Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1160Likes
1325Kommentarer
186719Visninger
AA

12. Burning, Blaming and Bittersweet Boys - Part 2

 


”You know it's a perfect day.”

Jeg smilede for mig selv, da jeg havde afsluttet vores næstsidste sang, hvilket betød, at der nu kun var en enkelt tilbage. Den enkelte, som jeg havde glædet mig mest til hele aftenen.

Fordi, det var mig, der skulle præsentere sangen, tog jeg en af mine in-ears ud af øret, så jeg kunne høre publikum bedre. Skrigene blev virkelig tydelige og fik mig uden tvivl til at smile meget større end før. Det var helt vildt det her.

”You know,” begyndte jeg og tog en dyb indånding, fordi jeg var rimelig forpustet. Udover det var jeg dejlig svedig. Lækkert.

”Der er jo en bestemt grund til, at I er kommet i dag,” sagde jeg fortsat, og det fik publikum til at skrige højere og højere, så et grin forlod mine læber. Jeg kunne høre, at der blev skreget One Direction, og det fik mig til at nikke lidt for mig selv.

”Selvfølgelig er det for at se One Direction,” smilede jeg, og som om det var muligt blev skrigene i hallen meget højere, og i et kort øjeblik følte jeg, at jeg blev blæst omkuld.

”Men inden drengene kommer på scenen, vil vi gerne bede jer om 'en ting'. Vi skal tage rigtig godt imod dem, og derfor vil vi have jer til at synge med på denne her sang, som jeg ved, at I kender. Så er I klar?”

Endnu en gang lød der en masse skrig, og de blev uden tvivl højere, da melodien til One Thing begyndte. Jeg lod min in-ears blive ude, da jeg gerne ville høre, hvordan det hele kom til at foregå. Desuden kunne jeg sangen, og jeg kunne sagtens høre melodien i mit andet øre, så det var ikke noget problem.

”I've tried playin' it cool. But when I'm looking at you, I can't ever be brave 'cause you make my heart race,” sang Monica, hvorefter Naomi trådte frem. ”Shot me out of the sky, you're my kryptonite. You keep making me weak, yeah, frozen and can't breathe

”Something's gotta give now. 'Cause I'm dying just to make you see, that I need you here with me now. 'Cause you've got that one thing,” sang jeg, og jeg kunne virkelig ikke lade være med at smile. Det var som om alle frustrationer og dårlige minder gled ud af min krop og fik mig til at fokusere på dette her magiske øjeblik.

”So get out, get out, get out of my head and fall into my arms instead. I don't, I don't, don't know what it is but I need that one thing yeah, you've got that one thing.”

Thea fortsatte med Nialls del, hvorefter Jess tog Louis'. Det lød overraskende godt, og fordi hele publikummet var med på at synge, blev det uden tvivl meget bedre. Alt i alt var det egentlig bare en succes, og det var nok det, der gjorde mig mest glad.

”Yeah, you've got that one thing!” afsluttede vi af, og publikum skreg og jublede som aldrig før. Monica sagde noget som tak, jeg hørte ikke rigtig efter, da jeg havde travlt med at vinke til folk og smile som en gal.

Så blev det desværre tid til at forlade scenen. Jeg halvløb ud til backstage, da jeg var virkelig tørstig, og min hals føltes virkelig tør og saltet. Dog fik jeg øje på en Niall, der tog godt imod mig, inden jeg nåede så langt.

”Daisy!” råbte han og åbnede armene, og fordi jeg ikke kunne lade være, satte jeg farten op og sprang nærmest ind i hans arme, så han greb mig og svang mig rundt i luften som en rigtig prinsesse.

”Det var virkelig godt!” roste han. Jeg smilede større og blev sat tilbage på jorden, imens jeg hoppede lidt. ”Tusind tak, det var virkelig sjovt. Oh god, alle de folk. Og oh my god, det var.. så vildt!” Jeg talte i tåge, og han grinede af mig.

