Life's a Great Adventure - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2016
  • Status: Igang
Vi kender stort set alle til 2. Verdenskrig. Prøv så at forestille dig en 3. Verdenskrig imellem to kendte bands.
May Flower er et britisk girlband, der efter en masse covers på YouTube er blevet signet. På under et år har pigerne udgivet et album og er dermed blevet store i England, men da managementet vil udbrede musikken i flere lande, bliver det arrangeret, at May Flower skal være opvarmningsband på boybandet, One Directions, World Tour. Det valg bliver ikke nogen stor succes for begge band, da et tidligere trekantsdrama har kostet dem venskabet.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser kommer og går som forventet. 18 årige Daisy Carter følger bare med slænget, indtil hun ved en fejl ender op med at have sex med en fra boybandet. Uventede følelser opstår og fører til en lang række svære valg og konsekvenser, men ikke mindst kærlighed. Én ting er i hvert fald sikkert; ingenting vil nogensinde blive det samme igen efter den tour. *Anstødeligt sprog og indhold kan forekomme*

1157Likes
1327Kommentarer
184131Visninger
AA

17. Back Baby

 

Jeg vågnede svedende op flere gange i løbet af natten. En klovns ansigt blev ved med at pirre mig, og til sidst var jeg nødt til at lægge mig over til Niall. Han havde ikke protesteret, og noget sagde mig at han godt vidste, at det var fordi, jeg var ved at dø, at jeg gjorde det.

Jeg var vågen fra klokken fem om morgenen og kunne slet ikke falde i søvn igen. Derfor valgte jeg at stå op, og på trods af at jeg var virkelig træt, klædte jeg mig på og gjorde mig nogenlunde præsentant.

Klokken blev syv, og drengene lå stadigvæk og sov. Jeg besluttede mig for at finde noget morgenmad, så jeg tog – uden tilladelse – Harrys Beanie og fandt mine solbriller frem. Så kunne jeg måske undgå at blive genkendt.

Jeg fandt i det gode morgenvejr en bager og købte morgenbrød, kage, syltetøj, smør og pålægschokolade. Derudover fandt jeg to liter kakao, fordi jeg pludselig havde en utrolig trang til kakao.

Jeg betalte for tingene og smuttede tilbage til hotellet. Jeg havde ingen anelse om, hvor jeg befandt mig, og derfor kunne jeg ikke undgå at kigge interesseret rundt i byen. Der var begyndt at komme rimelig mange folk, og derfor skyndte jeg mig bare videre, indtil jeg endte på hotellet.

Drengene var stadigvæk ikke vågnet, da jeg trådte ind på det varme værelse. Det var nok ret typisk dem. Når de havde tid til at sove længe, gjorde de det. Det var præcis ligesom mig.

Alligevel begyndte jeg at dække op til morgenmad. Jeg var ikke helt så træt, på trods af de få timers søvn som jeg kun havde fået, og derfor gik jeg og smånynnede lidt for mig selv.

Jeg fandt seks glas frem og nåede lige at få stillet dem på spisebordet, før jeg hørte en lyd bag mig. Af ren refleks så jeg mig kort tilbage og opdagede, at Liam kom gående ud. Han så ikke frisk ud, men heller ikke træt. Lidt udmattet måske.

”Godmorgen,” hilste han med et smil. ”Morgen,” sagde jeg og gengældte hans smil. Hans blik røg hen på spisebordet og tilbage på mig. ”Wow, Daisy. Det havde jeg ikke forventet,” drillede han og gik hen til bordet. ”Nånå,” svarede jeg fornærmet, men et fnis forlod mine læber og afslørede, at jeg kun morede mig over det.

”Hvornår stod du op?” spurgte Liam nysgerrigt og tog plads ved bordet. ”Klokken fem,” fortalte jeg, lige som Harry dukkede op i rummet. Jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt ekstra, da han kun havde et par boxershorts på, men eftersom jeg kunne mærke hans blik hvile på mig, så jeg hurtigt væk.

”Daisy?” lød det fra Liam. Jeg kiggede fraværende på ham, indtil det gik op for mig, at han havde sagt noget. ”Undskyld, hvad?” spurgte jeg dumt, og han smilede. ”Jeg sagde, havde du mareridt?” Jeg huskede hurtigt, hvad vi snakkede om. Hvad jeg skulle svare, vidste jeg ikke, fordi jeg havde ikke rigtig lyst til at indrømme, at den forbandede klovns fjæs sad på indersiden af mine øjenlåg.

”Måske,” endte jeg med at sige dumt, hvilket fik Liam til at løfte brynene undrende. ”Det er et klart ja, Liam,” mumlede Harry og tog plads. Liam så på ham og sagde godmorgen og et eller andet andet.

Jeg dækkede resten af bordet og hentede brødet, inden jeg også fik placeret mig ved bordet. ”Er resten af drengene vågnet?” spurgte jeg Harry og Liam. ”Louis kommer lige om lidt,” meddelte Harry kort og skænkede mig ikke et eneste blik, drak derimod bare af sin te.

