Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1157Likes
1327Kommentarer
184155Visninger
AA

5. The Boys are Bullying in the Bus

 

Nogle gange måtte jeg indrømme, at dem, der satte tourdatoer sammen var lidt kukuk i låget. Men helt ærligt, hvad var meningen med, at man startede i London for at køre 6 timer nordpå og være der i to dage, for at køre 6 timer sydpå igen? Altså, det gjorde ikke mig noget, for jeg kunne sove i tourbussen undervejs, men det kostede da bare en masse benzin, og med de fire busser, vi kom kørende med, forurenede vi da også luften, hvilket var tragisk.

Ja, jeg støtter Greenpeace.

Selvfølelig skulle alle datoerne passe ind i stedernes planer, men det var vel stadigvæk lidt synd, at det skulle gå så meget udover landet. Okay, nu lød jeg som sådan en forureningsfanatiker, hvilket jeg i den grad ikke var. Overhovedet ikke.

Jeg havde det med at køre lidt for meget i bil og sådan, men hvem gjorde ikke det, hva'? Ingen.

”Er der intet på denne bus, som man kan spise?” mumlede jeg for mig selv, imens jeg ledte det tomme køleskab igennem. Der stod ikke andet end en pakke spegepølse, og fordi den absolut skulle være med hvidløgssmag, skulle jeg ikke nyde noget af den. Desuden havde vi ikke engang noget toastbrød, fordi pigerne havde været så onde at spise det hele.

Det værste var, at jeg ikke havde fået noget morgenmad. Og hvis jeg ikke fik morgenmad, var jeg som et slukket lys – død. Det forklarede nok min manglende energi.

”Hvad laver du?” En stemme bag mig fik mig til at smække køleskabet i og vende mig sukkende rundt. Thea var i fuld gang med at sætte noget af sin klamme Gevalia kaffe over, hvilket ærlig talt var ved til at brække sig over. Lugten gav mig kvalme. Hvordan i alverden kunne hun drikke det klamme stads? Hun havde en skrue løs.

”Leder efter noget at spise,” fortalte jeg kort. Hun sendte mig et lille smil. ”Der er intet. Vi gør holdt om et kvarter, så chaufførerne kan strække, og vi kan få købt noget mad ind.” Jeg rynkede panden en smule. ”Burde vi ikke snart være fremme?” spurgte jeg og lænede mig op ad de smalle køkkenbord. Thea rystede på hovedet og tog en tår af sin nylavede kaffe, som jeg allerede kunne lugte på afstand.

Føj.

”Vi har siddet i kø i flere timer, Daisy. Men du har jo bare sovet dagen væk.” Jeg himlede med øjnene og gik sukkende ind i den lille bitte stue, der var i bussen. Her var et fjernsyn og en stor sofa, hvor der lige akkurat var plads til os alle. I det bagerste rum sov vi så alle sammen. Der var to køjesenge og en enkelt enkeltmandsseng, som jeg var så heldig at få æren af. Jeg ville nemlig gerne ligge op ad den varme radiator, og heldigvis havde jeg fået min vilje efter tonsvis af diskussioner, slåskampe og skænderier.

Okay, det passede måske ikke helt. Jeg fik sengen uden brok, da pigerne hadede at ligge ved radiatorer, men fuck det. Min version lød meget bedre.

Jeg sukkede for mig selv og banede mig ind på det lille værelse, som efterhånden var rimelig rodet. Mine damer havde det med at rode, og så kom Thea og jeg med vores skarpe rengøringsregler, da vi var vant til, at der var pænt og fint hjemme hos os. Men hvad kunne man forvente af fem piger med overdrevet meget tøj?

Jeg gik på opdagelse i mit tøj og endte op med at gribe fat i et par mørkeblå jeans, en sort top og en gennemsigtig, sort skjorte. ”Uh, Daisy stripper,” hørte jeg Jess sige inde i stuen. Jeg kiggede ud af døren og smilede skævt til hende, hvorefter jeg begyndte at danse, imens jeg trak min top, som jeg havde på, over hovedet. Pigernes fnis og jubel lød i min øregang, og blev tydeligvis kun højere da jeg smed mine shorts.

