Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1157Likes
1327Kommentarer
184324Visninger
AA

7. Nervousness is Nudging Now

 

Før jeg var så heldig at blive medlem af May Flower, havde jeg aldrig været ude at flyve før. Min familie var ikke rigtig det, man kunne kalde for velhavende. Min mor arbejdede som sælger, og min far var elektriker.

Jeg arbejdede som barnepige engang imellem, hvilket gav mig et par ekstra penge om måneden, men det var ikke noget særligt. Derfor var jeg heller ikke personen, der brugte mine penge til tant og fjas, men sparede mere på dem. Jeg ville selvfølelig ikke benægte, at jeg ikke elskede at shoppe eller købe ting, men jeg var ikke personen, der kun gik i dyrebare mærker og havde en hel række med Christian Louboutin stiletter.

Kun en halv.

Okay, jeg elskede sko, og det kunne ingen bebrejde mig for.

Men anyway, det var noget nær tiende gang, jeg skulle ud og flyve. Eller, faktisk sad jeg i flyveren. For vi var nemlig på vej til Irland. Og det var ikke bare hvilket som helst fly – det var et privatfly.

Et stort, lækkert privatfly med flødefarvet lædersæder, og jeg ved ikke hvad. I hvert fald noget dyrere end jeg var vant til.

Der var kun et kvarter tilbage af turen. Den havde ikke været så lang i forvejen, men jeg trængte alligevel til at komme ud i den friske luft og strække benene ordentligt.

Og så trængte jeg bare til noget irsk. En irer eller to. Tage på en irsk pub. Spise nogle irske kartofler, for dem havde jeg hørt, at de spiste ret mange af.

Måske var det også grunden til, at Niall ofte rendte og sagde 'potato'?

”Daisy,” hørte jeg pludselig Naomi sige. Jeg så hurtigt hen på hende med løftet øjenbryn. ”Hvad?” spurgte jeg højt. Hun sukkede og rystede på hovedet af mig. ”For tredje gang, du skal spænde din sele, vi er ved at lande.”

Orv.

Jeg gjorde, som hun sagde og lænede mig tungt tilbage i mit sæde, imens mit blik faldt på vinduet. Først nu lagde jeg mærke til, at vi var begyndt at lande lidt. Landskabet var også en del tættere på end før. Men det var en smuk udsigt, og hvis jeg havde haft noget strøm på min telefon, havde jeg taget et billed eller to.

Hvis man altså kunne se mere, for det var rimelig mørkt.

”Så er vi i Irland,” lød det fra Thea, der sad ved siden af mig. Jeg så hen på hende med et lille smil og nikkede. ”Vi skal have kartofler,” svarede jeg fast besluttet.

”Hvem sagde kartofler?” sagde en stemme bag mig, der kun kunne tilhøre Niall. Jeg havde lyst til at fnise, men lod være. I stedet for svarede jeg ham dog, ”mig,” fortalte jeg og overvejede lidt at vende mig om, så jeg kunne se på ham.

”Laver I ikke gode kartofler i Irland?” spurgte jeg en smule nysgerrigt. Thea puffede blidt til mig for at få mig til at lade være med at snakke med ham, men jeg ignorerede hende. Niall var flink, og jeg kunne vel godt føre min første rigtige samtale med ham.

Om kartofler.

”Om vi gør? Men du finder de bedste kartofler hjemme hos mig. Min mor er verdensmester til at lave dem.” Niall lød stolt og glad. Måske fordi han glædede sig til at se sin familie. Eller til at spise kartofler. Eller måske begge dele?

Ellers var det fordi han skulle se sin kæreste, Mirah. Jeg havde hørt drengene nævne hende et par gange, men havde aldrig mødt hende. Nu var det ligesom heller ikke, fordi jeg var venner med drengene, og derfor mødte jeg ikke lige deres kærester i løbet af no time.

Der gik ikke længe, før flyet hjul ramte asfalten på den store landingsbane. Jeg vidste dermed, at vi var landet og var ved målet – Dublin.

Det tog rimelig lang tid at komme ud fra flyet, fordi der var kø og sådan lidt. Jeg lyttede ikke rigtig efter, måtte jeg indrømme. I stedet for sad jeg bare og fuldførte en samtale med Niall om hans familie, hvilket jeg egentlig var ret stolt af. Det måtte være den første rigtige samtale, vi havde haft.