”Jeg tror, at Niall var ved at vågne,” svarede Liam mig og sendte mig til gengæld et venligt smil, fordi han var venlig. Gav lidt sig selv.

Som Harry havde sagt, kom Louis lidt efter med Niall efter sig. Jeg smilede stort, da Niall fangede mit blik og dumpede ned ved siden af mig. ”Har du sovet godt?” drillede han og puffede til mig. Selvfølgelig fordi, jeg havde lagt mig hen til ham. ”Udmærket,” nikkede jeg og rullede med øjnene. ”Lol,” grinede han, og jeg fnes, fordi det lød dumt at sige lol.

Jeg så på Louis og hilste på ham, imens jeg smurte min bolle ind i smør og puttede alt for meget pålægschokolade på. ”Dit hår er pænt,” komplimenterede Niall og tog en tot af de bølgede lokker. Jeg smilede. ”Tak. Ville ønske jeg kunne sige det samme...” Drengene grinede, og Niall surmulede. Jeg smilede grinende til ham og tog en bid af min bolle.

”Så hvad er planerne for i dag?” spurgte Liam og så omkring på os alle. ”Vi skal vel tilbage til London,” svarede Louis klogt. ”Hvornår skal vi være ude herfra?” sagde Niall og så på mig, som om jeg vidste det.

”Inden klokken tre, tror jeg det er,” fortalte Liam. ”Men vi skal vel af sted herfra tidligere,” kommenterede Harry og tog en slurk kakao. Dejlig kakao.

”Og hvem kører med hvem?” spurgte jeg og deltog nu først i samtalen. ”Samme som i går?” foreslog Liam, og for en gangs skyld følte jeg ikke for at råbe nej, fordi jeg ikke ville køre med Harry. Jeg havde ikke noget direkte imod det, og vi havde da haft det okay hyggeligt på vejen herhen i går.

Jeg opdagede, at Niall og Liam sad og kiggede fra mig til Harry, og det gik op for både Harry og jeg, at de ventede på, at vi ville sige noget lort.

”Jeg har ikke noget imod det,” lød det kort fra Harry, og efter jeg havde nikket en enkelt gang, smilede drengene bare. ”Så er det sat!” påpegede Niall, som om det var noget formelt.

”Jaja, æd nu bare din mad,” mumlede jeg.

 

 

 

Vi forlod først Staffordshire ved en ettiden. Det var til gengæld på grund af fansne, som pludselig havde omsværmet hotellet, og selvfølgelig skulle det være på grund af mig. Og selvfølgelig var det fordi, at jeg havde hentet morgenmad. Jeg sværgede, at de fans var bedre end FBI. Idet mindste var vi sluppet godt fra det hele, og turen mod London var sat.

”Skal du bare hjem?” spurgte Harry for at ophøre stilheden, der var imellem os. Jeg nikkede roligt. ”Hjem og pakke,” svarede jeg og lagde min telefon ned i lommen på mine shorts. ”Glæder du dig til i morgen?” forsatte han og lød faktisk lidt nysgerrig. Jeg kiggede kort på ham og nikkede igen. ”Gør du?” sagde jeg langsomt. ”Jep.” Kort og kontant.

”Tror du måske, at vi kan gøre holdt på en tank eller noget, for jeg er virkelig sulten?” spurgte jeg dumt, da jeg kunne mærke min mave rumle lidt. Jeg betragtede ham, og da jeg så et lille smil glide hen over hans læber, kunne jeg ikke lade være med at bide mig lidt i inderlæben.

”Det er fint, vi skal alligevel have benzin på,” svarede han.

Vi kørte i en mindre stilhed, indtil vi endte ved en tank på motorvejen. Imens Harry fyldte benzin på bilen, gik jeg ind på tanken og så drømmende rundt. Jeg kunne æde en hel ko lige nu, men det havde jeg selvfølgelig ikke tænkt mig.

I stedet for købte jeg en masse chokoladebarer, en kyllingesandwich, en flaske vand og cola, et par pølsehorn og et stykke kage. Så kunne jeg nok overleve til turen.

Harry så skeptisk på mig, da jeg gik hen til ham i butikken. ”Er du sikker på, at du har nok?” spurgte han og hentydede til mit køb. Jeg rynkede panden og så rundt. ”Faktisk kunne jeg godt bruge en Twix mere,” begyndte jeg og vendte mig om for at gå hen til slikafdelingen igen, men Harry fik taget min arm og vendt mig om igen.

”Du har mere end rigeligt,” konstaterede han og halvskubbede mig ud af butikken. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt og fulgte derfor også bare med ham, indtil vi nåede til hans bil. Vi satte os ind, og han fik hurtigt startet motoren og kørt af sted igen. På vej ud kunne vi begge se Niall og Liam komme susende i Liams bil, og de vinkede triumferende til os, fordi de havde overhalet os.

”Spassere,” mumlede Harry, og jeg nikkede, imens jeg pakkede min sandwich ud og tog en stor bid af den. ”Kør lidt stærkere og overhal dem,” sagde jeg, hvilket lød ret klamt, fordi jeg havde så meget mad i munden. Harry skævede til mig og fnes, eftersom jeg nok lignede en kegle. Dog gjorde han som jeg sagde, og hurtigt var vi ude på motorvejen og satte kursen efter Liam og Niall.

