I killed them - {1D}

Evelyn Scarlett Walker er en livsglad pige, som tager tingene som de kommer. Trods tabet af hendes forældre for tre år siden, er Evelyn endelig kommet helt ovenpå igen og nyder livet. Som sædvandlig tager Evelyn sin årlige tur ned på kirkegården, men denne gang er det anderledes. To par drenge, og ikke bare to almindelige drenge, men to drenge fra det store boyband One Direction, står ved nabograven. Evelyn regner med de som alle andre, er her for at besøge en, men da de begynder at udspørge hende om ting, får hun en mistanke om, at de kender hendes forældre, dog er det bare starten på et venskab med op og nedture, sorg, glæde, forelskelse og vrede. Evelyn begynder langsomt at lægge mærke til den ene drengs behov for at beskytte hende, og hvad Eve ikke ved er, at det var ham, ham der dræbte hendes forældre, ham der kørte ind i dem, ham der var skyld i hendes tab og sorg.

1104Likes
1619Kommentarer
94900Visninger
AA

9. Party. .҉

 

Jeg skulle først møde klokken ti i dag, hvilket betød jeg ikke kunne følges med Lucy, og det fik mig til at ligne en idiot. Jeg prøvede nærmest at gemme mig bag min skoletaske, som sad på min ryg – så prøv lige at forestil jer, hvor dumt det så ud.

Vejret var underligt nok utrolig godt. Det skiftede hele tiden, og lige nu brændte solen mig i ryggen. Det var utroligt, hvordan en så god dag, kunne være så dårlig. Jeg brød mig ikke om at være på skolen – hvert fald ikke alene. Ikke efter i går.

Jeg åbnede døren og trådte ind. Hele morgenen havde jeg frygtet at se dem. Jeg plejede aldrig at se dem, så der var nok ikke nogen stor sandsynlighed for, at jeg fik øje på dem nu – men jeg tog fejl. De stod nede ved deres skabe, og det var altså ikke svært at se hvilket skabe der var deres. De var helt klistret til med alle mulige syge dødningehoveder.

Min mave slog knuder da jeg så dem. Hvert fald Jess. Jeg trådte et skridt tilbage, og tog fat i håndtaget igen. Jeg ville ud herfra, men det var lidt for sent. De havde allerede set mig. En af drengene slog til Jess, som vendte sit blik ned mod mig, og smilede hånligt.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen. Jeg forstod stadig ikke hvorfor Stan havde gjort det han gjorde i går, men det var jo nok ikke noget han ville blive ved med, og jeg havde på fornemmelsen, at de ikke bare lige pludselig stoppede. Det var mig de gik efter nu – uden at jeg havde gjort noget.

Jeg måtte bare være stærk. Ikke flabet, bare svare på hvad de siger. Så kunne der vel umuligt ske noget?

Jess trådte et par skridt ned af gangen og hen mod mig. Mit hjerte slog virkelig hårdt i mit bryst, men denne gang var der heldigvis andre på gangen. Der måtte da være grænser for hvor lidt en lærer kunne se?

Jess fortsatte hen imod mig. Jeg strammede grebet om mine bøger og bed mig hårdt i inderlæben. Jess’ smil blev større og større mens mine hænder blev svedigere og svedigere.

Pludselig stoppede Jess op. Hendes smil forsvandt og i stedet skar hun en grimasse og snurrede sig rundt. Jeg kiggede forvirret på hende og kiggede så langsomt fra side til side.

En hånd blev dog lagt på min skulder, inden jeg fik set mig ordentlig om.

Jeg sprang tilbage og kiggede direkte på Stan og nogen af hans venner. Mit ansigtsudtryk måtte have været virkelig sjovt, for de begyndte alle sammen at grine.

”Rolig nu,” grinede Stan og lavede så et nik hen imod Jess.

”Så du er hendes nye offer, hva?” hans stemme var drillende, men ikke på den normale irriterende måde, så jeg havde lyst til at slå ham – hvilket jeg altid havde.

”Ja, jeg er heldig,” sagde jeg ironisk og kom til at tænke over Jess. Hun stoppede op da hun så dem – men hvorfor? Hvorfor havde hun nogen form for respekt for Stan? I går lød det da som om hun havde et eller andet imod Louis, og Stan er Louis gode ven – så hvorfor er hun ikke efter San på nogen måde?

Det var simpelthen for mærkeligt. Det var alt for film high school agtigt, og det orkede jeg ikke.

”Så, funky budda i morgen, hva?” Han lænede sig op af skabet, hvilket fik hans overarme til at se ekstremt store ud. Jeg nikkede bare kort. Jeg gad ikke engang at spekulere på om det var Louis eller Lucy der havde fortalt det.

”Evelyyyyyyyn,” lød en glad stemme. Og nu man snakker om solen. Lucy slog armene om mig, men hun trak sig hurtigt fra mig igen. Hun kiggede skiftevis på Stan og jeg. Hun forstod tydeligvis ikke, hvad vi lavede sammen på gangen. Hvis Stan og jeg nogensinde ’var sammen’ så var det pga. Lucy, og Lucy havde ikke været der.

”Evelyn er blevet Jess’ nye offer,” sagde Stan og blinkede irriterende til mig, inden han gik ned af gangen efterfulgt af hans venner.

Lucy lavede store øjne. ”Du er hvad?” Hun kiggede ned mod Jess, som sjovt nok stod og kiggede efter Stan, inden hun lod sit blik finde mig igen.