”Hvor er du sød,” smilede han og kørte sin hånd rundt i mit hår, så det blev rodet. Jeg prikkede irriterende til ham, hvilket fik ham til at stoppe. ”Skal I ikke ind nu?” spurgte jeg, og han nikkede lidt. ”Om fem minutter. Men vi er klar, så vi venter egentlig bare på at komme op til scenen,” fortalte han med et svagt smil. Jeg nikkede hurtigt og så mig kort over skulderen, hvor pigerne stod og snakkede lidt. Dog kiggede Thea hen mod mig med et ulæseligt blik i øjnene, hvilket fik mig til at væk igen.

”Jeg glæder mig til at se jer,” fastslog jeg til Niall, der kiggede fra mig til Thea. Han endte med at se spørgende hen på mig igen. ”Er I okay?” spurgte han lidt lavmælt. Jeg rynkede panden dumt. ”Hvad skulle der være galt?” sagde jeg dumt. Han gloede olmt på mig, og jeg sukkede bare. ”Senere,” mumlede jeg muntert, og han smånikkede forstående.

”Daisy,” hørte jeg en fugl synge og fik øje på Liam, der kom gående bag ved Niall. ”Liam,” smilede jeg, og han gengældte hurtigt mit smil. ”Det var virkelig godt,” fastslog han og gav mig et kram. ”Jeg sveder, men det har du forhåbentlig intet imod,” lo jeg. Han grinede og trak mig bare tættere ind til sig. ”Det går nok,” sagde han kort. ”Godt. Og tusind tak,” svarede jeg og trak mig kort efter væk.

”Du rulede den scene,” indskød Niall, og jeg smilede bare. ”Og det gør I også lige om lidt,” meddelte jeg og kørte en hånd igennem mit hår. ”Oh yeah,” lød det fra Niall.

”For resten, så har din telefon ringet uafbrudt, siden I trådte ind på scenen,” sagde Liam og trak en velkendt telefon op fra hans lomme. ”Hvor fandt du den?” spurgte jeg en smule forvirret og tog imod den. ”Harry fandt den. Du havde glemt den inde i sofaen,” svarede han, og jeg nikkede lidt. ”Jamen.. tak,” sagde jeg dumt. Han grinede en smule og nikkede. ”Nå, Nialler,” mumlede han og så hen på Niall, der nikkede. ”We better get going,” fastslog han og smilede stort.

”Så held og lykke drenge. You can do this.” Jeg smilede til dem begge, og hurtigt overfaldt de mig begge med et gruppekram.

”Niall og Liam,” blev der pludselig råbt, og hurtigt havde de to drenge trukket sig tilbage. Jeg grinede af dem, og de smilede bare. ”Held og lykke,” halvråbte jeg efter dem og de råbte et eller andet tilbage, hvorefter de vendte snuden om og gik hen til de andre drenge.

Jeg fik afleveret mit scenegrej og var på vej ud mod stylist-rummet, hvis ikke det var fordi, at jeg kom til at tænke på, hvad Liam havde sagt. Jeg fandt derfor min telefon frem og kiggede på skærmen, der viste, at min mor havde ringet otte gange. Desperate kvindemenneske.

Jeg gik ud på en gang, hvor der ikke var nogle mennesker og fik hende ringet op. Der gik et par sekunder, før den blev taget. ”Hej, skat,” lød det fra min mor. ”Hej, mutti-mut-mut,” sagde jeg med et lille smil, fordi jeg havde savnet at høre hendes stemme.

”Hvordan går det?” spurgte hun interesseret. ”Fint. Har lige været inde på scenen,” fortalte jeg og bed mig lidt i læben. ”Ja, det sagde Chad,” fortalte hun, og jeg lavede store øjne. ”Er Chad kommet hjem?” udbrød jeg forhåbningsfuld, fordi min bror aldrig var hjemme. Han havde sin egen lejlighed og arbejde virkelig ofte, så derfor havde han ikke rigtig tid til at snakke i telefon med mig, når jeg havde tid. Det var lidt surt nogle gange, eftersom jeg savnede ham. Han var trods alt min elsket storebror.