Men han var faktisk ret hyggelig at snakke med, for han sad ikke og så på mig, som om jeg var en ussel, lille mide, men mere en almindelig person, der var interesseret i ham.

Så jeg var vældig tilfreds, da vi fik tilladelse til at forlade flyet. Der var ikke tid til at sige hej til fans, der stod i lufthavnen. Desuden kom vi slet ikke derind. Der holdt nemlig biler nede på pladsen ved de andre fly. Vores bagage var allerede i gang med at blive læsset ind i en bil.

Paul fik hurtigt guidet os ind i bilerne, og så var vi på vej mod hotellet, som vi skulle bo på. Jeg sad som en person, der havde drukket alt for mange Red Bull og så ud ad de tonede vinduer, imens jeg trippede med fødderne. Men det var bare så spændende.

Lufthavnen lå forholdsvis tæt på centrum af Dublin, så der gik ikke helt så lang tid, før vi var på vores hotel. Da jeg var rimelig tissetrang, var jeg ret lykkelig.

Så efter vi havde fået udleveret nøgler, var jeg den, der var smuttet op på mit værelse, som jeg endnu en gang skulle dele med mig selv, og der fandt jeg med et lettet smil toilettet.

Jeg besluttede mig også hurtigt at tage et bad. Det havde været en lang dag, og nu trængte jeg bare til at slappe af. Vi havde allerede spist aftensmad, og der var egentlig ikke rigtig mere at lave, så derfor havde jeg frit valg på alle hylder til at lave, hvad jeg ville.

Så jeg fandt min computer frem og fandt en film på internettet. Det endte med Rush Hour, som jeg havde hørt Monica fortælle lidt om, imens jeg sad fordybet i mine tanker.

Jeg havde allerede skiftet til nattøj og havde børstet tænder – uden at spytte på spejlet – så jeg fuldkommen sengeklar. Derfor lagde jeg mig bare under dynen og satte min computer til rette, så jeg kunne kigge på skærmen.

Jeg startede film og så opslugt på skærmen, imens jeg prøvede at følge godt med. Det endte dog med ikke at være så nødvendigt.

Jeg faldt nemlig i søvn.


 


Næste morgen vågnede jeg rimelig tidligt, da jeg faldt i søvn til en god, passende tid. Jeg fandt min computer nede på gulvet og gispede nærmest ved synet. Heldigvis var der intet sket med den.

Jeg gjorde mig klar til at gå ned og spise i restauranten og skrev til Thea, om hun var oppe. Men da jeg ikke fik svar indenfor ti minutter, hvilket hun altid plejede at give mig, måtte jeg gå ud fra, at hun stadigvæk lå fordybet i sine drømme.

Derfor gik jeg selv ned til restauranten. Og fordi jeg var alene, gav det mig muligheden for at se mig omkring på hotellet. Her var meget flot, og det var indrettet meget klassisk. Men jeg kunne lide det, og fik så derfor en underlig trang til at lægge det hele ned i en pose og slæbe det med tilbage til London.

Hvis det dog var muligt.

Jeg fandt vejen ind på restauranten. En duft af bacon fyldte mine næsebor, og hvis ikke det var fordi, jeg var så frisk, havde jeg følt mig utrolig beruset. Bacon var virkelig noget af det mest fantastiske om morgenen.

Jeg kiggede rundt i restauranten og så til mit uheld, at drengene sad ved et bord nede i hjørnet. På en måde havde jeg lyst til at vende om og gå igen, men da min mave rumlede, og jeg følte mig ekstremt sulten, besluttede jeg mig for at blive.

Jeg gik direkte til sagen og gik derfor op til buffeten, hvor jeg fandt en tallerken, og begyndte derefter at fylde en masse gode sager på. Til sidst tog jeg et glas juice og kiggede så lidt rundt for at finde et bord, hvor jeg kunne side.

Fordi jeg var en loner, skulle jeg sidde helt alene. Suk.

”Godmorgen,” hørte jeg en stemme sige bag mig. Jeg vendte mig rundt og fik øje på Niall, der stod og tog noget juice. Jeg så lidt på ham, indtil det gik op for mig, at han havde sagt noget. ”Godmorgen,” sagde jeg hurtigt og smilede svagt, eftersom han også smilede til mig. Alt andet havde jo været uhøfligt. Og i Irland var folk høflige. Ergo, jeg var nødt til at forholde mig venlig.

