Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1157Likes
1328Kommentarer
182644Visninger
AA

21. Kiss Kiss

Tak min Gud.

Tak, fordi du ikke har givet mig tømmermænd.

Tak, fordi du passer godt på mig.

Tak, fordi jeg ikke har spildt alkohol på mit tøj.

Tak, fordi jeg er blevet velsignet med den lækre morgenmadsbuffet, som jeg kan lugte helt herfra. Der mætte være æg og bacon og kage og melon og svesker.

Okay, ikke svesker. Ad. Det er vist kun sådan noget babyer får.

Klokken var kun 9, og af en eller anden grund var jeg allerede oppe. Thea lå stadigvæk og snorksov. Jeg var alt for sulten til at blive liggende i min seng. Især da jeg gik på Facebook og så min mors tantes venindes vens farmors fars søn (eller noget i den stil) havde delt en video, hvor der var en der lavede æbletærte. Omg, det så fantastik ud. Det var lige hvad jeg havde lyst til nu, lige i dette øjeblik. Med creme og hele molevitten.

Min mave rumlede, da jeg trådte ind i den halvtomme restaurant. Der var ingen jeg kendte. Ikke engang drengene. Oh well. Så kunne jeg vel æde som en gris, uden de skulle kigge på.

Jeg fandt et lille bord ved et vindue og hang min cardigan over stolen, hvorefter jeg gik op til buffeten og snuppede en tallerken og fandt en masse mad.

Da det gik op for mig, at min tallerken snart var overfyldt lavede jeg dobbelthage for mig selv, og skyndte mig at tage et bestik og sætte mig ned på min plads. Heldigvis var der vist ingen der så, hvor meget mad jeg havde tag-

”Godmorgen,” lød en stemme bag mig. Jeg stoppede med at trække vejret og vendte mig lidt om. Der stod Harry. Og Louis.

Fuck.

”Øhm, hejsa,” sagde jeg langsomt og huskede på, at jeg skulle trække vejret. Ellers ville jeg nok dø, og det gik ligesom ikke.

”Hvad så, må vi sidde her?” Uden jeg overhovedet havde svaret placerede han sig overfor mig, sammen med Louis på den anden side. ”Det er nok for sent at svare nu,” mumlede jeg for mig selv og tog min gaffel i hånden. Jeg rodede lidt rundt i min mad den og kiggede langsomt hen på Louis, der sad og kiggede på mig. Han sendte mig et svagt smil, som jeg gengældte.

”Har i sovet godt?” spurgte jeg nysgerrigt og begyndte at skære en overfyldt pandekage med sirup – nærmere sirup med pandekage – ud og proppede i min lækkersultne mund. Det smagte virkelig godt.

”Nogenlunde da, sengene er lidt for bløde her,” svarede Harry kort og rejste sig, ”henter lige noget mad.” Han smuttede op til buffeten og efterlod mig og Louis her. Sammen. Alene. Igen.

”Hvordan har hovedet det?” spurgte han mig pludselig. Jeg kiggede forvirret på ham, indtil det gik op for mig hvad han mente. Jeg væltede ligesom ind i døren i går, fordi jeg var et klods.

”Ehm, helt fint faktisk,” fortalte jeg og rødmede lidt. Wow.. why?

”Det så ellers lidt farligt ud, det du havde gang i.” Han begyndte at grine, og jeg kunne heller ikke lade være med at fnise. ”Jeg kan godt lide farlige ting,” konstaterede jeg, selvom det var løgn. ”Yes yes, det kan du vel,” nikkede han med et sært blik, som om han ikke troede mig. Han rejste sig op og forlod bordet for at gå op og hente noget mad.

Hurtigt. Nu.

Harry og Louis var væk, så jeg så min chance og begyndte at grovæde min mad. Så de skulle selvfølgelig ikke se på det. Åh det smagte så godt. Det var ligesom orgasmer i chokoladesovs. Seriøst, chokoladesauce smager så godt. Og jeg vil virkelig gerne finde en fyr, hvor jeg kan slikke det af ham. Ligesom i American Pie!

”Wow.”

Jeg kiggede op og så Harry foran mig. Han så lidt overrasket ud, men det lignede på samme tid at han morede sig. Jeg slap min gaffel og slikkede mine læber, så smagen af sirup og melon bredte sig på min tunge.

”Jeg er sulten, okay?!” udbrød jeg og spidsede mine læber. ”Jaja, jeg sagde heller intet,” svarede han bare og havde stadigvæk det samme smil på læberne som før. Han morede sig virkede.

Louis kom hen til os igen og kiggede på mig. Han løftede kort øjenbrynene og så på Harry, der bare smilede og satte sig ned.

”Nårh, hvad har I så af planer i dag?” sagde han og daffede ned ved siden af Harry. Jeg trak på skuldrende. ”Jeg er ikke sikker endnu, vi snakkede om at tage i Tivoli eller sådan noget.” Han nikkede interesseret og studerede mig grundigt, imens han begyndte at spise.

Vi snakkede lidt og spiste og snakkede og spiste. Jeg havde hentet lidt mere mad til min efterhånden mætte mave samt noget appelsinjuice, for appelsinjuice ftw, igås?

”Der kommer Niall,” kom det pludseligt fra Harry, og jeg vendte mig automatisk om og så min fine ven komme gående hånd i hånd med Mirah hen imod os.

”Yoooooooooo!” sang han og smilede til os. ”Hey,” svarede vi i kor og smilede tilbage. Jeg fangede Mirahs blik og vi udvekslede hurtigt hej’er. Jeg bemærkede et lille smil i hendes mundvig, som om der var noget i mit ansigt der morede hende.

