Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1157Likes
1327Kommentarer
184388Visninger
AA

9. Radian Regret and Repeating Returns

 

Som enhver anden normal person, var jeg ikke fan af tømmermænd. De var forfærdelige, stank og gjorde bare ens liv til et rigtig helvede. Nogle gange føltes det sågar som om, at de herskede over menneskernes kroppe. Jeg mener, hvad er der galt i, at man hygger sig en aften? Hvorfor skal man pines dagen efter?

På trods af, at jeg havde det af helveds til, satte jeg mig alligevel op i min tomme seng. Jeg klynkede svagt på grund af smerten i mit underliv.

Og ja, jeg vidste godt, hvorfor den var der.

Jeg, Daisy Melanie Isla Lucina Carter, havde i nat nok begået mit livs største fejltagelse. Jeg havde fucking druknet i Louis Tomlinsons sperm. Han havde.. Nej, jeg turde slet ikke at tænke på, hvad han havde gjort ved mig lige nu.

Alligevel ville billederne ikke forlade mit hoved, og jeg følte ligesom for at lægge mig ned igen og tude. Det var forfærdeligt.

Jeg huskede tydeligt, hvordan vi hyggede os, hvorefter vi var faldet i søvn i hinandens arme. Men i morges da jeg vågnede, var han væk. Og derfor kunne jeg nu kun være sikker på, at han ville huske det hele. Selv hvis han havde glemt det, skulle han nok finde ud af, hvad der var sket.

Det var virkelig noget lort, fordi jeg ikke rigtig vidste, om han ville sige det til drengene eller ej. Om han ville fortælle, at jeg puttede et eller andet sygt i hans drinks og så lavede en aftale med ham om, at han skulle dukke op på mit værelse senere.

Okay, det lød lidt for overdrevet, men det kunne jo godt være, at Louis var sådan. Selvom jeg måtte tilstå, at han ikke virkede sådan.

Jeg sukkede.

Hvorfor skulle han også være så pokkers tiltrækkende? Det var udelukkende hans skyld.

Jeg havde ikke lyst til at tænke på, hvad konsekvenserne kunne komme til at bestå af og rejste mig derfor op, så hele mit hoved begyndte at snurre, og kvalmen steg i løbet af ingen tid.

Det her var virkelig ikke min dag i dag. Og den skulle da nok blive værre, det var jeg rimelig sikker på.

Jeg slentrede ud på badeværelset i et sløvt tempo og fik efter nogle sekunders stirren i spejlet, tændt for bruseren. Af røg mit undertøj, og ind under den varme bruser gik jeg.

Vandet gjorde mig lidt bedre tilpas, men jeg følte mig stadigvæk ulækker og klam. Det var som om, jeg stadigvæk kunne mærke Louis' hænder overalt på min krop, hvilket var virkelig ufedt.

Nej, faktisk var det ikke ufedt, for det havde ærlig talt været ekstremt dejligt, da de befandt sig der, men det var forkert. Helt aldeles forkert.

Jeg turde slet ikke tænke på, hvad pigerne ikke ville gøre, hvis de fandt ud ad det. De ville virkelig blive skuffet. Virkelig. Ikke mindst sure. Monicas vrede øjne lå allerede hen over mig, og fik automatisk kvalmen til at stige.

Og ikke nok med det, så valgte jeg også at kaste op. Jeg havde det elendigt, og at kaste op i badet var åbenbart noget, jeg havde brug for.

Jeg opgav at gøre mig mere ren, da brækket var blevet skyllet ned i afløbet og gik derfor ud ad badet og børstede tænder i nøgen tilstand. Mildt sagt orkede jeg virkelig ingenting. Men jeg var nødt til at kæmpe mig igennem det hele, da jeg vidste, at jeg ikke ville kunne falde i søvn igen. Og det eneste, der sådan set ville få mig i bedre tilstand, var en god, gammeldags hamburger fra McDonald's. Ikke, fordi mad lød som den bedste ting lige nu, men så snart jeg havde fået noget ned i maven, ville jeg få det bedre. Det vidste jeg heldigvis.

Jeg fik taget tøj på med tankerne kørende på højtryk, hvilket fik mit hoved til at dunke virkelig meget. Jeg følte mig bange.

