Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1157Likes
1327Kommentarer
182505Visninger
AA

16. Shock, Scream, Shout and Shake

 

 

De næste dage fløj praktisk talt af sted. Jeg var hjemme, levede lykkeligt og havde det sjovt. Men så kom tiden, hvor jeg desværre måtte pakke mine ting og finde min vej tilbage til London. Jeg ville savne min familie, men lige nu glædede jeg mig ærlig talt til at komme ud til de næste mange lande, der ventede.

Lejligheden havde været tom, da jeg var kommet hjem. Jeg havde ikke rigtig skrevet eller snakket med pigerne, siden jeg sagde farvel til dem i Birmingham. Thea var så vidt jeg kunne se i hvert fald ikke kommet hjem, og det gjorde mig ikke rigtig noget. Jeg nød tiden alene og fik brugt en halv dag på at købe ind til de næste to dage, jeg havde hjemme.

Jeg troede i hvert fald, at jeg skulle tilbringe dem hjemme.

”Du skal med!” insisterede Niall i telefonen og lød lidt/meget travl. ”Men Niall, hvordan kommer jeg derhen? Jeg kører ik-” ”Louis og Harry følges. Du kan køre med dem. Jeg har allerede spurgt Louis, og han siger ja,” sagde han stædigt, imens en irriterende lyd skrattede i baggrunden. Jeg sukkede lidt og tænkte.

Sagen var, at drengene skulle til Alton Towers, en stor forlystelsespark, og Niall og Liam ville have mig med. Jeg ville gerne med, men jeg ville heller ikke spolere drengenes fridag sammen. Så vidt jeg vidste, brød Harry og Zayn sig i hvert fald stadigvæk ikke rigtig om mig...

”Jeg ved ikke,” svarede jeg langtrukkent, og hørte Niall mumle et eller andet utydeligt. ”Kom nu, Daisy. Det bliver herre sjovt,” bad han, imens jeg stod og bed mig i læben. Jeg kløede mig kort i håret, inden jeg sukkede opgivende. ”Fint!” fastslog jeg så og lød næsten begejstret. Det var jo heller ikke fordi jeg ikke ville med dem. Jeg ville bare ikke ødelægge deres dag, men ifølge Niall lød det da heller ikke som om, at jeg ville det.

”Yay! Jeg finder lige ud af nogle køretider med Louis, og så skal jeg bruge din adresse og sådan lidt,” sagde han, og jeg fik hurtigt givet ham min adresse. ”Godt, men jeg må smutte nu. Så vi ses, right?” ”Jo. Skriv senere!” forlangte jeg, og til sidst fik vi udvekslet farveller, inden Niall lagde på.

Jeg smed min telefon i min seng og stirrede lidt på det cremefarvet dynebetræk, før jeg tog mig sammen til at finde min vej ud i køkkenet. Jeg var sulten og ristede derfor alt for meget toast og fandt en pakke sukker og smør frem. Jeg elskede sukkermadder, don't blame me.

I stedet for at lave madderne i køkkenet, bragte jeg det hele ind på mit værelse, hvor jeg satte mig på min seng og tændte for fjernsynet. Jeg blev lykkelig, da Grey's Anatomy kørte. Hurtigt var jeg i gang med mine sukkermadder, og så blev jeg da endnu mere lykkelig.

Nu kunne jeg i hvert fald ikke andet end at glæde mig til i morgen.

 


For en gangs skyld var det ikke mig, der kom for sent. Faktisk stod jeg nede på parkeringspladsen hele fem minutter, før Louis og Harry skulle komme trillende. Til gengæld havde jeg stået her i nu tyve minutter, og der var stadigvæk intet spor af dem.

Det var varmt, så jeg havde ikke rigtig noget imod det, men jeg var måske begyndt at blive en smule utålmodig. Især fordi varmen altid gik ind og påvirkede mit humør. Derfor valgte jeg at gå op i min lejlighed igen og skifte tøj. Førhen havde jeg haft et par jeans og en skjorte på, men nu skiftede jeg til en lyserød playsuit og skiftede til et par andre sko (link i kommentar).

Jeg fandt en pæn taske frem og nåede netop lige at lægge min telefon og min pung deri, før jeg pludselig hørte en mærkelig lyd bag mig. Jeg vendte mig om og registrerede en skikkelse, før jeg begyndte at skrige.

”Jesus Christ, slap af kvinde!” sagde Harry overrasket, og jeg stoppede hurtigt med at skrige. ”Hvordan kom du ind?” udbrød jeg aggressivt, imens jeg holdt en hånd på mit bryst. Mit hjerte bankede hårdt, og jeg trak vejret uregelmæssigt.

Jeg var ved at dø.

”Hoveddøren var åben,” forklarede Harry med et skuldertræk og ignorerede det irriterede blik, jeg sendte ham. ”Og hvordan kom du ind nede i opgangen?” spurgte jeg, da han tjekkede stuen ud, hvilket ærlig talt gjorde mig lidt utilpas. Jeg kunne ikke lide, at han gloede på mine ting.

”Det er ikke særlig svært at ringe på og sige, at man hedder Harry Styles,” mumlede han. Jeg svarede ikke, men tog i stedet for bare min taske op over skulderen. Jeg rømmede mig lidt, da jeg tog Harry i at stå og kigge på et par billeder af mig og Thea. Han så idet mindste hurtigt hen på mig, gav mig til gengæld et elevatorblik.

”Skal du til Spanien eller sådan noget?” sagde han og så på mig med et hævet øjenbryn, imens han hentydede til min mundering. ”Hvor er du morsom,” svarede jeg kort og grinede ironisk. Han smilede lidt og nikkede. ”Jeg ved det..”

Vi forlod langt om længe lejligheden og tog trapperne ned til parkeringspladsen. Igen.

”Sig mig, hvorfor er I så sent på den?” spurgte jeg og kiggede efter Louis' eller Harrys bil. Jeg havde ingen anelse om, hvilken en vi skulle køre i. ”I? Det er kun mig, Daisy..”

Jeg stoppede lidt op og kiggede vantro hen på ham. ”Kun dig?” vrængede jeg, selvom jeg fortrød det lidt. Det var ikke pænt. Harry så på mig og nikkede kort. ”Niall har vist ikke fortalt dig, at Louis først kommer senere, fordi han skal til fødselsdag i et par timer inden?” konstaterede han, og det irriterede mig, at jeg måtte ryste på hovedet, for nej, det havde Niall ikke. Argh.

”Og jeg er sent på den, fordi jeg skulle skifte tøj, og fordi jeg skulle have benzin på,” fortalte Harry kort efter og fik kun et nik fra mig. Jeg skævede til ham og opdagede, at han havde et par knælange shorts og en hvid t-shirt på. Han skulle vist også til Spanien.

Gå væk.

Vi gik i stilhed hen til en bil, der holdt parkeret. På to parkeringspladser. ”Du kan godt lide at være på tværs af ting og mennesker, hva'?” spurgte jeg og hentydede til det. Og alt for den sags skyld. Harry smilede skævt og trak på skuldrende. ”Måske..”

Jeg himlede med øjnene og satte mig ind i den sorte, hedende bil. Idet mindste kunne jeg hurtigt rulle vinduet ned, imens vi trillede ud på vejen og satte kursen mod Staffordshire.

Turen tog omkring tre timer, og det var lang tid for mig og Harry at være sammen. Dog hørte vi mest musik og snakkede ikke rigtig sammen. Jeg sad lidt og skrev frem og tilbage på min telefon, så jeg havde noget andet at fokusere på.

