Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1157Likes
1327Kommentarer
184319Visninger
AA

19. Paris!

 

Jeg kunne ikke andet end at smile, selvom klokken var fire om morgenen, da vi søndag den 28 april befandt os i selveste Heathrow lufthavn. Herfra gik turen til Paris. Hørte du det? Hvis ikke, så får du den lige en gang til.
I'M GOING TO PARIS!
Jeg havde aldrig glædet mig til noget, siden min 10 års fødselsdag, hvor min mor havde lånt en pony, som vi havde i en overgang, indtil den skulle på pension. Hilda, hed den. Nu da jeg tænkte over det, savnede jeg den faktisk. Men fuck det, den havde det godt! Og det havde jeg også i den grad.
”Vi skal til Paris, vi skal til Paris,” blev jeg ved med at synge, og så spændt på gruppen af trætte piger. ”Shut up, please,” mumlede Naomi, og jeg puffede bare til hende. ”Glæder I jer måske ikke?” spurgte jeg snobbet. ”Jo, men det går ikke hurtigere af, at du står og jubler som en mand, hvis kone er ved at føde,” kommenterede Monica.
Jeg så spastisk på hende, og Thea grinede. ”Hvis jeg var den mand, ville jeg gå i panik, så jeg tror ikke, at det der udtryk beskriver det helt ordentligt,” sagde hun. Jeg nikkede lidt og skævede til Monica, der bare så træt ud.
Ærlig talt forstod jeg ikke hendes problem. Altså, jeg forstod godt, at hun var træt. Men hun gjorde ikke andet end at komme med spydige kommentarer og sige dumme ting til mig. Jeg behandlede hende pænt, jeg ville dog ikke sige, at hun behandlede mig på samme måde. Det gjorde mig måske lidt ked af det, ikke fordi vi altid havde haft det bedste forhold, men engang opførte hun sig som min søster, og det gjorde hun slet ikke nu. Selvfølgelig på grund af One Direction. Så meget som hun dog havde imod dem..
”Nå, er I klar til at rejse?” En stemme tiltog min opmærksomhed. Det var Paul, drengenes sikkerhedsvagt. Han stod og så nysgerrigt på os, ikke den mindste træthed var sat som et spor i hans ansigt.
”Yup!” svarede jeg og klappede begejstret i hænderne. Han grinede kort og nikkede. ”Flyet vil være her, bagagen skal bare lige læsses, før vi kan komme ombord,” fortalte han. ”Yay, så kan vi snart sooooveeeee,” mumlede Jess.
Paul grinede bare og vendte om på hælen for at gå hen til drengene, der sad et stykke væk fra os. Jeg kiggede kort derhen og fik hurtigt øjenkontakt med Louis, der kiggede i min retning. Et let smil blev placeret på hans læber, og jeg gengældte det langsomt. Et kort øjeblik kunne jeg se noget i hans øjne, som fangede mig lidt, men jeg blev revet ud af det, eftersom Thea pludselig slog mig på skulderen. ”Så er det nu. Paris kalder.”

 

 

Næsten alle sov under flyveturen. Jeg sad bare og kiggede ud ad vinduet. Thea sad ved siden ad mig og sov. Faktisk lå hun op ad mig, og det gjorde det lidt umuligt for mig at bevæge mig. Og jeg skulle virkelig tisse. Dum idé at glemme det i lufthavnen.
Nu skulle vi så kun flyve i en omkring en time, så det tog ikke så lang tid. Derfor forstod jeg heller ikke, hvorfor folk satte sig til at sove. Men de var vel trætte. Jeg kunne bare ikke, efter jeg var for glad over, at jeg nu skulle til Paris, og jeg kunne ikke lade være med at fryde mig over, at jeg var ude at flyve igen. Jeg fik ligesom det dér sus i maven, igås?
Jeg så spændt ud ad vinduet, da vi landede. Det var stadigvæk en smule mørkt, men solen var ligeså stille på vej op. Udsigten var smuk, og den fik mig til at holde øjnene på vinduet, indtil vi ramte jorden.
Der var ikke noget vrøvl, før jeg indåndede fransk luft. Jeg var træt, men det her var fantastisk. Jeg havde endda lyst til at kysse jorden, hvilket var yderst sært, men det var virkelig spændende det her.