Bange for konsekvenserne af at have sex med Louis. Jeg vidste, at crewet bag denne tour ikke accepterede, at nogle fra de to bands havde sex. Det ville virkelig kunne koste May Flower en del, hvis nogen fandt ud ad det.

Ikke nok med det, så ville mine damer også blive virkelig sure og skuffet over mig. Og når man først havde fucket med dem, gik der lang tid, før de tilgav en. Desværre.

Sidst, men ikke mindst, var der også en flok drenge, som jeg sådan set ikke kunne gøre noget ved. Louis var vel Louis. Ham, jeg havde været så idiotisk at få tilfredsstillet mit behov af. Jeg vidste ikke, hvad han tænkte om det hele. Om han ville sige det til drengene. Holde det for sig selv. Gå til Paul og give mig skylden.

Jeg kendte ham jo slet ikke, så hvordan i alverden skulle jeg kunne vide, hvad han havde i planerne?

Men sådan som det så ud lige nu, virkede det bedst, hvis jeg spillede uskyldig over for ham. Lod som om, jeg ikke kunne huske det. Fast besluttet på at holde det som en hemmelighed.

For ærlig talt virkede det som det bedste lige nu.



Efter endnu flere opkastninger og et par sms'er fra Thea, der blev ved med at spørge, om jeg ikke kom ned i restauranten og spiste, besluttede jeg mig for at sige ja.

Det var udelukkende for at spørge, om der ikke var en eller flere, der gad med på McDonald's. Det kunne måske hjælpe på humøret.

Jeg fandt derfor min vej ned mod restauranten. Eller, jeg prøvede da at gøre et forsøg. Mit underliv var uden tvivl ikke meget for at samarbejde, og derfor gik jeg som en gravid dame, der var ved at føde, hvilket var rimelig forfærdeligt.

Fordi solen skinnede udenfor, og lyset trængte ind gennem vinduerne, havde jeg været så beslutsom og taget solbriller på. Det hjalp ikke så forbandet meget, og jeg gik derfor og kneb øjnene sammen, fordi jeg følte, at solen fik hele mit hoved til at eksplodere.

Jeg tog mig til tændingerne og fortsatte i et sløvt tempo ned ad trappen. Mine fødder adlød kun lige netop mine kommandoer, men var ellers ved at gå i stå. Kvalmen borede sig op i halsen på mig, og min mave vendte sig utallige gange.

Det her var uanset hvad, den slemmeste omgang tømmermænd, jeg nogen sinde havde haft.

Og forhåbentlig den sidste.

Jeg drejede ind i restauranten og kunne straks lugte blomkål. Selvom der nok ikke var blomkål i rummet, havde jeg altid haft et eller andet med lugten af blomkål, når jeg havde kvalme. Det gjorde i hvert fald det hele værre.

Jeg kiggede kort rundt og fik øje på et langt bord, hvor en masse velkendte mennesker sad og nød deres blomkål-lugtende mad. Jeg bed tænderne sammen, da jeg fik øje på Louis.

Det var nu, jeg enten kunne få smidt en masse spørgsmål i fjæset og blive råbt af. Og jeg forventede egentlig, at der ville komme et eller andet.

Og nu, man snakker om solen; ”Sig mig, hvem har du lige kneppet med?”

Spørgsmålet fik mig til at åbne øjnene og kigge sammenknebent hen på Harry, der havde stillet mig det. Jeg vidste, at ingen kunne se, hvem jeg kiggede på, fordi jeg havde solbriller på, og derfor skævede jeg kort til Louis, der kiggede væk fra mig.

Jeg havde ikke forventet, at han havde glemt det hele, siden han vågnede op hos mig, men alligevel blev jeg irriteret og ærgret, da jeg tydeligt kunne se, at han kendte til hele vores nat.

Argh! I was so fucking screwed!

Jeg ignorerede Harrys irriterende spørgsmål og koncentrerede mig i stedet for om at prøve at gå ordentligt, og om min sindssyge kvalme. Det var ikke så svært, hvilket ikke overraskede mig særlig meget.