Uden brok fra Harry fik jeg skruet op for musikken, og hurtigt sad vi begge og småsang. Stemningen var slet ikke trykket eller noget, faktisk var det bare rart.

”Giver du ikke noget?” spurgte han og hentydede til posen, der lå i mit skød. Jeg tog en Snickers og kastede hen i hans skød. ”Æd.” Han smilede kort og nikkede. ”Javel, frue.”

 

 


På mindre end tre timer nåede vi hjem til London. Uheldigvis fik vi ikke overhalet Niall og Liam, eftersom de selv var lidt af nogle bøller og kørte for stærkt. Men vi var hurtigt hjemme, og det var rart, eftersom jeg var ret træt. Jeg havde sovet en halv time på vejen og var derfor godt træt.

Efter at have sagt farvel til Harry, fik jeg slæbt mig og mine tasker op til min lejlighed. Jeg gøs lidt, inden jeg satte nøglen i døren og åbnede. Jeg fik hurtigt kastet et blik på skostativet og havde lyst til at sukke, da jeg så, at Theas sko befandt sig der. Desuden kunne jeg høre fjernsynet køre inde i stuen.

Jeg tog en dyb indånding, før jeg trådte indenfor, smed mine tasker på gulvet og smækkede døren i. Jeg tog mine sko af og fandt min vej ind på mit værelse. Der var lidt rodet, men det var fint. På trods af, at jeg havde været her i går, følte jeg, at det var lang tid siden. Mærkeligt.

Jeg havde ikke lyst til at gå ind i stuen, men endte med at tage mig sammen til det. Og i sofaen sad Thea og åd is og så helt afslappet ud. Hun så hen i min retning, da jeg kom gående.

”Hej,” hilste hun kort og så hurtigt på fjernsynet igen, hvor Nothing Hill kørte. Jeg nikkede. ”Hej,” mumlede jeg og gik ud i køkkenet for at finde noget at spise, selvom jeg egentlig ikke var sulten. Okay, det var jeg. Jeg var altid sulten.

Jeg fandt noget brød i skabet og smurte mig selv en syltetøjsmad, som jeg hurtigt fik spist. Derfor lavede jeg to mere. Jeg følte mig ærlig talt ret klam i dag, hvis jeg skulle være helt ærlig.

”Har du pakket til i morgen?” sagde han stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så Thea stå i døren til stuen. ”Min ene kuffert er i tourbussen, men jeg pakker en lille en mere,” svarede jeg roligt og fandt en tallerken frem til mine syltetøjsmadder. Thea nikkede og kiggede lidt på mig, indtil hun valgte at vende sig om for at gå ind i stuen.

Jeg blev lidt irriteret, men valgte at lade det ligge. Der var ingen grund til at komme op og skændes nu. Vi var i forvejen ikke lige pt gode venner, så hvorfor gøre det værre?

Jeg gik ind på mit værelse og begyndte at pakke en ekstra kuffert til turen. Spændingen i min krop var begyndt at stige ekstremt meget. Nu skulle vi videre på touren, og snart skulle vi ud i Europa, og det var jeg virkelig spændt på. Det skulle nok blive sjovt!

Jeg fik lynet min kuffert og anbragt den ude i gangen, så den var klar til i morgen, hvor vi skulle af sted. Derefter gik jeg ind på mit værelse og smed mig i sengen, hvorefter jeg tændte for fjernsynet og fandt en film. Jeg var stadigvæk træt og overvejede egentlig bare at sove, men en banken på min dør fik mine tanker hen på noget andet.

Jeg vidste udmærket godt, at det var Thea og satte mig derfor op. ”Kom ind,” mumlede jeg og tvivlede på, om hun overhovedet fik hørt det, men eftersom døren gik op måtte jeg anse det.

Thea stod i døren og så lettere nervøst på mig, selvom hun gjorde en del for ikke at vise det. Hun havde altid været god til at skjule sådan noget. Fordi jeg kendte hende så godt, kunne jeg bare se det på hende, og det havde altid gået hende på.

”Hey,” startede hun og kom indenfor. Jeg rynkede panden lidt og svarede med et nik. Hvad hun ville, havde jeg lidt på fornemmelsen. Det angik i hvert fald fem drenge.

”Hva' så?” spurgte hun forsigtigt og blinkede et par gange med øjnene. Jeg rynkede panden endnu mere og sukkede, imens jeg kiggede væk. ”Du er ikke kommet for at spørge om, hvordan det går. Spyt ud.”

Hun blev lidt stille og sukkede selv til sidst, inden hun satte sig på min sengekant. Jeg drejede hovedet, så jeg så på hende igen, og først nu opdagede jeg, at hun så helt trist ud. ”Daisy, jeg er virkelig ked af det,” mumlede hun stille og så lidt ned. Jeg hævede øjenbrynene forvirret. ”For hvad?” spurgte jeg, men fortrød eftersom jeg godt vidste, hvad det omhandlede. Hun kiggede op på mig og så nærmest skamfuld ud.