Udover når det gjaldt de selvoptagede aber.

”Sovet godt?” spurgte Niall interesseret og begyndte yderligere at lave en kop te, hvilket jeg misundede lidt. Hvis jeg dog bare kunne styre den tissetrang efter at have drukket en kop te...

”Jeg har faktisk sovet fantastisk. Hvad med dig?” Jeg smilede oprigtigt til Niall, der nikkede. ”Samme. Og mer' til,” svarede han glad og tog glasset med juice og koppen med te. ”Kommer du ikke hen og spiser med os?” sagde han og kastede et nik hen mod drengenes bord. Som forventet sad de alle og gloede i Nialls og min retning.

Harry og Zayn sad nok og var ved at brække sig over, at Niall kunne tale med en som mig. For jeg var jo så speciel. Jeg lignede nok en mongol ved nærmere eftertanke.

Eller noget.

”Kom nu, Daisy,” bad Niall nærmest, hvilket fik mig til at se på ham igen. Jeg gloede lidt ind i hans blå øjne, før jeg langsomt nikkede. ”Okay,” mumlede jeg og trak ordet lidt ud. Han smilede tilfredst og begyndte at gå hen mod bordet, hvor der lige var en enkelt plads tilbage ved siden af Louis.

”Nå, mon ikke man skal rejse sig nu,” hørte jeg Zayn mumle, før han rejste sig fra sin plads. Jeg himlede med øjnene og betragtede ham tage sine ting for at gå fra bordet.

”Daisy, du sætter dig bare,” sagde Liam og sendte mig et svagt smil. Jeg nikkede kort og dumpede ned ved siden af Louis, der sad med blikket ned på sin telefon.

”Har prinsessen sovet godt?” spurgte Harry med et lille smil. Et lille, ondt smil. Jeg følte ærlig talt, at han var en djævel. De der krøller sagde alt.

”Jeg har sovet udmærket,” svarede jeg kort og begyndte at spise min mad. Han nikkede og observerede mig nøje, hvilket irriterede mig lidt. Men jeg vidste, at det var fordi, han ville genere mig og gøre mig provokeret, så vi kunne begynde en diskussion og ende med at have en madkamp.

Okay, nok ikke det sidste, for det var virkelig barnligt. Men på den anden side, det var One Direction vi havde med at gøre her...

”Niall, hvornår kommer Mirah?” spurgte Louis nysgerrigt om og lagde sin telefon på bordet imellem vores tallerkener. Niall så på Louis med et smil og sank en mundfuld mad. ”Om en times tid. Hun burde snart være ved at lande,” fortalte han glædeligt.

Det var lidt sødt, at han glædede sig så meget til at se sin kæreste. Og fordi Niall var nogenlunde (rimelig meget) sød, burde Mirah da også være sød. Hun var i hvert fald nok ikke en eller anden snobbet ko fra Louboutin-helvede. Det ville i hvert fald ikke være noget kønt syn.

”Godt, I har jeres eget værelse,” mumlede Harry lavt og kiggede ud ad vinduet. Jeg begyndte at fnise, hvilket de andre drenge tog del i. Niall så på mig og smilede til mig. ”Mirah er din kæreste, ikke?” spurgte jeg dumt, fordi jeg godt vidste det. Men jeg måtte jo ligesom lige lade lidt som om, at jeg ikke fulgte med i drengenes liv. De skulle nødig tro, at jeg var fan (eller, Directioner skulle jeg måske sige?).

”Det er så sandt, som det er sagt,” nikkede Niall og smilede stort. ”Og de har tomånedersdag i dag,” fortalte Liam og puffede ham blidt i siden, så varmen i hans kinder steg. ”Ergo, de skal have vild sex, og jeg ved ikke hvad,” fortsatte Harry kort. Louis så hen på ham og sukkede. ”Harry, det er ikke alle, der dyrker vild sex på deres månedsdag,” samtykkede han, hvilket fik Harry til at himle med øjnene.

”Bare fordi du ikke har nogen at dyrke sex med mere,” mumlede han og rejste sig. ”Ses senere,” sagde han og lod sit blik glide hen over os alle, før han gik fra bordet.