Jeg flyttede blikket hen til den ledige plads, der var imellem Zayn og Jess, imens mine ører fangede en enkelt bemærkning, der kom fra Niall, der snakkede til Liam.

”Hun ligner en, der er ved at knække sig.”

”You don't say,” mumlede jeg, hvilket fik nogle til at fnise. Jeg faldt halvt ned ved siden af Zayn og Jess, på den ledige plads. Ærlig talt følte jeg mig virkelig fuld. Så dårligt gik det.

”Hvaaa', hvor meget fik du lige at drikke i går?” hørte jeg Thea grine. Jeg nægtede at kigge op på hende og gav hende derfor bare fingeren. Hun grinede højere, og jeg tog mig derfor til ørerne for at lukke lyden ude, imens jeg havde lukket mine øjne, som ikke var solbrille-beklædte mere.

Argh, somebody kill me!

”Skal du ikke have noget mad?” drillede Naomi og stak en tør bolle fyldt med smør hen i hovedet på mig med et irriterende smil på læberne.

”Stop!” snerrede jeg og bed tænderne sammen for ikke at bide mærke i lugten, der helt klart ville provokere kvalmen. Pigerne grinede af mig, imens drengene nok bare observerede os med himlende øjne. De havde da i hvert fald startet en samtale.

”Skal du ikke på McD og have en burger?” begyndte Thea, hvilket fik mig til at se på hende. Hun kendte mig så godt, måtte jeg ærligt talt anerkende. ”Det havde jeg i planerne. Men er der nogen, der vil med?”

Jeg så rundt, også på drengene bare hvis der var nogen, der gad. Det ville være rart.

”På McDonald's?” spurgte Niall hurtigt og hævede et bryn. Jeg nikkede en enkelt gang og så sløjt på ham.

”Nej tak,” hørte jeg pigerne mumle i kor. Også Thea. Så nu var jeg sgu skuffet.

”Jeg er med på den. Jeg kunne alligevel godt bruge nogle nuggets,” samtykkede Liam, da Niall overdrevet havde udbrudt ja, fordi han ikke havde smagt deres nyeste burger.

Mad længe leve, måtte jeg vel bare sige.

”Hvordan kommer vi derhen?” spurgte jeg og ignorerede pigernes blikke. De brød sig vel nok ikke om, at jeg tog af sted med vores/deres ærkefjender, men fuck dem lige nu. Jeg var bollet synder og sammen, havde Louis Tomlinsons sperm indeni mig, jeg havde kvalme, og følte bare min verden var ved at gå under lige nu.

Så jo, jeg måtte godt fucke på dem lige nu og tage på McDonald's for at æde en fucking hamburger.



Jeg havde regnet med, at det ville være akavet at være alene sammen med Niall og Liam, men faktisk var det utrolig nemt.

De var ikke som de andre drenge. Nej, de var meget sødere. De gad at tale med mig. De startede samtalerne med mig. Spurgte mig om ting.

Alt i alt, kunne jeg vel bare kalde dem mine venner, hvilket jeg egentlig var rimelig lettet over. Det nyttede ikke at være fjender med nogen, som man egentlig burde være venner med. Især fordi, at det ikke var vores skyld, at vi ikke snakkede sammen.

Som sagt, vi hoppede vel bare med på vognen.

Vi var på vej mod McDonald's i en lejet bil. Paul var chauffør og bodyguard for os. To i én. Det var nu ret smart.

Jeg misundede lidt, at One Direction havde Paul som bodyguard. May Flower havde ingen, fordi vi endnu ikke var så kendte, at vi behøvede det. Drengene var jo enorme. De havde brug for Paul.

En dag håbede jeg også, at May Flower ville nå så langt. Det kunne være sejt og overvældende.

Jeg havde det stadigvæk dårligt. At køre i bil hjalp ikke på kvalmen. Jeg havde allerede brækket mig tre gange, inden vi tog af sted, fordi Monica og Thea valgte at drille mig med maden. Så nu var jeg altså også sur på dem. Det var som om, at de ikke gad at forstå, at jeg havde det elendigt.

Nu anede de jo heller ikke ligefrem, hvad jeg havde været igennem, så det var måske også en af grundene.