Det blev frokosttid, og vi kørte ind til en drive-in på Burger King. Harry gav mad, hvilket egentlig var rimelig venligt af ham. Jeg kunne efterhånden ikke finde ud af, hvor vi stod. Det var svært at regne ud, fordi tingene ændrede sig 24/7.

”En halvanden time tilbage,” sagde han og tjekkede GPS'en ud. Jeg nikkede og smilede opmuntrende for mig selv. ”Hvilket hotel skal vi bo på?” spurgte jeg nysgerrigt og tog en bid af min lækre burger. ”Jeg ved det egentlig ikke. Liam og Niall klarede alt det praktiske. Jeg fik bare at vide, at jeg skulle medbringe en kylling og køre hen til forlystelsesparken.” Jeg rynkede panden af hans ordvalg, indtil det gik op for mig, at det var mig, han talte om.

”Jeg er ikke en kylling!” brokkede jeg mig, hvilket fik ham til at grine lavt. ”Du tør ikke at køre i bil, du er en kylling,” fastslog han. Jeg sukkede. ”Skal vi nu diskutere det igen, Harry-Barry?” svarede jeg og undrede mig lidt over, hvor det navn kom fra. Han så fra forruden til mig med et drillende smil. ”Måske, Lazy-Daisy.”

Jeg stirrede lidt på ham, indtil jeg begyndte at grine kækt. Hvorfor, anede jeg ærlig talt ikke. Vi havde lige givet hinanden navne, og det plejede jeg ikke rigtig at gøre med personer som... Harry.

Jeg fik ham til at lyde virkelig beskidt og ad.

”Tak for mad,” sagde jeg, da jeg blev færdig med at spise/æde. Jeg var sulten, så jeg spiste ekstra hurtigt. Fordi jeg ikke brød mig om svineri i naturen, smed jeg ikke skraldet ud af vinduet, men brokkede mig derimod, da jeg opdagede, at Harry gjorde det. Den dreng altså.

”Det er godt, Lazy-Daisy, du behøver ikke at sige mere,” mumlede han, og til sidst holdt jeg bare min kæft, fordi det ikke hjalp. Harry-Barry skruede op for musikken, og jeg blev straks glad, da jeg hørte hvilken sang, der blev spillet.

I knew you were trouble when you-

”Ikke den,” mumlede Harry til gengæld og skiftede radiostation. Jeg kiggede på ham med løftet øjenbryn, indtil jeg fattede det. Sangen var vist tilegenet til ham, og han brød sig nok ikke om at høre den hele tiden.

Jeg så kort på ham, og han så kort på mig. ”Hvad?” spurgte jeg, og han svarede ikke, før han så ud af forruden igen og koncentrerede sig om vejen.

”Hvorfor slog I op?” spurgte jeg pludselig, men lød rimelig ligeglad. Jeg var nysgerrig, that's all. Harry forblev stille, indtil han valgte at trække på skuldrende. ”Det gik ikke,” svarede han roligt og fastholdte sit blik på vejen. ”Hm, det kender jeg godt,” mumlede jeg og lænede mig op ad ruden. Harry skævede til mig med et hævet øjenbryn. ”Og dine eks'er?” sagde han, hvilket fik mig til at huske, at han vidste, at jeg havde datet tre idiotiske fyre. Jeg rystede et par gange på hovedet. ”Forfærdelige. Den første var Naomis ekskærestes ven, og han brændte mig af. Det er et år siden, og det var min første date.. Den anden dreng truede mig og var bare syg i hovedet. Og den sidste..” jeg sukkede for mig selv, ”jeg har bare ikke held i kærlighed.”

Jeg kunne føle Harrys blik på mig og så derfor hurtigt hen på ham. Han stirrede lidt på mig, indtil han endelig åbnede munden. ”Din første date var for et år siden?” var alt, der forlod hans læber. Jeg himlede med øjnene, og han fnøs. ”Så du har aldrig-” ”Nej, jeg har aldrig haft en rigtig kæreste, hvis det er det, du vil vide,” afbrød jeg og kunne næsten banke mit hoved ind i ruden, fordi jeg vidste, at han ville grave dybere i det.

”Har du så heller ikke fået noget?” spurgte han. Jeg så på ham med løftet øjenbryn. ”Fået noget?” spurgte jeg uforstående, da det trængte ind på lystavlen. Jeg sukkede. ”Harry, jeg er single, ikke en retarderet jomfru,” mumlede jeg, hvilket fik ham til at grine lidt. ”Jeg skulle lige vide, om det ville blive nemt eller en udfordring at stikke et par fingre ind i dig.”

Jeg så mærkeligt på ham. ”Siger du, at du gerne vil have sex med mig?” spurgte jeg og lød helt selvsikker i stemmen. Harry så på mig og smilede skævt. ”Det kunne da sagtens arrangeres,” fortalte han med en lav, sensuel stemme, og af en eller anden grund kunne jeg mærkelig en kildende fornemmelse bevæge sig ned mod mit underliv, hvilket fik mig til at presse mine lår sammen mod hinanden.

What the fuck was that?

”Okay, emneskift,” mumlede jeg for mig selv, imens et hånligt smil placerede sig på Harrys læber. ”Hvad har du lyst til at snakke om?” spurgte han i stedet for og skiftede vejbane. ”Du kunne starte med at fortælle noget om dig selv,” svarede jeg med et skuldertræk. Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn, hvilket han åbenbart godt kunne lide at gøre efterhånden.

”Du er Directioner, kender du mig ikke bedre, end jeg selv gør?” Jeg rullede med øjnene af hans svar. ”Du kunne starte med at fortælle mig, hvor du bor,” sagde jeg fast besluttet, men modtog endnu en gang bare et mærkeligt blik fra ham. ”Har du tænkt dig at opsøge mig?” ”Harry!” sagde jeg bebrejdende, og han smilede.

Således gik han ellers til at fortælle om ham selv. Om hans familie. Hans 'gamle' liv. Hans smag. Hans yndlingsmusik, yndlingsfilm, yndlingsmad. Hans drømme. Alt.

Han spurgte også mig om en masse ting, og langsomt kom vi tættere på hinanden, hvilket var rart. Jeg følte i hvert fald ikke, at der var nogen grund til vris og hvæs.

Alligevel havde jeg på fornemmelsen, at det ikke ville vare ved, selvom jeg inderligt håbede på det.

 


Langt om længe nåede vi til Staffordshire, og hurtigere end nogen sinde var jeg ude af bilen. Jeg svedte virkelig meget, fordi det var så pokkers varmt, og fordi mine svedkirtler var underlige. Just telling the truth.

På trods af, at jeg havde tømt tre flasker vand på vej herhen, var jeg stadigvæk tørstig, og jeg var næsten ved at dø, hvis man så bort fra overdrivelsen.

”Vi skal mødes med drengene ved indgangen,” fortalte Harry og tjekkede sin pung for penge og kreditkort. Jeg havde min taske, så jeg var klar til at gå. ”Er de her?” spurgte jeg en smule begejstret og kunne ikke skjule det lille smil, der poppede frem på mine læber. Jeg glædede mig til at se Niall og Liam igen, og.. jeg ved ikke med Zayn.

Det var bare akavet.

Jeg kiggede rundt på den enorme parkeringsplads, som jeg desværre ikke kunne kalde tom. Sagen var, at Alton Towers var en af de mest populære forlystelsesparker i England, så der var altid mennesker. Dog var de fleste folk i skole og på arbejde lige nu, så der var ingen grund til panik.