”Du havde ret. Jeg var jaloux.”

Jeg blev mundlam, da hun var så ærlig overfor mig. Hun var en stædig person, og at indrømme sådan noget vidste jeg udmærket godt var svært for hende. Derfor rørte det mig også. Og jeg blev glad indeni, fordi hun endelig fortalte mig sandheden.

Hendes øjne gled hen på fjernsynet, fordi hun ikke havde lyst til at se mig i øjnene. ”Hvorfor?” endte jeg med at sige stille. Hun fnøs lidt. ”På grund af dit venskab med drengene. Du har det sjovt med dem, du snakker med dem, som om I har kendt hinanden, siden I var babyer, I kan næsten grine af alting...”

Jeg blev lidt stille og rynkede næsen en smule. ”Så du er jaloux, fordi jeg er venner med dem?” sagde jeg en smule uforstående. Hende blik gled hurtigt hen på mig, imens hun rystede ihærdigt på hovedet. Okay, jeg følte mig dum.

”Daisy, jeg er bange for at miste dig til dem. Du er min bedsteveninde, og nu virker det mere som om, at du er på vej derud med Niall. Jeg er bange for, at du-” ”Wowowow,” afbrød jeg med store øjne, så hun tiede stille.

”Thea, jeg ville aldrig erstatte dig med Niall. Du er min bedsteveninde, og jeg elsker dig. Jeg blev bare så sur over, at dig og pigerne gik imod mig, fordi jeg endelig har valgt at acceptere drengene. Jeg ved godt, at det er svært for jer, men jeg har valgt at lægge fortiden bag mig. Desuden er de altså virkelig sjove og søde, men jeg ville aldrig erstatte dig eller pigerne med dem.”

Mine ord kom lige fra hjertet af, og det overraskede mig lidt. Men jeg var tilfreds med det, jeg sagde, eftersom det var sandt og fuldstændig ærligt.

Theas blik mødte mit, og et lille smil var endelig placeret på hendes læber. ”Kan vi så godt lægge alt dette her bag os?” spurgte hun langsomt, og jeg nikkede hurtigt. ”Hellere end gerne!” fastslog jeg, og hun grinede kort. Endelig et ægte grin, der gjorde mig glad og fuldkommen.

”Og så vil jeg gerne høre om din og drengenes tur til Alton Towers!” insisterede hun, hvilket jeg rynkede panden af. ”Hvor ved du fra, at vi har været af sted?” spurgte jeg og åbnede munden let. Hun så dumt på og rejste sig op for at komme tilbage et halvt minut efter med et blad i hånden. Jeg så mærkeligt på det, indtil jeg opdagede et billed af Harry og jeg var blevet smidt på forsiden.

HARRY STYLES' NEW GF? Look at the exclusive pictures from the couple's day in Alton Towers!

Jeg lavede store øjne og gispede. Hva' fuck var det der?!

”Gu' er jeg ej hans kæreste,” vrængede jeg, og Thea grinede. ”Det regnede jeg heller ikke med, men I er nærmest i alle bladene i dag. De der irriterende folk med kameraer måtte virkelig have fulgt efter jer,” hun bladrede om på siden med billederne, ”de har jer allerede ved vores lejlighed. Og de har fulgt efter jer hele vejen til Alton Towers.” Hun viste mig billeder fra hele dagen, og det overraskede mig virkelig, at der var så mange billeder.

”Ej billederne er jo ikke engang gode,” brokkede jeg mig over, ”og 'de der irriterende folk med kameraer' hedder paparzzier,” rettede jeg Thea. Hun himlede med øjnene og smed bladet væk fra gulvet. ”De kalder jer Haisy,” fortalte hun, og jeg havde lyst til at kvæle mig selv. ”Oh my Jesus, dræb mig,” mumlede jeg, så hun grinede. ”Det er da bedre end Darry,” fastslog hun. Jeg lagde mig ned i sengen og sukkede.

”Hvorfor skulle det være mig og Harry? Det kunne ligeså godt være.. mig og...” jeg gik i stå, eftersom jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. ”Daisy, søde, Harry er den eneste, der er single. Desuden ligger han stadigvæk med rygtet som player, så bladene får folk til at tro, at han har gang i en ny en.”

Jeg så lidt på hende og nikkede. ”Du er så klog,” mumlede jeg, imens hun smilede.

”Nå, hvordan var turen?” spurgte hun nysgerrigt og lagde sig ned ved siden af mig. Jeg trak på skuldrende og smilede. ”God. Rigtig god, faktisk.” Hun løftede øjenbrynene som tegn på, at hun gerne ville høre mere. ”Altså, Harry kom og hentede mig her i går. Og så kørte vi til Staffordshire sammen,” fortalte jeg. ”Tre timer med ham?” måbede Thea, og jeg nikkede grinende. ”Det var akavet til at starte med, men ellers blev det faktisk hyggeligt,” forklarede jeg, hvilket så ud til at overraske hende lidt.

”Men vi kom til Alton Towers, og så..” Jeg stoppede mig selv, da jeg kom til at tænke på noget sjovt. Nok fordi, at jeg er en af de nederen personer, der griner af sine egne joke, før de har fortalt den.

