Kambria

Resumé kommer snart.

2Likes
0Kommentarer
565Visninger
AA

1. Storm

 

Ellie vendte hovedet i et ryk. En lyd fra en anden elev vækkede hende med et grynt, der lød dobbelt så højt i den tavse sal. De havde været i fuld gang med prøverne til musicalen, der skulle opføres mandag i næste uge. Ligesom sidste år havde hun ikke fået nogen speciel rolle, og eftersom kulisserne næsten var færdige, havde hun heller ikke noget at lave der. Hun havde fået lov til at se på de andre lægge sidste hånd på forberedelserne – prøverne. Egentlig ville hun gerne have set det, men hun var faldet i søvn under opvisningen.

Hende og en anden person var de eneste i salen. Udenfor stormede det en halv pelikan, og mørket var ved at lægge sig på. Bladene på jorden stormede op og dannede små orkaner, der susede hen over jorden med en utrolig høj hastighed.

”Hvor længe har jeg været væk?” spurgte hun den anden pige i salen. Den pige, som havde vækket hende.

”Lang tid. Du sov så godt, og... En af lærerne bad mig blive her, til du vågnede. Det ville jo have været synd, hvis du bare lå og sov her til i morgen, når det – trods alt – er lørdag.”

”Nå,” mumlede hun, mere henvendt til sig selv end den fremmede pige, der sad på en stol et stykke væk fra hende. ”Hvem er du egentlig?”

”Jeg hedder Dina Mortensen, går i syvende klasse og er 15 år,” svarede pigen lynhurtigt, der hævdede at være Dina Mortensen.

”Hvordan kan det være at du er så gammel i forhold til andre normale syvende klasser?”

”Jeg er gået om et par gange,” svarede hun og gned sine hænder, som om hun forsøgte at gnubbe noget af.

”Så skal du jo gå i vores klasse, skal du ikke?”

”Tjo...” Hun trak lidt på det. Dina skiftede hurtigt emne til noget andet: ”Hvor har du et pænt hår!”

”Tak,” sagde Ellie, der ikke var vant til at få ros for sit udseende. ”Selvom jeg nu ikke vasker mit hår hver dag, som jeg burde gøre. Og ligesom alle de andre piger fra min klasse. De synes, jeg er mærkelig.”

”Det skal du ikke tænke på,” sagde hun og rejste sig fra stolen, hun sad på. Hun gik hen til den anden, som stadig lå på sin jakke på gulvet. Hendes hånd lagde sig på hendes ene skulder og føltes isnende kold gennem hendes tynde bluse. ”De misunder dig bare for det lange, sorte hår, du har. Det er faktisk sjældent for en person at have, når han eller hun ikke er mørk i huden.” Hun lød ikke så overbevisende, som Ellie syntes, hun burde have været. Men hun tiede stille.

Efter et stykke tid fjernede hun sin hånd igen. Det var en dejlig befrielse. ”Jeg må også hellere se at komme hjem,” sagde Ellie. ”Mine forældre er sikkert bekymrede for mig.”

Hun gik hurtigt ud af salen, og først efter Dina var ude af syne, tillod hun sig at løbe. Efter at have læst den vampyrbog vidste hun ikke, om hun skulle tro hende eller ej.

Vampyrer har kolde hænder

Dina Mortensen... Ingen af hendes lærere havde fortalt noget om en ny elev. Det kunne de selvfølgelig have sagt, mens hun sov, forsikrede hun sig selv. Intet overnaturligt ved hende.

Hun løb ind i en lav, mandlig lærer med mere sul på kroppen end sundt er. Han var i løb som hun, og det var tydeligt, at han havde travlt.

”Kan du så passe på hvor du går, din forbandede...!” råbte han efter hende, mens han så tilbage.

Hun løb videre, og nåede helt udenfor skolen denne gang. Stormen fik hendes hår til at sløre for hendes udsyn, og hun faldt på næsen mod jorden. Hendes hænder fik hudafskrabninger, næsen begyndte at løbe med blod, også den havde fået en hudafskrabning.

Med en kraft, hun ikke anede, hun havde, rejste hun sig op igen og spejdede efter en rød bedstemor cykel. Den lå på jorden, ligesom de få andre cykler, der var, og hun løb mod den. Modvinden skar i hendes øjne og tøj. Det gik op for hende, at hendes jakke stadig lå på gulvet i salen, hun havde glemt den. Men det var lige meget, det gik nok alligevel.

 

”Hvorfor var du så længe væk?” spurgte hendes bedstemor. De sad begge foran pejsen i stuen med noget varm kakao, Ellie med et tykt tæppe om sig.

”Jeg faldt i søvn under forberedelserne,” indrømmede hun.

”Er du sikker?” Bedstemoderen kiggede ud over halvbrillerne og ledte efter løgnen i hendes øjne. Hun fandt den ikke.

”Helt sikker,” svarede hun. ”Men da jeg vågnede, var der også en anden pige. Jeg tror, hun starter i vores klasse. Hun hedder Dina Mortensen og er to år ældre end mig. Jeg ved ikke... Da hun kom hen og lagde sin hånd på min skulder, var den ishamrende kold.”

”Hun kunne måske have været ude i stormen, inden du vågnede.”

”Men...” begyndte hun, men hendes bedstemor afbrød hende.

”Lad nu være med at være så paranoid, Ell. Det kunne jo have været hvad som helst.”

”Hvad som helst,” mumlede hun for sig selv og så ned i sin kakao. Den dampede stadig lidt.

”Jeg går ud og laver noget mad nu,” sagde bedstemoderen efter et kort stykke tid, hvor de bare havde siddet. ”Jeg serverer græskarsuppe i aften, er det i orden med dig?”

Ellie nikkede. Hvad som helst, der kunne varme hende lidt op, ville være rart. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...