”Har I egentlig Paul med?” spurgte jeg Harry, da vi gik hen mod indgangen, som uheldigvis lå virkelig langt væk. Typisk.

Harry så kort på mig og rystede på hovedet. ”Han har fri, men vi har en aftale med sikkerhedsvagterne her, at hvis der sker noget, kan vi komme til dem,” svarede han, og jeg nikkede bekræftende.

Vi gik i stilhed, varme og sol, indtil vi nåede en stor indgang, hvor der stod en mængde mennesker i forskellige køer. Jeg kiggede rundt og lavede store øjne, da mit blik faldt på en lyshåret fyr.

Jeg var ligeglad med Harry og løb derfor bare hen mod Niall, der stod med ryggen til mig. Hurtigt hoppede jeg ind foran ham, imens jeg tog fat i hans arm.

”Niall!” hvinede jeg begejstret og kiggede spændt på ham, indtil han så op på mig. Hans brune øjne borede sig forvirret og overrasket ind i mine, og der gik det langsomt op for mig, at det ikke var Niall.

Fuck.

”Øh,” sagde jeg langtrukkent og tog min hånd til mig igen. Drengen løftede øjenbrynene, og jeg kunne høre nogle smågrin bag mig. Grand.

”Undskyld,” mumlede jeg, og han smilede nikkende, før jeg vendte mig om. Med blussende kinder fandt jeg vej hen til en gruppe drenge, der udelukkende grinede af mig.
”Daisy,” sagde Liam smilende og ignorerede drengene, der var ved at dø på grund af mig. ”Åh gud,” mumlede jeg og lod ham trække mig ind til et kram. Han grinede kort og klappede mig venligt på ryggen. ”Godt at se dig igen,” fastslog han, da vi trak os fra hinanden. Et stort smil spillede om mine læber, imens en lille farve steg i mine kinder. ”I lige måde, Liam.”

Jeg vendte mig om mod de grinende drenge og himlede med øjnene af dem. ”Tag jer sammen,” sagde jeg og puffede blidt til Niall, der stod og smilede stort til mig kort efter. ”Det der.. jeg skulle have det på film. Dit ansigtsudtryk. Argh, I love you, Daisy.” Han grinede igen og trak mig ind til et stort knus. Jeg smilede for mig selv og lagde armene om ham. ”Så er vi to,” drillede jeg og modtog bare et lille prik fra ham, der fik mig til at smile større.

Jeg nøjedes med at sige hej og smile til Zayn, for ja, det var akavet. Jeg ville aldrig kramme ham eller noget i den stil, det ville være helt forkert.

Fordi vi var seje og bla bla bla, sprang vi køerne over og kom direkte ind i den store forlystelsespark. Jeg havde været her en enkelt gang før, da jeg var mindre, og alting virkede derfor fremmet og spændende.

”Hvordan har din 'ferie' været?” spurgte jeg Liam, eftersom de andre drenge var fordybet i en samtale om, hvad vi skulle prøve. ”Afslappende. Jeg har bare været hjemme, besøgt min familie og været sammen med et par venner,” fortalte han med et smil, ”og din?”

”Jeg har været i Bristol, så der er ikke sket helt så meget. Men nu er vi her, og så er der PARTY!” Jeg slog ud med armene og lavede en lille glædedans, hvilket Liam grinede over. ”Hvor skal vi egentlig bo i nat?” sagde jeg nysgerrigt. ”Et hotel ikke så langt herfra,” svarede han og tog sine solbriller på. Det gjorde jeg også, for jeg ville ikke være blind eller blive blændet. Det ville være forfærdeligt.

Jeg kiggede op mod drengene og kom pludselig i tanke om noget, der fik mig til at springe frem, og uden Niall var med på den, sprang jeg op på hans ryg, så han garanteret fik et chok.

”Daisy!” råbte han, men grab fat om mine lår for at placerede mig rigtigt på sin ryg. ”Hvorfor sagde du ikke, at Louis ikke var med?!” snappede jeg og havde en eller anden mærkelig lyst til at bide ham i øret.

”Fordi..” hvinede han langsomt og kastede et blik på Harry, der bare rullede med øjnene. ”Du fortjener en røvfuld, men fordi jeg er sød, skal jeg nok lade være,” sagde jeg og hoppede ned fra hans ryg. Han stoppede op og vendte sig om mod mig med armene over kors. ”Sig mig, prøver du at lege far?” spurgte han med en fornærmet stemme, som fik mig til at grine.

Jeg greb fat i hans hånd og så kort rundt, indtil jeg fik øje på en børnekarrusel. ”Oh my!” hvinede jeg og trak Niall med derhen. Han snublede nu lidt, men fuck det. ”Daisy, hvor gammel er du lige?” mumlede han og ignorerede det bebrejdende blik, jeg sendte ham.

Idet mindste fik jeg min vilje, og vi stillede os i kø. Sammen med en masse småbørn, og de var begyndt at kigge lidt på os.

”At du har lyst til det her,” mumlede Niall og så rundt. Jeg smilede bare og klappede ham blidt på skulderen.

Der gik ikke så lang tid, før vi havde placeret os på en hest og kørte rundt i karrusellen. Det var vældig sjovt på trods af kvalmen, der begyndte at stige, fordi jeg ikke var så meget for snurrende ting. Jeg lagde mærke til, at drengene stod og gloede mærkeligt på os, hver gang vi passerede dem, og for at være endnu mere mærkelig, vinkede jeg smilende til dem.

Liam grinede af mig, og så begyndte Niall foran mig at grine. ”Du ved.. hvis folk ser os sådan her, får de forkerte tanker,” mumlede jeg og hentydede til os. Han trak på skuldrende. ”De kan sige, hvad de vil, ærlig talt. Så længe Mirah ikke går hen og tror, at der er noget,” svarede han, og jeg vidste, at han talte sandt, så derfor nikkede jeg bare.

Turen blev endelig færdig, og vi småløb ud til drengene, der utålmodigt ventede. ”Hvis I skal prøve de der karruseller hele dagen, bliver vi aldrig færdige,” mumlede Harry. ”Åh, lille Harry-Barry,” sagde jeg og løftede min hånd op til hans hår, som jeg rodede rundt i. Som om han var en lille dreng.

Han trådte væk fra mig, og jeg smilede bare til ham, selvom han ikke så så tilfreds ud. ”Harry-Barry?” mumlede Zayn spørgende. Jeg svarede ikke, og det gjorde Harry heller ikke, så vi lukkede den bare af der og gik videre.

Så snart vi gik i gang med at prøve forlystelser, kørte vi bare derudad. Timerne gled af sted, hvilket var ærgerligt, for det var virkelig sjovt. På nær den kvalme jeg havde fået, fordi Niall absoult skulle slæbe mig op i nogle snurrende tekopper. Ikke lige min kop te, if you know what I mean, aha' aha' aha'.

”Okay, så efter denne her forlystelse skal vi hen i spøgelseshuset,” huskede Harry os på for hundredesyttende gang. Han var rimelig begejstret for den nye attraktion, spøgelseshuset. Det var et stort 'hus' aka tunnel, hvor man kørte rundt i en vogn, og så kom der folk og skræmte dig. ”Hell yeah!” udbrød Niall begejstret efterfulgt af de andre drenge – vi var for resten blevet joinet af gode, gamle Louis.