”Sikke morgenfrisk han er,” lød det ironisk fra Liam. Niall grinede sarkastisk, hvilket Louis fik til at vende øjnene.

”Han mangler vel bare sex,” hviskede jeg for mig selv, og jeg troede egentlig, at det var lavt, men da drengene begyndte at grine, vidste jeg, at de havde hørt mig. Jeg så flovt ned i min mad, indtil de stoppede. ”Det kunne jo også være en mulighed,” indskød Niall forundret og sendte mig et smil.

Der var lidt stilhed, hvor Niall og jeg bare sad og spiste, imens Liam og Louis var fordybet i deres telefoner. Her var meget... stille.

Og fordi jeg ikke var så meget for sådan en stilhed, skyndte jeg mig at spise op for herefter at skylle resterne af maden ned med et glas iskoldt juice. Derefter rejste jeg mig op og smilede til drengene. ”Vi ses senere,” fastslog jeg. ”Ses,” sagde de i kor, og så smuttede jeg. Lettet gik jeg hen med min tallerken og mit glas til hylden, hvor det skulle stilles.

Dernæst var jeg hurtig til at finde min vej op på mit værelse, hvor jeg smed mig i sengen. Jeg kiggede hurtigt på uret, og da jeg så, hvad klokken var, kunne jeg ikke lade være med at sukke. Der var stadigvæk flere timer, til vi skulle af sted fra hotellet.

Og i de timer, vidste jeg allerede, at jeg ikke kunne finde på noget at lave, så jeg endte med at kravle under dynen og tage mig en lur. Sikke et fedt liv jeg havde, måtte jeg indrømme.


 


Som sædvanlig fandt folk mig ved forfriskningsbordet, inden det var May Flowers tur til at indtage scenen. Der var endnu kun tre timer tilbage, og på de tre timer kunne jeg nok nå op på at spise ti stykker kage – hvis ikke mere.

Det undrede mig efterhånden ikke, at jeg havde taget 200 gram på, siden touren startede.

Alligevel tog jeg bare endnu et stykke af den fede mazarintærte og proppede i munden, så smagen af marcipan fyldte hele mit ego.

Da jeg havde kværnet hele stykket, tog jeg en flaske vand og gik ind mod backstagelokalet, hvor folk rendte stresset frem og tilbage. Jeg derimod tog det helt cool.

Måske fordi jeg ikke skulle nå noget indtil videre.

”1, 2. 1,2.”

Høje lyde trængte ind i mine ører, og det tog mig ikke lang tid at finde ud af, at der var soundcheck lige nu. Så nysgerrig som jeg var, bevægede jeg mig hen mod udgangen til tilskuerpladserne. Det var utroligt, så stor hallen var, og at tænke på at jeg skulle stå her om snart, fik ene på mine arme til at rejse sig.

Jeg betragtede drengene på scenen fjolle lidt rundt, imens de sagde mærkelige ting i mikrofonerne. De hyggede sig vist rimelig godt, og det fik mig til at smile lidt, selvom jeg ikke brød mig om dem. I hvert fald ikke dem alle.

Niall var godkendt, og Liam var sådan set også med på bølgen. Louis var okay, men jeg havde ikke snakket med ham så meget endnu. Noget sagde mig, at han ikke kunne lide mig, og det måtte han vel selv om.

Men Harry og Zayn var virkelig nogle røvbananer, og der skulle meget til, før de ville blive en del af min venneliste.

Jeg rettede opmærksomheden mod drengene igen, da jeg hørte en i højtalerene nævne en velkendt sang, som de skulle tage en enkelt prøve på.

Min yndlingssang.

Bare da jeg betragtede Zayn, var mit hjerte ved at smelte. Det her var lige, hvad jeg havde brug for.

”The one that I came with, she had to go. But you look amazing, standing alone.”

Jeg bed mig spændt i læben, da Louis og Liam sang. Og så kom Harry, og selvom han var så dum og idiotisk, kunne jeg ikke lade være med at sukke tilfredst, da hans stemme fyldte mine ører.

Og så begyndte omkvædet, og der kunne jeg ikke styre mig. Efter at have ladet mit blik glide rundt for at tjekke, om der stod nogle, der kunne se mig, kom jeg til den konklusion, at der ingen var. Derfor begyndte jeg at synge med og vippede lidt frem og tilbage.

