I killed them - {1D}

Evelyn Scarlett Walker er en livsglad pige, som tager tingene som de kommer. Trods tabet af hendes forældre for tre år siden, er Evelyn endelig kommet helt ovenpå igen og nyder livet. Som sædvandlig tager Evelyn sin årlige tur ned på kirkegården, men denne gang er det anderledes. To par drenge, og ikke bare to almindelige drenge, men to drenge fra det store boyband One Direction, står ved nabograven. Evelyn regner med de som alle andre, er her for at besøge en, men da de begynder at udspørge hende om ting, får hun en mistanke om, at de kender hendes forældre, dog er det bare starten på et venskab med op og nedture, sorg, glæde, forelskelse og vrede. Evelyn begynder langsomt at lægge mærke til den ene drengs behov for at beskytte hende, og hvad Eve ikke ved er, at det var ham, ham der dræbte hendes forældre, ham der kørte ind i dem, ham der var skyld i hendes tab og sorg.

1104Likes
1619Kommentarer
93674Visninger
AA

21. Slut.

Wow. Den her movella.. Har været så dejlig at skrive på. Ikke en eneste gang har jeg haft skriveblokering - bare doven. Jeg har været så forvirret om hvordan den skulle slutte, men jeg tror jeg fandt det rigtige sted. Jeg ved det måske ikke er den slutning alle håbede på, men jeg har fået mit budskab frem, og som I måske ved, så går jeg meget op i, at man kan lære eller i det mindste få tankerne i gang ved mine movellaer.

Denne gang må det have været svigt. Evelyn starter ud med at have et godt liv, men ender med at miste alt - hvilket hun i sidste ende ikke har gjort, men fordi hun er blændet af sorg og svigt, så kan hun ikke se at de gjorde det af en grund. Lucy, fordi hun ikke ville proppe mere på Lucy, fordi hun vidste det med Louis, og Louis var bange for at miste hende.

Der er sikkert utrolig mange af jer der har prøvet at blive svigtet før - og I føler måske tit I er alene? Det er I ikke. I er aldrig alene. Der vil altid være nogen til at hjælpe jer, og hvis I ikke lige kan finde den person, så er jeg her. Jeg synes hvert fald selv denne movella er gået hen og... ja ramme mig et eller andet sted. Jeg begyndte hvert fald at græde da jeg skulle skrive epilogen.. Jeg håber virkelig I har nydt at læse den - for jeg har elsket at skrive på den. Så tusind tusind tak for det. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...