”Oh my God, vi kom til Alton Towers og skulle finde de andre drenge, og så så jeg Niall. Troede jeg.. Jeg løb hen til ham og hoppede sådan dumt ind foran ham, og-” ”Det var ikke Niall!” flækkede Thea, og jeg rystede flovt på hovedet, selvom jeg heller ikke kunne lade være med at grine. Jeg følte mig rimelig ydmyget, og den der fyr måtte virkelig have tænkt what the fuck is she doing?

Jeg fortalte Thea om turen igen. Fra forlystelserne, til spøgelseshuset, til hotellet, til min lapdance til Harry. Der var hun ved at dø, da jeg sagde, at jeg havde givet ham boner på. Det var lidt sjovt.

”Måske vil han faktisk gerne knalde dig,” indskød Thea, hvilket jeg fnes over. ”Han sagde faktisk, at det godt kunne arrangeres,” indrømmede jeg, så hun hvinede og lavede store øjne.

Det var rart, at vi endelig bare kunne snakke, som vi plejede. Det føltes allerede som om, at det dårlige var glemt. Heldigvis.

Vi brugte flere timer på at snakke om alle de mange ting, som vi skulle indhente. Faktisk snakkede vi så meget, at det endte med at bestille pizza og bare lå i min seng. Og det førte til, at vi faldt i søvn. Og selvfølgelig betød det derfor, at vi også fik glemt at sætte nogen form for alarm, hvilket så betød, at vi kom for sent op.

”DAISY, STÅ NU OP, VI ER EN TIME FORSINKET!” råbte Thea ind i hovedet på mig, og jeg havde lyst til at slå hende. Alligevel skyndte jeg mig op, fordi tanken om, at Michael stod med sit dræberblik og så på os skræmte mig. Jeg kiggede forvirret rundt og glemte et øjeblik, hvad det egentlig var vi skulle. Thea rendte bare sindsforvirret rundt ude i gangen, og det gjorde mig endnu mere i tvivl.

”Daisy, kom nu!” skreg hun igennem lejligheden. ”Men-” begyndte jeg og så ned ad mig selv. Jeg var kun iført mit mest vidunderlige sæt nattøj; et par shorts med flyvende køer og en lille top med stjerner, som selvfølgelig var gennemsigtig.

”Jeg kan da ikke gå ud sådan her!” fik jeg råbte som svar og ville finde noget tøj og smide over hovedet, men Thea nåede ind på mit værelse, før jeg overhovedet nåede at gøre noget som helst.

”Vi skal bare hen til studiet, du kan skifte i bussen,” sagde hun, og desperationen i hendes øjne var ikke til at undgå.

Det var alvor.

”Åh, Michael dræber os,” hylede hun og gik hen bag min dør. ”Her. Af sted. Nu.” Hun så bestemt på mig, og jeg kunne ikke andet end bare at nikke og tog imod den røde badekåbe, som hun stod med. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde gang og tog den derfor bare på. Fordi vi havde så travlt gik det ikke op for mig, hvordan jeg egentlig så ud.

”Thea, mit hår er helt uglet, og mine øjne er helt sorte og ulækre,” græd jeg, da vi sad i bilen. ”Hold nu kæft, Daisy, det er ikke fordi vi skal til en skønhedskonkurrence. Desuden ser jeg heller ikke særlig godt ud.” Hun havde et lille smil på læben. Idet mindste var hun faldet ned nu, hvorimod jeg var kommet op i feltet. Urgh.

Jeg havde lyst til at slå hende, eftersom hun idet mindste havde en neutral pyjamas. Hvid og enkel. Bare fordi hun ikke gik op i tøj ligesom jeg, der skulle have en fancy og mærkelig beklædning.

Vi formåede at komme en halvanden time for sent, da vi ankom til studiet, hvor busserne holdt og ventede. Thea slukkede bilen og sukkede. ”Vi tager det roligt. Bare tag din kuffert og gå stille ind, som om der ikke er sket noget, okay?” Hun så på mig, og jeg nikkede langsomt, imens jeg klikkede min sele op. Jeg tog en dyb indånding, før jeg steg ud af bilen og fik min kuffert ud fra bagsædet. Jeg kiggede rundt og skulle til at ånde lettet ud, fordi det lod til, at der ikke var nogen. Men da jeg pludselig kunne høre en mand fløjte, fik jeg set hen mod indhegningen til vejen, og der stod en mand med et kamera. Fuck.

Jeg lavede store øjne og smækkede desperat døren i, før jeg vendte mig om og løb hen mod indgangen til studiet – med min kuffert efter mig. Jeg måtte ligne en spasser i rød badekåbe og uglet morgenhår. For fuck sake da også.

”Daisy!” råbte Thea efter mig, men jeg ignorerede hende og løb videre, til jeg nåede døren til studiet. Jeg gemte mig bag en mur og ventede til Thea kom gående stille og roligt med et sæt løftet øjenbryn. ”Hvilken del af 'vi tager det roligt' forstod du ikke?” spurgte hun dumt. Jeg rømmede mig og åbnede døren. Airconditionen kunne mærkes i mit hår, der fløj rundt i mit fjæs. Jeg prustede det væk og så rundt, indtil det gik op for mig, at der stod en flok mænd og snakkede lidt længere fremme. Den ene var Paul. Og han havde set os.