”Han tog af sted for en time siden på grund af et møde eller sådan noget,” sukkede mor. ”Men han sagde, at han ville ringe i aften,” fortsatte hun, inden jeg fik lyst til at sukke. ”Virkelig?” spurgte jeg overrasket. ”Ja.” Jeg kunne høre hendes smil igennem røret, og det fik mig til at smile stort.

Dog sukkede hun lidt efter, og det fik mig til at rynke panden lidt. ”Daisy, er der nogen chance for, at du kan komme hjem engang, før I tager til udlandet?” spurgte hun, og først der gik det op for mig, at hun var ved at græde.

Jeg bed mig i læben og sank en lille klump. ”Det ved jeg ikke, mor. Jeg har ikke snakket med nogle om det, men Niall tager hjem, inden vi skal ud i Europa, så det burde være muligt,” fortalte jeg og kunne mærke, hvor rørt jeg egentlig blev af at snakke om det. Det gik først op for mig, hvor meget jeg egentlig savnede hende, far og Chad nu. Til tider også lille Lily, der kunne være så irriterende.

”Vi håber det virkelig alle sammen. Selv din farmor snakker om dig, og hun ser dig aldrig i forvejen. Og Lily har snart fødselsdag, og jeg ved, at hun vil blive så glad for at se dig. Bare kort.” Jeg bed mig i læben og nikkede lidt for mig selv.

”Og jeg savner dig også rigtig meget,” sagde hun fortsat, og denne gang var jeg ikke i tvivl om, at hun græd. ”Mor, lad være med at græde. Du får mig til at græde,” mumlede jeg og fik et snøft retur. ”Undskyld, skat,” sagde hun, og fordi hun lød så sårbar, kunne jeg mærke, hvordan min mave trak sig sammen og gjorde mig helt trist.

”Jeg skal nok se, hvad jeg kan gøre for at komme hjem, inden vi forlader England,” muntrede jeg hende op, selvom jeg nok ikke lød helt så overbevisende. Min stemme var ikke helt så stærk, som jeg ville ønske den var.

”Okay. Ellers kommer vi og ser en koncert, hvis det er muligt,” fastslog hun med et lille grin. Jeg smilede svagt for mig selv og lænede mig op ad den grå væg, imens et bedrøvet udtryk gled hen over mit ansigt.

”Det er I mere end velkommende til,” insisterede jeg og kørte en tot hår om bag mit øre. ”Jeg vil høre din far,” sagde hun fast besluttet, hvilket gjorde mig lidt gladere. ”Okay. Men mor, må jeg ikke ringe i aften? Jeg vil gerne ud og skifte tøj og sådan..” Hun grinede kort af mig. ”Jo, selvfølgelig,” svarede hun hurtigt. ”Tak. Så ses vi. Elsker dig,” fastslog jeg og fugtede mine læber en smule. ”I lige måde.”

Jeg fik lagt på og tog en dyb indånding. Grunden til, at jeg egentlig gerne ville af med min mor så hurtigt, var, at jeg ikke kunne tage, når hun græd. Det gjorde mig virkelig ked af det, især fordi det var på grund af mig. Som sagt var jeg lidt af en mors pige, og jeg kunne altså ikke klare, når hun var ked af det. Jeg så hende allerhelst smile og være lykkelig. Og det var også grunden til, at jeg besluttede mig for, at jeg ville sende hende og far en stor buket blomster, en masse chokolade og champagne, eftersom jeg vidste, at de snart havde været gift i 11 år. Det ville de i hvert fald blive glade for.

Jeg lukkede øjnene kort, før jeg tog mig sammen til at finde min vej tilbage til backstage. Allerede herfra kunne der høres skrig, og det var selvfølgelig på grund af drengene. Jeg smilede lidt, selvom jeg egentlig ikke følte for det.

Dog følte jeg heller ikke for at gå tilbage til pigerne, der ville komme med massere af sladder og bagtale drengene, så derfor fandt jeg uden besvær Paul, som hjalp mig med et finde en plads ude blandt publikum, som egentlig var beregnet til May Flower. Jeg var bare den eneste, der faktisk brød mig om drengene, så derfor fik jeg de fem pladser for mig selv, som var på første række. Derfor tillod jeg mig også at tage et billed af drengene og poste på Twitter.