”Jeg gik jo ind i hende i går.” Jeg trak lidt ligegyldigt på skulderne og fastholdt mit blik mod Jess. ”Og hun har åbenbart en eller anden syg respekt for Stan. Hun forsvinder hvert fald altid når han kommer,” sagde jeg så, hvilket fik Lucy til at grine en smule. Hun fulgte mit blik og kiggede på Jess.

”Hun er simpelthen forfærdelig,” mumlede hun så og sendte Jess et overdrevet falsk smil. Der havde altid været et eller andet imellem Lucy og Jess. De havde været veninder en gang, men så blev Lucy anderledes og det samme gjorde Jess, og Jess valgte så at gå efter Lucy. Måske var det derfor hun var bange for Stan? Måske havde han gjort Jess noget, for at passe på Lucy?

Det måtte jeg høre om senere, lige nu havde jeg hvert fald brug for at komme til time og væk fra Jess.

”Jess og jeg var altid sammen i de mindre klasser. Hun begyndte så at falde for Stan, og jeg var jo en god kilde at have tæt på sig, når hun forelskede sig i ham. ”Sagde Lucy igennem mobilen, mens jeg desperat prøvede at finde noget til i morgen.

”Stan afviste så Jess til en fest, og lige siden den dag ændrede Jess sig, og fordi Stan afviste hende, så var jeg åbenbart lige så slem som ham. Så hun blev ved med at gå efter mig, og det fik Stan nok af.”

Jeg havde endelig fået Lucy til at fortælle mig hvad der foregik så jeg endelig kunne få lidt ro i mit hoved.

”Så Stan truede hende, og dengang var hun jo ekstra lille og mindre …”

”- Piercerede?” tilføjede jeg, hvilket fik hende til at grine.

”Præcis. Så lige siden har hun åbenbart haft respekt for Stan, og ladet mig være.”

” Hun virkede også jaloux fordi hun troede der var noget mellem Stan og jeg.”

Et højt grin lød fra Lucy.

”Nej vel?” Hendes grin blev højre, og fordi det lød så forbandet sjovt, kunne jeg ikke selv lade være med at grine – uden at vide, hvad der var sjovt.

”Store emo Jess forelsket i hardcore Stan?” Denne gang blev mit grin højere. Sikke nogle navne at give dem.

”Hvis jeg stod for årsbogen eller sådan noget, så skulle det virkelig med. Hun burde få sig sådan en lærestreg.” Lød det fra Lucy.

Min mobil vibrerede, og hurtigt kiggede jeg. En underlig fornemmelse bredte sig i min krop, da jeg så Louis’ navn glide frem på skærmen.

”To sekunder,” sagde jeg fraværende ind i mobilen og gik ind i beskeder.

Fra Louis:

Jeg hører du er i problemer med skolens badgirl? ;-)

Et fnis forlod mine læber pga. den blinke smiley. Den var altid så flabet, men når den kom fra Louis kunne jeg altid nærmest se og høre ham spørge om det.

Hvis jeg skulle beskrive Louis i smileyer, så ville den der passe perfekt.

Til Louis:

Jeg gætter på Stan? 

Selvfølgelig var det fra Stan. Han blærede sig sikkert over Louis med, at Jess havde totalt respekt for ham eller sådan noget.

”EVELYN,” skrev Lucy i mobilen, hvilket hev mig ud af mine tanker. Jeg slog ud i luften og tabte derfor min mobil. Mine øjne blev store, og da den ramte gulvet, smed jeg mig ned på mine knæ og kiggede. Jeg kunne allerede høre Lucy grine på afstand.

”Oh fuck,” sagde jeg højt da jeg vendte mobilen om. En flænge var kommet igennem skærmen.

”Lucy! Du har ødelagt min skærm!” råbte jeg højt og kunne græde i øjeblikket. Det var min mobil! Jeg kunne jo ikke se halvdelen?!

Lucy fortsatte med at grine, hvilket fik mig til at smile en smule, selvom det var min mobil! Den var i stykker, og det kostede så mange penge at få den lavet. Forfanden!

”Forhelved,” mumlede jeg irriteret og lagde på. Ikke fordi jeg var sur på Lucy, men fordi jeg var vred på mig selv, i panik og blev nødt til at finde Cecil. Det her var bare ikke godt!

Fredag gik som smurt. Jeg havde tidlig fri, og Jess havde som halvdelen af alle de andre 3.g’er taget til fest om torsdagen så de var ikke i skole fredag. Endnu en grund til at fredag var min yndlings dag.

Mit humør var fantastisk, taget i betrækning at jeg skulle have ny mobil. Eller hvert fald undværer min mobil i noget tid. På mandag skulle den have nyt glas i og ny skærm. Jeg ville savne den.

Nå, men lige nu var jeg i fuld gang med at blande drinks til Lucy og jeg. Hun var ude på toilettet og krølle sit hår. Jeg havde valgt at sætte mit hår op i en høj hestehale. Jeg havde også fundet noget tøj. Eller Lucy havde, da jeg ikke selv havde noget fest tøj for tiden.

Det var et par korte glimmershorts med en slags BH til og en gennemsigtig skjorte i rød. Jeg havde selv et par røde stiletter og et armbånd, så det skulle nok matche meget fint!

Klokken var allerede omkring halv ni.

