Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1157Likes
1328Kommentarer
182683Visninger
AA

2. My Manager Makes a Mysterious Madness

 

Jeg kunne ikke beskrive den trælse trang til at kaste mit telefon ned på gulvet, da jeg hørte den velkendte alarmtone. Men selvfølelig gjorde jeg det ikke. Det var min telefon. Den var guld værd.

Jeg sukkede højlydt og ledte i stedet for efter den, med en beslutsom tanke om, at jeg bare kunne blive liggende i fem minutter mere. Da jeg var så smart at sætte mit vækkeur til at ringe fem minutter før, end det plejede, kunne jeg bruge de yderligere fem minutter på at ligge og vågne langsomt op.

Alligevel kunne jeg godt bruge et par timers søvn mere.

Jeg fandt endelig min telefon og med svagt åbne øjne, slog jeg alarmen fra og lukkede dem hurtigt igen. Søvnen var ved at overtage mig, men musik inde fra stuen holdt mig fra at gå helt til ro.

”Ikke nu,” hylede jeg og prøvede at dække mine ører til, men da jeg vidste, at det ikke hjalp noget, droppede jeg det hurtigt. Thea havde, hvad man kunne kalde et talent for at spille høj musik. Perfekt. Især en mandag morgen.

Og hun gjorde det så ikke bedre ved at et minut efter, flå døren til mit værelse op og komme syngende ind med en børste som mikrofon. ”Jeg sover!” råbte jeg og lagde mig om på maven. ”Make me shine bright tonight, I know everthing's gonna be allright.” Det tog mig ikke lang tid at opdage, at det faktisk var vores sang, der kørte i radioen, og det fik langsomt et træt smil til at glide hen over mine læber.

”Op med dig, Daisy! Vi skal være til det møde om en time,” kvidrede Thea, inden hun fandt sin vej ud fra mit værelse igen og smækkede med døren efter sig. Mit smil forsvandt, og jeg sukkede. Jeg havde været for sent oppe i går, og derfor var jeg pissehamrende træt.

Det gjorde det ikke bedre, at jeg havde hovedpine. Men fordi jeg havde forsinket Thea og jeg, sidste gang vi skulle til møde, tog jeg mig sammen og kom på benene. Jeg begyndte i et sløvt tempo at gøre mig klar; Trak i et par mørke jeans og en t-shirt med print (link i kommentar). Jeg redte mit hår og lagde noget makeup.
Derefter slentrede jeg roligt ind i stuen til Thea, der sad i sofaen med sin telefon i hånden. ”Vi kører om 10 minutter,” fortalte hun, da jeg fortsatte ud mod køkkenet. ”Fuck,” mumlede jeg for mig selv og skyndte mig ud for at tage noget morgenmad. Jeg var hurtig til at bælle en halv liter yoghurt fra kartonen, og da jeg havde sat den tilbage i køleskabet igen, halvløb jeg ud ind på mit værelse igen for at gå ud på toilettet og børste tænder.

”Daisy, v-” ”Kommer!” råbte jeg, og som sædvanlig røg samtligt tandpastaspyt fra min mund ud på spejlet. Ikke særlig lækkert når det kom til stykket. Men vissevasse – rengøringsdamen måtte efterhånden være vant til det.

Jeg satte min tandbørste tilbage i kruset og fløj ud i gang til Thea, der ventede utålmodigt på mig. ”Kommer nu,” mumlede jeg hurtigt og tog mine Vans på. Da vejret var enormt godt, havde jeg ikke brug for en jakke, så jeg nøjedes med at tage min fake-læderjakke under armen, inden jeg skyndte mig ud ad døren.

Thea og jeg boede på tredje sal i en lejlighed i Kensington. Da pigerne og jeg flyttede til London, efter vi blev signet, besluttede vi os for at finde en lejlighed sammen. Vi havde altid haft et lille tant bedre forhold til hinanden. Nu havde vi efterhånden også været rimelig meget igennem sammen, og vi støttede hinanden igennem alt, ild og vand, blæst og sol.

Vores forhold var blevet bedre, siden vi flyttede til London. Vi var blevet langt mere selvstændige og modne, og jeg havde sådan nogenlunde lært at lave mad. Ligeud sagt, så duede jeg altså ikke i køkken – så er du forberedt.

