Trygheden i skuffen

Et moderne eventyr der måske vil være tankevækkende...

1Likes
1Kommentarer
2316Visninger
AA

1. Trygheden i skuffen

 

Trygheden i skuffen

 

”I skuffer mig,” knirkede skrivebordsskuffen til sit indhold. ”Livet er simpelt. Enten er man ude eller inde. Og det er det.” De hvide papirer ignorerede ham og kvidrede videre om den vidunderlige printer og alt det andet, der måtte være uden for skuffen. Den røde kuvert sukkede.”kunne de ikke alle sammen tie stille, bare en dag,” tænkte han, og følte sig tom. Han længtes efter at rumme noget særligt. Noget andet end hvide papirer.

”Ude!” advarede skuffen, da den i det samme blev åbnet. Skuffetingene lå helt stille. Alle tænkte, om det var deres tur til at komme ud, men intet blev taget op. I stedet blev noget lagt ned og skuffen lukket.”Inde!” En fin, fremmet duft bredte sig. For en gangs skyld blev der stille.

”Velkommen til den nye”, sagde skuffen, ”og hvem er du så?” ”Jeg er håndgjort, og mine sarte blomster er yderst sjældne”, sagde det nyankomne papir.Den røde kuvert rødmede og blev forlegen, selv om ingen kunne se det. Han vidste med hvert eneste røde fiber, at det var hende, han havde længtes efter.

Snakken i skuffen gik ikke, som den plejede. Alle havde lige pludselig noget at tage sig til som kun foregik inden for deres egen lille skuffe, Kun taperullen trillede 360 grader rundt og rundt hen over bunden af egetræsskuffen.”Av for pokker, du har lige givet mig et æselører. Det sidste brugte jeg fire dage på at få rettet ud!”, kom det lige pludselig fra et af de hvide papirer. En rød damp steg op fra det hvide papir, selvom ingen kunne se det, havde alle i skuffen det på fornemmelsen.Taperullen trillede ned på siden, og alle begyndte nu endnu en gang at konfrontere, reflektere og snakke på liv løs. Taperullen havde fået skyen til at regne. 

Nøglen i skuffen blev drejet for anden gang i dag, man skulle næsten tro, at det var juleklippe tid.”Ude!” råbte skuffen og det gamle fint slebet træ, blev rusket i indtil lyset fossede ned i skuffen. En tyk bog med sumpgrønt omslag blev placeret lige oven på det nyankomne papir med de fine sjældne  blomster, som havde udstrålet de fineste sommer pasteller skuffen nogensinde havde indeholdt. Da skuffen blev lukket i, udbrød det endnu en gang fra skuffen ” Velkommen til den nye”, men denne her gang kom intet svar, kun en uforståelig mumlen fra den nu maste skønhed.

”Hvorfor sagde jeg ikke noget til hende, da jeg havde chancen? Hun kunne have ligget i min bordeaux røde kuvert trygt og godt lige nu”, mumlede kuverten igen og igen for sig selv. Håndlavede og sjældne som kopier og slidte begyndte alle nu igen at åbne munden og udstøde alt mellem himmel og jord, selvom det var et flertal af dem som aldrig nogensinde havde været på ydersiden af kassen. Og måske blev lyset der kom, når skuffen blev åbnet det tætteste for mange af dem. Mange i skuffen ville nok også vælge tryghed frem for frihed, men den røde kuvert havde altid tænkt på ”Hvordan kan jeg få min frihed?” Nogle gange var tankerne så kraftige at de blev tænkt højt.

”Menneskerne bestemmer, hvad der skal printes på papirerne og de bestemmer hvad jeg skal indeholde, det er da ikke retfærdigt!” udråbte kuverten for syvende gang i denne måned. Alle de andre ting i skuffen havde lært at ignorere ham med tiden. Kuverten ville ikke uden for skuffen pga. en unødvendig printer men noget meget større end det.

Ugerne gik og hver eneste røde fiber i kuverten, havde efterhånden skudt tanken om frihed fra sig. Hans ven skuffen havde været rykket i et par gange i denne måned, men det eneste der kom ud af det, var en værdiløs lottokupon og en trykblyant, som vidst alligevel var løbet tør for bly.

”Nu vil jeg fokusere på kærligheden”, tænkte kuverten dog denne gang inde for hans egen skuffe. Han bevægede sig stille og roligt hen til skønheden, selvom der jo faktisk kun var den ældre bog at se.”Hvordan har du det derinde?” hviskede kuverten stille og det var som om kuverten lavede en bølge med dens foldede dobbelt lags papir.”Hva siger du til mig homy?” svarede den ældre bog. Sådan havde den røde kuvert aldrig hørt nogle tale før. ”Han må være fra en skuffe på djævleøen”. ”En klipsemaskine fortalte mig engang for mange år siden, om et møde han havde haft med en hullemaskine, som talte præcis på samme måde. Han fortalte at de begge var blevet brugt flittigt under et møde med et langt bord og lige pludselig ringede nogle klokker, så holdte de op med, at snakke. Men det bekendtskab varede kun i to dage før han blev taget ud igen”.”Nå” kom det fra bogen. Kuverten prøvede endnu en gang at få kontakt til kærligheden, og hans stemme blev nu endnu lavere end før for ikke at forstyrre bogen fra djævleøen. Intet svar og kuverten var på vej tilbage til hjørnet af egetræskassen.

På den lange vej tilbage lyder det ”Ude!” fra skuffen og kuverten falder fladt på bunden lige så vel som snakken. En hånd bevæger sig ned i skuffen og griber ud efter den røde kuvert. Kuverten kigger sig rundt med et usynligt smil på læben.”Jeg troede vi var den eneste skuffe i miles omkreds. Der har været en skuffe, helt magen til min ven lige neden under os, wow…”  kuverten bliver lagt på et bord, da der lige pludselig…”Ad hvad laver du, hvorfor slikker du på mig?” et enkelt slik og kuverten vil holde sin mund for evig tid. Noget med en klistret flade har sat sig på kuverten, det har en overflade der matcher til de røde fibre.

Den taknemmelige kuvert bliver slæbt på afveje, smidt ned i en sprække og bumpet ned i en ting som ligner til forveksling den skuffe derhjemme bare en tand dybere, han er på vej ud på sit livs eventyr efter frihed. Tilbage i skuffen ligger alle tingene som de altid har gjort.

En dag bliver der igen råbt ”Ude!” af den gamle egetræsskuffe, bogen fra djævleøen med det grønne omslag, bliver taget op og skønheden kommer til syne igen. Kuvertens forelskelse ligner ikke sig selv, hendes blomster er visne og mørke og den fantastiske duft der omringede skuffen i starten er helt fosvundet. Dråber falder pludselig ned fra oven og alt i skuffen bliver vådt.

”Det er heller ikke her i skuffen man finder tryghed, Kuvert” mumler skønheden for sig selv.Hun har hørt på kuverten i al den tid, men intet har haft at sige. Efterhånden bliver alt i skuffen omringet af vand og alle kommer ud i den såkaldte frihed, men for mange er det for sent.   

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...