Jeg så forvirret omkring og kiggede så på Niall, der allerede så på mig med løftet øjenbryn. ”Hvad har du dog lavet?” spurgte han nysgerrigt. Jeg rynkede panden endnu mere forvirret. ”Fuck mener du?” mumlede jeg. Han skævede til Harry og Louis, der sad og smågrinede og så begyndte han ellers selv at grine.

”Din mund, Daisy.”

Jeg førte min hånd op til min mund og kørte den over. Til min store overraskelse blev der efterladt chokoladesauce og sirup på bagsiden, og jeg kunne ikke lade være med at blive lidt forlegen.

”All planned,” sagde jeg bare, imens Harry grinede højere. ”Ja, tak!” Jeg så ondt på ham, og han smilede bare. ”Sorry, men det så bare godt ud. Brun klæder dig,” begyndte han, men jeg himlede bare med øjnene.

”Og det klæder dig med en pose over hovedet,” gav jeg igen og tog denne gang en serviet og tørrede mig om munden.

Niall og Mirah var gået op til buffeten, imens Harry og Louis gjorde sig færdige med at spise. Jeg var virkelig mæt. Og så alligevel ikke. Hvis nogen tilbød mig en is lige nu, ville jeg spise den med det samme. Uden tøven.

”Nå, jeg tror jeg vil gå op,” sagde jeg og rejste mig. ”Jeg går med,” kom det pludselig fra Louis, der rejste sig med det vuns. Ok?

”Øh,” sagde jeg og så sært på ham, hvilket Harry også gjorde for den sags skyld. Han rømmede sig og smilede selvsikkert. ”Jeg skal op og ringe til min mor,” forklarede han og tog en sidste tår af sin juice. ”Ahhh,” svarede jeg og nikkede. ”Okay så.”

Vi sagde farveller til Niall og hans bedre halvdel og bevægede os hen mod elevatoren. ”Vent, kan vi ikke tage trapperne i dag?” spurgte jeg og så på Louis med et lettere skræmt blik. Han smilede lidt, ”jo, det var faktisk en god idé,” konstaterede han, og så satte vi i stedet for kurs hen mod trapperne.

Vi gik i en mindre akavet stilhed. Jeg skævede til Louis, og af en eller anden grund bemærkede han det vist, for han kiggede hen på mig. Jeg rømmede mig lidt og kiggede hurtigt væk igen. Åh gud, mine kinder må være røde nu.

”Sååå,” begyndte han langsomt. Jeg hostede lidt (meget falsk) og så på ham smilende. Og så havde jeg ikke rigtig mere at sige. Det var også grunden til, mit næste udbrud; ”Louis, du har altså virkelig flotte øjne.”

Ok, Daisy…

Ingen kommentarer.

Hvorfor sagde jeg det!?!?!?!?

Jeg sank en klump i min hals og overvejede at lade som om jeg faldt og havde noget galt i halsen, så han ville glemme alt om det. Men da jeg så smilet på hans læber, faldt jeg langsomt ned igen. Han så fuldstændig okay ud. Altså sådan helt okay.

”Jamen tak for det,” svarede han. Hans smil blev større, og jeg kunne ikke lade være med at smile en smule af det. ”Du har et pænt smil,” sagde han lidt efter. Jeg blev en smule overrasket af det, og kunne faktisk ikke lade være med at smile større og større, og åh gud, til sidst blev det nok alt for meget. Louis ville tro jeg var sindssyg, hvis han så det.

Vi nåede op til mit værelse, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde glemt mit nøglekort. Flot, Daisy.

”Er Thea ikke derinde?” spurgte Louis, og jeg begyndte at banke heftigt på døren. Intet svar. Fantastisk.

”Nå..” mumlede jeg og så mig omkring. ”Du er velkommen til at komme med mig, hvis du har lyst..” Han kløede sig i nakken, imens han så lidt usikkert på mig. Jeg stirrede lidt på ham, indtil jeg tog mig sammen til at nikke. ”Okay, ja,” sagde jeg dumt. Han smilede skævt, og så gik vi hen til hans værelse. I stilhed. Og jeg var i tvivl, om jeg skulle dø.

Okay, det var jeg ikke.

”Det er her,” sagde Louis guidende og gik hen til en dør, som var magen til mit værelses. Han åbnede døren, og ind trådte vi. Han smed sine sko ved døren, og jeg så bare dumt på. Skulle jeg gøre det samme?

Ja.

Nej.

Do something Daisy!!!

”Bare.. sæt dine sko eller hvad du nu har lyst til,” begyndte Louis og så kort på mig med sit venlige blik. Jeg nikkede langsomt og tog ellers mine sko af. Jeg kiggede rundt på værelset, der var rimelig magen til det som vi havde, altså Thea og mig. Det var dog lidt mere rodet her. Der lå tøj og flød på gulvet, som om vi havde været her i en uge allerede.

”Jeg skal lige ringe til min mor, du kan bare sætte dig et sted eller hvad du nu har lyst til,” sagde Louis og forsvandt ud fra værelset og efterlod mig derfor alene på værelset. Jeg skævede lidt til rummet og kiggede på de abstrakte billeder, der hang på væggen. Fantastisk. Min indre kunstner kom frem i mig, og pludselig overvejede at blive maler, hvis nu sangkarrieren skulle faile.

Eller..

Nej.

Døren til værelset gik op, og Louis trådte ind med et svagt smil på læberne. ”Er der noget du har lyst til at lave?” spurgte han. Vores øjne mødtes, og af en eller anden grund havde jeg virkelig meget lyst til at smile. Ej hold op, Daisy!

”Øhm,” begyndte jeg usikkert, ”vi kunne.. se en film!” Det var det første, der poppede op i mit hoved..