Jeg fulgte godt med i koncerten og valgte at synge lidt med. I hvert fald så jeg ikke blev afsløret. Drengene kunne ikke vide, at jeg var hemmelig Directioner, for det ville gå videre til pigerne, og så ville der blive udløst en tikkende bombe, og vi ville alle dø til sidst.

Det var den korte historie.

Men jeg fik hurtigt lukket næbet, da jeg opdagede, at en person fik øje på mig. ”I use to think that I was better alone. Why did ever wanted let you go? Under the moonlight we just stared at the sea. The words you whisper I would always believe.”

Jeg blev helt forkert, da han udelukkende så på mig, imens han sang det. Faktisk så jeg mig kort tilbage for at sikre mig, at det var mig, han kiggede på, og da jeg så tilbage, havde han et smil på læberne, som om det morede ham.

Jeg rømmede mig lidt og gengældte modigt Louis' smil, og kort efter sprang han rundt på scenen sammen med drengene igen. De så ud til at have det så sjovt, og det var det, jeg godt kunne lide ved dem. De fem drenge stod ved hinandens sider uanset hvad. Selvfølgelig kunne de da godt blive småirriteret på hinanden, men de accepterede også hinanden.

Det var sådan, jeg gerne ville have det med May Flower. Men det var ikke sådan, det var. Som regel skulle Monica lege mor på en dårlig måde, og jeg følte ofte, at pigerne havde noget dårligt at sige uanset hvad. Jeg havde aldrig lagt rigtig mærke til det, før jeg begyndte at være sammen med drengene, men måske var det fordi, at pigerne var begyndt at udstøde mig lidt, at jeg havde opdaget det.

 

 

Det var blevet sent, da vi kom tilbage til hotellet. Senere, end jeg havde regnet med, at det ville blive. Dog var det fordi, jeg havde besluttet mig for at tilbringe aftenen sammen med drengene, der ville ud og drikke en øl eller to, inden vi skulle tilbage til hotellet. Bare for at få slappet lidt af og lave noget andet end at sidde på et hotel.

Det havde været rigtig hyggeligt. Fordi vi var gået på en pub, hvor der ikke rigtig var nogle mennesker, havde vi kunne været der i fred og ro. Vi havde bare siddet og snakket, taget et par spil billard og hygget os.

Det var rart at kunne slippe lidt væk fra det hele. Jeg vidste, pigerne ventede på at snakke med mig, især Thea, og jeg kunne lade være med at tænke på min mor, der lige nu gjorde mig bedrøvet.

Jeg hadede virkelig de perioder, hvor jeg savnede hende så meget. Det var sjældent, jeg havde dem, men når jeg havde dem, var de slemme, og jeg kunne græde over ingenting, når noget mindede mig om hende, eller bare min familie idet hele taget.

Men nu havde jeg fået slappet af. Jeg havde fået fire øl, og jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde drukket i lidt tid. Ikke fordi, jeg var fuld, men jeg kunne godt mærke, at jeg havde fået noget indenbords. En behagelig, rolig fornemmelse.

Klokken var først halv et, da vi forlod pubben og tog tilbage til hotellet. Jeg var virkelig træt ovenpå de sidste dage og var derfor ved at falde i søvn undervejs i taxaen. Dog holdt jeg mig vågen, og endelig var vi dukket op ved hotellet, så vi kunne komme ud og op i seng.

Uheldigvis stod der stadigvæk fans og ventede på os, og jeg fik helt hovedpine ved tanken om, at vi skulle ud og igennem den store mængde. Til gengæld blev jeg også glad, da jeg bemærkede, at vi kørte ind i baggården, hvilket betød, at vi ikke skulle ud og igennem den store mængde.