”Frække!” råbte Naomi, og jeg grinede lidt. ”I know, mama,” klukkede jeg og begyndte at tage mit tøj på. ”Dit og dit mama,” mumlede Thea, så jeg smilede svagt. Jeg takkede kort for min balance, da bussen pludselig kørte over et bump. Idet mindste skete der intet, og jeg fortsatte lykkeligt med at tage mit tøj på.

 

 


Mit liv handlede egentlig ikke om at bryde regler. Og som det var sagt, var jeg alligevel sprunget ud af bussen, selvom pigerne sagde, at jeg skulle blive indenfor. Den havde gjort stop ved en tankstation, hvor busserne skulle have benzin på, chaufførerne strække lidt, samt et par stykker gik ind på tanken og købte noget mad – inklusiv mig.

Jeg så Paul stå ude foran bussen, der holdt ved siden af min og pigernes. Den, drengene boede i. Det var åbenbart kun de to busser, der var samlet, da de andre havde fortsat mod Cardiff. Paul fik øje på mig og smilede svagt, hvilket jeg hurtigt gengældte.

”Er det i orden, jeg går derind?” spurgte jeg usikkert og gjorde et nik mod tanken. ”Drengene er derinde. Du kan lige nå derind, hvis du er hurtig,” fastslog han. ”Jeg er hurtig,” samtykkede jeg, før jeg skyndte mig hen mod døren til tanken. Den åbnede automatisk, så jeg gik straks i gang med at lede efter noget at købe.

Kiks, smør, chokolade, sodavand, vingummibamser, uh, yoghurt!

Jeg bed mig lidt i læben, før jeg besluttede mig for at tage en pose chips og gik derefter hen til køen, hvor en flok drenge desværre stod. Og som det blev bedre af, at de havde stået og gloet på mig. ”Er du blevet sendt på indkøb?” sagde Harry og løftede øjenbrynene lidt. Jeg svarede ikke, men trak bare mit kort op ad lommen.

Drengene vendte mig ryggen igen, men alligevel kunne jeg føle et blik på mig. Det fik mig så til at se op, hvor en lyshåret Niall stod med blikket rettet mod mit indkøb. ”Kan du også godt lide de der chips?” spurgte han i et lidt for blidt tonefald, der fik Zayn til at vende sig om imod ham.

På trods af dem kunne jeg ikke lade være med at smile lidt. Det måtte være det sødeste nogle af de drenge nogen sinde havde sagt til mig. Niall vendte sig om, da han fik Zayns blik, og det sukkede jeg lidt af. Det var så typisk ham.

Drengene fik endelig betalt, og så var det min tur. Ekspedienten bibbede mine varer ind, hvorefter jeg betalte. Eller, prøvede. Mit kort blev afvist to gange, før det endelig gad at blive godkendt. Og det følte jeg mig selvfølgelig flov over, for der var ikke noget mere pinligt end et kort, der blev afvist, imens der hobede sig en kø op bag i en. Til sidst lykkedes det dog, og jeg sprang lykkeligt ud fra butikken og fortsatte hen mod den bus, som ikke var der.

Jeg lod mærke til, hvad jeg hurtigt havde tænkt og så med store øjne rundt på pladsen for at få øje på pigernes bus. Hvor fanden i alverden var den henne?! Åh gud, den var væk. De var kørt. Jeg var her.

De var kørt uden mig.

”Daisy!” hørte jeg en råbe. Jeg så panisk hen mod drengenes bus, imens jeg var ved at tabe al indholdet, der lå i mine arme. Paul stod og hujede mig armen, og jeg måbede bare, imens jeg så på ham. Men det var jo Paul! Han kunne hjælpe mig.

Jeg gik i et hastigt tempo hen til ham og var måske ved at hyperventilere lidt for meget. ”Hvorfor.. kørt.. uden mig?” Han så på mig med et grin og smilede skævt. ”Du sagde, at du var hurtig,” forklarede han drillende. Jeg åbnede munden lidt mere og kiggede bebrejdende på ham. ”Jeg var hurtig! Mit kort blev afvist to gange og-” Han afbrød mig ved at grine og ryste på hovedet. Gud, hvor følte jeg mig dog dum lige nu.