Han nikkede og skævede til fladskærmen, der hang på væggen. ”Yes,” mumlede han og placerede sig på sin seng. Det var vel hans, eftersom han satte sig der. Jeg så lidt rundt. Hvor skulle jeg sidde?

Louis måtte have bemærket det, for han lavede en sær lyd med munden.

”Du kan bare sidde på Harrys seng,” kom det fra ham. Jeg nikkede kort og placerede mig i de bløde lagner. Lagner. Lagner. Sex.

Åh nej, hvad hvis han har været nøgen i denne her seng?!

”Nå, hvad har du lyst til at se?” spurgte Louis, hvilket fik mig til at komme væk fra mine tanker. ”Det ved jeg ikke, hvad er der?” svarede jeg og så på skærmen, hvor han havde fundet Netflix. Det havde de sørme også i Danmark. Sejt!

”Omg, kan vi ikke se 21 jump street?!” udbrød jeg spændt. Seriøst, Channing Tatum mums! Den der mave.. de der muskler.. åh gud, orgasme. Ikke ligeså god som Simon Cowell dog.

”Jo, det kan vi godt,” smilede Louis, og fandt filmen frem. Jeg satte mig godt til rette i sengen, imens filmen startede og begyndte. Ihhh, det var så spændende det her!

Vi sad i stilhed og så den fantastiske film. Det var ikke helt så akavet som jeg havde regnet med at det ville være. Louis var jo også fin nok, det var slet ikke det. Men ja.. nogle gange skete der nogle mindre akavede ting, når vi befandt os indenfor samme radius. A bit strange! Oh well. Idet mindste hyggede vi os da lige nu. Grinede. Kommenterede når der skete noget sjovt/spændende/uhyggeligt. Jep.

Døren til værelset gik pludselig op, og ind kom Harry. Han så fra mig til Louis, og så tilbage på mig. ”Dav,” sagde han kort og tog sine sko af. ”Hey,” svarede Louis og jeg. Han gik ind til os og så på fjernsynet. ”Ser i film?” spurgte han, selvom han sådan set allerede godt kendte svaret. Der var ligesom klasket en film op på tv-skærmen.

”Ja, 21 Jump Street. Vil du joine?” sagde Louis og gjorde plads på sin seng til ham. Harry så lidt på mig og nikkede så. Han smilede til Louis og dumpede ned ved siden af ham. Jeg bed mig lidt i læben og studerede ham lidt, imens han så på fjernsynet. Han trængte til at barbere sig lidt. Det gjorde Louis for resten også. Det ser altså bare bedre ud. På nær Simon Cowell. Han måtte gerne have fuldskæg og skæg til fødderne, og hvad han ellers ville have. Jeg ville lade ham tage mig alligevel (hvis du altså forstår sådan en lille en).

Ha.

Det gik op for mig, at Harry pludselig havde vendt sit blik mod mig, og jeg skyndte mig at kigge væk og lade som ingenting, selvom jeg var megaoverdrevent meget busted. Fml.

Jeg slikkede mig om læberne og sad bare og gloede på skærmen, for at ja, lade som ingenting, og det gik nu også meget godt, indtil jeg kiggede på Harry igen ud af øjenkrogen. Og guess what. Han sad allerede og kiggede på mig. Sådan.. virkelig indebrændt, som om han hadede mig og jeg skulle dø og smides under en bus og skæres i småstygger og smides i en affaldssæk (en sort en, fordi de er meget sejere end de gennemsigtige) og derefter skulle kastes i Nålen. Nalen. Nilen. Noget i den stil. Nalen tror jeg. Det lyder bedst.

Anyway! Jeg blinkede ihærdigt og fik en sær lyst til at grine, fordi der var for meget stilhed, og stilhed er ikke altid godt for sjælen (i hvert fald ikke min). Og derfor begyndte jeg – selvom jeg prøvede at lade være – at grine. Og det var ikke bare et lille grin. Det var noget lignende HAHAHAHA, og selvfølgelig kunne jeg ikke stoppe, og Louis og Harry gloede på mig som om jeg var syg i hovedet. Åh gud. Jeg var syg i hovedet.

”What the..?” spurgte Louis og så sært på Harry. Harry så mindst ligeså sær og forvirret ud, og det var bare en sær situation, og det virkede som om ingen vidste hvad de skulle gøre. Ikke engang mig.

”Ej.. undskyld,” grinede jeg og tog mig til maven, som om jeg var ved at dø. Jeg kunne næsten ikke trække vejret. ”Hvad griner hun af?” spurgte Harry Louis og udvekslede blik med ham. Louis trak på skulderen, og et lille smil bredte sig ud over hans fine læber.

”Er du okay, Daisy?” sagde han undrende, og jeg rystede bare på hovedet. ”Åh gud, jeg er virkelig mærkelig!” udbrød jeg og rejste mig op og grinede færdigt. Puha, det var jo hårdt at grine så meget.

”Ja, det er en ting jeg ikke vil gøre mig uenig i,” jokede Harry og lignede en, der tydeligvis morede sig. ”Hahaaaaaaaaaaa,” sagde jeg næsten sarkastisk. Det skulle i hvert fald lyde sarkastisk, men eftersom jeg stadigvæk grinede lidt, lød det nok ikke sarkastisk.

”Og hvad var grunden til dit lille udbrud?” spurgte Louis nysgerrigt og så på mig med løftet øjenbryn. Jeg så på ham med dobbelthage. ”Altså, nogle gange får jeg bare sådan nogle flip, og så har jeg lyst til at grine,” forklarede jeg, hvilket fik ham og Harry til at grine. ”Wow, fair nok,” svarede han og sendte mig et dejligt smil.