Han kom hen til os og skævede fra mig til Thea, og så tilbage til mig – nok på grund af min sære beklædning. ”Der var I jo, piger,” konstaterede hen, og Thea og jeg stod akavet og nikkede. Mine kinder var røde og matchede garanteret farven på min badekåbe.

”Er de sure på os?” spurgte Thea roligt, selvom hun ikke burde være rolig. Michael ville nok dræbe os nu. Paul smilede skævt og trak på skuldrende, ”det får vi at se.”

Et klart ja.

”Men kom med mig,” sagde han, og vi fik besked på at lade vores kufferter stå, hvorefter vi gik efter Paul. Der var stille på gangen, da vi gik hen mod et af mødelokalerne. Thea og jeg sagde ikke rigtig noget, fordi vi ville høre om der skete noget.

Jeg kiggede lidt rundt og prøvede at ånde lettet op. Måske var det egentlig ikke så slemt. I virkeligheden havde jeg kun set et par af busserne ude på pladsen, så måske var drengene taget af sted. Det var garanteret kun Michael og pigerne, der holdte et lille møde, imens de ventede på os.

”Så.” Paul stoppede op foran en dør og bankede på, hvorefter han åbnede den. ”De er her nu,” sagde han, og jeg hørte Michael sige et eller andet muntert, hvilket gjorde mig glad. Mine forhåbninger var nok sande.

”Gå I bare ind,” insisterede Paul og vendte sig om mod Thea og jeg. Thea var den første til at træde ind ad døren, hvorefter jeg gik efter hende. Jeg havde ikke tænkt over min beklædning, indtil jeg pludselig fik øje på velkendte hoveder. For velkendte hoved.

Da jeg skannede rummet, havde jeg lyst til at vende mig om og løbe skrigende ud. Min tro om, at der ingen var, var helt forkert. For alle var her. Alle. One Direction, May Flower, Modest!, Michael... Simon Cowell.

Simon Cowell var her.

Åh min fucking gud.

Jeg stoppede lidt op, da alle gloede målrettet på mig, eftersom jeg nok var den, der så værst ud. Jeg kunne høre nogle småfnis fra drengene, og da jeg så op på Michael så han på mig med løftet øjenbryn, selvom der var et lille ryk i hans mundvig.

Daisy Carter, mester til at gøre sig selv til grin.

”Nej, se hvem der besluttede sig at dukke op,” fyrede en fra Modest! af. Jeg følte mig endnu mere dum nu. Jeg havde aldrig været særlig vild med det management, og at de nedgjorde mig og Thea sådan, gjorde mig bare flov og stille.

Jeg gjorde fejlen af at skæve til Simon Cowell, der så monotont på Thea og jeg. Han kiggede kort på mig idet samme, og jeg rødmede, imens jeg fjernede blikket. Jeg besluttede mig derfor i stedet for at kigge ned mod pigerne og drengene. Pigerne var helt klar ved at grine. Og det samme med drengene. Jeg mødte Nialls blik, og han smilede let til mig.

”Piger, tag plads og lad os komme videre,” sagde Michael muntert. Selvfølgelig var der kun en plads ved pigerne, og den tog Thea. Jeg så rundt og kunne mærke alles blikke på mig, indtil Niall var min redningsmand. ”Daisy, her,” smilede han og klappede på en stol ved siden af ham. Jeg kunne ikke lade være med at smile taknemmeligt, imens jeg gik hen til ham og dumpede ned ved siden af ham.

”Kan vi komme videre?” spurgte en fra Modest!, og efter Michael nikkede begyndte han fortsat at tale om de ting, som han snakkede om førhen. Jeg hørte ikke så meget efter, fordi jeg var optaget af enten Simon Cowell eller at holde min badekåbe tæt ind til min krop. Mine ben stak pænt ud, og jeg kunne idet mindste takke mig selv for at have fået dem vokset for et par dage siden.

Der gik en lille halv times tid, hvor jeg var ved at dø af flovhed. Man skulle tro, at det ville gå over, men det gjorde det ikke. Facten af, at jeg havde alt for meget opmærksomhed smidt i hovedet, gjorde mig syg og dårlig. Hvorfor skulle Thea også absolut give mig denne badekåbe? Hvorfor kunne jeg ikke bare have taget et sæt tøj med i bilen og smidt på der? Hvorfor var jeg så dum?

Simon Cowell havde holdt et lille foredrag, om et par velgørenhedsprojekter, som skulle op og køre og lidt andet. Det var mest hentydet til drengene, og desuden hørte jeg ikke rigtig efter, eftersom jeg havde travlt med at kigge på det smukke ansigt, der var lige fremme for mig.

Til sidst blev vi lykønsket, og der blev sagt 'go' for at gå ud i busserne, som ville forlade studiet om præcis en halv time. De høje mænd forlod mødelokalet og efterlod derved One Direction og May Flower i samme rum. En tavs stilhed var imellem alle, og jeg vidste godt, at det var fordi folk stadigvæk afskyede hinanden herinde. Men det stoppede ikke Niall i at snakke.