”Det er i orden. Du kører bare med os nu.”

Og det var så der, jeg spærrede øjnene op. Han sagde 'os'. 'Os' som i drengebussen. Drengebussen som i One Direction. Fuck.

Jeg spærrede øjnene og sank en klump, der havde sat sig i min hals. ”Altså, foran med chaufføren?” spurgte jeg forhåbningsfuldt med en skinger stemme. Han smilede svagt og rystede på hovedet. ”Det er min plads, du. Kom med mig, så du kan komme ind til drengene.”

Hvis ikke det var fordi, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvor i alverden jeg befandt mig i England lige nu, havde stukket af. Løbet skrigende bort. Men det kunne jeg jo ligesom ikke tillade mig. Hvorfor skulle det her også lige ske for mig, helt ærligt?! Hvorfor skulle jeg pines? Drengene hadede mig for fanden da, og om mindre end fem minutter ville jeg nok hænge ud af vinduet, fordi Zayn og Harry blev trætte af mig.

Jeg var ved at dø, da Paul fik åbnet for døren i bussen med en nøgle. Chaufførens kabine og drengenes stue, køkken og værelse var nemlig adskilt, så de havde flere nøgler og døre, men fuck det.

Alt i alt var jeg bare ved at skrige lidt nu. Og det bemærkede Paul, for han kiggede tilbage på mig med et forunderligt ansigtsudtryk. Måske på grund af den pivelyd, som undslap min mund som en sivende ballon.

Jeg smilede hurtigt til ham og fulgte med, da han trådte indenfor i bussen. En mærkelig lugt gik mig i møde. En meget mærkelig, stærk lugt af drenge. Drengeparfume, sved, mad. Det hele blandede sig inde i mine næsebor. Jeg kiggede rundt i den mørke bus, hvor alle gardinerne var trukket for, så der ikke var ret meget lys. Kun et par svage lamper var tændt, så bussen blev lyst en smule op, hvilket måske gjorde det lidt hyggeligere. Dog lignede her en svinesti. Tøj var smidt overalt, og det lignede ikke at der var blevet vasket op i flere dage.

”Drenge,” råbte Paul, hvilket fik mig til at stoppe op.

”Herinde!” blev der råbt fra samtlige stemmer inde fra deres værelse. Jeg bed i læben, da Paul gik videre ind mod det. ”Drenge, I har fået besøg,” fortalte Paul, da han nåede dørkammen. Jeg blev stående og så efter ham, da drengene sagde et eller andet, som Paul lo af. Han vendte sig derimod om mod mig. ”Daisy, du kan bare slå dig ud,” sagde han roligt. Jeg nikkede adlydende, og smilede svagt for at lade som om jeg var lidt begejstret.

”Daisy?” gentog en lav stemme fra værelset, og hvis jeg ikke tog meget fejl kom den fra Louis. Den stemme var i hvert fald ikke til at tage fejl af. Den var lidt kær, og det glemmer du lige, at jeg har sagt.

Men Louis var da også lidt sød. Han havde et godt sind, det kunne jeg se og mærke på ham. Og så var han lidt lækker.

Det glemmer du også, at jeg har sagt.

Da jeg havde skubbet mine glemte tanker væk, blinkede jeg et par gange med øjnene og luttede ørerne for at høre, hvordan drengene reagerede. Det var nu bare lidt for sent, for 6 hoveder, 12 øjne, var vendt hen mod mig. Og den eneste person jeg sådan havde lyst til at kigge på, var Paul – så det gjorde jeg. Han så dog bare på drengene, der skiftevis kiggede på mig og ham. Og de så ikke ligefrem glade ud.

Niall og Liam var de to, der så mest neutrale ud. Det her ville blive en forfærdelig tur, og der var stadigvæk tre timers kørsel tilbage. Tud.

”Nå, hvis I ikke mangler noget, så kører vi nu. Der er stadigvæk lang vej,” fastslog Paul og så afventende på os alle. Jeg knugede mine ting ind til mig for ikke at sige et eller andet dumt, der ville gøre, at jeg blev smidt af bussen, hvilket jeg nok ikke ville blive alligevel. Ellers var jeg da først screwed, og Paul ville nok få nogle problemer.