Jeg mener venligt. Ikke dejligt.

Vi så filmen færdigt, og slappede dejligt meget af. Det var egentlig meningen at vi skulle ud og se lidt ting, men vi var lidt trætte. Til gengæld var planen, at vi skulle spise middag inde i Tivoli (den store forlystelsespark), og så måske prøve lidt rutsjebaner. Fordi det ville jeg. Også selvom jeg skulle kæmpe for det. Ingen spisning i en forlystelsespark uden at prøve forlystelser! Det blev over mit lig! (Okay måske ikke, jeg vil ikke dø).

Vi sad netop og så The Boy Next Door. Den var ret god. Jeg fulgte i hvert fald rimelig meget med. Så meget så jeg ikke engang havde opdaget, at Harry var forsvundet før Louis spurgte om jeg havde noget imod at han åbnede et vindue. Jeg var ved at sige ja, da jeg faktisk småfrøs men lod være. Hvis han gerne ville have luftet ud, måtte han gerne det. Det var ligesom hans værelse.

Filmen stoppede pludselig med at køre og loadede i stedet for. Gotta love good internet.

”Netflix ftw,” mumlede Louis og lagde sig ned i sin seng. ”Jaaaa,” svarede jeg dumt og overvejede at gøre det samme. Men det var Harrys seng. Jeg vidste ikke om jeg var allowed. Der var stille på værelset. Jeg vidste ikke om det var akavet eller rart. Måske en blanding. No idea.

Jeg skævede til Louis og kørte en hånd igennem mit lidt uglede hår. ”Hvis du ikke var sanger nu, hvad ville du så være?” spurgte jeg og så intenst på ham. Han kiggede på mig med sine flotte øjne, som jeg virkelig godt kunne lide at se på. Han så på mig med rynket pande, men den forsvandt ligeså snart han åbnede munden og svarede; ”jeg er ikke helt sikker. Jeg var aldrig helt sikker på mit uddannelsesvalg,” fortalte han kort. Jeg nikkede lidt og håbede at han ville uddybe, men det gjorde han ikke. ”Hvad med dig?” spurgte han i stedet for. Jeg bed mig lidt i læben og trak på skulderen.

”Jeg ville gerne lave tøj, da jeg var mindre. Men så blev mine forældre skilt, også forsvandt den drøm ligesom.” Jeg mumlede det sidste og lavede en det-er-lige-meget-bevægelse med hånden. Louis løftede øjenbrynene lidt. ”Må jeg spørge om hvorfor de blev skilt?” sagde han forsigtigt. Jeg nikkede kort og så ned i gulvet. ”Vi havde nogle økonomiske problemer, og det fik dem ofte til at skændes, og så ville de tage en pause fra hinanden. Det endte så bare med en pause, der skulle vare for evigt,” forklarede jeg og trak på skuldrende. Ikke noget særligt. Jeg havde lidt regnet ud, at det ville ske. Især da min mor pludselig havde en fremmed mand med hjemme. Det havde været meget overvældende og svært for mig at acceptere. Men nu har jeg det fint med det, og inderst inde vidste jeg at det var det rette at gøre. De var bedre hver for sig end med hinanden.

”Det er jeg ked af at høre,” konstaterede Louis og sendte mig et sympatisk smil. Jeg smilede bare. ”Det er helt fint. Jeg er glad for det nu,” svarede jeg bare. Han nikkede lidt. ”Det var godt så.”

Der var igen stille. Men det var behageligt. Louis var rar at være at sammen med. Jeg kunne godt lide hans selskab. Han var en rar person.

”Tænker du nogensinde på, at vi engang hadede hinanden?” kom det lidt efter fra ham. Jeg så på ham og grinede kort. ”Altså ja.. Det var så dumt. Og jeg hadede jer – dig – ikke engang. Det var bare den dumme episode om Perrie og Zayn og ja..” svarede jeg, og hans læber lyste op i et smil. ”Det er jeg da glad for at høre. Du virkede ellers super sur en gang imellem,” fastslog han drillende. Jeg så lidt snobbet på ham, for sjov selvfølgelig. ”Altså nu ville jeg jo gerne holde med mine piger, og Harry irriterede mig altså for groft!” Hans smil blev større, og en charmerende latter forlod hans læber. ”Ja, det ved jeg godt, tro mig.” Vi grinede begge i kor. Minderne af mig der råbte af Harry kom frem, vores diskussioner og mindre skænderier. Det havde ikke været sjovt, men det var rart at tænke tilbage på nu, fordi det var fortid. Vi var alle sammen venner nu, og vi havde det fedt sammen.

Der hvilede en lille stilhed i rummet. Jeg sad og tænkte på de sidste par dage, måneder der efterhånden var gået. Da jeg skævede kort til Louis kom jeg automatisk til at tænke på dén aften. Den aften hvor vi begge smed tøjet og nød hinandens kroppe imod hinanden. Jeg bed mig skamfuldt i læben. Vi havde begge aftalt at glemme det. Og det havde gået godt. Ingen vidste det. Ingen ud over mig og Louis. Og sådan skulle det forblive.

”Hvad tænker du på?” spurgte han pludselig. Jeg vågnede op fra mine tanker og blinkede lidt, før jeg smilede kort. ”Ikke noget,” svarede jeg lidt for hurtigt. Han løftede øjenbrynene, som om han vidste at jeg løj. ”Jaså?”

Fuck.

Jeg trak på skuldrende, som om det var helt lige gyldigt. ”Jeg tænkte bare på nogle af de sjove ting, som der er sket i løbet af de sidste måneder,” løj jeg. Jeg hadede at lyve. Og han kunne nok se og høre, at der var noget galt.