”Daisy,” sagde Niall og skubbede blidt til mig. ”Nej,” mumlede jeg og tyssede på ham, fordi jeg lå godt – jeg lå op ad ham. ”Men vi skal ud. Op og i seng,” begyndte han, og jeg sukkede. ”Vil du ikke bære mig?” spurgte jeg for sjov, og han grinede kort.

”Du kan sidde på min ryg. Kommer du så?” Jeg spærrede øjnene op og satte mig lidt for hurtigt op, hvilket forudsagde en omgang svimmelhed, men jeg nikkede bare. Han sendte mig et varmt smil, hvorefter han lukkede døren op og steg ud af bilen. Jeg sukkede og blev siddende i et par sekunder, før jeg tog mig sammen til at klikke min sele op og stige ud af bilen.

”Nialllll,” brokkede jeg mig og havde allermest bare lyst til at sætte mig tilbage i bilen. ”Her, Daisy,” hørte jeg ham halvråbe over fra den anden side af bilen. ”Kom her,” mumlede jeg døsigt og begyndte langsomt at slentre hen til ham.

”Jeg er her,” kvidrede han og mødte mig på halvvejen, hvor han nu også stod sammen med Liam, Zayn, Louis og Harry. Hvor de var kommet fra, kunne jeg ikke lige sætte en finger på, men de var her. Weird.

”Er du klar?” spurgte Niall og så på mig med løftet øjenbryn. ”Hvis du er,” konstaterede jeg, og han smilede bare, hvorefter han vendte rundt. Jeg skævede kort til drengene, der stod og var i gang med at snakke, men kort kiggede på os.

”Okay,” mumlede Niall. Jeg placerede mine hænder om hans hals og stillede mig op ad ham, og da han talte ned og ramte 'nu', hoppede jeg op på hans ryg. Han holdte om mine ben, så jeg ikke faldt ned og vendte sig om mod drengene.

”Skal vi gå op?” spurgte han, og de nikkede langsomt, imens de gluggede mig lidt. Jeg lignede nok en idiot, eftersom jeg havde gemt mit hoved i hullet mellem Nialls skulder og hoved. Men jeg var træt. Fair snak.
Jeg ville have lukket øjnene, da vi gik ind på hotellet, men eftersom jeg følte en kildende fornemmelse i maven, kunne jeg ikke. Faktisk gjorde det mig bare mere vågen.

”Hvad er klokken?” sagde jeg ud i det blå, da vi var endt i elevatoren og så rundt på drengene. ”Snart to,” fortalte Liam og lagde sin telefon ned i sin lomme. Jeg nikkede og smilede svag som tak. Det resulterede dog bare i, at jeg fik en tot hår i munden. ”Ad,” spyttede jeg, netop for at få Nialls hår ud af min mund.

”Hvad laver du?” lød det undrende fra ham, imens jeg hørte drengene småfnise lidt. ”Dit hår smager ikke godt,” kritiserede jeg mut. Han lo kort. ”Det er såmænd heller ikke meningen, søde Daisy..” Jeg himlede med øjnene for mig selv og gabte lidt.

”Så er vi her,” mumlede Harry, da vi var endt på rette etage. Niall gik først ud og prustede som en hest i fuld galop, da han gik. Jeg følte mig rimelig tung.

Louis blev som altid sat af på gangen først. Vi vinkede farvel til ham og gik så videre mod mit og Theas værelse. Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg ville have, at hun skulle være vågen eller sove. Hvis hun sov, ville hun nok blive ekstremt vred, hvis jeg vækkede hende. Og hvis hun var vågen, ville hun højest sandsynlig begynde at diskutere med mig.

Dilemma.

”Så, Daisy-Dais,” sagde Niall og stoppede op foran min dør. Jeg sukkede og tog en dyb indånding, før jeg hoppede ned fra hans ryg og landede ustabilt på fødderne. ”I må sove godt,” konstaterede jeg og så rundt på drengene. Kun Niall og Liam smilede, hvorimod Zayn og Harry bare stod og kiggede lidt væk fra mig, som om de ikke havde hørt det. Typisk.