”Shoooots,” råbte Lucy da hun kom ud fra toilettet. Jeg begyndte at grine og satte ’God me good’ med Ciara på.

”Vidste du, at Stan kom i aften?” Jeg tog imod et shots glas, og kiggede på Lucy som trak på skulderne. ”Det skulle ikke undre mig. Især ikke når Louis kommer.” Hun sendte mig et drillende blik, hvilket jeg bare begyndte at grine af. Hun vidste udmærket Louis havde en kæreste.

”Ja jeg ved det, han har en kæreste osv. Men hun er en so, og hvis Louis ligger op til det mindste, så kan du altså ikke afvise ham!” Hun drak sit shots og slog det i bordet, inden hun blandede noget nyt sammen.

Jeg kiggede ned i mit, gjorde det samme og skar en grimasse.

”Du tænker også kun på berømmelse,” grinede jeg så, hvilket fik hende til at spilde. ”Hvad?” hun gispede og tørrede det hurtigt op.

”Slet ikke. Men Eleanor slog dig. Hallo, du burde tage hævn.” Hun lavede store øjne, inden hun begyndte at synge med. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Tanken om at tage hævn over Eleanor var fed, men ikke som utro. Ingen skulle være sin kæreste utro – ingen fortjente det.

Dog måtte ejg indrømme, at jeg virkelig så frem til at se ham i aften. Han var en god ven, og jeg savnede ham. Efter i onsdags hvor jeg fik alt på plads, så fik jeg den trygge følelse tilbage.

”Vi kører om ti,” råbte Austin igennem huset. Jeg kiggede på Lucy, og straks tog vi glassene op til bunden og drak så meget som vi kunne, inden vi tog af sted - hvilket altid var en dum ide, fordi det endte med at slå virkelig hårdt til i sidste ende. Men sådan var Lucy og jeg. Vi lærte ikke af vores fejl – hvert fald ikke denne fejl.

”Så du har dit ID?” spurgte hun om, inden vi gik ud af værelset. Jeg tog min sidste stillet på, tjekkede min pung og nikkede.

Så var vi fuldstændig helt og igennem klar til en tur i byen.

”Wow,” lød det fra Austin da vi kom ned. Lucy drejede rundt for sjov og forventede også jeg gjorde det – og fordi jeg allerede var lidt fuld, så gjorde jeg det, men det endte med at se så akavet ud som noget kunne, og derfor endte det i et højt grineflip.

”Lad nu være med at ringe om en time og sig i er gået kolde,” kom det fra Austin da vi sad i bilen. Jeg kiggede på Lucy som grinte.

”Det gør vi skam ikke,” sagde hun så, og hvis vi gjorde, så var det altid Lucy vi tog hjem til. Jeg var altid så bange for at skuffe Cecil og Austin. De havde trods alt taget mig til sig, da jeg ingen havde. Så jeg ville helst gerne være som de ville have det – så at være pisse fuld, var nok ikke en start på det.

”Og pas nu på drengene,” sagde han så, og så begyndte hele historien om, hvordan de altid ville noget mere end bare ’snaaave’ som han sagde. Det var ikke engang ydmygende mere, for Lucy var vant til at høre på det. Hun lavede bare sjov med det, og det endte med hende og Austin fik en god samtale ud af det.

Jeg derimod sad bare i min egen verden og kom først til mig selv, da vi var ved Funky budda, hvor der som altid var utrolig mange mennesker.

”Kom,” råbte Lucy til mig og tog min hånd. Vi gik hen til den ’røde løber’ som de kaldte den, og til min overraskelse, så stod der allerede et paparazzier.

Jeg kiggede på Lucy som også kiggede forvirret på mig, men det tog ikke særlig lang tid for os, at finde ud af hvorfor. En masse skreg efter One Direction, eller hvert fald navnene fra drengene. Selvfølgelig havde paparazzier fundet ud af hvad drengene skulle i aften, og lige nu følte jeg bare, at jeg havde brug for at gemme mig så godt jeg kunne.

Jeg havde hængt ud med Louis før, og jeg var allerede hans ’flirt’ fordi folk kørte det op med, at han var Eleanor utro. Og jeg var ikke klar til flere rygter eller blade, derfor kiggede jeg ned i jorden, og lod Lucy gå med siden hen mod paparazzierne.

Jeg bed mig hårdt i læben da vi gik forbi, men det lykkedes mig vidst meget godt at gemme mig.

Jeg trak mit ID op og viste manden, og som altid hoppede de på den med det samme.

Jeg åndede lettet ud da jeg kom ind, og det samme gjorde Lucy.

”Nogen gange ville jeg ønske jeg var kendt. Tænk at kunne gå på sådan en, posere og lade folk tage billeder af en.” Lucy lavede en forsjov posering, hvilket fik mig til at flække af grin, inden jeg smed min jakke.

Der var allerede ret varmt herinde. Luften udenfor var varm, og herinde var det bare trykket. Musikken spillede højt, og der var allerede en del jeg kendte herinde. Noget sagde mig, at det her sikkert ville blive en utrolig god aften.

Der skulle ikke særlig meget mere alkohol til at slå Lucy helt ud. Efter det vi fik derhjemme og lidt her, så var hun allerede fuldstændig vild, og hvis hun fik mere, så var jeg bange for hendes energi ville springe. Hun var overalt – alle steder, og igen måtte jeg ud at lede efter hende.