”Og hvilke ting er det?” sagde han, og jeg bed tænderne lidt sammen. Ok, Daisy, hvilke sjove ting er der sket?

Alton Towers.

Øh.

Pis, jeg havde en lorte hukommelse, når jeg var under stres.

Jeg forblev stille og så lidt ned, imens jeg pressede læberne sammen til en smal streg.

”Tænker du nogensinde på.. os?” lød det pludselig fra Louis. Jeg så overrasket op på ham. Det havde jeg virkelig ikke forventet komme fra ham. Jeg åbnede munden, men vidste ikke helt hvad jeg skulle svare. I stedet for nikkede jeg bare, og jeg anede ikke hvorfor. Det var jo ikke fordi jeg sad og tænkte på det hele tiden. Mindet havde dukket op i mine tanker en gang imellem, men det var jo intet vildt eller noget. Åh, hvad havde jeg gang i?

”Så er vi to.”

What?

Jeg så lettere forvirret på Louis, og tog mig endelig sammen til at sige noget. ”Det var.. en god nat.”

Really, Daisy?

Louis begyndte at grine lidt og nikkede så. ”Ja, det var meget hyggeligt.”

Vi så hinanden i øjnene smilende, og pludselig begyndte vi begge at grine ud af det blå. Det var sært, men også rart. Jeg havde ingen anelse om hvad det betød. Men jeg havde bare lyst til at grine med ham.

Vi stoppede begge med at grine, da vi kunne høre døren til værelset gå op. Harry kom dumpende ind med et undrende blik. ”Hvad griner i af?” spurgte han nysgerrigt. Jeg tog en dyb indånding og rejste mig. ”Ting og sager,” svarede jeg kort og tog mine sko på. ”Hvor skal du hen?” sagde Louis og rejste sig også af en eller anden grund. Jeg vendte mig om og kørte en hånd igennem mit hår. ”Jeg tjekker lige om der er nogen på værelset. Vi skal vist også snart af sted, så jeg vil gerne gøre mig i lidt bedre stand,” forklarede jeg og sendte ham et svagt smil. Jeg skævede til Harry og opdagede, at han nærmest stirrede på Louis og jeg. Sådan.. weird. Han opdagede, at jeg kiggede på ham og rømmede sig, imens han rettede sig op og proppede hænderne i bukselommerne.

”Ses senere,” sagde han så, og jeg nikkede hvorefter jeg så på Louis. ”Ses,” sagde vi i kor og smilede til hinanden. Vores øjne mødtes, og de gjorde et eller andet ved mig som sædvanlig. Jeg bed mig lidt i læben og vågnede op til virkeligheden. Hurtigt vendte jeg mig om og skyndte mig ud af værelset.

 

***
 

Tivoli var fantastisk. Også selvom det var pisse koldt. Og det regnede. Idet mindste havde vi spist indenfor. Mexicansk. Det havde smagt fantastisk. Jeg var så mæt, at jeg var nødt til at åbne mine bukser, fordi jeg havde ondt i maven. Jeg burde slappe lidt mere af med grådigheden næste gang (det vil sige jeg skulle droppe ta’ selv is. Jeg ’kom til’ at tage 8 gange).

Vi var gået en tur rundt i parken – mig, Liam, Louis og Zayn. Pigerne var taget hjem, fordi de hellere ville ud og shoppe på Strøget. Niall og Mariah var taget hjem til Mirah for at sige hej til hendes forældre, og Harry.. hvor var Harry egentlig?

”Hvor er Harry?” spurgte jeg og så mig om. Liam stak hovedet fra, så han så på mig. ”Han havde vist lidt ondt i hovedet eller sådan noget,” fortalte han. Jeg nikkede forstående. Sur røv for ham.

”Nå, hvad har I lyst til?” sagde jeg så, fordi vi bare gik rundt og kiggede. Jeg havde sådan lyst til at prøve nogle rutsjebaner. ”Vi kunne prøve lidt ting?” foreslog Liam, og jeg nikkede ihærdigt. Vi så afventende på Louis og Zayn, der knap nok sagde noget. ”Jaja,” kom det bare fra dem. 

Vi købte turpas, fordi det var billigere end billetter, også stillede vi os i kø til en forlystelse. Det regnede, og derfor var der ikke helt så mange som der nu kunne være. Folk genkendte os ikke rigtigt, eftersom vi gik med hætter. Det var egentlig rimelig godt klaret. Så skulle vi ikke gå i solskin med hætter og ligne spader.

Liam og jeg stod og småsnakkede, imens Zayn og Louis stod og boytalkede. Eller hvad de nu lavede. Så blev det endelig vores tur, og vi prøvede den sjove rutsjebanetingting. Som sædvanlig skreg jeg som en idiot, og folk gloede mærkeligt på mig undervejs. Det gav mig bare lyst til at skrige endnu mere.

Liam grinede af mig og fastslog, at Niall ville have elsket at køre i forlystelser med mig. Altså, det havde han jo prøvet. I Alton Towers. Men det var vel efterhånden et stykke tid siden.

Vi hyggede os hele aften, indtil det blev rimelig sent. Da vi havde koncert i morgen valgte vi at tage tilbage til hotellet. Der var flere mennesker i dag end der var i går. Restauranten var godt fyldt op af en eller anden grund. Det lød som om der var en lille fest derinde. For sådan nogle halvgamle mennesker i hvert fald (du burde høre den fantastiske musik).

Drengene og jeg tog elevatoren op til vores sal. Vi fandt forholdsvis hurtigt vores værelser og sagde farvel og tak for en hyggelig dag og alt det der. Det gik ret hurtigt, så jeg tænkte ikke så meget over det.