”Yeah, the music is so loud, I wanna be yours now, so c'mon c'mon and dance with me baby.”

Perfekt.

”Undskyld?”

Da jeg hørte en stemme, der ikke tilhørte nogen dreng eller sangen, vendte jeg straks hovedet om for at se chokeret på en brunet pige, der stod og så på mig. Før jeg nåede at stoppe mig selv, forlod et skrig mine læber, og jeg sprang hurtigt et skridt tilbage, så jeg var ved at vælte og det hele.

”Ups,” sagde jeg hurtigt og rettede mig op igen. Pigen foran mig rynkede panden og begyndte at grine en smule. ”Min fejl,” undskyldte hun hurtigt, hvilket fik mig til at smile.

”Hvem er du?” spurgte jeg højt for at overdøve drengene. ”Mirah,” fortalte hun og rakte hånden frem mod mig.

Se, det var Nialls kæreste, og hun var uden tvivl den kønneste kæreste, som han havde haft (og den eneste, jeg havde set).

Jeg tog hurtigt hendes hånd og trykkede den venligt. ”Rart at møde dig. Han har talt om dig hele dagen,” sagde jeg med et grin. Hun løftede de markerede øjenbryn og smilede så. ”Kun godt håber jeg vel?” Jeg smilede bredt, ”du skulle bare vide.”

Musikken stoppede i baggrunden, og det fik Mirah og jeg til at se op mod scenen, hvor drengene stod og snakkede, og folk rendte frem og tilbage ude på scenen.

”Stressende,” lød det fra Mirah. Jeg skævede til hende og grinede kort. ”Du vænner dig til det,” nikkede jeg. Hun løftede øjenbrynene og så kort over på scenen. ”Jeg tror, jeg holder mig til at være publikum,” samtykkede hun, hvilket fik mig til at grine en smule.

”Hvor lang tid var det, dig og Niall havde været sammen?” spurgte jeg nysgerrigt. Hendes smil blev automatisk større, da jeg nævnte Niall, og det gav mig en god mavefornemmelse. ”To måneder i dag,” fortalte hun og så hurtigt op på Niall, der var i gang med at sige et eller andet til Liam, der fik dem begge til at grine.

”Tillykke,” fastslog jeg og rettede lidt på min skjorte, som jeg havde på. Den havde det med at sidde spastisk. Knapperne gik også op af og til. Rigtig irriterende.

”Tak,” svarede Mirah og smilede svagt til mig. ”Jeg har købt et armbånd til ham og fået indrammet et billed af os, så jeg håber, at han bliver glad for det,” konstaterede hun lidt efter. Jeg nikkede rimelig ivrigt. ”Det skal han nok blive,” forsikrede jeg og smilede, lige indtil Liams stemme trængte ind til mit øre, da han begyndte at synge sin del til They Don't Know About Us. Den gav mig ærlig talt kuldegysninger. Hvilket resten af drengenes stemmer også gjorde.

De var uden tvivl fantastiske.

Mirah og jeg så op på scenen og kiggede spændt på drengene, der fyrede den af og morede sig lidt, inden det hele ville blive seriøst.

Da Niall begyndte at synge, så han ned på tilskuerpladserne og rundt. Hans blik landede tilfældigvis på Mirah og jeg, og straks hævede han hånden for at vinke. Jeg tænkte nok, at det var tilegnet til Mirah, så jeg smilede bare, imens hun vinkede lykkeligt til ham.

Et kort øjeblik følte jeg mig ufatteligt alene. Jeg ville også have en kæreste. Snøft.

Jeg kiggede tilbage mod backstage og kunne netop lige se, at folk kig rundt derinde. En tung fornemmelse landede i min mave, da jeg vidste, at der derfor ikke var specielt lang tid, til vi skulle på scenen.

Den første koncert i Irland i år, og jeg følte, at jeg ved at presse min røv ud igennem mine balder. Rigtig rar info, hvis jeg selv skulle sige det.

”Nå, jeg må nok se at komme ind til de andre,” sagde jeg til Mirah og vendte snuden om mod hende. Hun nikkede forstående og smilede. ”Så ses vi vel senere?” spurgte hun. ”Jeps,” fastslog jeg og smilede stort, før jeg vendte mig om og gik om til backstage igen.