Det var først, da vi sad i bilen, jeg opdagede, at jeg havde glemt min telefon derhjemme. Et suk forlod mine læber. Jeg var dygtig, måtte jeg indrømme.

Det var kun mandag, og jeg havde allerede præsteret at glemme den vigtigste ting, jeg ejede.

Hvad kan jeg sige, velkommen til mit liv?

 


 

På trods af, at trafikken var værre, end den plejede at være, lykkedes det Thea og jeg at komme til studiet 15 minutter, før vi skulle være der. Det viste sig bare, at Jessica, Naomi og Monica allerede var dukket op. Men det gjorde vores manager tilfreds, og han tog imod os med et bredt smil på læberne.

”Godmorgen, d'damer,” hilste han, imens han så rundt på os alle. ”Sup, Michael?” sagde jeg højt. Han kiggede på mig og sendte mig et kækt smil, inden han så ned på en lille plastikmappe med nogle papirer i. Som sædvanlig klikkede han tænkende med sin kuglepind, før han så beslutsomt op på os alle igen.

”Ja, vi behøver vel ikke at diskutere noget nu. Kom med mig.” Han gjorde tegn til, at vi alle skulle følge efter ham – så det gjorde vi. Jeg dannede bagtrop med Naomi ved min side. Hun så ærlig talt smadret ud. Hendes matte øjne, det uglede hår og den halvfærdige makeup sagde det hele. Jeg puffede derfor drillende til hende.

”Hvad lavede du lige i går?” spurgte jeg forundret. Hun så hen på mig med et træt blik. ”Peter og Sam kom over i går aftes, og så blev der blandet alkohol ind i det hele, og pludselig blev klokken fem om morgenen, så jeg nåede kun at sove i to timer,” fortalte hun med et suk. Jeg smilede opmuntrende til hende og morede mig kort over, at Sam og Peter – hendes bedstevenner – havde logget hende til det, når hun skulle tidligt op næste morgen. Det var lidt typisk dem.

Vi kom hurtigt hen til et af mødelokalerne, der lå i studiet. Da Michael stoppede op, stoppede vi alle sammen op og så undrende på døren. ”Er der nogen derinde?” hørte jeg Jess mumle lavt. Michael begyndte at le, før han bankede på døren og herefter åbnede den.

”Der var I,” hørte jeg en velkendt stemme sige. Jeg rynkede brynene eftertænksomt og stillede mig langsomt på tæer for at se op over pigerne. Som jeg havde gættet, stod Simon Cowell inde i mødelokalet og så ud mod os alle sammen. Han sendte mig et smil, da han opdagede, jeg havde stillet mig på tæer for at få et blik, og derfor droppede jeg det hurtigt og lod som ingenting, selvom jeg kunne mærke varmen i mine kinder stige.

Jeg havde det med at ydmyge mig selv.

”Jamen, kom endelig ind og tag plads, piger,” insisterede Simon Cowell, og da Michael var gået ind i lokalet, fulgte Monica automatisk efter, efterfulgt af Jess og Thea. Derefter gik Naomi ind, og som rosinen i pølseenden, trådte jeg til sidst ind i lokalet.

Bordene var formet som en stor hestesko, og jeg tog hurtigt plads ved siden af Thea. ”Hvad laver han her?” hviskede jeg og hentydede til Simon Cowell. Hun trak på skuldrende, ikke ligeså oprevet som mig.

Sandheden var, at jeg havde haft (har) et crush på Simon Cowell – altså, ikke sådan et crush. Mere et celebrity-crush af en eller anden art. Selvom han var lidt (meget) ældre end mig, drømte jeg om, at vi blev gift, boede i hans store palæ i Los Angeles og fik tre børn.

Og jeg skammede mig over det, ja.

Men nok om det.

Jeg rettede min opmærksomhed hen mod Simon Cowell og Michael, der stod og snakkede en smule. Pigerne snakkede med hinanden, imens jeg ikke kunne holde mit blik for mig selv. Til sidst så Michael endelig på os alle sammen og knipsede en enkelt gang, så vi alle så op på ham og Simon Cowell.