Jeg fandt mit nøglekort frem og åbnede døren til værelset. ”Thea?” spurgte jeg og lukkede døren. ”Jaer?” lød det ude fra badeværelset. ”Hvad laver du?” sagde jeg nysgerrigt og tog min våde jakke af. ”Har lige været i bad. Hvordan var Tivoli?” Døren til badeværelset blev åbnet, og der stod Thea med vådt hår og kun et håndklæde omkring sig.

”Det var hyggeligt men den der regn,” svarede jeg og kørte en hånd igennem mit hår, der idet mindste var tørt på grund af, at jeg havde haft hætte på. ”Hvad med shopping?”

”Ej, der var nogle herre fede butikker,” fortalte hun ivrigt og gik i gang med at vise mig al det tøj hun havde købt. Vi sad og snakkede i en time, før vi blev enige om at gå i seng, så vi var klar til koncerten i morgen.

Problemet var, at jeg ikke kunne falde i søvn. Jeg plejede at falde i søvn rimelig hurtigt, men i dag.. Nope. Not at all. Jeg lå bare og stirrede op i loftet. Det var ret kedeligt. Og jeg begyndte at tænke på svesker. Svesker = ad.

Ok, tag dig sammen Daisy.

Jeg fandt min telefon frem og tjekkede facebook og sådan lidt. Der var en sjov video med Ellen DeGeneres, som jeg så.

Og pludselig vibrerede min telefon.

From: 07921575091
Can you please just stop for once?

What?

Jeg så forvirret og skræmt på min telefon. Det var det nummer, som jeg havde fået beskeder fra før. Men beskederne havde ikke tikket ind siden… siden, det ved jeg ikke. Men det havde efterhånden været et par dage siden.

Jeg tog en dyb indånding og sank en klump.

From: Me

What do you want?!

From: 079215750191

Fuck, sorry Daisy

Hvad fuck foregik der?

From: Me

Who the f is this omfg

Jeg var sådan 99,999999999999999999% sikker på at det her var en spastisk prank, og at jeg var blevet holdt for nar alle de andre par gange, men hvem fanden ville dog gøre sådan noget her imod mig?!?!?!?!?!

From: 079215750191

Louis

HA!

Vent, hvad?

Louis?!

What?!?!

Jeg så med store øjne på min skærm og blinkede et par gange med øjnene.

From: Me

Louis.. Louis, Louis, as in Louis T?

From: 079215750191

Yeah

Hvorfor? Siden hvornår?

From: Me

Since.. when? Why? :(

Jeg addede en trist smiley, fordi det her var lidt trist og ja.. Åh gud det var dumt. Selvfølgelig var det drengene, der havde lavet sjov med mig. Hvordan kunne jeg ikke have regnet det ud? Kæft en odder jeg er.

From: 079215750191

Sorry, the boys’ idea..

Jeg bed min læbe lidt og nikkede for mig selv. Det lød meget rigtigt. Det lød som en idé Niall havde haft.

From: Me

But.. you said you knew something I did a summer?

Jeg skyndte mig at gemme Louis’ nummer og ventede utålmodigt på et svar.

From: Louis

Yeah, something about a rat. Niall said you spoke about it in your sleep

What the actual fuck?

Snakker jeg i søvne? Åh nej, hvorfor nu det? Hvad har jeg mon ellers sagt?

From: Me

.. i had no idea

Jeg følte mig så forlegen, da jeg skrev det. Ej, hvorfor skulle jeg dog snakke i søvne. Jeg håbede virkelig ikke, at jeg havde sagt andre ting. Det kunne ende op med at være meget pinligt.

Jeg scrollede op og læste vores sms’er frem og tilbage. Mit blik landede på den første besked, der åbenbart ikke var til mig.

From: Me

Who were you going to message?

From: Louis

Ah just my ex lol. I haven’t saved her number and it’s pretty identical to yours, that’s why I picked the wrong one, sorry. Hope I didn’t wake you up

Af en eller anden grund kunne jeg ikke lade være med at smile lidt.

From: Me

Oh it’s fine really, I couldn’t sleep anyway

From: Louis

Well great then

Jeg vidste ikke helt om jeg skulle svare på beskeden. Jeg overvejede at sende en smiley. Men ville det være sært? Hmmm. Måske. Måske ikke. Hvad med en sød emoji. Eller en bæ-emoji. Nej, Daisy. Bare nej.

Min telefon vibrerede igen, og jeg så hurtigt og opslugt på skærmen.

From: Louis

What are you doing?

Åh. Han ville vide hvad jeg lavede.

From: Me

Nothing.. staring at my phone. Talking to you :)

From: Louis

Wanna go downstairs to the bar?

Vent, spurgte han lige om vi skulle lave noget sammen. Ej. Ja. Det ville jeg godt.

From: Me

Yes, I’ll be there in 5

Det overraskede mig lidt, hvor ivrig jeg var, men jeg lagde hurtigt tankerne til siden og kom på benene. Jeg tog et par jeans og en t-shirt på og listede derefter ud fra værelset, så Thea ikke vågnede.

Det tog ikke lang tid at komme ned til lobbyen, hvor Louis stod og ventede. På mig. Tror jeg.

”Hey,” sagde jeg, så han vendte sig om. Han stod med sin mobil i hånden, og jeg kunne efter et hurtigt blik konstatere, at han var inde på vores sms-samtale.

”Hey,” smilede han og lagde telefonen ned i lommen. Han rømmede sig lidt og kørte en hånd igennem håret. ”Der er vist lidt fest derinde eller sådan noget. Jeg så, at der kom et band og spillede live, men det er vist for lidt ældre mennesker,” fortalte han. Jeg nikkede lidt. Det var det jeg sagde tidligere!