”Blive skræmt lidt,” mumlede Niall og puffede blidt til mig. Jeg så på ham med et hævet øjenbryn. ”Jeg skal ikke med,” sagde jeg kort, hvilket fik ham til at spærre øjnene op. ”HVA'?!” råbte han faktisk, så folk kiggede underligt på os. Jeg grinede lidt, men trak til sidst bare på skuldrende normalt. ”De der ting.. Ikke mig.”

”C'mon, Daisy,” begyndte Louis. Jeg kiggede hen på ham, og et stort smil var placeret på hans læber. Ikke helt så seriøs.

”Well, lads, I'm sorry,” konstaterede jeg. ”Hvorfor ikke?” spurgte Niall og Harry i munden på hinanden. ”Fordi... det er klamt,” svarede jeg ærligt, for ja, jeg var ikke til de der skræmmende ting. Ja til gyserfilm, nej til.. hvad det så end var.

”Du skal med,” bestemte Niall stædigt. ”Nej.”

”Jo.”

”Nej.”

”Jo.”

”Nej.”

”Jo.”

”Ne-”

”Okay, det er vores tur nu,” afbrød Zayn og hentydede til, at det blev vores tur i rutsjebanen. Niall sendte mig et dræberblik, som jeg bare himlede med øjnene af, hvorefter jeg steg ind i en af vognene på et tog, eller hvad man så end kalder det. Jeg sad ved siden af Niall, som jeg egentlig havde gjort hele dagen. Great craic.

Som regnet med var rutsjebaneturen sjov, men alt for kort. Dog var vi hurtigt videre til det berømte spøgelseshus. Jeg gik og gloede opslugt på den lange tunnel, som skulle forestille at være et hus. Det så skræmmende ud udefra, især fordi det var mørkt. Ellers var jeg bare en kylling, for jeg fik da i hvert fald gysende tanker og kuldegysninger løbende ned ad ryggen.

”Endelig ikke nogen kø,” sagde Liam lettet. Drengene gjorde sig enige, imens jeg bare nikkede lidt. Hvis jeg lod som ingenting, opdagede ingen måske at jeg ikke var med dem.

”Let's go!” lød det fra Harry, der nok var lykkelig over at skulle prøve den ting, som han havde glædet sig allermest til hele dagen.

Jeg sænkede farten og sank helt bagud, da drengene gik hen og stilte sig i kø imellem afspærringerne. Fordi det var mørkt, troede jeg lige, at jeg kunne snige mig væk, men ligeså snart jeg havde vendt mig om, skulle en person absolut sige mit navn.

”Daisy, kommer du?”

Niall.

Jeg vendte mig langsomt om og smilede sløvt til ham, hvorefter jeg kørte en hånd igennem mit hår. ”Jeg skal faktisk tisse, så-” ”Kom nu,” afbrød Harry og så på mig, som om jeg var dum. Jeg bed mig i inderlæben og rystede på hovedet. ”Jeg bliver her. Jeg har det fint her. Gå nu ind og mor jer.. eller noget.” Jeg mumlede det sidste ironisk for mig selv, for helt ærligt, hvem morede sig sådan et sted?

”Daisy, du har fem fyre til at passe på dig, hvad er der at blive bange for?” spurgte Niall og kom ud til mig. Jeg beundrede næsten hans stædighed for at blive ved og ikke at give op.

Jeg trak lidt på skuldrende og så ærligt på ham. ”At der kommer en eller anden dims i nat og dræber mig,” svarede jeg kort. Han hævede et øjenbryn. ”I så fald.. Harry og Louis er single, de kan begge sove med dig?” Han sagde det lavt, så drengene ikke hørte det. Jeg grinede en smule og så så ned i jorden.

”Kom nu, Daisy. Jeg lover at holde dig i hånden hele vejen,” bad han og tog min hånd, som han roligt klemte.

”Pleeeeeeeeeeeeeease!”

Jeg stirrede et par sekunder mere på den mørke asfalt, før jeg sukkede og så op. ”Fint.”

Hvad kunne gå galt? Jeg havde fem fyre til at passe på mig. Det skulle vel nok gå.

”Yay! Kom!”

Han hev mig ind i køen til drengene, der så tilfredst på os begge. Heldigvis kommenterede de ikke nærmere, men gik bare hen mod en vogn, der var blevet klar til de næsten.

Som var os.

Jeg tog en dyb indånding, før jeg hoppede ind imellem Zayn og Niall. For en gangs skyld fandt jeg det ikke akavet at sidde ved siden af Zayn. Måske fordi jeg allerede var begyndt at blive bange.

Sikkerhedsmanden ønskede os god tur og trykkede på en grøn tur, så vognen begyndte at fremad og ind i den mørke tunnel.

”Åh gud,” mumlede jeg og havde virkelig lyst til at springe ud. ”Slap af,” sagde Niall og tog min hånd. Jeg klemte hårdt hans, og et grin forlod langsomt hans læber.

Det hele blev gjort så meget bedre, da jeg pludselig kunne høre et rigtig højt skrig i tunlen. Jeg bed mig hårdt i indersiden af kinden for at slappe af, og før jeg kunne nå at stoppe mig selv, havde jeg taget fat i Zayns hånd.

Jeg kunne føle hans blik på mig, men han gjorde ikke noget ved det. Godt så.

Turen startede, og først skete der ikke heeeelt så meget. Det var nu nok til at få mig til at hoppe i sædet et par gange og klemme Zayn og Nialls hænder så hårdt, at de kom med brokkende lyde. Jeg kunne vel så bare give Niall skylden.

”Hvornår slutter turen?” spurgte jeg hvinende, da der lige var kommet en krave flyvende. Om det var meningen, at den skulle være der, anede jeg ikke, men den var stadigvæk virkelig skræmmende.

Jeg kiggede rundt, selvom der ikke var helt så meget at se. Det var mørkt, der stod nogle mærkelige figurer omkring, og så var det bare.. mærkeligt.

Jeg kunne ikke lide det.

”Aldrig vel,” lød det fra Harry, der sad oppe foran med Louis og Liam. Jeg himlede med øjnene og håbede virkelig bare på, at vi snart ville være ude.

”Fuck!” råbte Niall pludselig, hvilket fik mig til at hvine og se hen på ham med vidtåbne øjne. ”Hvad sker der?” spurgte Liam for mig. ”Der var noget, der rørte mig!” forklarede han og havde et overraskende udtryk placeret i ansigtet.

Jeg skulle til at åbne munden og spørge ham, om han var okay, lige indtil jeg pludselig kunne mærke noget koldt og luftigt på min hals, inklusiv en hånd på mit skulder.

”NIALL!” skreg jeg og hoppede op i vognen og så panisk rundt i den mørke tunnel, selvom jeg intet kunne se. ”Daisy, hva-” ”Der var noget, der rørte mig, der var noget, der rørte mig, der var-” Jeg stoppede mig selv i at snakke og tørrede bare min hånd og min hals, imens hele min krop var fyldt med de vildeste kuldegysninger. Mit hjerte slog hårdt i mit bryst, og jeg trak vejret ukontrolleret. Jeg var ved at dø.

”Slap af, Daisy,” hørte jeg Zayn sige. Jeg ignorerede ham også stadigvæk panisk rundt. ”Sæt dig ned,” befalede Niall, og jeg rystede på hovedet. ”Jeg vil ud,” sagde jeg ophidset. Niall lænede sit hoved på skrå og så kærligt på mig. ”Tag en dyb indånding og sæt dig ned,” insisterede han blidt. ”Daisy der sker ikke noget,” lød det fra Louis oppe foran. Jeg kiggede kort om på ham, selvom jeg måske burde sætte mig ned. Men det havde jeg ikke lyst til. Jeg ville ud herfra, inden vi døde.