”Så fik jeg vist jeres opmærksomhed,” mumlede han, imens et svagt smil spillede om hans læber. Jeg lænede mig tungt hen over bordet, placerede albuerne på det og flettede mine fingre. Og for at se ekstra klog ud, valgte jeg at spidse læberne, ligesom jeg havde set vigtige forretningsdamer gøre.

Thea så kort hen på mig, og vendte blikket derefter op mod Simon Cowell og Michael igen. Til gengæld kiggede hun hurtigt på mig igen med en rynket pande. ”Er det for sjov, du prøver at ligne en fisk..?” spurgte hun langsomt og hentydede til mine læber.

Derfor droppede jeg at spidse læberne, hvilket jeg også ville gøre fremover.

”Nå, piger,” begyndte Simon Cowell. Jeg så spændt op på ham og kunne mærke, at min mave flimrede, da han begyndte at gå lidt rundt. Han havde en stak papirer liggende på bordet foran ham, så noget sagde mig, at det var rimelig vigtigt.

”Jeg går ud fra, at I ikke rigtig ved, hvorfor I er her lige nu?” fortsatte han med et skævt smil. Jeg bed mig i læben, imens billederne fra mine fortryllende drømme om ham dukkede op i hovedet.

”Så har du ret,” indvendte Monica, imens resten af os sad og nikkede. Han smilede større, og jeg blev ør i hele kroppen. Mine knæ føltes næsten bløde, selvom jeg ofte havde konstateret, at sådan noget ikke kunne ske.

”Det er skredet hurtigt fremad for jer her i England, men jeres management er blevet enige om, at I fortjener at få en chance udenfor i den rigtige verden – og derfor kontaktede Michael mig.” Simon Cowell skænkede hver og enkel af os forklarende blikke, og da hans øjne mødte mine, så jeg straks væk. Det var som et magisk øjeblik, der blev taget ud fra en film.

Bortset fra jeg nok ikke skulle have kigget væk så.

Jeg kunne ikke lade være med at føle en spænding stige, da han fortalte, at vi skulle have en chance udenfor i den rigtige verden. Bare tanken om, at folk ville give os en chance, gjorde mig glad. Det var virkelig rart, at nogen værdsatte det arbejde man lavede – ikke fordi jeg så det som arbejde, tværtimod. At synge var en drøm jeg altid havde haft, og da pigerne og jeg endelig blev signet, kunne jeg ikke være meget mere lykkelig. Det var det her, jeg ville.

Simon Cowell lod sit blik glide rundt i mødelokalet, før han åbnede munden og den britiske accent kom flydende ud med hans vidunderlige stemme; ”så derfor giver jeg jer muligheden for at komme på tour som opvarmningsband.”

Allerede inden jeg havde opfattet ordene lidt, kunne jeg høre Theas hvin. Jeg smilede lidt af hende, og kunne også selv mærke, hvor spændt og glad jeg blev. Det hele gik faktisk rimelig hurtigt, og pludselig følte jeg mig helt oppe at køre.

”Slap af, tøser,” lo Michael, ”I har stadigvæk ikke hørt det bedste.” Jeg bed mig i læben og så indtrængende på Simon Cowell og Michael, som stod og smilede. ”Hvem er det?!” udbrød Naomi utålmodigt. Enten på grund af tømmermænd/træthed eller også var hun også spændt lige nu. Jeg gættede på begge dele. Hun kunne da umuligt være andet end spændt lige nu! Min mave knurrede i hvert fald lige nu, og det var ikke fordi, jeg var sulten.

Simon Cowell åbnede munden med et strålende smil, og lige som hans gyldne stemme skulle til at kvidre ud i den spændte stemning, bankede det på døren. Jeg sukkede frustreret og så hen mod døren, som Michael åbnede, men kunne ikke se, hvem der stod derhenne, fordi den var i vejen.

Et smil gled hen over Simon Cowells ansigt, og jeg fik det helt varmt af det. Åh gud, hvad den mand ikke gjorde ved mig, og fuck facten af, at han er 53 år, han er lækker, muskuløs og nuttet – især med solbriller. Det er det, der tæller!

Okay, bare lad som om du ikke læste det.

Stemmer henne fra døren, fik mig til at stivne kort, og tankerne om Simon Cowell blev skubbet langt til side. Jeg genkendte de stemmer som min egen bukselomme.