Efter at have stået og gloet i to minutter, blev jeg enig med mig selv om, at det var på tide at få et sidste stykke kage, inden det var tid til at blive gjort klar. Det tog trods alt lidt tid, eftersom vi var fem personer, der skulle gøres klar, og vores stylist, Karin, hadede at være i dårlig tid, og det kunne bestemt ses på resultaterne.

Jeg fandt om til forfriskningsbordet, hvor jeg tog godt for mig af diverse kager og slikstykker. Det var luksus. Og tanken om, at jeg tog for meget på, var gemt godt væk, så derfor åd jeg med god samvittighed.

Jeg endte med at stå her i rimelig lang tid. Ikke fordi jeg lige havde kigget på klokken, men før jeg vidste af det, stod der en forpustet Niall ved siden af mig.

”Lad nu være med at spise det hele,” drillede han og tog et stykke kage. Jeg rystede på hovedet. ”Det hjælper på nervøsiteten,” konstaterede jeg og slugte den mundfuld kage, som jeg havde i munden. Han nikkede og tog en bid af sin kage.

”Og så smager det bare fantastisk,” fortsatte jeg og slugte en tår vand. Endnu en gang nikkede Niall, og et par sekunder efter vendte han sig om. ”Hvem har vi her?” halvråbte han med et grin og satte sin vandflaske på bordet. Jeg kiggede smilende på ham og Mirah, der omfavnede hinanden, som om de ikke havde set hinanden i herre lang tid.

Så romantisk.

”Move,” lød det pludselig bag mig, og før jeg rigtig nåede at reagere, havde Harry skubbet mig væk fra forfriskningsbordet. Jeg så hen på ham med irriteret blik, som han selvfølgelig bare ignorerede. Hvad han ikke kunne ignorere var det bebrejdende blik, som Louis sendte ham. Jeg himlede med øjnene og kiggede på Mirah og Niall, der stod og snakkede lidt sammen.

Niall så på mig med et stort smil og tog Mirahs hånd, hvilket jeg kunne dåne over men lod være. Det ville nok være rimelig plat.

”Du har mødt Mirah, ikke?” spurgte han, og jeg nikkede. ”Det har jeg, jo,” konstaterede jeg med et svagt smil. Han så på hende med julelys i øjnene, og det fik mig til at sukke lykkeligt.

Både Niall og Mirah så hen på mig med rynket pander, og jeg smilede bare til dem. ”I er så søde sammen,” sagde jeg og trak vejret dybt. Mirah begyndte at le, imens Niall stod og smilede stort og lagde armen om hende, for at trække hende ind til sig.

”Ikke hvis du er sammen med dem i længere tid,” hostede Liam bag mig. Jeg så kort hen på ham og himlede med øjnene.

”Liam, du er ligeså slem, når det gælder Danielle,” lød det fra Harry, hvilket fik mig til at smile. Wow. Det måtte være første gang, at han fik mig til at smile. Han burde næsten føle sig stolt.

”Hold dog mund,” mumlede Niall og førte ham og Mirah hen til sofaen, der stod i hjørnet. De satte sig ned og begyndte at snakke sammen. Jeg lænede mig op ad væggen, som Harry havde skubbet mig hen imod og spiste resten af min kage, som jeg havde i hånden.

Jeg tøvede lidt, inden Liams navn forlod min mund, så både ham og Harry så hen på mig. ”Ved du, hvad klokken er?” Han så ned på sit armbåndsur og op på mig igen. ”Halv seks,” fortalte han roligt, og jeg nikkede. ”Tak,” svarede jeg kort og tog en tår vand igen.

Jeg skævede hurtigt til Niall og Mirah, der sad og kyssede lidt, og det fik mig bare til at smile. Derefter vendte jeg mig om og vandrede ud ad døren, imens jeg hørte Zayns drillende stemme skære igennem mit øre med latterlige kommentarer til dem.

Med højt humør og en tom vandflaske, fandt jeg vejen ud til May Flowers rum. Som regnet med var pigerne allerede derinde, og de rendte alle sammen rundt i undertøj med nyvasket hår.