”Lige måde. Bliv frisk til i morgen, okay?” svarede Niall og trak mig ind til et kram. ”Jeg vil prøve,” nikkede jeg og indåndede duften af hans cologne. Derefter krammede Liam mig, og som altid undgik Zayn og Harry mig. Det var lidt sjovt, hvis man lagde mærke til det.

”Godt, godt,” mumlede jeg for mig selv og fandt mit nøglekort frem, hvorefter jeg vinkede til drengene, der begyndte at gå væk.

Jeg formåede at åbne døren musestille, men kunne ligeså godt droppe det, eftersom lyset var tændt, og jeg kunne høre Theas stemme fra soveværelset. Jeg havde lyst til at sukke, men lod være. Jeg ville bare gå ind til hende og lade som om, håbe på, at alt fra tidligere ville være glemt.

”Daisy?” blev der råbt, der jeg gav lyd fra mig. ”Det er mig!” sagde jeg højt og prøvede at lyde lidt glad, hvorefter jeg tog mine sko og min jakke af. Jeg fik ikke noget svar, ikke engang noget grin, og det gjorde mig måske lidt bekymret. But play it cool.

Jeg satte min lille taske på gulvet og vandrede ind i soveværelset, hvor Thea sad i hendes seng med en bog i hånden. Hun havde Twilight-flip her for tiden.

”Hvad er det for en tid at komme hjem på?” spurgte hun og gik direkte til sagen. Jeg småbed mig lidt i læben og trak på skuldrende. ”Det er ikke fordi, at vi skal så tidligt op,” svarede jeg kort. Hun kiggede på mig med et blik, der gav mig følelsen af, at jeg var dum.

”Det er ikke kun i dag, jeg mener,” begyndte hun pludselig, ”i går. Forgårs. Hvad laver du om aftenen?” Jeg sukkede, ”det ved du godt, så lad være med at køre i det,” mumlede jeg afvisende og tog min cardigan af.

”Okay, så lad mig spørge dig; hvad laver du generelt?” Jeg vendte mig om og så uforstående på hende. ”Hvad snakker du om?” spurgte jeg forvirret og kunne ikke undgå at lægge mærke til irritationen i hendes øjne. ”Hvad laver du. Hvad laver du med de.. modbydelige mennesker?” sagde hun ophidset, og jeg rullede bare med øjnene. ”Hold nu op,” svarede jeg simpelt.

”Nej, jeg vil ej,” fortsatte hun, ”og hvad fanden skete der egentlig i dag? Du gik amok over, at vi skulle synge en lortesang,” vrissede hun. ”For det første, One Thing er ikke en lortesang. For det andet, så blev jeg sur over, at I ikke kunne tage jer sammen og-” ”Daisy, det var for sjov,” afbrød hun sukkende.

”Thea, jeg er ikke dum. Det kan godt være, at det var for sjov, men du kan sgu ikke bilde mig ind, at I ikke gjorde det for at provokere drengene,” vrængede jeg og så irriteret på hende.

”Og hvad så?” udbrød hun ophidset. ”Du plejer ikke at have noget imod, at vi provokerer dem, og pludselig er du blevet deres lille ven og behandler os andre, som om vi er the bad guys.” ”Måske fordi I er det?” foreslog jeg og slog ud med armene.

Det var egentlig ikke fordi, jeg mente, at piger var 'the bad guys'. De gav bare ikke drengene en chance. Og når de ikke gjorde det, så ville det her eventyr aldrig ende lykkeligt, og der ville ikke være noget guld for enden af regnbuen.

Thea så vredt på mig og rystede lidt på hovedet. ”Du er så nem, Daisy,” begyndte hun. ”Det er godt, du,” mumlede jeg ironisk og vendte mig om. ”Tænk, at du gider at bruge tid på et par fyre, der har gjort dit liv til et mareridt-” Jeg vendte mig ihærdigt om og så surt på hende, ”Niall og Liam, Thea! Niall og Liam. De har ikke gjort en skid andet end at være flinke, og derfor er jeg sammen med dem. Fat det!” Jeg gengældte hendes vrede blik, hvilket uden tvivl blev værre, da hun fnøs.