”Godt, ingen mangler noget, så nu går kursen mod Cardiff,” fortsatte han og smilede, før han gik hen imod mig. ”Du sætter bare dine ting i køleskabet og slår dem, hvis de gør noget,” sagde han til mig, hvilket fik drengene til at mumle et eller andet. Jeg smilede lidt og nikkede. ”Det vil jeg gøre,” svarede jeg lavt. Han smilede bredt og gik derefter hen til døren af bussen, som han forsvandt ud af og derefter lukkede.

Der var stille i et par sekunder. Ingen sagde noget, hvilket faktisk var skræmmende. Og jeg havde så ingen anelse om, hvad fanden jeg skulle gøre.

”Nå, indkøbspigen nåede ikke sin bus,” startede Zayn. Jeg så langsomt på ham, imens han kiggede koldt på mig. ”Desværre ikke,” hørte jeg Harry mumle i et dæmpet tonefald. ”Drenge,” begyndte Louis kort efter. De så alle på ham og modtog derfor også et skeptisk blik fra ham. Et blik som jeg ærlig talt var bundet af lige nu.

Men til sidst vendte jeg mig i stedet for om og fandt min vej hen til deres køkken. Jeg vidste, at drengene gloede på mig men var nødt til at vise, at jeg var ligeglad. Hvis jeg blev ved med at lade dem slå mig ud, ville de blive ved med at gøre det – og det var mere end jeg havde brug for på denne tour.

Jeg satte kølevarerne i køleskabet og fandt et stort glas, som jeg hældte halvdelen af min yoghurt i. Derefter nuppede jeg en ske og vendte mig om, hvor jeg mødte et par blikke. Okay, de skræmte mig ærlig talt en smule. ”Jeg er også sulten,” sagde Niall, hvorefter han trådte ud fra værelset og banede sig vej hen mod mig. Liam valgte at gå ind i stuen og sætte sig i sofaen. Harry og Zayn kiggede derimod bare på mig.

”Drenge, drop det nu,” mumlede Louis, inden han også fulgte Liams eksempel og gik ind til ham i stuen. Jeg var overrasket over hans ord, men de varmede på den gode måde. Det var rart, at han ikke gad at høre på Zayn og Harry, der blev ved med at bringe diskussioner op. Især fordi jeg så ville være lidt fri for det nu.

”Må jeg?” Jeg lod mærke til, at Niall stod ved siden af mig og skulle have noget i skuffen, som jeg stod foran. Jeg nikkede hurtigt og trådte hurtigt væk, så han kunne komme til. Langsomt sendte han mig et svagt smil, som dog hurtigt forsvandt igen, da Zayn og Harry stadigvæk så på mig – og nu også på ham. Idioter.

Jeg blev helt lykkelig, da Harry rystede på hovedet og gik ind til drengene. Han satte sig ned i sofaen og klistrede blikket til skærmen. Zayn var hurtig til at få lukket døren til soveværelset, enten fordi han ikke gad at glo på mig, eller også fordi han ville sove – jeg håbede lidt på det sidste.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle tage mig til, gled jeg langsomt ned ad væggen og satte mig på gulvet. De små ujævnheder som bussen kørte over, var klare og jeg var sikker på, at min ryg havde strengt brug for en omgang massage, når vi ankom til hotellet.

Niall gav mig et bebrejdende blik, da han opdagede, at jeg sad på gulvet. Jeg så usikkert på ham, og det fik ham til at smile. Han gjorde et nik hen mod sofaen, og det fik mig til at ryste på hovedet. Hvis han ville have, at jeg skulle gå derhen og dermed sidde på noget som de 'hellige' drenge havde siddet på, tog han fejl. Ikke fordi jeg ikke gad. Men nogle visse personer ville nok blive glade for, at jeg ikke placerede min bagdel på deres ejendomme.

Han pressede læberne sammen og fugtiggjorde dem lidt. Jeg smilede svagt til ham og dinglede lidt med glasset med yoghurt. Han rynkede panden men fnes lydløst, hvorefter han forsvandt hen i sofaen til de andre drenge. Jeg sukkede og lænede mig tilbage, op af den hårde væg.