”Der var du,” konstaterede Thea, da hun så mig. Jeg smilede og lukkede døren bag mig. ”Vi har prøvet at ringe, men du gider åbenbart ikke at tage din telefon,” sagde Monica og lød så voksen, som hun altid gjorde.

”Jeg har ikke haft den på mig,” svarede jeg og begyndte at tage mine sko af. ”Er badet ledigt?” spurgte jeg og knappede min skjorte op. ”Jess er lige derude, men hun er færdig om lidt,” fortalte Naomi, imens hun tørrede sin krop.

”Der er fundet tøj frem til os,” sagde Thea og gjorde et nik hen mod et stativ, hvor der han et par bøjler med noget tøj. Der stod navne på bøjlerne, og inde iblandt dem så jeg mit.

Det var mit tøj.

Med et smil gik jeg hen og tjekkede mit sæt ud, der egentlig bare bestod af en kjole (link i kommentar). Der hang dog også et hvidt sæt undertøj parat til mig. Så var jeg da næsten klar, når jeg havde fået det på altså. Og fået ordnet håret og makeuppen.

På skoreolen, der hang på stativet stod et par virkelig fede pumps, der glitrede. Jeg smilede for mig selv og kunne blive stående og se på dem i længere tid, hvis ikke det var fordi Jess kom ud fra badeværelset.

”Din tur,” sagde Naomi til mig og puffede mig blidt i siden. ”Jaja,” mumlede jeg og tog mit sæt med undertøj med ud på badeværelset.

Jeg tog mig hurtigt et bad. Selvom jeg godt kunne have været blevet under bruseren en time eller to ekstra, var jeg nødt til at tage mig sammen til at komme ud. Så kunne jeg opmuntre mig selv med at sige, jeg kunne tage et dejlig, varmt bad i aften, når vi kom tilbage til hotellet.

Jeg tørrede mig og viklede mit hår ind i et håndklæde, for derefter at tage mit undertøj på. Af ren nysgerrighed tjekkede jeg mig selv ud i spejlet og kom til den konklusion af, at min bh var virkelig fed, og jeg var nødt til at eje den personligt.

”Daisy, er du snart færdig?” Det bankede på døren, og jeg sukkede, hvorefter jeg vendte mig om og gik hen til døren, som jeg åbnede. ”Nu er jeg i hvert fald,” sagde jeg og dumpede ind til pigerne. Jeg opdagede, at Karin var kommet ind til os og var i fuld gang med at gøre Monica klar. De andre sad og ventede henne i sofaen, imens de snakkede lystigt.

Naomi, som havde banket på døren til toilettet, sprang hurtigt derind og lukkede døren efter sig. Jeg kløede mig en smule på armen og gik hen til Thea, som jeg satte mig ovenpå.

”Der er så mange ledige pladser, og alligevel vælger du at sætte dig ovenpå mig,” mumlede hun, hvilket fik mig til at smile. ”Jeg kan godt lide at sidde på dig,” konstaterede jeg og betragtede Karin lægge makeup på Monica.

Hvis vi gik to år tilbage, ville jeg ønske, at det var mig, der var i hendes sted. Jeg havde haft en drøm om at blive stylist. Men den ødelagde min mor sådan set, da hun sagde, at man ikke tjente noget på det, hvilket så viste sig at være løgn.

Nogle gang troede hun sgu, at hun var lidt bedreviden end andre mennesker.

Der gik heldigvis ikke så lang tid, før det blev min tur til at sidde i makeupstolen. Dog var det ikke nogen lettelse, da jeg var den sidste, og vi skulle egentlig til at opvarme stemmerne nu. Så der var lidt stres på.

Karin fik idet mindste hurtigt ordnet min makeup og tørret mit hår, så min krøller hang pænt ned ad min ryg og hen over mine skuldrer. Jeg var i hvert fald tilfreds med resultatet.

Hun hjalp mig med at få kjolen på, og jeg kunne så selv tage mine pumps og de smykker, som hun også havde fundet frem, på.

Til sidst så jeg mig i spejlet og smilede af mig selv. Hvis jeg ikke skulle på scenen om lidt, havde jeg sgu været på vej ud for at finde mig en forsinket Valentines Day date, det kunne jeg da lige love for.