Hele formiddagen havde jeg til mit held kunne undgå Louis. Det var heller ikke lige fordi, at han tog så meget initiativ til at kigge på mig. Faktisk holdte han sig rimelig meget i baggrunden, og det gjorde jeg også.

Jeg ville ønske, at jeg kunne tage det helt cool og lægge det på hylden, men det kunne jeg for fanden da ikke. Det var stort. Og det skulle og kunne ikke bare smides ud af hovedet.

”Daisy, hvad skal du have?”

Niall rev mig ud af mine tanker ved at stille mig et spørgsmål om, hvad jeg skulle have at spise. Jeg opdagede hurtigt, at vi var ved den velkendte restaurant, og duften af fastfood svømmede praktisk talt ind i mine næsebor.

Hamburger.

”Otte hamburgere og en stor chokolademilkshake,” fortalte jeg og sendte ham – så godt jeg nu kunne – et lille smil. Han hævede et øjenbryn med et skævt smil på læberne. ”Kan du godt holde til at spise otte hamburgere?” drillede han og puffede blidt til mig, så der på trods af mit dårlige humør og den forfærdelige kvalme, forlod et lille grin mine læber.

Wow, det måtte være første gang i noget tid, at en dreng fik mig til at grine, når jeg havde det sådan her.

”Vi kan godt holde madkamp, men jeg vinder,” sagde jeg kort, hvilket fik ham til at kigge alvorligt på mig, imens Liam, der sad ved siden af ham, grinede lavt.

”En madkamp siger du?” gentog Niall og smilede til mig. Jeg nikkede et par gange med et skeptisk blik.

”Giv mig hånden på det,” beordrede han og stak hånden ud for, at jeg skulle tage den. Jeg rynkede panden og skævede til Liam, der sad og smilede stort. ”Fair nok,” mumlede jeg og tog derefter Nialls hånd for at ryste den et par gange.

”Godt. Hvornår skal vi holde den?” spurgte han ivrigt. Et fnis forlod mine læber, hvorefter jeg rystede på hovedet, hvilket jeg hurtigt fortryd.

Damn, that fucking headache.

”I hvert fald ikke i dag,” svarede jeg kort. Han nikkede forstående. ”Men snart, Daisy. Nu har du givet hånd på det.” Han så alvorligt på mig, imens jeg himlede med øjnene. ”Bare rolig, Niall. Jeg har intet at frygte, så du skal nok få din kamp,” samtykkede jeg, hvilket fik ham til at se utilfredst på mig, imens Liam grinede af ham.

”Vi får at se,” sagde Niall med en udfordrende stemme. Jeg lo kort og rullede med øjnene. ”Bring it on, Niall Horan. Bring it on.”



På trods af smerten i mit underliv, var jeg næsten lykkelig, da jeg havde kværnet de otte hamburgere og den store chokolademilkshake. Det havde virkelig hjulpet på kvalmen og noget af mit humør. Jeg følte mig i hvert fald meget frisk nu.

Men jeg gik stadigvæk som en mongol, og var nødt til at bide mig i læben for at prøve at gå lidt pænt. Og så var jeg virkelig begyndt at spekulere over, hvor hårdt Louis havde behandlet mig i nat. Så vidt jeg huskede, var det ikke så hårdt. Nu havde jeg så levet uden sex i snart tre måneder, så måske var det også grunden.

Og ja, det havde for resten været tre lange måneder, og det var også grunden til, at jeg havde været så villig. Måske havde det også noget at gøre med, at Louis var så fucking sexet. Og, at han havde gnedet sig op ad mig.

Hvis nogen opdagede det hele, ville jeg sagtens kunne fordreje historien og sige, at han havde tvunget mig til at have sex med ham.

Jeg mener, han dukkede jo bare op foran min dør, efter vi var kommet tilbage til hotellet. Det kunne jo godt være, at jeg i virkeligheden slet ikke havde lyst til at være sammen med ham, og jeg bare følte mig som et offer, der troede jeg ville blive slået, hvis jeg afviste ham.

Ja.

Det var en perfekt historie, måtte jeg ærlig talt indrømme.