”Daisy.. Rød badekåbe?” Han så på mig med løftet øjenbryn, og farven i mine kinder steg. ”Jeg købte den i går, og jeg elsker den simpelthen så meget, at jeg gerne ville vise den frem,” løj jeg og sendte ham et lille smil. Han gloede lidt på mig, indtil Harry begyndte at grine. ”Nogen stod for sent op,” konstaterede han, som om han havde oplevet hele Theas og min morgen. Han kiggede mig i øjnene med de grønne øjne og sendte mig et ægte smil, som jeg langsomt gengældte.

”Du ligner et uheld,” udbrød Monica pludselig fra sidelinjen. Jeg kunne ikke lade være med at rulle med øjnene, før jeg så hen på hende og pigerne med et smil. ”Tak for opmuntringen.” Thea kunne høre sarkasmen og irritationen i mine stemme og rejste sig derfor op. ”Jeg synes, at du ser fantastisk ud,” begyndte hun og gik hen til mig for at trække mig op fra min stol. Jeg rynkede panden forvirret og uforstående.

”Faktisk, får jeg helt lyst til at rive denne her dimmerdut af!” Hun tog fat i min badekåbe, og jeg hvinede. ”Don't!” skreg jeg og slog hendes hånd væk. Hun grinede og gav slip. ”Er du nøgen indenunder?” spurgte Niall nysgerrigt, og jeg grinede kort, imens jeg rystede på hovedet.

”Vil du da gerne se?” drillede jeg og trådte frem for at give ham et velkomstknus, som han endnu ikke havde fået. ”Det tror jeg ikke Mirah vil bryde sig om,” konstaterede han med et grin. Jeg smilede skævt og rystede på hovedet. ”Jeg tror, at du har ret.”

Jeg kunne se, at folk kiggede lidt mærkeligt på mig og Thea, efter vores lille indput men det gjorde mig ikke noget. Jeg var glad for, at jeg endelig havde hende igen.

Jeg smilede for mig selv og så let rundt. Drengene hviskede-tiskede lidt, og det gav mig chancen for at vende mig om mod Thea.

”Nå,” begyndte jeg. ”Nå,” samtykkede hun nikkende og slikkede sig rundt om munden. ”Jeg er virkelig sulten,” konstaterede jeg sørgmodigt. ”Samme her,” eniggjorde Niall sig. Jeg så hen på ham med et skævt smil og prikkede ham blidt på skuldren. ”As always,” drillede jeg. Han smilede svagt og rejste sig op, så stolens ben skrattede mod gulvet og sendte kuldegysninger op og ned ad mine arme.

”Kan du lide cornflakes?” spurgte han nysgerrigt, og jeg spærrede nærmest øjnene op. ”Har du cornflakes?!” udbrød jeg heftigt. ”Åh nej,” mumlede Monica i baggrunden og blev mødt af et par småfnis.

”Ja?” sagde Niall uforstående. ”Gi' mig, gi' mig, gi' mig,” råbte jeg som et lille barn, der ville have slik. Men helt ærligt – cornflakes var som slik for mig.

”Lad være, hun bliver hyper,” indskød Thea pludselig og var hurtigt kommet hen ved siden af mig. Niall skævede langsomt til hende og så tilbage på mig, som om han var usikker ved situationen. Jeg sendte ham et lille smil og nikkede en enkelt gang, og det så ud til, at han forstod, at det var i orden.

”Daisy, hyper?” lød det fra Harry, der havde et grin placeret på læberne. ”Lazy-Daisy og hyper hænger ikke sammen,” konstaterede han, hvilket sendte flere forvirret blikke rundt i lokalet. ”Lazy-Daisy?” gentog Naomi langsomt. Jeg smilede bare og åndede lettet op.

”Skal vi gå ud til bussen?” spurgte jeg og henvendte mig til Thea. Hun nikkede roligt. ”Jeg skal bare lige tisse først,” svarede hun. Jeg pressede læberne sammen og lavede en pivelyd, hvilket hun så mærkeligt på mig over.

”So, let's roooooooll!” sang jeg og gled hen mod døren med flere forskellige blikke i ryggen. Thea fulgte efter mig ud på gangen, hvor vi fik fundet toilettet. Jeg fik chancen for at ordne mit hår lidt og fjerne den forfædelige overskydende makeup, så det gjorde jeg. Så til sidst så jeg ikke helt så forfærdelig ud, og det var rart.

Jeg var den første til at komme ud fra toilettet, eftersom Thea var optaget af en mor-datter-telefonsnak, imens hun ordnede sit hår. Jeg ventede tålmodigt udenfor og legede bare lidt med mit hår. Jeg stod helt i mine egne tanker, da jeg pludselig hørte nogle lyde bag mig. Jeg snurrede rundt og nåede ikke rigtigt at opfatte noget, før lyden af drengelatter fyldte mine ører, og hænder befandt sig pludselig på min krop.

