Krigeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Igang
Jorden er blevet invaderet af rumvæsner, og menneskene har isoleret sig i byerne og krigerne bliver uddannet til at beskytte menneskene mod disse rumvæsner, som forsøger at overtage Jorden. Penya, en 15-årig pige, skal til at starte sin uddannelse til kriger og opdager, at ikke alt på Jorden er, som hun troede. For ikke nok med at der findes rumvæsner, de gamle legender og sagn om havfruer, vampyrer og varulve viser sig at indeholde et gran af sandhed.

2Likes
2Kommentarer
536Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg nåede det lige før klokken ringede ind. Jeg skyndte mig hen på min plads og få sekunder efter trådte Mr. Majo ind af døren. 2 sekunder senere for at være nøjagtig. Vi skulle have to timers repetition af alt det vigtige, før vi fik af vide hvem der blev valgt og fravalgt.

"Hvem er vores fjender?" spurgte Mr. Majo højt med sin dybe stemme.

Alle svarede som med en stemme:

"Huarnoerne."

"Hvordan dræber vi dem?"

"Vi dræber dem med vores hænder, sværd og overlegenhed."

Mr. Majo lod sit blik glide over klassen, og jeg holdt vejret. Hans blik gled forbi mig og stoppede på Tjayna, som sad ved siden af mig.

"Frøken Welsh, hvorfor kan vi ikke dræbe Huarnoerne med skydevåben?" sagde han med kold stemme.

Tjayna bed sig i læben og kiggede ned i bordet. Enten havde hun glemt det, eller også var hun gået i panik. Uanset hvad, måtte hun hellere svare snart. Klassen var så stille, at man kunne havde hørt en skumfidus falde til gulvet. Eller en dråbe blod. Hvis ikke man vidste dette, så blev man en af De Fravalgte. Uden undtagelse. Jeg gennemgik grunden i hovedet tusind gange i tilfælde af at Mr. Majo kunne finde på at spørge mig.

"Fordi," sagde han med foruroligende rolig stemme, "de har deres skjolde, som stopper alt, der kommer med høj fart."

Ingen af os andre sagde noget. Vi vidste alle, hvad der ville ske nu. Tjayna ville blive fravalgt. Hun vidste det også selv og sad med hovedet begravet i armene. Hun græd. Mr. Majo trykkede to gange på knappen ved siden af døren.

"Vi fortstætter," sagde Mr. Majo. "Hvorfor er Huarnoerne vores fjender?" Han kiggede ud over klassen og hans iskolde blik landede på Tjayna og hendes rystende skuldre

"Fordi de overtager vores planet, vores hjem, Jorden," svarede alle, bortset fra Tjayna.

To minutter og 18 sekunder senere kom en vagt ind. Han tog Tjayna med sig. Ingen sagde noget, ikke engang Tjayna selv, som fulgte modløs efter. Hun var blevet fravalgt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...