Eller måske ikke. I hvert fald ikke, når jeg ikke engang ville fortælle den. Så led kunne jeg ikke være. Ikke engang mod Louis, der garanteret kunne finde på alt muligt shit, der ville sætte mig i dårligt lys. Men jeg var ikke så ond. Det lå bare ikke til min natur at være så ond.

Kun mod Harry. Men det var også Harry, så det gav bedre mening.

Jeg fandt mig selv nede i kælderen, stadigvæk sammen med Liam og Niall. Og to andre højrøvet drenge. Niall havde praktisk talt tvunget mig med ned til et stort fællesrum, hvor man kunne spille billard, bordfodbold, bordtennis og en masse andre mærkværdige sager. Niall havde overtaget mig til at tage bordfodbold med ham, så vi stod lige nu og fyrede den af, imens sveden var begyndt at gå igennem tøjet på mig.

Okay, jeg var måske ikke i den bedste form. Og det fik jeg da bevist nu.

”Mål!” råbte Niall, da bolden løb direkte forbi min målmand og ind i målet, så han scorede. Jeg fnøs og tog bolden i hånden.

”Er man lidt i en dårlig taber?” drillede Liam fra sidelinjen, hvilket fik mig til at se ondt hen på ham. Men da han begyndte at grine, kunne jeg ikke lade være med at smile lidt.

Nialls og mit spil fortsatte, og tiltrak uheldigvis Zayns og Harrys opmærksomhed. De kom i hvert fald hen og gluggede på vores spil, da de var færdige med deres billard.

Og desværre havde en tredje person åbenbart også sluttet sig til dem.

Hans våde hår gjorde det klart, at han lige havde været i bad. Og af en eller anden grund kunne jeg ikke lade være med at få billeder ind i hovedet, hvor han var nøgen. Hvordan det varme vand løb ned ad hans bløde hud. Hvordan vi ligeså godt kunne have haft sex i badet, som vi kunne have haft sex i sengen.

Jesus Christ, stop dig selv, Daisy.

Jeg snappede kort efter vejret og blev nærmest revet ud af mine tanker, da Niall råbte et eller andet. Han havde åbenbart scoret. Pis også.

”Damn, hva'?” jokede han og sendte mig et blændende smil. Jeg himlede med øjnene. ”Jeg har bare uheld i spil,” sagde jeg rimelig stille. Måske fordi, at Louis sugede al selvtilliden ud ad mig. Jeg følte mig af en eller anden grund virkelig dum, når han var i nærheden. Især fordi, han ofte mente, at han skulle se på mig.

Gjorde ikke ligefrem sagen bedre.

”Så må du have held i kærlighed,” indskød Liam. Jeg så hen på ham med et hævet øjenbryn, og inden længe hørte jeg et velkendt grin bryde ud i lokalet.

”Daisy? Kærlighed? Det tror jeg ikke,” fastslog Harry med en hånlig stemme. Jeg så på ham med et irriteret blik. ”Og hvad ved du så om det?” spurgte jeg udfordrende om, hvilket fik Niall til at sukke.

”I to,” begyndte han, men Harry afbrød, for så uhøflig var han, ”hvad ved jeg om det? De sidste tre fyre, du har datet, valgte at skride fra dig. Så vidt jeg ved, brændte den ene dig af, imens de to andre var dig utro. Det vil jeg ikke kalde held i kærlighed,” forklarede han med et ondskabsfuldt blik i øjnene.

Jeg plejede ærlig talt ikke rigtig at tage mig af ting, som folk sagde, men det her ramte mig. Ja, mit kærlighedsliv havde virkelig været lort, og jeg havde haft nogle forfærdelige ekskærester. De havde alle såret mig gang på gang, og det gjorde stadigvæk ondt at tænke på de ting, som jeg havde været igennem.

Men Harry skulle grave det hele frem. Det skulle han virkelig.

”Har du stalket mig eller sådan noget?” spurgte jeg ham langsomt om. Modet var forsvundet. Og det, at Louis stod og kiggede på mig, gjorde det ikke bedre. Han så alt for opmærksom ud, hvilket et kort øjeblik fik mig til at fokusere på ham i stedet for Harry, der himlede med øjnene.