Vi kom ikke ind i lufthavnen, da der holdt to store biler på pladsen og ventede på os. De skulle køre os til vores hotel, hvor vi skulle være i to dage, indtil vores busser ville komme. Fra Frankrig skulle vi nemlig køre til Belgien. Urgh, det her var så spændende!
”Jeg skal virkelig tisse,” sagde jeg til en træt Thea. ”Tis i bukserne,” mumlede hun tamt, men med en snert af humor i stemmen. Jeg smilede skævt og trak på skuldrende. ”Jeg tror bare, at jeg holder mig.”
Køreturen var stille og rolig. Jeg sad og kiggede ud ad vinduet, hvor der allerede var lidt gang i trafikken i forhold til, at klokken kun var halv seks om morgenen. Alle de smukke bygninger og ting vi kom forbi, fik mig til at måbe. Hvis hele vores tour kom til at foregå sådan her, ville jeg i den sidste ende nok dø af måbninger.
Vi kom til et fint hotel i løbet af en halv time, hvilket jeg var taknemmelig for. Jeg skulle tisse, og så skulle jeg i hvert fald sove. Jeg var sindssygt træt.


Der var fællessamling inde i lobbyen på hotellet, hvor vi fik forklaret, at imens scenefolkene skulle gøre arenaen klar i morgen, havde vi andre fri, og det var jeg ret så glad for. Dog måtte vi uheldigvis ikke tage på sightseeing, da Paul havde travlt med at hjælpe, så vi havde ingen vagt at medbringe.
Imens en eller anden ukendt dut snakkede til scenefolkene, kiggede jeg rundt, og mit blik landede tilfældigvis på drengene, der stod i en flok og lyttede efter, hvad der blev sagt.


Jeg lagde mærke til, at Harrys hår sad sært og spidsede derfor læberne, imens jeg stod og stirrede på ham. Det lignede, at han ikke havde redt sit hår i tre dage. Ad.
Jeg opdagede kort efter, at hele drengegruppen stod og stirrede tilbage på mig, fordi jeg stirrede på Harry, og det fik mig til at vågne op. Jeg blinkede ihærdigt med øjnene og rystede på hovedet af mig selv. Harry sendte mig et forvirret blik, men jeg så hurtigt væk fra ham og lyttede til dutten, der talte til os alle lige nu.
Efter mødet fik vi alle vores værelser. Denne her gang var det ét stort værelse for os alle – altså, et til May Flower og et til One Direction. Resten skulle sove i busserne, muhahah.
Jeg blev som sædvanligt imponeret over hotelværelset og fandt mig en seng, der så nogenlunde komfortabel ud og smed min taske på gulvet, før jeg fløj ud på badeværelset og tissede.


Jeg vaskede mine hænder og så mig selv i spejlet, hvor jeg konstaterede, at jeg så herrens ud. Mit hår var uglet, mine kinder helt røde, og jeg så udmattet ud. Hvilket jeg også var.
Jeg sukkede, da jeg følte en vibration i min lomme. Hurtigt tog jeg min telefon ud af lommen og kiggede på skærmen. Den havde allerede fundet signal, og den første sms havde allerede tikket ind. Og det var ikke bare en sms, det var en sms fra det ukendte nummer.
From: 07921575091
I saw you today.

Jeg rynkede panden og så lidt rundt. Hvem, hvad, hvor og hvornår? En lille klump satte sig i min hals, og jeg kørte en hånd igennem min hånd. Hurtigt havde jeg vendt mig om og forsatte ind på værelset, hvor pigerne allerede gjorde sig klar til at gå i seng.
Jeg overvejede at spørge dem, om de lavede sjov med mig, men jeg vidste, at det kunne de ikke finde på, så jeg lod derfor være. Derfor lagde jeg mig bare i min seng, imens jeg stirrede på skærmen.
From: Me
Who is this?