Så typisk Lucy. Hun troede altid jeg var med, og pludselig så var vi væk fra hinanden. Det skete hver gang – så jeg blev ikke vred over det længere. Hvis jeg blev for fuld, så forsvandt jeg altid en hel aften eller noget andet. Derfor holdt jeg mig nogenlunde ædru. Ikke for meget, og ikke for lidt til at have det sjovt.

”Lucy!” råbte jeg og rakte hånden i vejret. Jeg kiggede hen mod hende, og pludselig var hun væk igen. Jeg sukkede tungt og begyndte at grine fordi det her var så meget os.

Jeg gik hen imod hvor hun stod, og bag en af væggene, så var der en helt hvid væg, hvor man kunne få taget billeder. Mit blik stoppede straks der. Jeg burde have tænkt at hun ville være her. Hun havde jo plapret løs om at være kendt, posere og alt det der – og ganske rigtig. Hun stod henne ved den hvide væg.

”Lucy!” råbte jeg højt og åndede lettet ud over jeg endelig fandt hende. Hendes smil blev større, og pludselig var hendes hånd om mit håndled.

”Kom!” råbte hun højt. Jeg nåede ikke engang at blinke, før jeg blev trukket hen til den hvide væg.

”Smil!” sagde hun højt og poserede. Jeg stod fuldstændig stiv i kroppen og kiggede. Jeg var overvældet lige nu og skulle lige finde ud af hvor jeg var.

Hurtigt fløj mine hænder op til mit ansigt.

”Lucy, hvad fanden?” grinede jeg, hvilket fik hende til at sende mig et stort smil. ”Kom nu Eve, veninde billeder?” sagde hun så og lavede trutmund. Jeg kiggede langsomt omkring mens der blev taget billeder. Hvor måtte jeg være grim, og hvor var det pinligt når folk kiggede.

”Du gør dig selv tilgrin Eve, kom nu!” sagde hun højt og tog så fat i mine hænder. Jeg sukkede tungt og valgte så alligevel at gøre som hun ville have. Jeg slog mig løs. Bøjede ned i mine knæ, satte armen i siden og satte et smil på – og til min overraskelse var det sjov, lige indtil jeg fik øje på Stan.

Og han stod ikke alene. Han stod med Liam og Niall, og hans blik lå direkte på mig. Jeg kunne se han morede sig over os – eller Lucy. Jeg ved det ikke, men jeg fik hvert fald hurtigt puffet til Lucy. Hun kiggede hen mod Stan, og før jeg vidste af det, så var hun henne ved mig. Jeg kiggede akavet på kameramanden, inden jeg totalt utiltrækkende fik bevæget mig væk fra den hvide væg, som blev overtaget af nogle andre.

”Evelyyyn,” sagde Stan og trak det ud. Nialls øjne blev store, inden han sendte mig et stort smil, og lidt efter var jeg bogstaveligtalt blevet overfaldet af ham.

”Hej Eve,” hørte jeg Liam sige, da jeg fik øjenkontakt med ham over Nialls skulder. Jeg grinte og nikkede til ham.

”Længe siden, hva?” sagde Niall og trak sig endelig væk. Jeg bed mig hårdt i læben, da jeg kunne føle en masse blikke på mig.

”Bare rolig. Alt det der stopper så snart de har fået noget at drikke. Den frie bar åbner om lidt,” sagde Liam. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil. Jeg brød mig virkelig ikke om alle de piger, som hele tiden havde opmærksomheden rettet mod drengene. Og dog lignede det, at de kendte dem. De var her jo tit, så det var vel ikke så underligt at møde dem? Vel?

”Hvad går I og laver?” råbte jeg for at overdøve musikken. Lucy stod lænet op af Stan, som gjorde totalt grin med hende. Deres forhold var så underligt.

”Ikke det helt store. Laver nyt album og sådan. Ny musikvideo,” sagde Niall og smilede stort. Jeg nikkede og pludselig stormede folk op til baren. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg elskede at feste.

”Vi burde sige til vagten hun ikke er over 18,” lød det fra Stan. Jeg kiggede irriteret hen på ham. ”Og vi kunne begrave dig levende. Men Stan, der er bare ting man ikke skal gøre,” jeg blinkede drillende til ham. Mit humør var ubeskrivelig godt lige nu, og det fik endda Stan til at grine.

”Så, falsk ID?” sagde Liam. Jeg bed mig i læben inden jeg nikkede. Han grinte bare kort og rakte en drink hen til mig. De fleste var allerede begyndte at blive fulde. Folk legede isterningeleg og alt muligt. Opmærksomheden lå ikke så meget på Liam og Niall lige nu, da de sad i et hjørne. Dog kom der da folk de kendte hen og sådan, og de var nu også meget søde.

”Jeg tror altså lige jeg skal finde min egen drink,” sagde jeg og gav Liam hans drink tilbage. De var midt i en samtale, så de nikkede bare.

Jeg rejste mig derfor op og snurrede rundt. Dog fløj jeg lidt for langt hen af, men jeg faldt ikke. Jeg fik hurtigt balancen igen og skulle til at gå frem ad, da noget koldt løb ned af mine bryster og ned mod min mave.

Et skrig fandt imellem mine læber, og da en hånd lagde sig på min arm, vidste jeg der stod en foran mig.

”Evelyn?” sagde stemmen og begyndte at grine. Jeg kiggede ned på min trøje og var pludselig enorm taknemmelig for, at den var gennemsigtig.