”Hvad hvis vi dør?” peb jeg. Louis sendte mig et varmt, roligt blik. ”Så er det godt, at du har fem store drenge til at beskytte dig,” sagde han med et smil. Jeg så kort om på Niall og ville kigge tilbage igen, hvis ikke det var fordi, jeg lige pludselig så en skikkelse bag ham. En skikkelse, der pludselig lyste op. Det var en ulækker klovn, der stod med en kniv over Nialls hoved.

Jeg begyndte at skrige og hoppede frem og tilbage. ”Daisy,” sagde Zayn beroligende, men jeg lyttede ikke. Faktisk blev jeg bare ved med at bakke tilbage hvilket nok var en dum idé, for før jeg vidste af det, faldt jeg over rælingen til forsæderne og landede imellem Harry og Louis.

Av.

”Gezz, woman!” udbrød Harry og hjalp mig op. ”Der var en klovn!” råbte jeg, imens en smag af salt bredte sig i min mund. Jeg opdagede, at jeg var begyndt at græde, og det var måske nok lidt overdrevet i dine øjne, men forståeligt i mine.

Drengene kom med rolige bemærkninger, men mine tanker overdøvede det hele, og fik mig til at tude endnu mere.

”Jeg vil ud, jeg vil ud, jeg vil ud,” hylede jeg og viftede med hænderne for at få ro på mig selv. Det hjalp nu bare ikke, at jeg følte mig så dårligt tilpas. Tanken om, at der ikke ville ske noget herinde passerede ikke, og det gjorde det svært for mig at tænke klart. Alt jeg kunne tænke på var, at vi skulle dø.

”Hvor lang er turen endnu?” hørte jeg Niall spørge Zayn om, da jeg stod der og græd. Pludselig sukkede Harry og tog fat i min arm. Jeg havde lyst til at skrige, at han ikke skulle røre mig, men eftersom han placerede mig på sit skød og lagde armene rundt om mig som en beskyttende brynje, kunne jeg ikke gøre andet end at begrave mit hoved i hullet imellem hans skulder. For en gangs skyld følte jeg mig mere sikker, selvom jeg stadigvæk græd.

Resten af turen lukkede jeg fuldstændig af, selvom jeg nogle gange fik et chok, hvis en af drengene sagde noget, når der skete noget skræmmende, eller jeg kunne høre skrig i tunlen. Det var ikke helt så slemt, men jeg var stadigvæk lykkelig, da dørene for enden af tunlen blev åbnet, og vi kom ud til en normal, lys gang.

”The end,” sagde Liam, og jeg så derfor op og rundt. Mit blik landede på Louis, der sad og kiggede på mig med et lille smil. Et lille, sjovt smil.

”Hvad er der?” spurgte jeg med en grødet stemme og tørrede mine kinder. ”Du skal vist fixe din makeup,” svarede han, hvilket fik mig til at sukke. ”Må jeg se?” sagde Niall fra bagsædet. Jeg kiggede kort om på ham, og han lavede store øjne.

”Tak, Niall,” mumlede jeg, og han smilede langsomt. ”Må jeg få et billed og lægge på Twitter?” ”Hvad tror du selv?” svarede jeg dumt, og han surmulede.

”Godt så, ud,” kommanderede Harry, og hurtigt adlød vi ham ved at hoppe op fra vognen. En medarbejder ønskede os fortsæt god aften, og jeg havde lyst til at give ham fingeren. Hvem kunne have en god aften nu?

”Jeg foreslår, at vi går på toilettet og fixer Daisys makeup, finder noget og æde og tager til hotellet,” sagde Liam, da vi gik. ”Går vi på toilettet?” spurgte jeg undrende, og han himlede med øjnene. ”Jeg stemmer for,” svarede Zayn. ”Mad lyder godt,” bekræftede Niall – hvem ellers?

”En ordentlig burger,” mumlede Harry for sig selv og begyndte at gå hen mod vejen til toiletterne. Drengene gik efter, og hurtigt var jeg efter dem, for gu' fandeme skulle jeg ej gå alene. Jeg sneg mig ind imellem Louis og Niall, og hvis jeg ikke tog meget fejl, smilede de begge af mig.

Mit hjerte sad stadigvæk oppe i halsen på mig, og derfor så jeg ekstra opmærksomt rundt, da vi gik. Selvom der ikke rigtig var noget at være bange for, kunne jeg ikke glemme tanken om, at der ville komme en morder og myrde os.

Jeg bed mig i læben og formåede at lægge tankerne lidt bag mig, imens vi fandt vores vej hen til toiletterne. Jeg fik heldigvis taget Niall med derind, fordi jeg havde ikke lyst til at gå derind selv. Idet mindste respekterede han det, og uden bøvl fik jeg rettet min makeup, og vi kunne fortsætte til en kinesisk restaurant, som vi var blevet enige om at spise på.

Middagen varede ikke i mere end en times tid, eftersom folk var begyndt at komme meget hen til os og spørge om autografer og billeder, og fordi klokken var ved at blive mange. Derfor endte vi hurtigt ude på parkeringspladsen igen, hvor vi hoppede ind i de samme biler, som vi var ankommet i. Dog kørte Zayn med Louis, så vi alle havde en makker.

Det var mørkt, og jeg havde ikke haft lyst til at kigge på de tomme veje, da vi kørte. For mange afsnit af The Vampire Diaries kørte rundt i mit hoved, hvor en mand lige pludselig stod på vejen. Ofte endte det med, at en døde, og fordi jeg stadigvæk var skræmt for liv og sans, var jeg sikker på, at vi nok alle sammen skulle dø nu.

”Er der langt endnu?” fik jeg spurgt Harry, der koncentrerede sig om sin kørsel. ”Fem minutter,” fortalte han, hvilket jeg blev lettet over. Og idet mindste havde han ret. Vi ankom til et fint hotel kort efter, og jeg sprang ud af bilen og fandt min taske i bagagerummet, hvor Harry også tog sin. Drengene kom lige efter os, og hurtigt fandt vi indgangen, receptionen og fik vores nøgle. Det var åbenbart et stort værelse...

Det tog os ikke mange minutter at finde det rette værelse. Det var åbenbart et rimelig luksus hotel, for det var et kingsize bedroom med to værelse, en stue, et køkken og to badeværelser. Meget fint.

”Hvem sover hvor?” spurgte Louis, da vi trådte ind. Jeg var hurtig til at tage fat i Nialls arm, for jeg skulle sove sammen med ham. Eller, på samme værelse. Han gjorde mig tryg, og tryghed var i hvert fald det, jeg skulle bruge i nat.

”Jeg tror, Daisy og jeg holder sammen,” sagde han, og jeg nikkede. ”Jeg går med jer,” fastslog Liam, hvilket jeg blev lettet over. To stærke mænd.

”Uhh, trekant,” mumlede Harry, og vi stirrede alle dumt på ham. ”Det var en joke,” konstaterede han og tog sin taske, før han fandt sin vej til sit værelse sammen med Louis og Zayn.

Liam, Niall og jeg fandt vores værelse, og til mit held var to af sengene næsten smedet samme – så jeg tog den ene. Niall tog den anden, og så blev jeg endnu mere lykkelig. Jeg pakkede ikke ud eller noget, for det var der ingen grund til. I stedet for fik jeg skiftet til nattøj bestående af et par fine shorts og en top.