Det var det samme svar som sidste gang, jeg svarede denne her person. Jeg gad godt at vide, hvor personen havde fået mit nummer fra. Det var ikke sådan, at jeg gik og delte det ud, det stod ikke på Google, tror jeg da ikke. Hmmm.
Min telefon vibrerede ikke, og jeg så desperat på skærmen, hvor et svar stod.
From: 07921575091
You were wearing yellow jeans and a white shirt.

Jeg bed mig i læben af nervøsitet, men huskede hurtigt på, at det var enhver, der nok havde set mig. Overdrivelse fremmer forståelse.
From: Me
Excuse me?

Jeg trykkede på send og fik hurtigt en besked tilbage.
From: 07921575091
You read right, Daisy. I know all about you. All your secrets.
Mit hjerte begyndte langsomt at banke hårdere, og jeg sank endnu en klump i min hals. ”Hvem skriver?” hørte jeg Thea spurgte mig om, og jeg så langsomt op på hende. ”Ehh, min mor,” løj jeg. Faktisk anede jeg ikke, hvorfor jeg løj. Lige nu følte jeg bare, at det var bedst.
From: Me
You know nothing about me, leave me alone.

From: 07921575091
What about summer 2004? I know you have a secret.

Min krop frøs, og jeg spændte musklerne, imens mine øjne blev store. Jeg sværgede, at ingen kendte til den hemmelighed! Ikke engang Thea vidste det. Ikke engang min mor. Eller min bror. Eller nogen som helst!
Minderne var klare for mig. Blod smurt op ad mine arme. Den døde lugt i mine næsebor.

Åh gud. Hvorfor skulle jeg også dræbe den rotte?! Det var et uheld! Jeg var bare ude og lege, og der var åbenbart en rotte, som jeg blev bange for i min hule, og i panik tog jeg en stor træpæl og dræbte rotten... Og hvis jeg absolut skal fortsætte; jeg fortrød så inderligt, og derfor gik jeg i gang med at give første hjælp, selvom jeg ikke havde nogen anelse om, hvad jeg skulle gøre. Men jeg var 12, og jeg var lille og uskyldig.
Men hvem fuck havde fundet ud af det?! Jeg havde aldrig fortalt det til nogen. Jeg havde aftalt med mig selv, at det skulle holdes for mig selv for evig og altid, så folk ikke troede, at jeg var en dyreplager. Oh my god, jeg var dyreplager. Åh nej!
”Daisy, er du okay?”
En stemme rev mig ud af mine rædselsfulde tanker, og fik mig til at se hen på Thea, der havde snakket. Jeg stirrede lidt på hende, før jeg nikkede langsomt. ”Der var et tweet, der chokerede mig,” løj jeg, fordi jeg ikke havde lyst til at skulle til at fortælle om min oplevelse med rotten. Det var forfærdeligt.
”Hvad står der?” spurgte Thea nysgerrigt og gjorde et nik mod min telefon. Jeg sank en klump og grinede kort. ”Du ved.. Giv mig den bagfra. Sut min pik. Knep mig til døden og alt det der.” Hun fnes kort og smed sig i sin seng. ”Nogle folk..” ”I know, right?”
Hun sagde ikke mere og så ikke mistænksom ud, så jeg vendte tilbage til min telefon og gryntede næsten til den.
From: Me
Who are you?!

Jeg sendte desperat beskeden og ventede utålmodigt på svar. Der gik en evighed, før et svar dukkede op på skærmen.
From: 07921575091
You wouldn't have a clue.

Jeg bed tænderne lidt sammen og kiggede langsomt rundt i lokalet. Kun Naomi sad med sin telefon i sin seng. Og hun kunne ikke finde på det der. Sweet mother of Jesus, hvem var så ond at gøre dette her.
Jeg besluttede mig for ikke at svare tilbage på sms'en og lagde den bare under min hovedpude i stedet for. Med et tungt suk lagde jeg mig ned og drejede hovedet over mod den allerede sovende Thea. Hendes ansigtsudtryk fik mig til at smile, men så kom lysten til at slå hende i hovedet, og så begyndte jeg at fnise for mig selv som en retarderet.

