at gå ned og sige godmorgen til min bror. Ja, jeg bor med min bror. Min mor og min søster død i en bil ulykke fra nogen måneder siden. Og min far, ja på grund af sorg hængte han sig selv.. Fed historie ikke? Nå tilbage til sagen. Min bror sad nede i køkkenet og ordnede regninger, som han altid gjorder. Da han hørte jeg kom ned af trapperne trak ham dem væk, som han altid gjorder, nyt nej, på ingen måde.

 

Sådan var det altid, hvis jeg kom ned og han sad på dem, var de væk med det samme. Han ville ikke havde, at jeg bekymrede mig om det, men selv om han ikke ville have det, arbejdede jeg stadig i en lille isbutik nede ved stranden, jeg tjente gode penge der nede, men jeg arbejdede også mere end de andre der ned. På den ene eller den anden måde. Man kunne sige jeg havde en affære med chefen, han er tyve så det gør ikke noget, det er jo kun to år, bare så længe min bror ikke finder ud af det skal det nok gå. Jeg kyssede ham på kinden, og gav ham et lille kram. ”Sovet godt?” sagde jeg mens jeg roede ind i køleskabet, få at finde noget der kunne spises. Æg og bacon lækkert!!! ”Hmmmm...” brummede han, og stirede ud af vinduet. Baronet summede og blev sprødere og sprødere. Den eneste lyd der var, var uret der tikkede. Klokken var 07:10 nu var der kun en time til jeg skulle arbejde, eller være der ned, jeg mødte altid der ned en time før, alle andre var der.

 

”Har du spist?” smilede jeg, med en tallerken med spejlæg og bacon på. Præcis som han kunne lide det. Lidt efter lidt tog han regninger frem, som altid. Selv om han vidste jeg ikke var nogen lille pige længer, behandlede han mig stadig som en. Lidt efter lidt fandt jeg gestik frem og glas. Mens jeg fandt juice frem, gaflede han maden ind, som det var det første mad han havde fået i lang tid. Et lille smil kom frem. Godt det smagte ham. Hurtigt spiste jeg og pakkede mine tinge. Kyssede ham farvel og skred. Lige i farten huskede jeg da min cykelhjelm, jeg gad sku ikke dø, bare fordi en glemte at se en. Jeg hoppede op på cyklen og så var jeg i gang. Gennem skoven, og ud på vejen. Jeg kikkede mig fra side til side. Der kom ingen, der kom næsten aldrig nogen på den vej. Pedalerne blev trådt i bund, og cyklen kom i gang igen. ”Dyt Dyt!” jeg nåde lige at vende hoved. En bil! Fuck Fuck!! en smerte ramte mig også. Alt vente på hoved. Der var noget der løbet ned af mit hoved det var varmt... Mørket begyndte at komme frem. Det eneste jeg nåede at se var et par blå øjen, og alt forsvandt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...