”Går du allerede i seng?” spurgte Niall undrende, da jeg kom ind fra badeværelset. Jeg så på ham og rystede på hovedet. ”Stoffet fra playsuiten kradsede bare på min ryg,” sagde jeg og vendte mig om for at trække min top op. Han kom med en mærkelig lyd, der fik mig til at vende mig om. ”Daisy, du skal vist have noget creme på det der,” konstaterede han og rodede lidt i sin taske for at finde en bodylotion. ”Er det slemt?” spurgte jeg lidt bekymret. ”Nej, men det bliver det, hvis du ikke kommer noget creme på,” svarede han og begyndte at smøre creme på min ryg. En kold fornemmelse bredte sig rundt i min krop og fik mig til at gyse lidt.

”Tak, Niall,” mumlede jeg, da han var færdig. Jeg så hen mod døren, hvor Harry og Zayn pludselig stod og så på os med løftet øjenbryn.

”Hvad?” spurgte jeg. ”Ikke noget,” sagde Harry kort og vendte sig om for at gå. Zayn fulgte efter, og så var vi efterladt alene tilbage. Jeg kiggede mærkeligt hen på Niall, der ikke lod sig bemærke af det, men i stedet for rettede sig op og så på mig med et smil.

”Skal vi smutte ind i stuen til de andre?” smilede han, og jeg nikkede uden tøven. Vi smuttede ind i stuen, hvor resten af drengene sad i sofaen og snakkede.

”- tror vi skal snakke med Modest!” lød det fra lavmælt fra Harry, som straks blev stille, da han opdagede, at Niall og jeg kom ind i stuen.

”Fjernsynet virker ikke,” fik Liam hurtigt meddelt i et øv-tonefald. ”Har I så ringet til receptionen?” spurgte Niall. Drengene rystede alle på hovedet, og jeg gled bare ned i sofaen ved siden af Louis. ”Hvem gider at have en fjernsynsmand rendende på denne tid, Nialler?” sagde jeg let, og han skævede til mig. ”Hvad skal vi så lave?” mumlede han mut og satte sig ved siden af mig.

”Vi kunne lege Skål,” fastslog Harry med en underlig stemme. Jeg rynkede panden og så mærkeligt på ham. ”Skål?” sagde jeg dumt. ”Seriøst, Harry?” spurgte Liam med et grin. ”Det er lang tid siden,” konstaterede han og trak på skuldrende.

”Daisy, Skål er en anden version af Truth or Dare. Vi skriver spørgsmål/konsekvenser ned, lægger ned i en skål, og så trækker vi for hinanden, så det på den måde bliver tilfældigt,” forklarede Louis, og jeg så bare dumt på ham. ”Okaaay,” mumlede jeg bare.

Zayn og Niall kom med til sidst, og med besvær fik Harry fremskaffet noget papir og nogle kuglepenne, samt en glasskål.

Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle skrive. Jeg sad og stirrede blankt på det papir, jeg sad med. Da jeg skævede til de andre drenge, var de i fuld gang med at skrive. Niall sad endda med et smil på læberne.

Jeg kiggede tilbage på mit papir og fik til sidst kradset et spørgsmål ned: 'Fortæl om din hedeste drøm'. Lorte konsekvens men jeg kunne ikke finde på noget godt lige nu. Det var typisk.

Jeg fandt på et par spørgsmål, og en anden konsekvens mere, og så havde vi åbenbart nok papirslapper.

”Hvem starter?” spurgte Zayn, da vi havde sat os i en rundkreds om spisebordet. Jeg sad imellem Niall og Louis, hvilket ville sige, at jeg skulle læse op for Louis, og Niall skulle læse op for mig. Louis skulle læse op for Harry, Harry skulle læse op for Zayn, Zayn skulle læse op for Liam, og Liam skulle læse op for Niall.

Okay, start.

”Harry, læs op for Zayn,” kommanderede Louis og skubbede glasskålen lidt tættere på ham. Han tøvede ikke, før han tog en papirlap op og foldede ud. ”Smid.. bukserne,” sagde Harry mærkeligt, og Niall fnes. Han havde skrevet den, uden tvivl.

”Gad vide, hvem, der har skrevet den?” sagde Zayn og så på Niall. Niall smilede bare og betragtede Zayn smide bukserne. Selv jeg kunne ikke lade være med at glo lidt, selvom jeg nok ikke burde gøre det.

Faktisk burde jeg ikke gøre det, det var helt forkert.

”Lazy-Daisy, små piger smugkigger ikke,” sagde Harry drillende, og jeg så irriteret på ham, imens en varme bredte sig i mine kinder. Ydmygende.

”Okay, næste,” meddelte Louis, hvilket jeg var lettet over. Zayn tog en ny papirlap og læste højt for Liam. ”Hvis du skulle have sex med en herinde, hvem skulle det så være?” spurgte han. Jeg begyndte at fnise. Drengene to lidt del i det, imens Liam sukkede. ”Daisy,” konstaterede han, hvilket jeg havde set komme, eftersom Liam ikke var gay og nok ikke havde lyst til at bolle sine bandmates. ”Jeg føler mig beæret,” fastslog jeg og smilede til Liam, der grinede kort. ”Daisy, stop,” sagde Niall bebrejdende. Jeg så forvirret hen på ham, og han rystede på hovedet. ”Du er kun 18, du er ikke gammel nok til alt det der.”

”Excuse me?” spurgte jeg forvirret. Han gloede lidt på mig, indtil han smilede. ”Jeg driller bare..” ”Haha,” mumlede jeg ironisk, fordi det var ikke særlig sjovt...

Legen gik videre, og Niall skulle fortælle om den bedste omgang sex, han havde fået. Det var sjovt at høre på, selvom jeg fik upassende billeder i hovedet.

Det blev min tur, og jeg bed mig i læben, da Niall foldede papirlappen ud. ”Tag Louis' sokker af med tænderne,” læste han højt. Jeg lavede store øjne og kiggede hurtigt på ham. ”Det gør jeg ikke!” fastslog jeg stædigt, imens han grinede.

”Det er der ikke noget, der hedder, Daisy,” lød det fra Harry. Jeg så bebrejdende rundt. ”Mener I det?” spurgte jeg. En dårlig fornemmelse bredte sig i min mund, da de bare nikkede. Jeg kiggede langsomt hen på Louis, der så afventende på mig. Han så ikke helt sikker ud, men da jeg til sidst endte med at sukke, smilede han svagt.

”Den her leg stinker,” mumlede jeg og lænede mig på hug foran ham. Han rykkede sig ukomfortabelt i stolen, så hans fødder lå foran mit ansigt. Jeg lukkede drengenes fnis ude og gjorde mit job, hvilket var virkelig ulækkert. Jeg havde lyst til at kaste op, hvis jeg skulle være helt ærlig. Jeg var ikke meget for fødder, og det her, det var bare grænseoverskridende.

”Den var altså ond den der,” sagde Niall stille, da jeg var færdig. Jeg svarede ikke, men rejste mig bare op og gik ud i køkkenet for at tage mig et glas vand, som jeg hurtigt fik spyttet ud i vasken igen. Jeg gøs og rensede min mund, før jeg vendte snuden ind i stuen igen.

Drengene havde heldigvis bare fortsat spillet, og jeg kunne derfor vende tilbage uden nogle direkte bemærkninger. Jeg lagde mærke til, at Zayn sad og rablede løs om en rimelig hed drøm, og så blev jeg rimelig lykkelig, fordi jeg vidste, at det var mit spørgsmål, Harry havde trukket til ham.

