Forbidden {1D}

Emma havde altid været en kæmpe Directioner. Hun bor i London, sammen med hendes forældre. Emma er kun 18-år. selvom hun er gammel nok er hendes forældre er meget bestemmende.
En dag møder hun en af drengene fra One Direction. Det var fantastisk, men hvad med den seddel Emma giver ham. Hvad med den? Hvad med deres møde? Hvem er han?

1Likes
4Kommentarer
599Visninger
AA

2. I Forgot


Jeg vågnede, og så over på mit ur.
"NEJ! Shit," sagde jeg til mig selv, da jeg opdagede at jeg var sovet over. Heldigvis kun en halv time, men anyways det var nok til at blive stresset. Det var torsdag i dag. Og jeg skulle i skole, det var ikke lige min allermest ynlings ting i livet, men overståes, det skulle det. Jeg gjorde mig klar, tog noget mascara på, børstede tænder og tog tøj på. Bare enkelt hverdags tøj.
Jeg låste døren til huset og gik ud i min bil. Jeg så igen på klokken.
"Pyyyeha." Jeg opdagede der at jeg stadig havde 15 minutter før det startede. Bedre tid end jeg havde forventet.

Jeg ankom og gik ind i klassen. Stadig i god tid. Taylor, min allerbedste veninde fangede lige mine øjne og kom gående imod mig. Hun så undrende på mig, som om hun ventede et svar.
"Ja? Er der ikke noget du har glemt at fortælle mig?" Spurgte Taylor håbefuldt.
"Nej, det tror jeg ikke. Hvad skulle det dog være?" Jeg vidste faktisk ikke helt hvad hun fablede om. Ingen ide. Taylor tog sin mobil frem og fandt nogle billeder frem, hun viste mig nu mobilen. Der var et par billeder af mig og Louis som snakkede nede i byen i går.
"Nååååe" jeg fik et lille fnis frem i slutningen af det ord. Jeg havde jo helt glemt alt om Louis. Åh nej! Jeg skulle jo også have skrevet eller ringet til ham. Nu er jeg vidst i trouble!
"Jamen det er jo mig og Louis," svarede jeg komisk. Hun kiggede lidt surt på mig.
"Hvad er der, Tay?" Spurgte jeg. Var hun dog blevet sur over at jeg havde glemt at fortælle hende det. Ej, nu måtte hun lige. Der var jo også kun gået 20 timer eller sådan noget!
"Altså, kunne du ikke have fortalt mig det?"
Jeg kiggede lidt unskyldene på hende,
"Ej Tay, det er jeg altså ked af. Jeg glemte alt om ham da jeg kom hjem, så har ikke rigtig tænkt mere over det før du viste mig de billeder. Unskyld," sagde jeg.
"Det går nok, M" hun smilede. Men vores samale blev afbrudt af vores Engelsk lære, Rose. Run råbte nærmest, for at få ro i klassen,
"OKAY ALLESAMMEN. SÆT JER NED, TIMEN ER BEGYNDT!" Det lød lidt som om hun havde en dårlig dag. Underligt, for dagen var jo lige startet. Sært.

Alle timerne var nu overstået, jeg var meget træt, så jeg skyndte mig bare hjem og slappe af. Men så kom jeg i tanke om alle mine lektier som jeg havde fået for i løbet af dagen. Pis. Jeg hadede virkelig lektier, det var så træls at lave dem. Jeg lagde mig på sofaen og tog min mobil frem, trykkede Louis' nummer ind på mobilen. Jeg gemte det lige først, og ringede derefter ham op.
Bip. Bip. Bip. Bip.
"Hallo, det' Louis" sagde en meget velkendt stemme.
"Hej, det er Emma. Mig fra igår." Jeg smilede lidt af mig selv, men indså derefter at han ikke kunne se mig gennem telefonen. Ups.
"Nå what's up?"
Jeg grinede lidt af ham.
"Bare det normale for mig. Har lige været i skole og skal nu til at lave en masse lektier. Orker det ikke, men hva så med dig?" Spurgte jeg nysgerrigt.
"Jeg keder mig en lille smule," hæh. Jeg fnes.
"Nå, men jeg bliver altså nød til at løbe nu, mine lektier kalder. Vi snakkes, ikke?" Sagde jeg.
"Jo, ses"
"Ses" vi lagde næsten på på samme tid. Hvor mærkeligt. Nå je smuttede op til mine lektier. Ugh! Jeg startede ud med matematikken, ikke det helt store, jeg var faktisk ret god til matematik. Bagefter var det lidt engelsk. Så det var ikke så meget i dag, i forhold til hvad vi nogle gange havde for, så var vi heldige! Yay.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...