Imagines -One Direction & 5 Seconds Of Summer *DER BLIVER IKKE SKREVET MERE

Vi er to piger der ville skrive en masse imangines, og hvis i vil have en så skriv i kommentaren! I kan altid skrive i kommentaren hvis der er en person i syntes der mangler imagines med! ;)

- Marie_Kristensen & Line.S.T

Link til tøj: http://marie-tomlinson.polyvore.com/

93Likes
472Kommentarer
75379Visninger
AA

57. Til Valletta_Valletta

Til Valletta_Valletta

"Jeg bliver nød til at smutte hjem" Sagde du til din bedste veninde, Karla.

"Skriv når du er kommet hjem" Sagde hun og gav dig et kram før hun smuttede videre ud i menneskemængden på den klub i var på. Du grinte lidt af hende før du tog dine ting og begyndte at gå mod udgangen. Her på det sidste havde du ikke rigtig været hjemme da Karla lige var blevet forladt af sin kæreste gennem 2 år. Der var nu gået 2 uger og hun opførte sig som om hun aldrig havde været sammen med sin ekskæreste. Du gik ud af dørene og fik stoppet en taxa. Du betalte hurtigt taxamanden manden og skrev en hurtig besked til Karla om at du var kommet sikkert hjem. Du gik med et stort smil op til din og din kærestes lejlighed. Dig og Ashton havde være sammen i lidt over 2 år og havde boet sammen i et. For omkrig 2 måneder siden var han kommet hjem fra Take Me Home Tour med resten af 5SOS og 1D drengene.

"Jeg er hjemme!" Råbte du og tog dine stiletter af.

"Det kan jeg hører" Sagde en små sur stemme.

"Hvad er der sket?" Spurgte du overrasket da Ashton kom ud i gangen med et vredt blik.

"Hvad der er sket!" Udbrød han vredt.

"Ashton rolig, og fortæl mig hvad der sker" Sagde du og tog et skridt frem mod ham, men han tog hurtig et tilbage igen.

"Hvor har du været?" Spurgte han vredt.

"Ude med Karla, det ved du godt" Svarede du underne.

"Yeah right, men hvor har du så RIGTIGT været" Sagde han og lagde pres på 'rigtigt'.

"Ude med Karla siger jeg jo" Sagde du med en let hævet stemme.

"Ash du bliver da nød til at tro på hvad jeg siger" Sagde du opgivende da han bare stod og stirrede vredt på dig.

"Hvorfor skulle jeg dog det Valletta, når du står og lyver!" Råbte han og slog ud med armene.

"Jeg lyver sku da ikke!" Råbte du tilbage.

"Jeg er ikke dum!" Udbrød han vredt.

"Det må du jo så være" Sagde du og lagde dine arme over kors.

"Af hvad siger du?" Spurgte han og tog et truende skridt hen i mod dig.

"Ashton stop" Sagde du og tog et skrid tilbage.

"Hvor fanden har du været de sidste par uger!?" Spurgte han vredt.

"Hvad fanden har du taget?" Spurgte du vredt.

"Hvad mener du?" Spurgte han med et arrigt blik.

"Du må have taget et eller andet siden du ikke tror på din egen KÆRESTE!" Råbte du og puffede ham på brystet.

"Hvor tror du jeg har været!?" Råbte du vredt.

"Det vil du ikke vide" Mumlede han og kiggede vredt rundt i lokalet.

"Hvad?" Spurgte du vredt.

"Det vil du ikke vide!" Råbte han og stirrede vredt på dig.

"Svar mig" Snerrede du vredt.

"Nu skal du svare mig helt ærligt" Sagde han med en hård stemme.

"Fyr løs" Sagde du og kiggede på dine hænder.

"Er du mig utro?" Spurgte han og kiggede på dig med vrede øjne.

"Om jeg er hvad!?" Udbrød du.

"Svar mig nu bare!" Råbte han.

"Selvfølgelig er jeg ikke det! Råbte du og slog ud med armene igen.

"Hvorfor er du så aldrig hjemme og er ligeglad med mig?" Spurgte han med en lidt lavere stemme end før.

"Jeg har sku da hjulpet Karla igennem en svær tid" Snerrede du.

"Hvilken svær tid?" Spurgte han.

"Det er sku da dig der ikke lytter efter!" Snerrede du.

"Jeg har sagt tyve gange at hendes kæreste har slået op med hende og hun har brug for hjælp!" Råbte du og gik uden om ham.

"Bliv nu her Valletta!" Råbte han efter dig da du løb op på jeres værelse. Du satte dig opgivende på sengen og sad og stirrede ned i dine fingre. Pludselig hørte du et bank på døren og en velkendt stemme.

"Valletta hør nu på mig" Sagde han og gled ned af døren.

"Nu er det pludselig mig der skal lytte på dig" Sagde du og lagde dig ned på sengen.

"Jeg har bare været så stresset på det sidste og du har aldrig været hjemme og jeg var bare bange" Sukkede han.

"Du var altid væk når jeg var hjemme og det var som om du glemte mig helt" Sagde han med et snøft.

"Jeg var bare så bange for at jeg skulle miste dig" Sagde han og brød ud i gråd.

"Ashton" Mumlede du mest for dig selv, og gik hurtigt hen til døren. På den anden side af døren sad en grædefærdig Ashton som du hurtigt gik hen til ham og tog hans arme væk fra hans ansigt. Han kiggede overrasket op på dig og du satte dig hurtigt ned på hans skød og lagde dine arme rundt om ham. Han lagde sit hoved på din skulder og lod tårnende få frit løb.

"Rolig Ash, jeg forlader dig ikke" Mumlede du ned i håret på ham.

"Okay?" Spurgte du og nussede ham på ryggen. Du kunne mærke at han nikkede og nogle tåre på din bare skulder.

"Jeg er virkelig ked af at jeg fik dig til at tror at jeg var dig utro" Sagde du og kyssede ham i håret.

"Nej Valletta det er mig der er ked af det" Mumlede han og tog sit hoved væk fra din skulder.

"Selvfølgelig skal jeg stole på hvad du siger" Sagde han og kiggede dig dybt i øjnene.

"Det er okay Ashton, selvfølgelig skal du have lov til at tvivle men næste gang vil du så ikke være sød at spørger før du går amok?" Spurgte du og nussede hans kind.

"Selvfølgelig" Grinte han og lagde sine hænder om livet på dig. I sad i lidt tid bare og kiggede på hinanden mens du nussede hans kind.

"Jeg elsker dig af hele mit hjerte Valletta" Sagde Ashton og kiggede dig dybt i øjnene.

"Jeg elsker også dig af hele mit hjerte Ashton" Sagde du før i mødtes i et kærligt kys...

 


________________________________________________________________________________________________

Heeeey! :D

 

Her er det så, håber du kan lide det! :D

 

Undskyld for fejl! :(

 

- Marie_Kristensen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...