 


 

Paris var absolut skønt. Smukke bygninger, Eiffeltårnet, og selvfølgelig utroligt fede butikker. Jeg havde endda været henne og se den store Louis Vuitton bygning. A M A Z I N G! Og der købte jeg en enormt dyr taske, men jeg var sikker på, at den var det hele værd. Så kunne jeg have min lille hund deri. Godt nok havde jeg ingen hund, men det kunne da sagtens arrangeres.
”Så tror jeg vist nok lige, at vi strammer ballerne og ser at komme ud herfra,” fastslog jeg, da en mængde unge piger kom ind i en stor smykkebutik. Det var nok det bedste, eftersom vi – Thea og jeg – kunne blive genkendt, og det var egentlig bare en tur for mig og hende (og en sikkerhedsvagt, der stalkede os). Men inden vi skulle videre ville vi bare gerne ude og shoppe. Mere end vi i forvejen allerede havde shoppet. Jeg skar ansigt, da jeg kom til at tænke på, at jeg ville blive ruineret efter denne her tour. Jeg havde allerede brugt alt for mange penge i Paris. Det var jo forfærdeligt.
”Måske skulle vi tage noget frokost og se at komme tilbage til hotellet? Den er alligevel snart to, så vi kan også nå at slappe af inden middagen i aften?” sagde Thea, da vi stod ude på gaden igen. Det var en smule koldt, men varmen var på vej. Fuglene sang også om morgenen, og det var da et ekstra plus til at gide at stå op.
”Jo, det kan vi godt,” svarede jeg, og efter at have modtaget et nik fra vores sikkerhedsvagt, Jones, gik vi videre for at finde en lille café.
Det tog os ikke mange øjeblikke at finde et lille, hyggeligt sted, hvor de solgte sandwich, the/kaffe og diverse kager. Først fandt vi et bord, og inden Jones forsvandt, var jeg hurtigt til at bryde ind.
”Har du ikke lyst til at spise noget sammen med os?” spurgte jeg smilende og stillede mine indkøbsposer på gulvet. Han skævede til os begge og smilede bare stort. ”Det ville da ikke være dårligt,” konstaterede han, og Thea grinede kort.
”Hvad har De damer så lyst til?” fortsatte han, og jeg smilede bare stort. ”Ehm, en sandwich med kylling til mig,” fortalte jeg, hvorefter Thea gav ham sin ordre. ”Og drikkelse?” ”Cola til miiiig!” kvidrede jeg. ”Samme her,” tilføjede Thea. Jones nikkede og gik op til køen, imens vi dumpede ned på vores stole.


”Oh, han er da flink,” sagde jeg hurtigt. ”Tja. Er det ikke hans job?” drillede Thea, og jeg smilede bare skævt og trak på skuldrende. ”Puha, jeg har det varmt,” hørte jeg hende sige, og jeg endte med at må give hende ret. Solen skinnede udenfor, men det kunne jeg selvfølgelig ikke klage over.
”Sååå, glæder du dig til i aften?” spurgte Thea kort efter og så nysgerrigt på mig. ”Er det ikke bare en middag med drengene på en fin restaurant?” svarede jeg bare ligegyldigt. Hun nikkede lidt. ”Det kommer til at se ud som om, at vi dater dem,” indskød hun dog kort efter. Jeg skar ansigt og rynkede lidt på næsen.
”Det er kun Harry og Louis, der er ledige, og vi er på tour sammen, så det er vel lige meget,” sagde jeg bare kort. ”Men der er allerede rygter om dig og Harry,” blev Thea ved. Jeg sukkede lidt og prøvede at komme med et comeback, men det tog lidt tid.
”Altså, pressen har jo godt kunne mærke, at vi er lidt grah-argh-hikur-dø-agtig omkring hinanden, så det er jo bare for at se godt ud hos dem igen,” endte jeg med at sige fornuftigt. Thea begyndte at grine, og jeg så bare dumt på hende.
”Grah-argh-hikur-dø-agtig? Wtf Daisy?” Jeg grinede kort og opdagede Jones komme gående bag hende med en bakke med mad og drikkevarer på.