Mariah havde ventet utålmodigt på, at vi alle blev klar, så vi kunne komme i gang med at opvarme stemmerne. Vi gik derfor i gang med de underlige øvelser, og jeg måtte flere gange tage mig sammen for at lade være med at grine.

Som sædvanlig.

”En sidste gang!” sagde Mariah højt og begyndte på hende 'a' melodi, som pigerne og jeg hurtigt gentog efter hende. Heldigvis var det den sidste, for hvis der var noget, der gjorde mig nervøs, var det når vi opvarmede. Så vidste jeg, at det var nu.

En scenemand kom og hentede os og guidede os ud til backstage, hvor jeg praktisk talt havde forholdt mig hele dagen. Skrigene, snakken og råbene inde fra hallen af kunne allerede høres, og folk måtte efterhånden råbe for, at andre kunne høre, hvad de sagde.

Scenemanden begyndte at guide os igennem tingene og overrakte os mikrofoner, imens ham og en anden fyr hjalp os med at få vores sædvanlige grej på. In-ear monitors blev sat ind i ørerne, og gav mig den der mærkelige fornemmelse af, at jeg blev døv.

I hvert fald lige ind til jeg kunne høre en kvinde tjekke, om vi kunne høre hende. Jeg nikkede og så hen på Thea, der udvekslede et par ord med en af scenemændene. Hun så lidt nervøs ud, hvilket resten af banden egentlig også gjorde.

Okay, det var åbenbart stor-nervøs-dag i dag.

”10 minutter tilbage,” informerede scenemanden os om og forsvandt kort for at komme videre i systemet. Jeg hvinede for mig selv og tog en dyb indånding. ”Så er det nu, Flowers,” sagde Monica med et smil og så rundt på os alle.

Jeg fnøs lidt flabet, ”hvem skulle det ellers være?” Hun sendte mig et dræberblik, som jeg bare smilede af. Jeg elskede simpelthen at irritere den kvinde.

Jeg så rundt i backstagelokalet, og mit blik landede af en eller anden grund på Mirah, der stod og snakkede med Liam og Louis. Jeg var i jaloux eller noget, men hun var da lidt heldig, at drengene godt gad at snakke med hende. I modsætning til visse andre i hvert fald.

Ikke fordi jeg hungrede efter et venskab med drengene, men jeg ville af og til gerne have, at denne her strid gik over, og at vi alle kunne snakke sammen og leve lykkeligt til vores dages ende.

Det ville være rart.

Jeg vågnede langsomt op fra mine tanker, da jeg opdagede, at Mirah stod og vinkede smilende til mig. Forsigtigt vinkede jeg igen og sendte hende et svagt smil. Hun mimede et 'held og lykke', som jeg smilede endnu mere af.

”Fem minutter,” lød det fra scenemanden, der stod og talte i walkie-talkie med en anden gut. Jeg blev næsten forvirret, af alle de her mennesker, der rendte rundt, frem og tilbage, fra side til side, op og ned.

”Så er det nuuuu,” hvinede jeg og kiggede på Thea, der smilede stort. ”Er du slet ikke nervøs?” spurgte hun mig. Jeg trak lidt på skuldrende og endte op med at nikke. ”Men det skal nok gå. Det bliver sjovt, like always,” svarede jeg opmuntrende. Hun nikkede langsomt og kørte en hånd igennem hendes rødbedefarvede hår. ”Det skal nok gå,” gentog hun og kiggede hen mod scenen.

Og så døde samtalen ligesom ud, indtil der var et minut tilbage. Vi fik besked på at gøre os klar til at indtage scenen, så det gjorde vi selvfølgelig uden protest og det hele.

Sommerfuglene fløj rundt inde i min mave, da jeg hørte, hvordan folk skreg inde på den anden side.

Det var det sidste, der egentlig kørte rundt inde i mit hoved, før jeg tog det første skridt ud på scenen.

 

________________________________________________________________________________

A/N:

Så kom der endnu et kapitel, og nu kom den dejlige Mirah også med ind i historien som Niallers kæreste <3

Jeg tænkte på, om I kunne hjælpe mig med en ting; jeg er i gang med et oneshot til Valentines konkurrencen og leder efter et passende navn til hovedpersonen. Vil gerne afsløre, at det handler om Liam, så skal bruge et pænt navn, der lyder godt med Liam. Så, any ideas? :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...