Langsomt lod jeg mit blik glide op, og foran mig stod en krøltop og en mindre krøltop – bedre kendt som Louis og Harry. De stod begge med et kæmpe grin på læberne.

”Det er jeg virkelig ked af!” sagde Louis og lignede slet ikke en der var ked af det. Jeg lagde derfor hovedet på skrå. ”Selvfølgelig er du det,” sagde jeg drillende og var egentlig utrolig glad for, at jeg havde stødt på ham. Som sagt havde jeg savnet ham.

”Så det er her i gemmer jer, hva?” Hørte jeg Harry sige. Jeg havde slet ikke lagt mærke til han var gået. Ups.

”Måske du skulle få det tørret?” sagde han og kiggede ned på mig – han var højere end mig, selv i mine stiletter.

Da jeg ikke svarede, tog Louis det som et ja. Han lagde en hånd på min ryg og skubbede mig blidt frem ad. Jeg gjorde som han sagde, og eftersom lyset også var blevet slukket, så var der ikke rigtig nogen der kunne se os. Jeg havde ikke brug for flere rygter mellem Louis og jeg – og jeg var ærligtalt for fuld til at tænke på det nu.

”Den her vej,” grinede han og tog ved min hånd, for at trække mig ned langs en gang.

”Louis jeg tror ikke…” jeg kiggede bagud. Man måtte da ikke gå denne vej?

”Slap af, det er til os.” Jeg kiggede forvirret på ham, men da jeg så så en dør hvor der stod 1D på, så kunne jeg regne ud, at de havde fået et værelse for sig selv – hvis det nu gik helt galt med fans og sådan.

Louis åbnede døren og hurtigt gik jeg ind. Jeg følte mig virkelig klisteret lige nu.

Uden at tænke over Louis var med, tog jeg trøjen af. Jeg havde sådan en slags BH der gik hele vejen rundt, på, da min trøje jo var gennemsigtig.

Jeg kunne skimme toilettet, så det måtte være badeværelset. Jeg forsvandt hurtigt derud mens Louis lavede et eller ande.

Jeg trak noget toiletpapir ud og gjorde det fugtigt inden jeg begyndte at tørre snasket væk fra min trøje. Jeg kiggede mig selv i spejlet og blev overrasket over, at min make up stadig sad. Jeg havde trods alt været her i nogle timer nu, men jeg skulle ikke klage!

Mit hår til gengæld, det sad ud til alle sider, men hvad kunne jeg stille op?

Da jeg var sikker på min trøje var vasket, var det min maves tur.

”Så, er det virkelig skolens badass du ligger dig ud med?” Hørte jeg Louis sige. Et smil gled over mine læber, inden jeg tog fat i et håndklæde og tørrede min mave.

Louis stod op af dørkarmen og kiggede. Jeg burde nok finde det underligt, men jeg følte mig tryg omkring Louis, så det betød ikke så meget.

”Måske Hr. jeg.ved.alt.” Drillede jeg og tog min trøje. Jeg tog fat i hårtørren som hang på væggen, og begyndte at tørre den. Louis rystede bare langsomt på hovedet.

”Stan holder ikke ligefrem igen med at blære sig,” sagde han så og legede med et eller andet elastik han havde i hånden.

Jeg kiggede på ham igennem spejlet, og kunne mærke, hvordan hans blå-grå øjne borede sig ind i mine. En underlig følelse kom frem indeni, og hurtigt sendte jeg ham et akavet smil.

Jeg kiggede langsomt ned mod trøjen da Louis trådte et skridt hen imod mig. Han tog fat i en tot hår der åbenbart hang ned af min nakke. Hans fingerspidser ramte min hud, og det fik kuldegysninger frem overalt. Han tog forsigtigt en hårnål ud af mit hår og satte så totten fast i den. Jeg fnes kort og kunne mærke, hvordan den røde farve fandt mine kinder.

Louis lod langsomt sine to fingre glide ned langs min nakke, ned af min skulder, ned mod min lænd og langsomt hen til min hofte. Jeg fulgte hans bevægelser i spejlet og kunne mærke, hvordan min krop stivnede.

Som altid bed jeg mig i læben, og da han foldede sine hænder ud, så han kunne tage fat om min hofte, drejede han mig rundt. Han kiggede kort ned på min mave, inden han rakte ind efter noget papir. Jeg havde åbenbart ikke fået alt vandet af.

Langsomt lod han sin hånd glide hen over min mave, og som en ren refleks, kiggede jeg op på ham. Hans øjne mødte mine igen, og forsigtig sendte han mig et smil, inden han gik tættere på. Han strammede grebet om min hofte, og skubbede mig så om mod vasken. Han trådte hurtigt et skridt tæt på, så vores bryst var presset mod hinanden.

Mit hjerte slog voldsomt i mit bryst og alkoholen hjalp da slet ikke til med varmen. Mit ansigt var sikkert helt rødt lige nu!

Louis kærtegnede blidt min kind og sørgede for at fjerne de totter hår der sad ned i mit ansigt. Jeg vidste godt hvad det her ville ende med, og jeg gjorde ingenting – heller ikke da han lænede sig ned mod mig. Han gjorde det så langsomt at jeg nemt kunne trække mig væk, men da vi begge indså at jeg ikke gjorde det, lod han vores læber mødes – og om det var alkoholen eller hvad det var, det vidste jeg ikke, men min mave gik fuldstændig i selvsving. Mine knæ blev helt bløde og alt indeni sprang.