”Tro mig, jeg har bedre ting at tage mig til,” svarede han, da jeg endelig fokuserede ordentligt på ham igen. Hans grønne øjne borede sig ind i mine, og fik kuldegysningerne til at løbe ned ad min ryg.

”Hm, som at knalde ældre damer,” mumlede jeg for mig selv, som en lille, irriterende flue, der blev ved med at sætte sig på ham. Han fik i hvert fald hurtigt en stenhårdt blik i øjnene og bed tænderne sammen.

”Luk, Daisy,” advarede han. Jeg så uskyldigt på ham, ”hvad har jeg gjort?” spurgte jeg og lod som ingenting. Harry tog et skridt frem imod mig, hvilket fik drengene til at gøre det samme. Louis lagde en hånd på Harrys skulder, men han rystede den af sig.

”Harry, drop det,” sagde Zayn overraskende nok, ”hun er ikke det værd.” Jeg himlede med øjnene af ham og lagde mine arme over kors.

”Ja, lad nu være,” begyndte Niall og så bedende på os begge. Harrys blik hvilede stadigvæk på mig, og det var næsten som om, at det hele kun handlede om os, indtil han valgte at vende sig om og sætte kurs hen mod udgangen.

Zayn sendte mig et dræberblik, før han fulgte Harrys eksempel og gik samme vej. Jeg bed mig i inderlæben og kiggede langsomt hen på de tre drenge, der var tilbage.

”Lækkert,” mumlede Niall ironisk. Jeg trak på skuldrende. ”Jeg ville gerne sige undskyld, men jeg ved ikke, hvad jeg skal undskylde over,” svarede jeg kort. Han trak på skuldrende, imens Liam kiggede hen på mig.

”Det er ikke kun dig, Daisy,” sagde han roligt. ”Men I gør det værre ved at blive ved at diskutere.” Jeg hævede et øjenbryn. ”Så du vil have, at jeg skal lade Harry disse mig, som han gør?” spurgte jeg mistroisk. Et smil gled hen over hans læber, imens han rystede på hovedet. ”Bare.. hold lav profil.”

Jeg nikkede og kiggede ud ad øjenkrogen hen på Louis, der stod og pillede lidt ved bordfodboldbordet. Nok for at se beskæftiget ud. Han skulle jo nødig blande sig i en samtale, hvor jeg også var med. Og det forstod jeg godt. Faktisk var jeg rimelig taknemlig for det. Jeg turde ikke snakke med ham. Jeg ville bare komme til at sige noget forkert, og før eller siden ville Niall og Liam opdage, hvad vi havde lavet, og så ville det hele ende i krig.

Det var jeg sådan set rimelig sikker på.

”Caroline er et lidt ømt punkt for ham, og du er rimelig god til at blande det ind i jeres diskussioner,” rømmede Niall sig, og fik hurtigt en albue i siden af Louis, der sendte ham et skarpt blik. Nok fordi han ikke måtte fortælle det videre.

Jeg så lidt fra Niall til Louis med løftet øjenbryn. Var Caroline Flack et ømt punkt for Harry Styles? Hvad? Han virkede fucking lige glad med alle ting. Jeg i tvivl, om han overhovedet havde følelser. Okay, selvfølgelig havde han det, men stadigvæk. Jeg troede, at han var lige glad med hende og var kommet videre.

Men jeg kunne så åbenbart også godt finde ud af at trykke på knapper. Sådan mand.

Det var rart at få at vide i et kort øjeblik. Men af en eller anden grund kunne jeg heller ikke lade være med at få lidt dårlig samvittighed over for Harry. På trods af, at vi skændtes så pokkers meget, fik jeg det dårligt over, at jeg brugte Caroline imod ham.

Det måtte føltes, som da han brugte mine eks'er imod mig. Ergo, ikke rart.

To stemmer overdøvede pludselig mine tanker, og jeg kiggede hen mod døren, hvor Zayn og Harry åbenbart kom ind igen. Modigt trådte jeg et skridt frem og så udelukkende på Harry.

”Harry,” begyndte jeg med en blid tone, der hurtigt fangede ham. Hans blik var uheldigvis ikke noget at råbe hurra for. Han var nok virkelig sur på mig.