”Jamen det var da rart, at du har fået nogle nye venner, for det får du da helt sikkert brug for,” sagde hun med en stemme, der gav mig en dårlig fornemmelse i maven. ”De andre er ikke helt så glade for dig, så du har da noget at forklare dem i morgen,” fortsatte hun ondskabsfuldt.

Jeg gloede olmt på hende, og hendes øjne borede sig bare ind i mine. Så passerede en tanke, der fik mig til at smile ironisk for mig selv. ”Ved du hvad? Du kan ikke udstå tanken om, at jeg har fået noget, som du ikke har. Du er så pisse sur over, at jeg ikke behøver at føre mig frem for at få nogle nye venskaber. Men ser du, ikke alle behøver store bryster for at få noget.”

Hun så rasende på mig, og jeg lagde faktisk mærke til, at hun knyttede næverne. Rimelig skræmmende.

”Som om jeg er misundelig på, at du er blevet venner med One Direction, Daisy. Jeg fatter dig bare ikke. De har gjort så meget lort imod os-” ”Og vi har ikke være bedre,” afbrød jeg. ”Og jeg er lige glad med, om du fatter mig eller ej. Niall og Liam er en del af mit liv, og hvis du ikke kan tage det... så lad vær.”

Flot slutreplik, Daisy.

Thea rystede lidt på hovedet. ”Det næste du kommer og siger er, at du har knaldet med Harry Styles,” sagde hun iskoldt og vendte sig om for at lukke diskussionen. Jeg bed tænderne sammen i vrede og stirrede lidt på hende. Pludselig følte jeg mig slet ikke træt mere. Til gengæld ville jeg dog også bare gerne i seng. Problemet var, at jeg ikke ville sove her.

Det var også grunden til, at jeg greb min taske og forlod værelset.

Jeg gik og krummede tæer og bed mig i læben hele vejen hen til Niall. Han var den eneste, jeg vidste hvor boede. Udover Louis selvfølgelig, men ham havde jeg for guds skyld ikke lyst til at gå hen til. Ikke fordi jeg havde den allerbedste følelse ved at gå hen til Niall. Som om han gad at have mig på slæb.

Jeg kom til hans værelse og tøvede lidt, før jeg bankede på døren. Der var rimelig stille, så jeg overvejede lidt tanken om, at han lå og sov. Dog forsvandt den hurtigt, da jeg hørte fodtrin, og kort efter gik døren op. En forvirret Niall stod foran mig og gemte sin halvnøgne krop bag døren.

”Daisy?” sagde han lettere forvirret. ”Hej, Niall,” begyndte jeg dumt. Han sendte mig et svagt, men undrende smil. ”Hvad laver du her?” spurgte han og så rundt. Jeg sukkede lidt, ”jeg kom hjem, og så skændtes jeg med Thea, hun var totalt led og unfair, og så gad jeg ikke at være der og så-” ”Hvad er det, du vil spørge om?” afbrød Niall med et grinagtigt smil. Jeg så bedende på ham. ”Må jeg godt sove her?” Jeg bed mig lidt i læben, men droppede det, da han straks nikkede. ”Det kunne du bare have spurgt om til at starte med,” lo han og åbnede døren, så jeg kunne komme ind. ”Sorry,” mumlede jeg bare og trådte ind.

Værelset var ikke så stort, eftersom det kun var ham, der boede her. Men her var plads nok. Jeg sov på sofaen, imens Niall havde dobbeltsengen. Og sådan ville det forblive. Jeg vidste, at han havde en kæreste, og hun ville nok ikke bryde sig om, at han lå og sov med en anden pige.

Han gjorde sofaen bekvem for mig ved at finde en god pude og et godt, tykt tæppe til mig. Mere kunne jeg da heller ikke forlange. Det var virkelig rart, at Niall behandlede mig så godt.

”Så,” samtykkede han, da han havde foldet tæppet ud for mig. ”Du er den bedste,” fastslog jeg, og han sendte mig et stort smil. ”Det var da det mindste, jeg kunne gøre. Men sov nu. Du var træt for lidt siden, og nu er jeg træt. Så godnat.”