Hurtigt fandt mine hænder op til hans overarme. Han smilede svagt i kysset, inden han tog fat om mine lår og løftede mig en smule op, så jeg sad på vasken.

Han kørte sin hånd om på min lænd og trak mig ind til sig. Jeg krydsede mine ben om hans hofter og kørte så en hånd igennem hans hår.

Jeg havde fuldstændig kontrol over hvad der skete, men tanken om at Louis havde en kæreste, lå så langt væk.

Kysset skulle til at udvikle sig, men en dør gik op.

”OH! Undskyld!” Jeg genkendte straks stemmen. Den tilhørte Niall, og jeg var lige ved at gå i panik, men da jeg kiggede på Louis, som bare begyndte at grine, faldt jeg mere til ro.

Det var først nu tanken om Eleanor kom frem. Niall havde lige set sin bedsteven….. være utro med mig.

En forfærdelig fornemmelse steg frem i mig. Hvad fanden tænkte jeg på? Hvad blev der af ’ingen fortjener at have en utro kæreste?’

Jeg lagde mine hænder på Louis’ bryst og skubbede ham væk. Han kiggede forvirret på mig, og det så vidst også ud til han selv havde glemt hans kæreste.

”Louis, ligegyldigt hvor stor en idiot Eleanor er, så fortjener hun det ikke,” mumlede jeg og rettede på mit tøj. Jeg hev min bluse hen til mig og trak den på – alt imens Louis stod og kiggede.

”Det var faktisk det jeg skulle snakke med dig om,” sagde han langsomt og blokerede for døren – vel bange for jeg var sur og ville løbe.

Jeg kiggede ikke på ham. Jeg havde ærligtalt ikke brug for at vide det. Det her måtte være en fejl, selvom det ikke føltes sådan – men det var det når han havde en kæreste og je..

”Eleanor og jeg er ikke sammen mere.” Mine fingre stivnede ved knapperne i min bluse, og langsomt lagde en tung følelse sig i min krop.

Jeg slog mit blik hen på Louis, som kløede sig akavet i håret.

”Nej, hvorfor? Er du okay?” Spurgte jeg forvirret om. Han grinte kort og gik hen imod mig.

”Jeg slog op med hende Evelyn.”

”Jamen hvorfor?” Spurgte jeg igen forvirret om.

”Du så jo selv hvor jaloux hun var, og at hun opsøge dig, og slog dig, gik over min grænse. Vi har længe haft det svært, og hun kan ikke klare at der er andre piger i mit liv end hende.”

Et ukontrolleret smil gled over mit ansigt da han sagde det. Jeg kunne ikke stoppe det – jeg sværger.

”Og så,” mumlede han og gik helt tæt på mig.

”Så vil jeg gerne lære dig bedre at kende,” og endnu engang blev mit smil større.

Louis stillede sig foran mig og tog fat i min trøje. Han begyndte langsomt at knappe den, mens han holdt øjenkontakt.

”Vi kom skævt ind på hinanden,” sagde han langsomt og knappede den sidste knap. ”Og jeg håber du er villig til at starte forfra?”

Et fnis forlod mine læber, og fordi jeg var fuld – og ja den undskyldning er god nok, overfaldt jeg Louis og kyssede ham.

Lad os bare sige, at når jeg blev fuld, så havde jeg ikke noget imod at kysse folk – og slet ikke folk som Louis.

Han grinte og kyssede mig så igen.

”Jeg skal tisse,” hørte jeg Niall sige – og endnu engang afbrød han os. Jeg kunne ikke lade være med at grine højt. Han havde busted os, og han havde stået og ventede i så lang tid. Det var helt synd for ham.

”Brug et andet,” råbte Louis flabet, hvilket fik en klyngende lyd frem, fra Niall.

Jeg kunne stadig ikke lade være med at grine, men jeg lavede dog tegn til Louis om at gå ud, og da vi gjorde det, fløj Niall ind på toilettet.

Og jeg som troede det ville være akavet fordi han busted os.

Måske var jeg mere fuld end jeg havde troet?

”Wow, det tog sin tid,” lød det drillende fra Harry. Stan kiggede hurtigt hen mod os, og da han lavede en form for underlig øjenkontakt med Louis, blev jeg helt underligt tilpas. Især fordi Stan bare begyndte at grine.

Louis lagde sin hånd på min ryg og gjorde tegn til at sætte mig i sofaen. Det gjorde jeg, og lidt efter dumpede han ned ved siden af os. Zayn som jeg ikke havde set hele aftenen, fandt jeg sammen med Lucy og en anden pige. De stod og drak om kap, hvilket nok ikke var så smart fra Lucys side. Hun ville få syge tømmermænd i morgen. Stakkels pige.

”Du burde holde øje med hende,” sagde jeg og kiggede på Stan. Han løftede bare øjnebrynene og kiggede hen på Lucy.

”Hun er umulig – men det kender du vel til?” sagde han drillende, hvilket fik den pige som sad ved siden af Stan, til at grine.

Hun lænede sig frem imod mig, og spurgte om mit navn, og det fik os til at snakke, mens de andre drenge snakkede hen over hoveder på os.