 

 

Jeg stod iført en lækker Vera Wang kjole foran det store spejl (overraskende nok uden tandpastapletter på. Ehm, måske fordi jeg ikke børstede tænder foran  det). Klokken var noget i nærheden af otte, hvilket betød at vi snart skulle af sted. Eftersom vi var blevet inviteret til fin middag på en eller anden fransk restaurant, skulle vi af sted lige om snart. Med vi mente jeg hele May Flower og One Direction. Ingen fra managementet skulle med. Kun unge piger og drenge. Hvilket betød: PARTYYYY!


Okay, jeg glædede mig ganske vist ret meget til at komme væk fra de voksne. Og jeg havde fået at vide, at maden var exellento (med fransk accent).
Jeg trådte ned i mine nye stiletter, som var fra et eller andet fransk mærke som jeg var en odder til at udtale. Den der franske accent lå virkelig ikke rigtigt i min mund. Det kunne vel også være lige gyldigt. Vi snakkede ikke fransk i England.
Alle pigerne var klar inden klokken slog otte – inklusiv mig selv. Det var ret stort, hvis jeg selv skulle indrømme det.
”Skal vi gå?” spurgte Naomi, og eftersom vi alle nikkede gik vi. Vi fandt vores vej ned til lobbyen, hvor de andre drenge stod og ventede. De så rimelig velklædt ud. Jeg gik straks hen til Niall, der gengældte mit store smil.
”Du ser jo fantastisk ud,” fastslog han, og jeg grinede lavt. ”Det gør du da også,” komplimenterede jeg. Han havde et par sorte jeans og en sød skjorte på. Jeg så rundt på drengene, der havde nogenlunde det samme på. Harry havde bare en blazer på, og Louis var vist begyndt på selerne igen. Men han så ganske enkelt charmerende ud. Faktisk var han lækker. Virkelig lækker.
Jeg tog mig selv i at stirre og kiggede derfor hurtigt væk igen. Det var uhøfligt at stirre. Og han skulle nødig tro et eller andet.


Vi blev fordelt i tre biler, der skulle køre os ud til restauranten. For at skåne pigerne, var jeg den, der kørte med drengene. Eller, der var kun to drenge. De andre sad i den anden bil. Så Niall, Liam og jeg delte bil. Det var såmænd meget hyggeligt. Vi snakkede bare om lidt af hvert. Ikke det helt store. Jeg sad lidt og så ud ad vinduet, hvor vejret var fint. Det blæste bare en smule, hvilket godt kunne gøre det lidt koldt. Men man kunne ikke klage. Det var i hvert fald bedre end regnvejr.
Til sidst kom vi til en fin restaurant. Den lå på en gade, hvor der gik nogle mennesker, men fordi det var mørkt og lidt sent, var der ikke helt så mange. Så vi kunne gå uopdaget ind på restauranten, hvor der duftede dejligt.
Pigerne og de andre drenge var allerede kommet, og jeg fandt min vej hen til Thea, da jeg fik øje på hende.
”Hvad skal vi egentlig have at spise?” spurgte jeg og så lidt rundt i det fine, varme lokale. ”Aner det ikke. Jeg tror de vil servere noget fransk halløjsa,” fortalte hun. Jeg nikkede lidt og spekulerede på, hvad fransk halløjsa kunne være. Hm. Mad var mad. Ergo, det smagte godt.