”Er du okay?” spurgte Niall, da Zayn trak et spørgsmål til Liam. Jeg nikkede og smilede skævt. Han smilede lidt og kiggede derefter hen på Zayn, der foldede en papirlap ud. ”Skaf noget alkohol,” læste han, og jeg følte mig stolt igen, da det var noget, jeg havde skrevet – selvom det var virkelig dårlig skrevet. Men jeg havde ikke haft nogen anelse om, hvad jeg skulle skrive på de pokkers papirslapper, så det var da ok. Og jeg kunne godt bruge noget alkohol lige nu.

”Jeg elsker den person, der har skrevet det der,” mumlede Harry lidt efter, og jeg så hurtigt hen på ham med et mærkeligt blik. Godt han ikke vidste, at den person var mig.

Liam tilkaldte uden besvær room-service, og eftersom vi blev nødt til at vente på forfriskningerne, gik vi bare videre. Niall skulle åbne vinduet og råbe efter menneskerne på gaden, hvilket var virkelig morsomt. Heldigvis opdagede ingen ham. Det håbede jeg da i hvert fald ikke.

Det blev min tur, og Niall trak en papirlap. Jeg sad og bed mig i læben, fordi jeg ikke ville have så slem en konsekvens som sidste gang.

”Lav en top 5 over One Direction,” sagde han, hvilket fik mig til at sænke næbet. ”Virkelig?” mumlede jeg. ”Det er da ikke slemt,” konstaterede Harry selvsikkert. Jeg kiggede hen på ham med et hævet øjenbryn, og han rullede med øjnene.

”Det er ikke fair overfor jer,” fastslog jeg og så rundt. ”C'mon,” bad Niall ivrigt. Jeg så underligt på ham og rystede på hovedet. ”Jeg ved ikke-” ”Daisy, det er en top 5,” afbrød Louis og så på mig, som om jeg var dum.

Jeg så væk fra ham og ud i luften, indtil et suk forlod mine læber. ”Men I må ikke blive sure. Og jeg synes, at I alle er pæne og flotte, så det her tæller slet ikke, men-” ”Kom nuuuuuuuuuuu,” sagde Harry utålmodigt. Jeg så mindre irriteret på ham, men han ignorerede mig bare og ventede.

”Well..” mumlede jeg og så rundt for at få et blik på hver dreng. Det var ikke en nem beslutning, fordi de alle virkelig var noget hver for sig. Men jeg fulgte min smag i drenge, og derfor gjorde det beslutningen nemmere.

”Louis, 1.”

Jeg kunne mærke farven i mine kinder stige lidt, da jeg sagde det. Måske fordi vi havde haft sex. Det gjorde det lidt mere intenst, at jeg sad og fortalte, at han var den pæneste i One Direction. Nu troede han garanteret, at jeg var vild med ham, og jeg ved ikke hvad...

”Harry, 2.”

Jeg så kort hen på Harry, der sad med lidt af et triumferende smil på læberne. Selvfølgelig.

Jeg så rundt på de sidste tre drenge, der så lige godt ud. ”Zay- nej, Li- vent, Nia- nej.” Jeg kunne ikke bestemme mig, fordi.. nej, det var for svært.

”Jeg ved det ikke,” konstaterede jeg sørgmodigt og kiggede rundt på drengene. ”Er det så svært?” spurgte Niall, og jeg nikkede. ”I er på en delt plads,” smilede jeg. ”Fair nok. Sounds good to me,” fastslog han med et stort smil. ”Hmmm,” brummede Harry. Jeg kiggede ikke på ham, for han ville nok sige et eller andet åndssvagt, hvilket jeg ikke gad at høre på.

”Next,” sagde Zayn, og jeg nikkede, hvorefter jeg tog en ny papirlap. ”Fortæl, hvem du godt kan lide,” læste jeg op for Louis. Han kiggede lidt rundt og trak på skuldrende. ”Ingen,” svarede han kort. ”Ingen?” gentog Harry med et hævet øjenbryn. ”Ingen,” fastslog han.

Kedeligt.

Vores room-service kom endelig, og så gik vi i gang med at drikke, hvilket var rart. Jeg havde ikke drukket i.. ukendt tid, men det føltes som en evighed lige nu.

”Hvem fuck har skrevet denne her..? Okay, Harry,” mumlede Louis, da han havde trukket en papirlap og foldet den ud. ”Din ekskæreste og Daisy er på en båd, der er ved at synke. Du kommer efter dem i en lille redningsbåd. Der er dog kun plads til to i den redningsbåd. Spørgsmålet er, om du helst vil redde Daisy eller din ekskæreste?”

Det var da et besynderligt spørgsmål.

”Min ekskæreste må så være Taylor,” mumlede Harry mut. Han så rundt, indtil hans blik landede på mig, og det gjorde mig lidt usikker. ”Dig, vel,” sagde han kort og direkte til mig. Jeg følte mig ikke lettet eller noget, faktisk lidt fornærmet. Han sagde det på en upassende måde, men det lød nu også som om, at han ikke brød sig om at komme ind på emnet om Taylor.

Legen gik videre, og de lidt sjovere spørgsmål og konsekvenser kom på banen nu. Jeg kunne ikke stoppe med at grine, da drengene skulle sminke Liam med min makeup. Det var virkelig komisk, og han lignede ærlig talt en klovn til sidst.

Niall skulle oprindeligt klippe sit hår, men fordi vi alle vidste, at vi ville få ballade for det, skulle han i stedet for drikke to shots – så det gjorde han.

Jeg skulle fortælle om min første gang, hvilket var akavet, fordi det var en akavet første gang. Jeg var fuld, han var fuld, jeg var i smerter, han kom efter to minutter, no good.

Det hele var ligeså hyggeligt, indtil jeg fik endnu et spørgsmål, der gjorde legen forfærdelig.

”Giv Harry en lapdance til én sang.”

Jeg spærrede øjnene op og havde lyst til at spytte mit mundindhold ned i glasset igen. ”Hva'?” udbrød Harry og jeg på samme tid. Drengene småfnes lidt, og Zayn nikkede bare – noget sagde mig, at han var forfatteren af den konsekvens. Jeg bed tænderne sammen og så på Harry, der tydeligvis ikke ville være med til det.

”Kom så,” pressede Niall og puffede blidt til mig. Jeg stirrede ud i luften og sukkede til sidst, fordi jeg vidste, at jeg ikke ville få min vilje. Jeg skulle aldrig lege denne her leg igen.

Jeg rejste mig op, og Zayn fik Harry til at skubbe sin stol ud, så jeg havde plads. ”Har damen nogle ønsker til en sang?” spurgte Liam med et stort smil. Jeg himlede med øjnene og gik hen til Harry, som sad og så væk fra mig.

”Tag Blurred Lines,” grinede Zayn, og drengene gjorde sig hurtigt enige. Jeg sukkede og nikkede bare, hvorefter jeg pludselig hørte den velkendte sang spille på en af drengenes telefoner.

Jeg bevægede mig hen mod Harry med et rædselsfuldt ansigtsudtryk, der fik ham til at rykke uroligt på sig. ”Kom nu, Daisy. Du skal danse, ellers er det en ommer,” konstaterede Niall, og jeg vrissede et eller andet af ham.

Jeg tog en dyb indånding og begyndte langsomt at danse. Jeg havde førhen givet lapdance, men jeg følte mig virkelig dum lige nu.

En tanke slog mig; jeg havde brug for noget at drikke.