Det var dem.

”Piger, jeg tror I har mødt dem før,” lød det pludselig fra Simon Cowell. Jeg så nervøst hen på Thea, der så på mig. Det resulterede så i, at vi piger kiggede desperat på hinanden.

Og ind trådte de.

One Direction.

”You've gotta be kidding me,” mumlede Monica, da Zayn var den første til at bane sig vej ind i lokalet. Hans blik var fjernt, og han så ikke engang på nogle af os. Derimod gik han bare hen til den modsatte side af hesteskoen, hvor vi ikke sad og placerede sig på en stol.

Den næste jeg opdagede, der kom gående, var Liam, som hurtigt fulgte Zayns eksempel. Han så ikke glad ud. Heller ikke sur. Mere lige glad. Et kort øjeblik spekulerede jeg på, om han alligevel var så lige glad. Han plejede ikke ligefrem at være den uskyldige, når det kom til skænderier og diskussioner. Alligevel besluttede jeg mig for at ignorere ham.

Harry var den næste, der kom ind. Allerede nu kunne jeg mærke irritationen stige. Jeg havde altid haft noget imod ham, og sådan havde han det vist også med mig. Vi havde i hvert fald været rimelig gode til at lukke en masse lort ud i hovederne på hinanden.

Selvom jeg helst ville forblive ude af alle de problemer, der var med drengene, var der et eller andet over Harry, der bare gjorde mig så sur og provokeret. Hans væremåde var forfærdelig. Den gav mig kvalme. Han gav mig kvalme.

Hans blik låste sig fast i mit, og jeg kunne ikke undgå at knibe øjne lidt sammen. Han sendte mig et rasende blik, som jeg himlede med øjnene af, før jeg så hen på Thea. ”Det her må være Michaels spøg,” hviskede hun monotont. Jeg nikkede kort. ”-Og Simon Cowells for den skyld,” tilføjede jeg modvilligt.

Louis og Niall fulgte trop ind ad døren og satte sig hen til resten af drengene. Louis satte sig på bordet, ligesom Harry også havde gjort. De talte lavmælt sammen, og jeg følte på en eller måde, at det var om os. I hvert fald så de hen på os med nogle hånlige blikke, før de kiggede sukkende væk igen.

”Jeg dør,” hørte jeg Jess sige. Monica og Thea begyndte så at mumle noget til hinanden. Jeg vendte mig derimod over Naomi, der så ud som om, hun nu hellere ville have blevet hjemme i sengen end at dukke op her mere nogen sinde – hvilket var rimelig slemt.

”Er du okay?” spurgte jeg bekymret. Hun rystede lidt på hovedet. ”På grund af dem..?” sagde jeg langsomt og kastede et blik hen mod drengene, der var faldt i deres egen snak. Et grin undslap hendes læber, men straks blev hun alvorlig igen og rystede lidt på hovedet. ”Jeg tror bare, at jeg trænger til at sove,” fortalte hun kort. ”Muligvis kaste lidt op,” indskød hun lidt efter. Jeg kvalte et grin og vendte derefter min opmærksomhed op mod Simon Cowell og Michael igen, der nu selv stod og snakkede om noget vigtigt.

Jeg sukkede for mig selv og kørte en hånd igennem mit hår. Allerede nu kunne jeg fortælle, at denne her dag ville blive forfærdelig. Ikke nok med, at One Direction sad lige overfor mig, så var en række folk også i gang med at arrangere, at vi – May Flower – skulle med på deres tour.

Jeg ville ikke overleve.

Okay, inden jeg gør dig fuldstændig forvirret, var det måske en god idé at forklare om forholdet imellem One Direction og May Flower. For omkring to måneder siden var der et enormt trekantsdrama imellem Monica, Zayn og hans kæreste, Perrie, fra Little Mix. Monica havde væddet med Naomi om, at hun kunne logge Zayn med i sengen, dermed få ham til at være utro. De havde nået det, hvis ikke en vis Harry havde kommet og afbrudt dem i et kys. Så begyndte helvede til gengæld at bryde løs, fordi han vidste, at Monica vidste, at Zayn havde en kæreste. Meget forvirrende.