Og ikke nok med det, så blev min badekåbe pludselig hevet i. ”Stop!” skreg jeg, men det var for sent. Mine arme fløj ud af badekåben, som landede på gulvet og straks havde jeg lyst til at slå mig selv, da latterne blev højre.

”Er det sådan noget, du sover i?” råbte Harry, som om han aldrig havde set noget sjovere. Jeg overvejede at smække ham en, men havde allerede nu for travlt med at dække min bh til.

”Flyvende køer?” sagde Niall grinende. Jeg himlede med øjnene. ”Fuck dig,” vrissede jeg, men kunne alligevel ikke lade være med at fnise lidt. Jeg følte mig ydmyget på det groveste, men fordi drengene grinte, kunne jeg ikke helt lade være selv. Især ikke når Nialls høje grin overdøvede det hele.

”Slap lige af,” sagde Liam grinende til ham, og jeg knækkede sammen af grin midt på gulvet. Min mave gjorde så ondt, og jeg havde svært ved at trække vejret ordentligt.

”Jeg tror, at hun er ved at dø,” konstaterede Louis, som udover Zayn var den eneste der havde styr på sig selv. Det morede vist mest Harry, Liam og Niall.

”Av, min mave,” stønnede jeg.

”Hvad sker her lige?” sagde en stemme pludselig bag os, og der gik ikke lang tid før, at vi alle opdagede, at Simon Cowell stod bag drengene os så mærkeligt på os alle. Og først efter han så mig på gulvet, opdagede jeg, at jeg kun havde en lille potion tøj på.

Fml.

Jeg fløj op fra gulvet og hev hurtigt min badekåbe op til mig. Med det vuns fik jeg svunget den over mig, hvorefter jeg dummede mig ved at vende om og løbe ud til udgangen. Det ville nu være dobbelt så akavet at se Simon Cowell næste gang takket være mig selv. Flot, Daisy.

Jeg sukkede og fandt min vej ud mod tourbussen. Jeg var så dum at gå ind i den forkerte først, fordi de alle sammen lignede hinanden. Efter tredje forsøg fandt jeg endelig den rette bus, som jeg trådte ind i. Jeg hørte pigestemmer og kendte allerede lyden af Jess' grin, så jeg gik bare ind og så rundt i den opryddede bus.

”Daisy,” sagde Monica og lød ikke helt så begejstret. Men hvad kunne jeg sige? Hun var den, der bar mest nag.

”Har du haft en god 'ferie'?” brød Naomi ind med et lille smil, og jeg kunne ikke selv lade være med at smile, for jeg havde savnet hende og hendes mærkelige humor. ”Ja, har du/I?” spurgte jeg og så rundt.

”Bare været hjemme. Og du har været i Alton Towers, det er så snyyyyyd!” svarede Jess, og jeg stivnede en smule, eftersom jeg var lidt bange for, at de ville brokke sig over det. Men nej, det gjorde de overraskende ikke. Vi snakkede ikke yderligere om det i hvert fald.

Thea kom efter nogle minutter ind i bussen, og jeg havde lyst til at måbe, da jeg så hende i sit rigtige tøj med makeup og opsat hår. ”Hvor fuck har du det tøj fra?” spurgte jeg og smed min badekåbe ind i min seng. ”Min kuffert stod stadigvæk inde i gangen, så jeg fandt lige noget,” svarede hun med et smil. Jeg sendte hende et dræberblik, og hun lo.

Der gik ikke yderligere mange minutter, før bussen satte i gang, og at vi alle var af sted. Der stod fans ude ved porten og var så heldige at få et glimt af One Direction. Jeg blev helt ked af det på deres vegne, da busserne blev nødt til at køre fra dem alle. Det var virkelig trist at være fan og så se sit idol forlade en. Jeg var så bare heldig nok til at arbejde sammen med mine idoler...

”Er der ikke en, der har noget mad?” spurgte jeg, da vi kørte og kørte og kørte. Vi skulle til Liverpool, og der var så laaaaaangt!

”Kig i køleskabet,” mumlede Thea og kiggede ikke op fra sin telefon. Jeg sukkede og rejste mig dovent for at fumle hen til det lille køleskab, som jeg åbnede. Til min lettelse, var der lige blevet købt ind, så det passede fint. Jeg fandt noget yoghurt og tog en ske, hvorefter jeg satte mig hen i min seng igen. Jeg havde medbragt den første Harry Potter bog, som jeg nu havde sat mig for at læse. Som regel elskede jeg at læse, men det var ikke altid lige, at man havde energien eller tiden til at læse, når man for det meste var på 24/7. Til gengæld havde jeg sat mig for at læse, når vi skulle køre i bus. Desuden var det også godt tidsfordriv, og jeg nød virkelig at læse. Det var godt for min hjerne.

Jeg satte mit headset til min iPhone og fandt en stille sang. Bare for at lukke lyden af bus ude. Jeg ignorerede den rystende fornemmelse og gav mig til at læse, indtil jeg kunne se min telefons skærm lyse op. Jeg kiggede på den og rynkede panden, da jeg så et ukendt nummer.

From: 07921575091

Hey :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...