Der sad et par mennesker på restauranten, men de lagde ikke helt så meget mærke til os. Vi fik et bord tildelt og satte os ned. Jeg havde valgt at sætte mig imellem begge bands, så jeg sad imellem Thea og Harry. Det gjorde ikke så meget nu, hvor jeg kendte Harry bedre. Faktisk gjorde det mig slet ingenting.
”Hvorfor var det egentlig, at vi skulle herud?” hørte jeg Niall spørge Liam om. ”Jeg tror, de tilbød os det eller sådan noget,” svarede Liam klogt. Jeg ville ønske jeg havde noget af hans kloghed en gang imellem. Ikke fordi jeg var dum. Kun lidt måske.
Min mave rumlede lidt, da jeg så et andet bord få deres mad. Det så lækkert ud, selvom jeg ikke kunne se, hvad det var. Whatever.
Der kom nogle minutter efter en tjener og forklarede os, at de havde tre menuer til os. Forret, hovedret og dessert. Hans franske accent fik det engelske sprog til at lyde sjovt, og selvom jeg var tæt på at grine gjorde jeg det ikke. Jeg vendte derimod hovedet hen mod Harry, der fangede mit blik og smilede, da han så at jeg var ved at grine. Jeg holdte kort min hånd over munden, indtil tjeneren var gået igen. Der valgte jeg at fnise lidt og så nysgerrigt rundt bagefter.
”Hvad tror I, at vi får?” spurgte jeg interesseret. ”Fransk mad vil jeg gætte på....” sagde Harry let, og jeg himlede med øjnene. ”Det kunne jeg godt tænke mig selv til,” svarede jeg kort og rejste mig op. ”Jeg går lige ud og pudrer næsen,” fortalte jeg til Thea, der nikkede fraværende, eftersom hun var i for med en samtale med Naomi.


Jeg fandt et fint toilet uden besvær. Der fik jeg tisset, vasket hænder og rettet på min makeup hurtigt. Jeg sendte mig selv et flirtende blik og grinede kort, før jeg forlod toilettet og fandt min vej indtil pigerne og drengene.
Jeg blev helt glad da jeg så, at der stod en tjener og delte små tallerkener ud til os. Yay, mad!
Jeg dumpede ned på min plads og så på Harry, der kiggede på mig. ”Var det dejligt?” drillede han. Jeg så sært på ham og kørte en tot hår om bag mit øre. ”Det ku' du lide at vide, hva?” sagde jeg og smilede svagt, før jeg tog et kig ned på maden, der så... lidt sær ud.
Det var sådan nogle kapsler et eller andet med noget grønt persille dimsedut. Jeg kunne ikke finde ud af, om det så lækkert eller klamt ud. Så jeg holdt mig til sært.
”Forretten er så Escargot en Coquille,” begyndte tjeneren og fortalte lidt mere. Jeg hørte ikke efter, men greb bare min gaffel der var klar til at komme ind i min mund. Jeg så Harry kigge mærkeligt på mig, da jeg tog en af kapslerne op. Jeg så kort rundt på bordet, og ingen sad rigtigt og var i gang med at spise endnu.
Jeg trak på skuldrende for mig selv og tog noget af indholdt fra kapslen/skallen/whatever op på min gaffel og stak i munden. Jeg fik kuldegysninger, da jeg smagte på det, men tyggede på det og sank det med omhygge. Jeg følte flere blikke hvile på mig, imens jeg sad der med kapslen og gafflen og spiste. Til sidst sukkede jeg og så rundt.
”Hvad?” spurgte jeg flabet. Pigerne så ud som om, at de havde fået kvalme, og jeg anede ikke hvorfor. Drengene sad bare og småfnise.
”Daisy?” sagde Thea, imens jeg tyggede på min mad. ”Mmm?” svarede jeg og så på hende. Hun kiggede lidt på min mad, som om det var klamt. ”Ved du hvad, du sidder og spiser?” fortsatte hun. Jeg så kort på min mad og måtte indrømme, at det gjorde jeg altså ikke. ”Næ..” Hun lavede lidt store øjne og vendte hovedet væk fra mig. Jeg fik langsomt en dårlig fornemmelse i maven.
