Krigeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Igang
Jorden er blevet invaderet af rumvæsner, og menneskene har isoleret sig i byerne og krigerne bliver uddannet til at beskytte menneskene mod disse rumvæsner, som forsøger at overtage Jorden. Penya, en 15-årig pige, skal til at starte sin uddannelse til kriger og opdager, at ikke alt på Jorden er, som hun troede. For ikke nok med at der findes rumvæsner, de gamle legender og sagn om havfruer, vampyrer og varulve viser sig at indeholde et gran af sandhed.

2Likes
2Kommentarer
541Visninger
AA

4. Kapitel 4

Jeg kiggede ud af vinduet i svævebilen, og så på det røde hus en sidste gang. Det lignede nabohusene, men var alligevel et flot hus, hvis man sammenlignede med De Fravalgtes. Min far sad ved siden af mig. Efter Udvælgelsen havde jeg fået tre timer til at pakke og sige farvel, før jeg skulle være ved Krigerakademiet i udkanten af byen. En kostskole for Krigere under uddannelse. Som mig. Jeg havde stadig svært ved at fatte, at jeg virkelig var blevet valgt. Jeg skævede over mod min far. Hans ansigt var sammenbidt, og han holdt øjnene stift rettet mod vejen. Som Krigerelev måtte man kun tage få personlige ejendele med. Jeg havde taget mit yndlingssværd med guldskaftet og rubinerne og min sølvfløjte med. Man fik alle skolerelaterede ting udleveret på skolen. Ting som tøj, bøger og tandbørster. Desuden var det ikke tilladt at eje bøger, medmindre man havde fået dem godkendt af sine lærere på skolen.

"Far," sagde jeg ligeså stille, "tror du, at de tager mine ting?"

Min far kiggede over på mig og smilede før han svarede mig:

"Det tror jeg ikke, min ven."

Jeg kunne se i hans øjne, at han ikke helt troede på det, men jeg nåede ikke at sige det til ham, før bilen svævede ind foran en stor port, hvor Krigerakademiet stod skrevet i ædelstene.

"Hvem er I?" spurgte et hologram af en vagt med et sværd.

"Penya Anniston, pige nr. 2908-0254774. Nyvalgt. Og hendes far," svarede jeg.

"Gå over til Godkenderen ved siden af porten frøken Anniston. Hvis du bliver godkendt kan du gå ind, men du må blive herude hr. Anniston."

Jeg kunne se min far rynke øjenbrynene. Jeg rakte over sædet og gav ham et knus.

"Farvel far," hviskede jeg, og gav ham et kys på kinden.

"Farvel, min skat," hviskede han tilbage og gav mig et kys på først den ene kind, derefter den anden. Han tog mit ansigt mellem sine hænder og kyssede min pande. "Pas godt på dig selv," hviskede han. Han tøvede et øjeblik, før han rakte ned i sin jakkelomme og tog noget op af den: En sølvkæde med et hjerteformet krystalvedhæng. Han hængte kæden om min hals, og hviskede med tårer i øjnene: "Den tilhørte din mor. Pas godt på den."

"Det skal jeg nok," svarede jeg med gråden siddende i halsen. Jeg steg ud af bilen med sværdet i den ene hånd og fløjten i lommen. Mere selvsikkert end jeg følte mig, gik jeg over til Godkenderen, hvor jeg spyttede i DNA-aflæseren. Derefter aflæste den begge mine håndaftryk og skannede mine øjne. Da den havde godkendt mig, lyste en pære grønt, og en næsten usynlig dør ved siden af porten åbnede sig. Jeg vendte mig om og vinkede til min far. Jeg kunne se tårerne trille ned ad hans kinder. Jeg vendte mig om og gik ind ad døren med tårerne trillende ned af mine egne kinder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...