Jeg grinede kort og smilede for mig selv, inden jeg sprang ned på sofaen. ”Natte-nat. Sov godt.” ”Lige måde,” smilede han, før han vendte hen til sin egen seng. Jeg tog diskret mit tøj af, så jeg kun havde en t-shirt på. Selvfølgelig havde jeg ikke noget, som Niall ikke havde set før, men han ville nok ikke bryde sig om, at jeg lå og strippede på hans værelse.

”Kan jeg slukke lyset?” hørte jeg Niall spørge om. ”Jep,” fastslog jeg og gav ham et thumbs up, selvom han nok ikke så det. Der blev kort efter mørkt på værelset, og jeg sukkede tilfredst, imens jeg trak mit tæppe længere op. Jeg smaskede lidt for mig selv, efter jeg havde gabt. Ventede på, at søvnen ville indtage mig.

Det skete bare ikke.

I stedet for lå jeg og stirrede op i det mørke loft, og prøvede at ignorere lydene ude fra gaden. Og fordi jeg var bange for at vække Niall, lå jeg så musestille, som jeg kunne. Det lod dog til ikke at være nødvendigt.

”Sover du?”

”Nej,” svarede jeg med et suk, og han grinede. ”Det lyder da hyggeligt,” samtykkede han. Jeg rystede på hovedet for mig selv. ”Var det ikke meningen, at du skulle sove?” spurgte jeg undrende. ”Jo, men jeg er nysgerrig,” begyndte han, og jeg vidste allerede, hvad han ville komme ind på. ”Du nævnte Thea før. Hvad er der sket?”

Jeg stirrede lidt op i loftet og endte med at sukke. ”Hun er dum,” konstaterede jeg kort, og der gik ikke lang tid før der lød et fnis fra Niall. ”Kan du uddybe det, Daisy?” spurgte han. Jeg tiede stille et par sekunder, før jeg fortalte ham, hvor sur Thea – og pigerne generelt – var over, at jeg var sammen med ham og drengene. Det endte med at lyde virkelig frustrerende, og Niall troede garanteret, at der var gang i mine hormoner og alt muligt mærkeligt.

”Wow,” sagde han til sidst. Jeg sukkede for tusinde gang og nikkede. ”Wow, ja.” Han forholdt sig stille, men jeg kunne høre, at han rykkede lidt rundt i sin seng.

”Er du okay?” spurgte han pludselig og lød faktisk bekymret, og det fik mig til at smile lidt. ”Jeg har det fint, ja. Jeg kunne godt æde noget is, men-” Han brød ud i grin, og jeg fnes også lidt. ”Det kunne jeg også, men jeg kender nogle, der ikke vil blive så glade, hvis vi render ned for at købe is og pjatte,” konstaterede han. ”Ej, virkelig?” mumlede jeg ironisk med et grin.

”Så.. godnat,” hørte jeg ham sige. ”Godnat. Og tak, fordi jeg må være her,” svarede jeg og vendte mig om på siden. Stoffet fra sofaen kradsede lidt, men jeg fik heldigvis ignoreret det og lukkede øjnene.

”Du kommer bare, når du vil,” mumlede han stille, og noget sagde mig, at han ikke var så langt fra at falde i søvn. Jeg smilede svagt og trak så mit tæppe helt op over mit ansigt for at dække alt til. Så håbede jeg bare på, at i morgen ville blive en bedre dag uden helt så meget postyr.

 

__________________________________________

A/N:

Hvis du lige har læst de her to kapitler, vil jeg godt meddele, at du hr læst 16031 ord, hvilket er det længeste kapitel, jeg nogen sinde har skrevet.

Jeg beklager virkelig, at der ikke har været kommet noget i så lang tid, men har levet uden internet i noget, der føltes som en evighed, og jeg har haft nogle problemer ang. mit Irland-ophold, som heldigvis er løst nu. Håber I har nydt kapitlet, og idet hele taget nyder historien. Har i hvert fald store planer ang. den :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...