Stan rakte ud efter sin drink og sørgede for at ramme mig, hvilket fik mig til at se irriteret på ham. Han kiggede bare uskyldigt på mig, og sagde noget med jeg var i vejen.

Typisk Stan.

”Så hvor kender du Stan fra?” råbte jeg til hende. Hun kiggede på Stan, som også pludselig fulgte med. Det så vidst ud til hun først lige havde mødt ham.

”Bare pas på, han lider af at være pisse irriterende,” sagde jeg til hende.

”Hey! Du er da virkelig flabet når du er fuld, hva?” sagde han og puffede blidt til mig, så jeg stødte sammen med Louis. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og rakte så ud efter min drink.

Jeg fik sat mig tilbage i sofaen, og lidt efter lå en varm hånd på mit lår. Jeg kiggede hen på Louis, og selv i det mørke som han åbenbart havde placeret mig i, så skinnede hans øjne.

Jeg kunne sagtens se han var ret påvirket af alkoholen, og det samme var jeg. Jeg var i tvivl om han overhovedet ville huske det her i morgen, men lige nu levede jeg egentlig bare i nuet.

Hans hånd kørte forsigtig frem og tilbage, og fordi jeg var fuld, fik den, den forkerte virkning. Derfor tog jeg hurtigt ved Louis’ hånd, og det forstod han vidst. Han lænede sig hvert fald hen imod mig, og gav mig et uskyldigt kys under mit øre.

For mit held var der ingen der så det, og hvis nogen havde set det, så havde jeg også været lidt ligeglad med den påstand jeg var i.

”Hvordan kommer du hjem?” spurgte han om og tegnede cirkler på mit lår. Jeg fulgte hans fingre indtil jeg næsten blev helt skør i hovedet.

”Lucys forældre henter os,” råbte jeg for at overdøve den irriterende skide høje sang der blev sat på – men folk var åbenbart vilde med den, for de begyndte at skrige helt vildt.

”Har I ikke lyst til at tage med os hjem?” råbte Harry og puffede til Louis, som bare rystede på hovedet.

”GERNE,” hørte jeg en virkelig fuld Lucy råbe. Hvornår var hun kommet herhen?

”Måske vi så snart skulle tage af sted, for ellers forsvinder Lucy helt,” sagde jeg drillende. Hun rullede med øjnene og drak noget mere.

Louis og Harry vekslede kort nogle ord, og lidt efter lænede Louis sig hen mod mig. ”Skal vi bare tage af sted nu?” Jeg nikkede kort, jeg var træt og jeg ville ikke bekymre mig for hvad Lucy ellers kunne finde på.

Jeg drak det sidste af min drink, hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Det var rent vodka, og det gjorde mig helt svimmel.

Jeg rejste mig op og var ved at falde, hvis det ikke var for Stan, som tog fat i mig. Han var pludselig blevet så underlig her på det sidste, men jeg skulle ikke brokke mig. Han skulle med os mens de andre blev.

Jeg fik hurtigt og akavet krammet dem farvel, inden vi forsvandt ned af den gang. Der var åbenbart en baggård, hvor de kunne komme ud og ind. Det var åbenbart fordi deres fans havde fundet ud af de var der, og så kom de aldrig levende ud.

Men det var også helt i orden, for så var der ingen der så os.

Og fordi jeg forresten er en ret drenge akavet person, så havde jeg aldrig sagt ja til det her, hvis det ikke var fordi jeg var ret fuld.

Vi fik sat os ind i taxaen. Lucy var pisse fuld og gad ikke holde sin kæft før vi var halvvejs. Hende og Harry kom godt ud af det med hinanden, og det endte også med han måtte hjælpe hende halvvejs op af trapperne.

Stan var bare flov over hende, hvilket han altid var. Dog var han efter hende, og hjalp hende dog til sidst. Jeg var bare i et alt for godt humør og kunne slet ikke holde op med at grine. Det stoppede heller ikke da vi var kommet ind i deres lejlighed – som forresten var rigtig rigtig stor.

Hvem vidste også at Louis og Harry stadig i alt hemmelighed delte lejlighed?

Jeg burde seriøst lave en blog på tumblr og blive mega famous.

”Jeg siger det bare som det er … Lucy falder ned hvis hun skal sove på den sofa,” grinede jeg og fik endelig smidt mine stiletter. Harry nikkede kort inden han kiggede hen på Louis, og derefter Stan.

Jeg kunne langsomt regne ud hvad de mente, og det fik mig til at træde frem mod Harry.

”Hvis du på nogen måde misbruger hendes tilstand Harry Styles, så lover jeg dig for, at du vil lide resten af dit liv,” jeg prøvede at lyde fuldstændig alvorlig, men jeg flækkede selv af grin, og det samme gjorde Harry.

”Det gør han ikke,” sagde Stan hurtigt. Harry rystede på hovedet, og sammen fik Louis og Harry hjulpet hende ind i seng.

Det her ville blive så flovt at vågne op til i morgen.

”Godnat Stan,” sagde jeg og prøvede at få væmmelsen frem i min stemme. Han grinte dog bare og smed sig i sofaen. ”Godnat Evelyn,” sagde han så, hvilket fik mig til at rulle med øjnene.

”Godnat Haz,” sagde Louis inden han lukkede døren. Da han fik øje på mig, sendte han mig et træt smil. ”Hun sover fuldstændig,” grinede han så og gjorde tegn til, at jeg skulle følge med. Jeg traske langsomt efter ham, og kom langt om længe ind på et værelse, som lignede et ganske normalt drenge værelse.