Jeg hev min telefon op ad min lomme og kiggede på skærmen, og kom til det resultat af, at jeg havde venner.

6 new messages

From: Thea

Daisy where the hell are you? We are driving in 5!!

From: Thea

4

From: Thea

3

From: Thea

WHERE THE FUCK ARE YOU GIRL?!!!!

From: Thea

Okay have a nice time with the boys. Text me before you die. Love from all of us.

From: Chad

Hello my lovely sister. I call you tonight and you better pick up you prick. Miss you :)

Hvorfor skulle Thea altid gå amok? Helt ærligt? Okay, det var egentlig meget sødt. Jeg elskede hende for sygt. De der lange, mørkebrune lokker var noget, jeg havde lyst til at slå hende for. Hun havde virkelig både personligheden og udseendet med sig. Derfor undrede det mig ikke, at de fleste drenge altid var efter hende. Den smuksak.

For resten var Chad min bedste bror. Og den eneste.

Jeg gik ind på Twitter og skrev lidt om touren. Om de koncerter som vi havde været til. Så followede jeg lidt mange fans og svarede på deres søde tweets. Det endte med, at jeg sad på gulvet i jeg ved ikke hvor lang tid, til min telefon ringede i hånden. Et ukendt nummer stod på skærmen, og jeg tøvede lidt, før jeg besvarede opkaldet.

”Det' Daisy?” sagde jeg undrende. ”Hej, skat,” lød det fra min mor. Jeg smilede lidt ved lyden af hendes stemme og lænede mig langt tilbage op af væggen. Så langt jeg nu kunne komme. ”Hva' så?” spurgte jeg nysgerrigt og kiggede lidt op i loftet. ”Det er egentlig Lily, der vil snakke med dig, men hun er lidt genert,” fortalte hun med et grin. Jeg smilede lidt for mig selv. Lily var min elskede papbrors datter. Hun var ligesom en lillesøster for mig, og jeg elskede hende for det. Hun var jordens nuttedeste lille femårig pige.

”Så giv mig hende,” fastslog jeg smilende og ventede utålmodigt. Jeg hørte noget baggrundsstøj, indtil telefonen endelig blev givet videre. ”Dase?” sagde hun med sin lyse, melodiske stemme. ”Hej, smukke,” smilede jeg og kørte en hånd igennem mit hår. ”Hvad laver du?” spurgte hun glad. Jeg så lidt rundt og opdagede pludselig at fire ansigter var drejet hen imod mig og fulgte med i min samtale.

Længe leve privatliv.

Jeg ignorerede dem og vendte tilbage til Lily igen. ”Jeg er på vej til Cardiff,” fortalte jeg roligt. ”Hvad laver du?” spurgte jeg, inden hun ville spørge om, hvad det var. Godt nok elskede jeg små børn, men jeg havde slet ikke tålmodighed til at forklare dem, hvad de forskellige ting var. Min lunte var måske rimelig kort.

”Mor har bagt chokoladekage,” svarede hun stolt. Jeg rynkede panden. ”Har du så spist det hele?” drillede jeg og kunne ikke undgå at fnise lidt. ”Nej, ikke endnu,” grinede hun. Jeg smilede stort. ”Så må du hellere komme i gang, inden de andre spiser den.” Hun gispede højt, og kort efter lød et bump i mit øre.
Jeg løftede øjenbrynene, da jeg kunne høre en masse grin nu. Lidt efter hørte jeg min mors stemme i røret. ”Der var en, der skulle have kage,” lo hun og hentydede til Lily, der nok var rendt ud efter noget kage. Jeg grinede lavt. ”Typisk,” mumlede jeg og rettede blikket hen mod drengene, der ærlig talt så lidt nysgerrige ud. Da mine øjne mødtes Harrys, skyndte han sig dog at frembringe det kolde i hans. Endnu mere typisk.

”Men skat, er det i orden, at jeg ringer i aften? Der er meget knas på linjen.” Jeg nikkede smilende. ”Selvfølelig,” svarede jeg kort. ”Godt. Så ses vi.” ”Vi ses.” Jeg tog telefonen væk fra mit øre og lagde på med et suk.