”Daisy,” Liam, hvilket fik mig til at se på ham med en rynket, forvirret pande. ”Escargot en Coquille er vinbjergsnegle...”
Jeg spærrede øjnene op og smed min gaffel og kaspeldimsen på min tallerken, og så fór jeg ellers op fra min plads og løb ud på toilettet, imens jeg kunne høre drengene og pigerne grine bag mig.
Jeg havde spist snegle. Hvad fuck var der galt med mig, holy fuck!
Jeg havde kvalme, og før jeg vidste af det havde jeg fundet et toilet, hvor jeg valgte at kaste op. Tanken om, at jeg havde spist små slimende dyr, gjorde mig virkelig dårlig tilpas. Føj hvor var det dog også bare klamt mand.
Jeg sad og brækkede mig så meget jeg nu kunne, indtil jeg hørte en stemme bag mig. ”Daisy?” lød det bekymret for Thea, men jeg kunne godt høre, at hun også morede sig lidt. ”Nej,” mumlede jeg og spyttede ned i toilettet. Jeg havde virkelig brug for en tandbørste.
”Er du okay?” fnes hun og jeg rystede på hovedet. ”Jeg vil hjem,” stønnede jeg og trak ud i toilettet, hvorefter jeg tog et stykke papir og tørrede mig om munden. ”Ja.... det vil vi alle gerne. Maden er lort,” svarede hun, og jeg kneb øjnene sammen. ”Kan vi ikke gå? Vi kan bare sige, jeg blev syg,” sagde jeg håbefuldt og kiggede endelig på hende. Hun så lidt tænksom ud, meget endda. ”Pleeease,” græd jeg og prøvede at få mig selv til at græde. Det failede lidt.
”Okay,” endte hun så med at sige. Yes, mit liv redet. Jeg sukkede og spyttede en sidste gang i toilettet, hvorefter jeg rejste mig op. ”Jeg tror, vi skal holde os til pizza og McDonald's imens vi er her,” fastslog hun, da vi gik ud i restauranten. Jeg så dovent rundt, imens jeg prøvede at ignorere den ækle smag, der var i min mund.
Vi fandt vores bord, og alle blikke landede pludeslig på mig. ”Næste gang må I gerne sige hvad jeg spiser, før jeg spiser det,” sagde jeg ud i luften. Harry grinede let og puffede mig i siden. Jeg skubbede hans albue væk og tog min taske frem, hvor jeg fandt min mobil.
”Hvad er nummeret til taxaen?” spurgte jeg Thea om. ”Tager I hjem?” lød det fra Niall. Jeg så på ham. ”Jeg tror, det er det bedste,” mumlede jeg. ”Daisy har det dårligt,” fortalte Thea ham og lagde en arm kærligt om mig. Jeg så ned på min telefon, hvor jeg prøvede at finde et nummer til en taxa. ”Måske burde I ringe til Paul. Han vil nok sende en bil i stedet for,” begyndte Liam og fandt sin telefon frem, som han rakte Thea.
”Ehm,” sagde hun overrasket, men tog imod den. Alle ved bordet betragtede hende ringe op til Paul. Pigerne så nu meget, meget misfornøjet. Måske fordi vi ville forlade dem med drengene nu. Så kunne de lære det.
Jeg fulgte med i Thea og Pauls samtale. Hun nævnte noget om, at jeg havde det dårligt og bla bla. Til sidst lagde hun på og rakte Liam hans telefon igen. ”Der kommer en bil og henter dig,” fortalte hun kort. Jeg så på hende og rynkede panden. ”Kun mig?” ”Ja, for det vil give et dumt ry til restauranten hvis vi begge går eller sådan noget.” Hun trak på skuldrende, og jeg nikkede lidt.
Jeg havde ærlig talt ikke noget imod at skulle hjem. Jeg ville hellere det end at sidde her med denne kvalme. Det suttede da virkelig hårdt i hvert fald.