”Vent!” udbrød jeg, og drengene slukkede musikken og så forvirret på mig. ”To sekunder,” sagde jeg og tog et skridt hen mod bordet, hvor jeg greb vodkaflasken og bællede. Og føj hvor var det fælt!

”Okaaaaaay,” mumlede en eller anden bag mig. Jeg bankede nærmest flasken tilbage i bordet og hostede, fordi jeg havde drukket lidt for meget. ”Alright. Vi venter lige lidt,” sagde Zayn langsomt, imens jeg fik sunket alkohollen. Min hals brændte, og mit hjerte bankede hurtigere end før. Godt, godt.

”Så kan jeg lige gå på toilettet imens,” sagde Niall for sig selv, hvorefter han forsvandt. Der var stille imens. Jeg ventede lidt på, at alkohollen ville hjælpe mig på vej til noget bedre, og det tog et par minutter, før jeg kunne mærke, hvor meget det egentlig havde hjulpet. Jeg var ikke fuld – kun lidt. Jeg var mere selvsikker nu, og en lapdance for Harry-Barry lød ikke så slemt lige nu.

”Okay, er vi klar?!” råbte Niall, da han kom ind igen. Harry sagde intet, hvorimod jeg nikkede. ”Grand. Sæt i gang.”

Musikken startede igen, og jeg så koncentreret på Harry. Hans grønne øjne låste sig fast i mine, imens jeg langsomt gik hen imod ham. Jeg placerede mine hænder på hans skulder og placerede mig let på hans skød, imens jeg gned mig op ad ham.

Som altid følte jeg mig sexet, når jeg var påvirket af alkohol, og derfor gjorde det det lettere at leve sig ind i rollen. Jeg følte mig måske lidt som en stripper, men so what. Det var da meget sjovt.

”But you're a good girl. The way you grab me, must wanna get nasty.”

Jeg elskede faktisk den sang, og fordi den var lidt fræk var det lidt nemmere at spille slutty, selvom det ikke helt var meningen. Det var pludselig bare sjovt, og så gad jeg ikke at stoppe. Og jeg skulle lige vise drengene, hvad jeg havde i mig.

Da jeg tog mig sammen til at se på Harry, så han helt underlig ud. Han kiggede på alle andre end mig, og jeg blev lidt i tvivl, om jeg var dårlig til at danse.

Men da jeg endnu en gang satte mig på hans skød og gned mig op ad ham, vidste jeg hvorfor. Han var hård – han var stenhård.

Havde jeg givet Harry-Barry boner på?

Jeg åbnede øjnene lidt meget og så overrasket på ham, og endelig gad han og kigge på mig. Han så skamfuld ud, og det forstod jeg godt, eftersom jeg, hans 'fjende', havde givet ham en erektion, og jeg var nok den sidste, han ønskede, der skulle gøre det.

Jeg kunne måske more mig over det, men gad det egentlig ikke. Det var en dans og intet mere. Jeg kunne vælge at rejse mig og grine, men jeg der ville ikke komme noget sjovt ud af det. Desuden var det en boner, intet mere.

Jeg sendte Harry et lille smil, imens han langsomt bed sig i læben. Jeg vidste, at jeg havde ham under min kontrol, og det gjorde mig en anelse glad. En del af mig havde lyst til at fortsætte legen, da en telefon pludselig ringede og afbrød det hele.

Liam mumlede et eller andet til drengene, før han rejste og forlod stuen – med musikken. Jeg så efter ham og tog en dyb indånding. Jeg følte mig lidt mærkeligt til mode, fordi jeg sad front mod Harry, som om vi havde gang i lidt mere, end vi havde.

”Nå,” sagde Niall kort efter. ”Jeg går ud og ringer til Perrie,” meddelte Zayn og rejste sig. Og så gik legen sådan set i opløsning. Jeg rejste mig fra Harry og uden et ord fra ham, forlod han stuen. Jeg dumpede ned på min plads og sukkede forpustet.

”Det gik godt,” komplimenterede Niall og puffede blidt til mig. Jeg smilede og nikkede. ”I'm good,” fastslog jeg og sendte ham et skævt smil. ”Very good.”

”Hvad er klokken?” spurgte Louis, som havde holdt sig ude af samtalen. Han virkede ikke helt så åben, efter jeg havde taget hans sokker af med munden. Måske fordi jeg havde haft lyst til at knække mig undervejs...

”Snart et,” fortalte Niall og gabte blidt. ”Jeg er træt,” mumlede jeg eftertænksomt. ”Samme her,” eniggjorde drengene sig. Vi sad lidt i stilhed, indtil jeg smilede muntert til dem begge. ”Skal vi smutte i seng?” ”Ja.”

Zayn og Liam havde stadigvæk deres telefonsamtaler kørende, hvorimod Harry var forsvundet til Langbortistan. Jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg bare havde lyst til at gå i seng og sove. Jeg følte mig ikke påvirket af alkohol mere, og det var fint nok. Så vidste jeg bare, at jeg ville undgå tømmermænd i morgen, og det var det, jeg gerne ville.

Jeg fik børstet tænder og fjernet min makeup, samt lavet fletninger i mit hår, så jeg ville have lidt småkrøller i mit hår i morgen. Da jeg blev færdig på toilettet, gik jeg tilbage på værelset og smed mig i min seng. Hverken Liam eller Niall var tilstede, så jeg var helt alene og lå bare og tjekkede nogle forskellige ting på min telefon. Jeg gik ind på Twitter og fandt Harry og Zayn, som var de sidste jeg manglede at followe i One Direction. Jeg lagde mærke til, at Harry allerede followede mig, og det fik underligt nok et smil til at glide hen over mine læber.

Stemmer fra gangen fik mig til at se væk fra min telefon, og jeg satte mig op, da jeg kunne høre Niall og Liams entré på værelset. ”- er det så vigtigt?” spurgte Niall sukkende Liam om. Liam nikkede kort og skævede til mig, hvorefter han hurtigt smilede.

”Hvad er vigtigt?” sagde jeg nysgerrigt. Begge drenge smilede og viftede afvisende med hånden. ”Det er bare angående et problem med min bil,” svarede Liam og sendte mig et lille smil. Jeg rynkede panden en smule men nikkede bare. ”Det lyder kedeligt,” påpegede jeg og lagde mig ned igen. ”Det er det også,” grinede Niall og smed sig i sin seng.

”Hvad skal vi i morgen?” spurgte jeg, da Liam havde slukket lyset, og der var helt mørkt og stille. ”Vi skal være ude herfra i morgen klokken 3, og så går vel turen bare hjem til London. Skal du ikke pakke, før vi skal til Liverpool?” svarede Liam klogt – as always. ”Okay. Og jo, selvfølgelig skal jeg pakke.” Han grinede let, og et fnis kom fra Niall.

Og sådan fortsatte det.

Vi lå og snakkede til langt ud på natten. Niall faldt stille og roligt i søvn, men min snak med Liam fortsatte. Det var rigtig rart, fordi han var rar at snakke med.

Han fortalte mig med en masse om ham selv, hans familie, Danielle. Alt det der, som jeg ikke havde læst på nettet (ja, jeg havde Googlet ham).

Han fortalte, jeg fortalte, han fortalte mere, jeg fortalte mere, og sådan gik det, indtil han langsomt drev af. Jeg var i sidste ende også virkelig træt, og at lade øjenlågene glide i og sige godnat til alt og alle lød som en virkelig god plan i mine ører.

Og gæt hvad?

Det var lige præcis det jeg gjorde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...