Krigeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Igang
Jorden er blevet invaderet af rumvæsner, og menneskene har isoleret sig i byerne og krigerne bliver uddannet til at beskytte menneskene mod disse rumvæsner, som forsøger at overtage Jorden. Penya, en 15-årig pige, skal til at starte sin uddannelse til kriger og opdager, at ikke alt på Jorden er, som hun troede. For ikke nok med at der findes rumvæsner, de gamle legender og sagn om havfruer, vampyrer og varulve viser sig at indeholde et gran af sandhed.

2Likes
2Kommentarer
541Visninger
AA

3. Kapitel 3

Det var tid til Udvælgelsen. Jeg sad blandt de andre elever, spændt, nervøs og bange. Mest bange. Mit eneste håb var at blive Kriger. Og det var sjældent, at kvinder blev valgt som Krigere. Både min farmor og farfar var Krigere, men jeg vidste ikke, hvad min mor var. Forhåbentlig ville, hvad hun end var, ikke få dem til at fravælge mig. Jeg sank klumpen i halsen. Og lukkede øjnene. Jeg lavede nogle af de åndedrætsøvelser, jeg brugte, når jeg trænede. En, to, tre. Ånd ind. En, to, tre. Ånd ud. Jeg blev ved, indtil jeg følte mig mere rolig. Så åbnede jeg øjnene, lige i tide til at se rektor gå op på podiet. Han rettede på sit slips og så ud over os. Så rømmede han sig.

"Kære graduanter," begyndte han. "I dag begynder jeres nye liv. Et liv, hvor I skal beskytte Jorden mod de onde væsner, der prøver at overtage den hvert sekund. Idag skal I træde ind i de voksnes rækker. I skal række ud efter jeres sværd, kitler, mascara og økse. I skal vælges. Og de af jer der ikke bliver valgt," rektor sænkede blikket og så sigende ud over os," I skal stadig hjælpe med at beskytte Jorden. I skal sørge for og hjælpe De Valgte med at være Jordens beskyttere."

Alle sad stille et sekund, før klapsalverne brød løs. Alle klappede, nok mest af frygt for at blive Fravalgt i sidste øjeblik, hvis man tvivlede på rektors sande ord.

"Og nu til selve Udvælgelsen. Årets Skønhed er..... Anna Pekington, pige nr. 1307-2994852." Alle klappede, og Anna åndede lettet op. Hun var meget smuk med sin slanke figur og lange, blonde krøller. Det måtte være et hårdt arbejde at være så perfekt. Jeg nåede lige at forhindre mig selv i at sukke. Bare det var mig, var der en lille del af mig, der sagde. En anden, en større del, sagde, at jeg virkelig ikke havde lyst til at leve inde i den smukke bydel hele livet, uden at lave noget. Jeg rettede igen min opmærksomhed mod rektor.

"Jeres årgang har været en gennemsnitlig årgang med 500 graduanter på denne skole. Men selvom årgangen har været gennemsnitlig, har hjernene og intelligensen været stor. Jeg er stolt over, at kunne meddele, at der i år har været hele ti elever, der har kvalificeret sig til at blive Videnskabsmænd." Man kunne tydeligt se, at alle var anspændte. Mine tanker begyndte at vandre, da de ti Videnskabsmænd blev nævnt. Jeg vidste, at jeg ikke var en af dem. Bare i mine klasse havde der været tre elever med et højere gennemsnit. Folk klappede, og jeg blev igen nærværende og klappede med. Jeg trak vejret dybt ind, men mine muskler var anspændte. Det var nu min fremtid blev afgjort.

"Desværre," sagde rektor med en streng stemme, "har den fysiske form været elendig. Vi er den skole, der plejer, at have flest Krigere, men i år har kun tre kvalificeret sig til denne titel. De tre er John Manson, dreng nr. 2001-6493747, Elias Hansen, nr. dreng 1209-9047319 og Penya Anniston, pige nr. 2908-0254774, den første kvinde på denne skole i tyve år." Jeg åndede lettet op. Alle klappede, ikke så entusiastisk denne gang, fordi deres håb var udslukket. De var blevet fravalgt. Men jeg var blevet valgt. Jeg skulle være Kriger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...