”Moaaaar?” sang Harry med et pivet stemme. Jeg så hen på ham med et monotont ansigtsudtryk. ”Hvad rager det dig?” spurgte jeg koldt. Han himlede med øjnene og vendte sig om mod fjernsynet igen. Jeg så på Niall, der kiggede lidt væk og lod som ingenting. Det samme gjorde Liam. Derimod så Louis på mig og rystede svagt på hovedet, hvorefter han så væk igen.

Jeg havde lyst til at sukke, men gjorde det ikke. I stedet for tog jeg min telefon op til mig igen, imens jeg spekulerede på, hvad jeg nu kunne lave. Jeg orkede ikke Twitter lige nu.

Det blev der åbenbart heller ikke noget af, for pludselig gik skærmen på min telefon i sort. Jeg spærrede øjnene op og trykkede ivrigt på tænd/sluk knappen. Men der skete intet. Fuck.

Den var løbet tør for strøm.

Shit, shit, fucking shit! Hvordan skulle jeg nu kunne klare mig?!

Efter flere minutters overvejelse, endte jeg med at rejse mig op. Jeg vidste, at drengene var heldige ejer af iPhones, ligesom mig, og derfor burde de også have opladere. Hvis jeg nu bare spurgte pænt, om jeg måtte låne en.

”Undskyld?” spurgte jeg, da jeg gik hen imod dem. Jeg rømmede mig lidt, da alle drengene så på mig. ”Har en af jer måske en iPhone-oplader, som jeg må låne..?” sagde jeg en smule lavt, fordi jeg var lidt bange for deres svar. Harry grinede hånligt af mig og svarede med en hovedrysten. Jeg havde lyst til at slå ham, men lod være.

Og så rejste Louis sig op. ”Lige to sekunder,” svarede han, hvorefter han gik ind på værelset. Jeg løftede øjenbrynene lidt undrende. Var det lige Louis, der var gået ind for at hente sin oplader, som han ville låne mig?

Wow.

Efter nogle sekunder kom han ud til mig. Han rakte mig opladeren og pegede hen mod køkkenet. ”Der er en stikkontakt der,” fortalte han. Jeg tog langsomt imod opladeren og så lidt overrasket på ham, indtil jeg smilede svagt. Jeg vendte mig hurtigt om og skyndte mig måbende hen til stikkontakten. Det her var underligt. Meget underligt.

Jeg sukkede af min telefon, der var hundrede år om at tænde. Til sidst følte jeg, at jeg skulle tisse, og derfor så jeg lidt rundt for at få øje på et toilet, selvom det var rimelig dumt gjort. Jeg vidste, at det lå nede ved værelset. Men der havde jeg ligesom ikke rigtig lyst til at gå hen. Drengene ville garanteret tro, at jeg gjorde et eller andet dumt.

Men så dum som jeg var, begyndte jeg at tænke på, hvor meget jeg egentlig skulle tisse. Og pludselig skulle jeg tisse en hel del. Det var ikke så rart.

Som før overvandt jeg min frygt og gik hen til drengene. ”Hvor er jeres toilet?” spurgte jeg, som om jeg var ligeglad – hvilket jeg ikke var. Jeg følte mig til grin, men skjulte det heldigvis godt. Drengene så om på mig, og gav mig lidt af nogle skeptiske blikke. Great.

”Hvad skal du der?” sagde Harry med hævet øjenbryn. Jeg gloede dumt på ham og fnøs. ”Hvad laver man på et toilet, Harry?” Jeg hørte Niall fnise lidt, og Louis og Liam gjorde ikke meget for at skjule deres smil. Harry himlede med øjnene og kiggede hen mod værelset. ”Derhenne,” fortalte Liam kort. Jeg nikkede en enkelt gang og fik mumlet et tak, før jeg trådte hen mod værelset.

Modvilligt åbnede jeg døren, så jeg som det første fik øje på en Zayn, der lå i enkeltmandssengen. Lige præcis som mig selv. Værelset lignede mit/pigernes, men her så alligevel rimelig anderledes ud. Mest på grund af tøjbomberne herinde.

Og jeg som sagde, at vi rodede.