”Du kan bare ikke holde dig væk fra mig, hva'?” sagde han mindre irriteret. Jeg rullede med øjnene og bed tænderne lidt sammen.

”Hvad er der?” spurgte han kort og stoppede op for at se ordentligt på mig. Jeg tøvede. Jeg vidste ikke engang, hvad jeg skulle sige. Okay, jeg havde haft i planerne, at jeg ville sige undskyld, men hvad fanden skulle jeg egentlig undskylde for? Han opførte sig som et svin overfor mig, og det skulle jeg da ikke undskylde over.

Det var hans egen skyld!

Hans blik hvilede afventende på mig, og jeg rømmede mig lidt. ”Bare glem det,” fik jeg hurtigt sagt. Han skød et øjenbryn i vejret. ”Nej, hvad var det?” spurgte han alvorligt. Jeg rystede på hovedet og bed mig i inderlæben. ”Det er lige meget. Bare.. gør, hvad du skulle til.”

Han så misbilligende på mig og endte med at ryste på hovedet. ”Kom med det,” kommanderede han og rettede sig op. Og selvfølgelig kunne jeg ikke andet end at føle mig utrolig lille, når han gjorde sådan.

”Det er lige meget,” fastslog jeg med en hysterisk undertone. Han grinede kort, ”alt du siger er lige meget,” mumlede han. Jeg kneb øjnene lidt sammen. ”Undskyld, hvad?” spurgte jeg surt. Han kiggede på mig og trak på skuldrende. ”Jeg tror godt, at du hørte mig.”

Jeg stirrede på ham med sammenknebene øjne. Den fucking silo. Hvorfor havde jeg overhovedet fået ondt af ham i to minutter? Han fortjente ikke en skid omsorg fra min side.

”Og du synes selv, at det du siger, er vigtigt?” spurgte jeg vredt. ”Well, vigtigere end dit,” nikkede han, hvilket fik mig til at presse mine tommelfingre mod mine pegefingre for at lade vreden gå ud over dem.

Jeg rystede på hovedet af Harry og borede mine øjne ind i hans. ”Du er virkelig et svin, ved du godt det?” sagde jeg med en lille stemme. Han kneb øjnene lidt sammen, og vreden i hans øjne var i hvert fald ikke til at se bort fra.

”Så kan du være en ko, og vi kan bo glædelig på Jens Hansens bondegård,” svarede han ironisk, hvilket fik nogle stykker bag os til at grine.

Jeg syntes slet ikke, at det var sjovt, og derfor fik jeg også lyst til at slå Harry. ”Man skal være syg i hovedet for at ville bo sammen med dig,” vrissede jeg men fortrød lidt, da jeg udmærket godt vidste, at Louis og Harry havde boet sammen.

Og jeg vidste, at Louis ikke var syg i hovedet. Så det var lidt af en fejl, men den skulle ikke kommenteres nærmere.

”Det er godt, Daisy, kom igen.” Han ignorerede mit såkaldte dis ved at sende mig et irriterende smil. Jeg bed tænderne hårdt sammen og ledte efter nogle ord, men jeg kunne simpelthen ikke finde noget passende at sige. Han havde gjort mig så arrig og gal.

”Jeg venter.”

”Hvad er der galt med dig?” spurgte jeg hidsigt og rynkede panden for at se seriøst på ham. ”Hvad der er galt med mig?” gentog han vantro. ”Hvorfor skal du være sådan der?” svarede jeg med et lille vris.

”Hvordan?” sagde Harry lidt irriteret. Jeg sukkede højlydt, ”jeg tror godt, du ved, hvad jeg mener,” spyttede jeg. ”Jeg tror, jeg er i tvivl. Forklar mig det,” pressede han hårdt på, selvom han udmærket godt vidste, hvad jeg snakkede om.

”Hvorfor skal du være... dig?! Du tror, du er så meget bedre end mig, og at du kan meget mere end mig. Face it up, Harry. Vi er ligestillet.” Jeg slog frustreret ud med armene og fastholdte mit sure blik på ham.