Men det hele gik så udover os andre. Vi piger, begyndte jo at forsvare Monica, fordi hun var vores veninde, og drengene blev rasende på os alle sammen. Det har så medført til had, og nu kan vi nærmest ikke udstå hinanden. Vi skændes, diskuterer, og jeg ved ikke hvad, med hinanden.

Jeg sværgede, at Harry engang var ved at rive hovedet af mig, da jeg ved et uheld gik ind i ham. Så meget hadede han mig virkelig.

”Må jeg lige få jeres opmærksomhed engang?” råbte Simon Cowell pludselig. Vi rettede alle sammen vores opmærksomhed op mod ham, selvom vi af og til skænkede hinanden dræberblikke. Jeg prøvede at holde mig lidt udenfor det, og det gik. Men kun fordi jeg kunne få æren af at kigge Simon Cowell.

Så dejlig, at det var løgn.

Han begyndte at fortælle os om One Directions World Tour, der startede om lidt mere end to måneder. Det var sent, at de fandt opvarmning, men den anden opvarmningsartist havde åbenbart aflyst, hvilket egentlig ikke gjorde mig noget. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det her ikke ville give god reklame. Uanset, hvor meget jeg havde lyst til at slå drengene med en skovl, måtte jeg indrømme, at de var mere kendte end os piger. Nu var det til gengæld også sværere at slå igennem som girlband end som boyband.

Idet mindste havde vores mentor, Jessie J – det var hende, der opdagede os på YouTube – givet os en masse reklame, og hun var nok en af de største grunde til, at vi var blevet så store i England. Hun var vores mor, hvis man kunne sige det sådan. Hun støttede os igennem alt, og vi kunne komme til hende, hvis der var noget, hvilket vi alle sammen uden tvivl var taknemlige for. Hun var virkelig en fremragende mentor.

Jeg kiggede fra Simon Cowell hen på drengene, og mit blik mødte langsomt Zayns. Han kiggede ondt på mig, hvilket fik mig til at himle med øjnene og se på Simon Cowell igen. Stadigvæk ligeså dejlig som før.

”Ellers er der vel ikke så meget mere at,” hørte jeg ham sige. Et suk forlod Theas læber, og hun så hen på mig med et opgivende blik. ”Hvorfor os?” hvinede hun nærmest. Jeg smilede opmuntrende og trak på skuldrende.

”Undskyld, er det hele arrangeret?” spurgte Monica, da Simon Cowell ikke sagde mere, men kiggede rundt på os alle. ”Vi har selvfølelig ikke arrangeret noget uden at høre jeres mening først.” Han kastede et blik rundt på os alle sammen, og da hans blik røg hen på mig, smilede jeg automatisk.

”Drengene var,” begyndte han og så på dem. Han stoppede sig selv, som om han ikke kunne finde ord for det, hvilket fik Jess til at fnyse lavt. ”Begejstret,” sluttede han af.

Ja, go' dav.

De ønskede os døde lige nu, det kunne man bare se på dem. Især fordi de bare nikkede lidt til Simon Cowell, der garanteret håbede på at få lidt hjælp. Jeg rystede på hovedet af dem og så på Michael. ”Er det her nødvendigt? Jeg mener, det er jo lang tid vi skal være væk,” sagde jeg. Han rettede sig lidt op og nikkede. ”Managementet og Jessie er blevet enige om, at I skal ud og opleve noget nyt, tøser. Så medmindre I har nogle andre idéer-” ”Vi kunne samle penge ind for de små børn,” afbrød Naomi ved siden af mig.

Jeg drejede langsomt hovedet og så på hende med et dumt blik. Hun trak forsvarsberedt på skuldrende, velvidne om at det var et virkelig dårligt forslag. Idet mindste gjorde hun et forsøg.

”De kunne også strippe for velgørenhed,” hørte jeg Harry sige, og det fik mig til at se irriteret hen på ham. Jeg var ved at fyre en kommentar af til ham, hvis ikke Monica kom mig forkøbet, ”luk, Harry,” snerrede hun nærmest. Han så surt på hende og åbnede munden, men denne gang tog Simon Cowell heldigvis over.

Hvem vidste ikke, hvad det kunne ende med.