”Hvad vil du?” vrissede Zayn, ligeså snart han så mig. Jeg kørte en hånd igennem mit hår på en lidt selvsikker måde, selvom jeg følte mig rimelig usikker. Han skræmte mig ærligt talt. ”På toilettet, tak,” svarede jeg, og uden at skænke ham et eneste blik gik jeg hen til den hvide dør, hvor jeg vidste toilettet var. Jeg skyndte mig derud og lukkede døren efter mig. Af ren refleks ville jeg låse døren, som jeg altid gjorde, når jeg var på toilettet. Problemet var bare, at der ikke var nogen nøgle. Og det var ret ubehageligt, for at være helt ærlig.

Okay, jeg var ved at gå i panik, og det var ikke bedre, at jeg skulle tisse.

Tanken om, at en af drengene ville bryde ind, imens jeg tissede, var virkelig skræmmende. Men så igen, som om de ville se mig tisse. Og de vidste jo, at jeg var her.

Så jeg trak bukserne ned og tissede så hurtigt som aldrig før. Derefter sprang jeg op og fik mine bukser på hurtigere end nogen sinde. Jeg åndede lettet op og trak ud i toilettet, hvorefter jeg vendte mig om mod vasken. Her var ikke helt så meget plads, men det gik. Der var i hvert fald bad og det hele. Drengens ting fyldte også lidt meget. For det ikke skulle være helt løgn, lå der en bunke sure underbukser henne i hjørnet.

Jeg rynkede lidt på næsen og tændte for vandhanen, imens jeg kiggede mig selv i spejlet. For sjov lavede jeg et par grimasser til mig selv. På trods af, at jeg var strandet i en tourbus med nogle personer, der hadede mig som pesten, havde jeg det da meget sjovt.

Og som det var sagt, slukkede jeg for vandet og tørrede mine hænder. Jeg vendte mig om og trak ned i håndtaget på døren for at åbne den. Sagen var ligesom bare, at den ikke gik op.

Fuck.

Jeg prøvede at skubbe døren op, men den rokkede sig ikke. Jeg var ikke dum, og vidste dermed at den var gået i baglås eller noget i den stil. Derfor bøjede jeg mig ned og kiggede ind i nøglehullet, hvor jeg mærkeligt nok ikke kunne se noget rigtigt. Så derfor tog det mig ikke særlig lang tid at regne ud, hvad fanden der foregik.

De fucking idioter havde låst mig inde.

”Drenge?” råbte jeg og bankede på døren. Jeg kunne høre nogle fnis og tys inde fra værelset af, og det fik mig til at knibe øjnene sammen. ”Gider I godt at lukke mig ud?” spurgte jeg irriteret om. ”Hvorfor?” lød det fra en fnisende Zayn. ”Ja, hvorfor tror du?!” svarede jeg surt og bankede hårdt på døren.

Harrys grin lød tydeligt i min øregang, og jeg havde lyst til at slå ham lige nu. Om jeg var voldelig eller ej. Jeg ville gerne smadre døren for at komme ud, men da jeg nok ikke ville blive særlig populær af det, droppede jeg den tanke.

Og så vidste jeg ellers ikke, hvad fanden jeg skulle gøre.

Jeg sukkede og tog en dyb indånding i håb om, at mit sidst forsøg ville hjælpe. ”Harry og Zayn, vil I ikke nok lukke mig ud?” spurgte jeg lavt, men så de alligevel kunne høre det. Jeg lød ret blid faktisk. Jeg hørte drengene stoppe med at grine, og det fik mig til at spekulere på, om de ville gøre det.

”Hmm, nu du spørger så pænt,” begyndte Harry i et venligt tonefald, ”så nej.” Jeg spærrede øjnene op og udstødte et frustreret skrig. Ham og Zayns grin kunne igen høres, indtil det langsomt forsvandt.

Og så hørte jeg en dør smække, velvidne om det var døren til værelset. Hvilket ville sige, at jeg var helt alene lige nu. Drengene havde forladt mig. Pigerne havde forladt mig. Min kære telefon havde forladt mig.

Jeg følte mig ærlig talt uelsket lige nu.

 

_______________________________________________________________________________

A/N:

Tak fordi I læser. I må meget gerne like, hvis det lyster xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...