Vi bevægede os hen mod restauranten. En tjener åbnede døren for os med et venlig smil, og et syn af lidt ældre mennesker der sad ved bordene med deres venner, bekender eller hvad det nu var, gik os i møde. Der var en lille scene i hjørnet af lokalet, hvor to mænd sad og spillede musik. Det så meget hyggeligt ud.

”Der er et ledigt bord der,” sagde Louis hurtigt og guidede os ned til det. Det var i den anden ende af lokalet, så musikken kunne ikke høres lige så højt der. Dejligt alligevel. Så kunne vi snakke uden at skulle råbe og sådan.

Vi satte os ned, og en tjener kom hen spurgte om vi ville have noget at drikke. Jeg tøvede lidt, men bestilte så et glas vin. Men det var egentlig kun fordi han – tjeneren – tilbød det så venligt. Og jeg var ekstremt dårlig til at sige nej. Og han så måske bare en lille bitte smule godt ud….

”Jeg vidste ikke, at du drak rødvin,” lød det fra Louis, da tjeneren var gået. Jeg så på ham og lignede nok lidt en spasser. ”Erh, det gør jeg normalt heller ikke..” svarede jeg, og han grinede. En dejlig latter.

Vi sad og snakkede om en masse mærkelige ting. Ligesom alle de andre gange, hvor vi har siddet alene og snakket. Det var bare som om, at vi kunne snakke med hinanden om alt (sådan semi-alt altså), og det var bare virkelig rart. Og det bedste var, at det virkede som om at han slet ikke dømte mig. Han sad bare og lyttede til hvad jeg sagde, ja, han så næsten opslugt ud. Og så smilede han og grinede af det jeg sagde.

Jeg sad og nippede til min rødvin (som jeg for resten ikke rigtig brød mig om, men det skulle jo ned). Louis var gået op til baren for at bestille nogle sodavand. Jeg følte mig lidt varm i kinderne og mere tilpas. Altså man siger jo at alkohol gør en mere rolig og afslappet, og det havde den her vin altså gjort. Det var måske et lidt stort glas jeg havde fået sagt ja til. Men screw that. Jeg havde det fint, og jeg var ikke fuld. Jeg havde det rart og godt.

Mit blik fangede Louis, der kom gående med to glas i hænderne. Han satte dem på bordet og smilede til mig, imens han satte sig ned. Jeg smilede hurtigt igen og kørte en hånd igennem mit hår. ”Hvor meget skylder jeg dig?” spurgte jeg og løftede øjenbrynene. Han rystede hurtigt på hovedet. ”Intet, det er på min regning.”

Jeg ville gerne protestere, men så alligevel ikke, fordi at mange drenge hadede det. ”Tak, så giver jeg en anden gang.”

Uha, det var et smart træk, Daisy.

Han smilede stort og tog en tår af sin cola. Vi sad lidt i stilhed og kiggede bare på hinanden, indtil en ældre herre pludselig kom dumpende. Han havde en kurv på armen, som var fyldt med røde roser.

”En rose for din smukke dame?” spurgte han med et stort smil, så hele hans ansigt rynkede. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, og så gik det op for mig hvad han havde sagt.

Aha, smukke dame.

Mig.

Louis’ smukke dame.

Nej.

Haha.

Jeg pressede læberne sammen til en smal streg, men på en eller anden måde ville de ikke forblive sådan, og til sidst tog et smil over. Jeg kiggede på Louis, der skævede til mig med et smil. Vores blik mødtes, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg.. rødmede. What the fak, Daisy?

”Jo, hvorfor ikke?” svarede Louis og fandt sin pung frem. Jeg skulle til at sige, at han ikke skulle betale for sådan noget, fordi bare nej, men jeg følte at det ville være lidt ondt, nu da manden nok gerne ville tjene lidt penge, og Louis allerede havde sagt ja.

Jeg betragtede Louis betale for den røde rose og få den stukket i hånden, inden manden forduftede videre til næste bord. ”Her,” sagde han og smilede stort, imens han rakte mig rosen. Jeg bed mig lidt i læben og tog langsomt imod den.

”En flot rose til en flot pige.”

Oh. Virkelig? Han synes jeg var flot?

”Ej..” Og nu rødmede jeg igen. Gud, det her lignede slet ikke mig. Han fik mig til at rødme og blive forlegen, og jeg sad bare der og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

”Tusinde tak,” sagde jeg så og så ham i øjnene. De grå, varme øjne. Fuck, urgh, stop. De fik mig ikke til at tænke klart. Louis sad bare og smilede, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han kunne se mine røde kinder. Hvis jeg var heldig troede han måske, at det var vinen.

Ej, så dum var han sgu nok ikke.

”Sååå,” begyndte han langsomt og slikkede sine læber efter at have taget en tår cola. Jeg smilede tøvende og pillede ved mine fingre for at se lidt beskæftiget ud. Ikke at det var akavet. Okay, måske lidt. Jeg var lidt forlegen over at få en rose, og der var garanteret ikke engang nogen grund til det. Han havde nok givet enhver pige her en rose. Jeg var bare heldig at sidde her. Og han gjorde det nok bare af høflighed. Ja. Præcis.

”Klokken er meget efterhånden, er den ikke?” spurgte jeg. Det fortrød jeg så inderligt at jeg gjorde, for det lød som om at jeg gerne ville væk fra ham, selvom det egentlig var det stik modsatte jeg ville.

”Øh,” Louis så forvirret på sin telefon og op på mig igen, ”3,” fortalte han med et skuldertræk. ”Måske skulle vi gå op?” fortsatte han.