”Så I to.” Han lød bestemt, og heldigvis tiede de stille. Harry himlede med øjnene for sig selv og kiggede op på Simon Cowell igen.

”Piger, I får lige fem minutter til at diskutere det her, og hvis I ikke har noget bedre end det her, har vi taget en beslutning,” forklarede Michael. Vi nikkede alle sammen og vendte os straks om mod hinanden.

”What to do, what to do, what to do?” mumlede jeg og så på dem alle. De rystede på hovedet. ”De er forfærdelige,” hviskede Thea og hentydede selvfølelig til drengene. ”Jamen, har du nogen bedre idé?” lød det fra Jess. Og så begyndte de at tale om idéer.

Da de til sidst endte op med at komme ind på Harrys idé om at strippe for velgørenhed, brød jeg ind. Gu' fanden ville jeg ej strippe. Især ikke når det ikke engang havde noget med karrieren at gøre.

”Har I nogen idé om, hvor god reklame det her vil give os?” spurgte jeg. De hørte mig godt, men sagde intet, fordi de vidste, at jeg havde ret. ”C'mon, Flowers! Ikke nok med, at vi kommer ud og optræde næsten hver dag, vi får også muligheden for at opleve en masse nye lande, møder nye mennesker-” ”-lever sammen med en flok selvoptagede aber,” brød Monica ind, hvilket fik de andre piger til at grine. Jeg himlede med øjnene og sukkede, og det gjorde de også efterfølgende.

”Du har ret,” mumlede Naomi eftertænksomt. Jeg nikkede. ”Det har jeg altid,” fastslog jeg flabet. Thea hostede falsk, og jeg puffede hende derfor blidt i siden.

”Prøv at tænk på, at når vi kommer hjem fra den tour, kan det være os næste gang, der skal af sted,” pressede jeg. Det var jo ikke fordi, jeg var vild med at sidde og overtale mine elskede damer om at tage på tour med nogle aber, som Monica havde sagt. Men vi havde brug for omtalen, hvis vi også ville blive til noget.

”D'damer,” lød det fra Michael. Vi udvekslede alle et par blikke, og jeg vidste dermed allerede, at jeg havde vundet. ”Jeg håber, det er tilladt at have våben med,” mumlede Monica, og jeg kvalte hurtigt et grin.

Vi vendte opmærksomheden op mod Michael og Simon Cowell igen, der stod og så afventende på os.

Jeg skulle til at åbne munden for at komme med vores svar, men lille fornemme Harry med virkelig meget høflighed skulle selvfølelig afbryde, ”må jeg lige spørge om en ting?” spurgte han højt. Jeg så irriteret hen på ham og havde lyst til at give ham fingeren. Han kiggede derimod bare op på Simon Cowell. Lækre Simon Cowell.

Okay, stop dig selv, Daisy.

Jeg fornemmede at han havde givet Harry et ja, siden han begyndte at snakke. Damn it. ”Hvad kan de,” han kiggede hen på os med et afskyende blik og så tilbage på Simon Cowell, ”gøre krav på?” Simon Cowell sukkede og rystede på hovedet. ”Mindst ligeså meget som dig, Harry,” fortalte han.

Fuck, den sad sgu lige i fjæset. Jeg havde lyst til at grine.

Opmærksomheden blev overrakt til os igen, og de to mænd stod og så afventende på os igen. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Bring the days and dates, bitches,” sagde jeg, hvilket fik Michael til at smile stort, imens Simon Cowell nikkede med et lidt mindre smil på læberne. Han var vel heller ikke manden, der smilede som en sindssyg. Men han var sød, og hvis vi så bort fra hans alder, så var jeg klar til at løbe af sted med bryllupskjole og det hele.

”Så er det vedtaget; May Flower skal på tour med One Direction.”

 

_______________________________________________________________________________

A/N:

Nå, det var så første kapitel, og jeg håber, at I kan lide det!

Tusind tak fordi I allerede har sat på favorit, kommenteret og liket, det betyder meget.

-Og til jer, der garanteret syntes det er mærkeligt, at jeg har brugt Theas navn, så.. ja, så ved jeg det ikke. Det er gudesmukt, blev nødt til det, ok?

Tak fordi I læser!! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...