Han rystede på hovedet og sendte mig et køligt blik. ”Daisy,” begyndte han, ”vi er langt fra ligestillet. Jeg er bedre end dig. Face it up,” gav han igen.

”Ja, du er bedre til at knalde folk, det har jeg fundet ud af,” samtykkede jeg, hvilket fik ham til at kigge surt på mig. ”Bare fordi jeg får mere end dig,” sagde han hånligt, men vredt. ”Hvem siger, at jeg har bedt om at få mere, end jeg gør i forvejen?” Min stemme var hård og bestemt, og måden jeg sagde det på, fik Harry til at smile lidt.

”Jeg gætter på, at du gerne vil have, men ikke kan få, fordi det pæne hankøn ikke gider en pige, der ter sig som en på 10.”

Hvis han bare vidste, at jeg havde knaldet med hans bedsteven i nat, ville han lukke røven med det samme. Og ja, jeg havde virkelig lyst til at råbe det. Men jeg ville ikke gøre det imod Louis. Det kunne jeg ikke få mig selv til.

”Idet mindste går jeg ikke og knalder enhver sjæl på gaden,” snerrede jeg.

”Alt jeg hører er muh, muh, muh fra malkekoen,” hørte jeg Harry sige, imens han vippede frem og tilbage med hovedet, hvilket gjorde mig endnu mere irriteret.

”Du er virkelig en player, der tror du kan få alt, hvad du vil have.”

”Muh, muh, muh siger malkekoen.”

”Og det kan godt være, at du elsker at knalde fremmed piger, men det gør dig ikke bedre end andre, og hold så fucking kæft med den malkeko!”

Okay, jeg var virkelig sur. Han kaldte mig malkeko, fordi han vidste, at jeg blev irriteret af det. Så flot klaret, Harry. Din mission er fuldendt.

Han kiggede surt på mig, nok på grund af min tone. ”Hvad vil du ellers have, at jeg skal kalde dig?” spurgte han ledt, ”luder?”

Punktum.

Godt nok kunne jeg tage meget. Han havde samtlige gange kaldt mig kælling, so, ja, sågar en malkeko. Det bar jeg ikke nag af. Jeg var rimelig lige glad med de ord.

Men når folk kaldte mig luder, var det virkelig som at få en sten kastet i hovedet. Jeg hadede ordet. Jeg kunne slet ikke tage, at folk overhovedet lod det komme ud af deres mund, når de talte til en, der slet ikke havde noget med prostitution at gøre. Det var så respektløst. Det var uacceptabelt.

Og det var også grunden til, at jeg blev stående og stirrede mat på Harry. Jeg følte mig så lille. Han kiggede afventende på mig, men jeg havde ikke engang tænkt mig at svare.

Derfor vendte jeg mig blot om og mødte alle drengenes urolige blikke. Men jeg var lige glad. Jeg gik hen mod udgangen til lokalet og prøvede at holde mit værdighed i god behold.

”Daisy,” begyndte Niall, men jeg ignorerede ham og skred min vej.

Ligeså snart jeg var gået, kunne jeg høre drengene begynde at snakke, og det fik mig til at himle med øjnene. Fuck Harry. Fuck den fucking idiot.

Jeg fandt vredt min vej op på mit værelse. Til mit held undgik jeg at støde ind i nogen form for velkendt skikkelse, og derfor kunne jeg gå og bande for mig selv. Bare for at få nogle aggressioner ud.

Jeg var virkelig vred. Virkelig vred. Jeg var simpelthen så gal over at blive kaldt en luder. Det kunne godt være, at det bare var et dumt ord, men det gjorde mig bare så sur, at han overhovedet kunne tillade at kalde mig noget så grimt.

Enjflwægokrbgjnsdikwxze

Fra nu af var Harry Fucking Styles i hvert fald stemplet som en dum gylletank tilhørende Jens Hansens bondegård!

 

________________________________________________________________________

A/N:

Undskyld for den langsomme opdatering, men her er endnu et kapitel, og jeg håber, at I kan lide det!

Nå, hvad siger I til, at Harry og Daisy er sådan over for hinanden? Og er det i orden, at Louis og Daisy holder sig fra hinnden, eller skal der ske noget imellem dem? Let me know xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...