 

 

Klokken blev halv ti, da jeg var tilbage på hotellet. Jeg havde ondt af de andre, der var tvunget til at blive på restauranten. Den der mad... nej tak. Bare nej tak.
Jeg havde fået det bedre, og jeg havde børstet mine tænder og fået god ånde igen. Efter et langt, varmt bad havde jeg besluttet mig for at hoppe i min pyjamas (nej, ikke den med flyvende køer) og finde min bærbar frem, så jeg kunne se et afsnit af Pretty Little Liars. Der var nemlig gratis wifi. Så kunne det da ikke blive bedre.
Eller, det kunne det godt. Jeg manglede nogle popcorn.. Men whatever. Jeg overlevede såmænd nok uden.
Jeg sad og stenede Pretty Little Liars, til pigerne kom dumpende ind på vores værelse. Klokken var omkring tolv. Jeg var en smule træt og valgte derfor at slukke min bærbar, da Thea kom ind til mig, imens hun var i gang med at lyne sin kjole op.
”Har du det bedre?” spurgte hun med en blid stemme. Jeg tænkte mig lidt om. Altså, det var ikke fordi, at jeg havde været syg eller noget. Jeg fik det bare klamt af at have spist snegle. Nu fik jeg det klamt igen.
”Ja,” svarede jeg bare og sendte hende et svagt smil. Hun gengældte det og tog sin kjole af med et suk. ”God, det var noget af det mest forfærdelige mad, jeg nogen sinde har smagt,” sagde hun lidt efter, ”vi fik fucking noget med fisk til dessert.. Snegle og fisk. Good god damn job,” brokkede hun sig. Godt jeg var taget hjem.
”Lol,” kommenterede jeg bare. Hun skævede til mig, før hun smed sig i seng med sin telefon i hånden. Jeg stirrede lidt op i loftet, før jeg også fandt min frem. Jeg tjekkede Twitter hurtigt og Facebook og sådan lidt. Jeg overvejede at ringe til min mor, men det var alt for sent nu. Måtte gøres i morgen.
Jeg spillede noget Sky Burger, fordi jeg havde sådan et fedt liv, før jeg lagde min telefon ind under hovedpuden igen.
Jeg rejste mig hurtigt op og gik ud og børstede tænder, for derefter at vende ind tilbage til min seng igen. Et grin forlod mine læber, da jeg opdagede, at Thea sov. Det lignede hende godt nok ikke at falde i søvn så hurtigt. Hun var vel nok træt.
Inden jeg lagde mig ned, tjekkede jeg lige til de andre piger, der også var ved at gøre sig sengeklar. De sagde godnat, og så var jeg ellers forduftet. Jeg slukkede for lampen på natbordet og lagde mig godt tilrette i min lækre seng. Mmmm!
Jeg sukkede tilfredst og krammede min velduftende dyne, hvorefter jeg lukkede øjnene. Jeg var klar til at sove. Og havde også allermest lyst til det.
Men så vibrerede min telefon, hvilket fik mig til at åbne øjnene. Jeg kiggede rundt i det mørke rum og sukkede lidt, før jeg fandt min telefon frem igen. Jeg lavede et handicappet udtryk i fjæset, da det skarpe lys fra skærmen ramte mine øjne. Hurtigt kneb jeg dem sammen og skruede ned for lysstyrken. Derefter tog jeg et kig på skærmen, og langsomt snuede min mave sig sammen.
Det var det ukendte nummer.
From: 07921575091
Daisy

Jeg bed tænderne sammen og overvejede at lade være med at svare, men jeg var for nysgerrig. Hvem var den gås?! Jeg ville altså vide det.
From: Me
You thing why do you keep bothering me, I didn't do anything!!!

Jeg sendte beskeden og kiggede ventende på skærmen, indtil en sms tikkede ind.
From: 07921575091
I'm coming after you.

Jeg kneb øjnene sammen og angreb mit tastatur.
From: Me
LEAVE ME ALONE YOU DISGUSTING PIG!

Og så slettede jeg hele vores samtale og lagde min telefon langt væk fra mig. Den dims skulle lade mig være. Hvad troede den, den havde gang i? Helt ærligt man kunne da ikke bare skrive sådan til andre. Fuldkommen respektløst.
En lille stemme inde i mit hoved begyndte bare a drille mig i stedet for. Hvad nu hvis det ikke var en, der lavede sjov? Hvad hvis det rent faktisk var alvorligt?
Hm.
Nej.
Fuck den person.
Jeg sukkede og lagde mig i stedet for bare til at sove.

 

__________________________________________________________

Hej alle.. Såååååååååååååååååååååå lang tid siden, og det kan jeg godt nok godt mærke, når jeg skriver. Det tager mig meget længere tid at få skrevet sådan et her kapitel, og det er da lidt irriterende, men jeg håber det bliver bedre, når jeg kommer lidt med igen.

Det her kapitel er ikke særlig spændende men vi starter roligt ud. Det bliver i hvert fald lidt bedre i næste kapitel, men nu må vi se om I også synes det :)

Hav en god søndag/mors dag.

Hej hej :))))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...