Nej.

Sig nej Daisy.

”Tjaaa,” mumlede jeg. Ugh. Why? Jeg ville jo gerne sidde her og snakke videre med ham.

Vi udvekslede blikke og nikkede bare frem og tilbage. Det var en smule mærkeligt. I hvert fald endte det med, at vi begge rejste os op og fandt vores vej ud fra restauranten. Jeg havde min rose i min hånd og så betaget på den. Den var faktisk ret flot.

”Elevatoren eller trapperne?” spurgte Louis og rev mig ud af mine tanker, da vi stod i lobbyen foran elevatoren. ”Jeg tvivler på, at elevatoren stopper igen,” konstaterede jeg. Han nikkede. Og jeg nikkede. Og han nikkede lidt mere. Og det var virkelig mærkeligt det her.

”Så trapperne?”

”Ja.”

Vi gik hen til trapperne, som jeg i øvrigt burde begynde at tælle, og fandt vejen op til vores etage. Ingen af os sagde rigtig noget. Det var bare rart at gå sammen. Det synes jeg i hvert fald. Jeg vidste ikke med Louis. Jeg kunne ligesom ikke læse tanker altså. Ikke at jeg havde lyst til det, for så ville jeg garanteret få mange ting at vide, som jeg egentlig ikke havde lyst til at vide.

”Så,” sagde jeg langsomt, da vi nåede døren til mit og Theas værelse. Vi stoppede op, og jeg så på ham med et lidt nervøst blik, og jeg vidste ikke hvorfor. Det her lignede virkelig ikke mig. Hvad foregik der?

”Det var hyggeligt,” begyndte Louis og sendte mig et svagt smil. Jeg nikkede ivrigt. ”Meget.” Jeg smilede stort, og han gengældte det heldigvis. ”Så må du sove godt,” fastslog han og kløede sig lidt på armen. Jeg slikkede mine læber diskret og bed lidt i min underlæbe. ”I lige måde,” svarede jeg langsomt.

Vores øjne mødtes, og igen stod vi bare og så på hinanden. Han var virkelig flot, nu da jeg tænkte over det. Eller, det havde jeg sådan set altid vidst at han var. Men da jeg stod og så på ham lige nu og her var det som om, at han var… virkelig flot.

En varm følelse skyllede ind over min krop, imens en blanding af nervøsitet også sneg sig ind på mig. Og hvorfor? Ja, hvorfor? Fordi Louis øjne gled ned på mine læber, og han langsomt lænede sig frem mod mig, og det gav mig en mærkelig, men dejlig følelse i maven. Derfor lænede jeg mig også frem mod ham, så vi mødtes på halvvejen. Vores læber var et par centimeter fra hinanden, og jeg kunne mærke hans ånde mod min mund. Jeg kunne svagt ane hans blik på mig, og det var tydeligt at se at han var lidt usikker på situationen – ligesom mig – men at han på samme tid også gerne ville kysse mig.

Åh gud, Louis ville kysse mig.

”Må jeg godt kysse dig?” spurgte han pludselig med en meget lav stemme, der næsten gav mig kuldegysninger. Jeg kunne ikke lade være med at finde det sexet og give mig endnu mere lyst til bare at presse mine læber mod hans.

Og det var sådan set det, jeg gjorde.

Vores læber ramte hinanden, og det var som om en længsel indeni mig blev opfyldt. Hans bløde læber føltes godt imod mine, og hans forsigtighed gav mig bare lyst til mere af ham.

Dog blev det ikke til mere, da han lidt efter trak sig væk fra mig. Han tog en dyb indånding og så igen usikker ud. Det gjorde jeg skam også nok. Og nu vidste jeg ikke, hvad jeg skulle sige.

”Louis?”

Harrys stemme lød pludselig fra den anden ende af gangen. Vi så begge derhen, og den brunhåret fyr stod i døren til deres værelse og så spørgende på Louis.

”Kommer,” sagde han og kiggede til mig med et undskyldende blik. ”Godnat, Daisy,” fortsatte han og gav mig et lille smil. Jeg gengældte det, selvom jeg på en måde var lidt skuffet. Jeg ville gerne have at han blev her lidt endnu.

”Godnat, Louis. Og Harry.” Jeg halvråbte det sidste lidt og så hen på Harry, der stadigvæk stod i døren til værelset og betragtede os. ”Natnat,” sagde han bare kort og så lidt fjernt på mig. Jeg rynkede brynene og så så på Louis. ”Ja, vi ses,” mumlede jeg så og rømmede mig, før jeg fandt mit nøglekort frem. Louis nikkede og gik derefter sin vej hen til sit eget værelse.

Jeg fik låst døren op ihærdigt, men stille så jeg ikke vækkede Thea. Jeg smed mine sko og mit tøj og smed mig direkte i min seng.

Forvirringen steg med det samme i mig, dog stadigvæk med en varm og spændt følelse. Men jeg var godt nok i tvivl om, hvad fuck der lige var sket. Jeg havde kysset Louis. Og jeg kunne lide det. Og jeg kunne måske godt lide ham lidt?

Eller kunne jeg? Ja? Nej? Åh gud, jeg anede det ikke!

Jeg lå og stirrede endeløst op i det mørke loft, men jeg kunne simpelthen ikke få dét kys ud af hovedet. Eller hans bløde læber. Eller den måde han havde spurgt, om han måtte kysse mig på. Det hele virkede så.. urealistisk. Og sært. Men på samme tid virkede det dejligt. Rigtig dejligt.

Og der lå jeg så bare. I min seng, klokken halv fire om natten med det største smil klistret på læberne og med Louis i mine tanker.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...