Dog var jeg så træt og fuld lige nu, at jeg egentlig bare smed mig i sengen og nød duften af Louis.

Han begyndte at grine, inden han vendt sig rundt.

”Skal du sove i det det, eller vil du låne en t-shirt?” spurgte han så. Jeg støttede min vægt på albuerne og fangede hans blik. Jeg sendte ham et smil, hvilket han åbenbart fandt sjovt. Han fandt dog en t-shirt frem og kastede den hen til mig. Den ramte mig lige i hovedet, og uden at vide hvorfor, fløj jeg om i sengen så mit hoved faldt ned på dynen.

”Forhelved da,” grinede han, inden han lidt efter smed sig i sengen og fjernede t-shirten fra mit ansigt.

”Jeg er træt Louis,” mumlede jeg. Han kiggede mig et øjeblik i øjnene, og sukkede så inden han lænede sig hen imod mig.

”Jeg er så venlig et menneske,” mumlede han – nok mest til sig selv. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og fulgte hans fingre, som langsomt fik knappet min skjorte op. Han drejede mig rundt på siden og trak den så af mig. Hans fingre var kolde mod min hud da han trak t-shirten ned over mig. Jeg fik endelig lagt mig under dynen og trak så mine shorts af.

Hvis jeg havde været ædru havde det her været så forkert og så pinligt. Ja, Louis og jeg havde kysset i dag, men hvem sagde der var noget imellem os? Vi skulle lære hinanden at kende, og hvis vi så gjorde det, så kunne det være han synes jeg var forfærdelig.

”Ligger du fint?” mumlede han, inden han slukkede lyset. Jeg vendte mig om på siden, sukkede. Vendte mig om på ryggen, sukkede. Om på den anden side, sukkede.

”Evelyn forfanden,” grinede han og greb ud efter min arm. Jeg kunne ikke selv lade være med at smile, inden jeg så lagde mig hen til ham.

”Sikke en blød t-shirt du har fået dig,” sagde han og kørte sin hånd op og ned af min ryg. Jeg begyndte at grine og gjorde så det samme ved ham, bare på hans bryst.

”Den kradser lidt,” mumlede jeg drillende, hvilket fik ham til at ryste på hovedet. Jeg bed mig i læben og ville ønske at jeg kunne styre mig selv, men det kunne jeg ikke. Mine hænder søgte ned mod kanten af hans trøje, og forsigtig lod jeg min hænd glide op. Han stivnede kort inden han tog en dyb indånding.

Der var ingen tvivl om vi begge to stadig var fulde, overhovedet ikke.

Fordi jeg var det humør jeg var i, lod jeg min hånd søge ned mod hans bukser. Hele hans krop stivnede endnu engang.

”Evelyn, ikke nu,” mumlede han træt, men lige nu havde jeg ikke lyst til at sove. Jeg fortsatte og løftede en smule op i hans bukser. Dog var han hurtig til at tage fat om mit håndled, og pludselig lå jeg på ryggen med ham halvt over mig.

”Du er virkelig trængende,” mumlede han og fjernede en tot hår fra mit ansigt. I stedet for at benægte det, nikkede jeg bare og prøvede at vride mit håndled fri.

Et smil gled over Louis’ ansigt inden han lagde sig tungt tilbage i sengen. Jeg kunne mærke en skuffelse snige sig ind over mig, og det fik mig til at handle som jeg gjorde.

Jeg satte mig op og fik hurtigt svunget mine ben om Louis krop. Han kiggede forvirret på mig, hvilket fik mig til at grine.

”Det var en hentydning du overhovedet ikke forstod,” sagde jeg og samlede mit hår til den ene side. Jeg trak op i hans bluse, men han stoppede mig lidt efter.

”Jeg forstod den godt – jeg tog den bare ikke til mig,” hans stemme var hæs, og det var det der fik mig til at fortsætte. Mine hænder fandt op under hans trøje, og langsomt lagde jeg med hen over ham, og kyssede ham langs halsen.

”Er du sikker på det er en god ide Evelyn? Det er ikke sikkert vi kan huske det her i morgen – og i værste fald kan vi fortryde.” Jeg stoppede ikke. Det ville jeg slet ikke tænke på lige nu. Jeg var fuld og trægende, og Louis var pisse tiltrækkende.

Da jeg ikke stoppede, tog Louis det som et ja. Hans hænder fandt op af mine lår. Han tog fat om mine hofter og skubbede mig bagud. Han tog fat i min bluse og trak den så af, inden han lænede sig ned over mig, og begyndte at kysse min hals på sammetid som hans hænder fandt ned langs mine sider – og ned til mine underbukser.

Fordi jeg havde fået min vilje, så gik tingene åbenbart meget hurtigt. Han fik mine underbukser trukket af, og lidt efter kunne jeg mærke ham stikke en finger op, hvilket fik mig til at skyde ryggen frem mod ham, og stønne en smule for højt.

Han begyndte at grine, dog tyssede han på mig, inden han kiggede mig i øjnene.

”De andre er her,” mumlede han så. Jeg nikkede hurtigt og tog fat om hans hofte, for at vise han skulle komme til sagen – og i stedet for at drille mig og alt muligt, gav han mig, hvad jeg havde brug for.

Hvis det var sådan Louis og jeg skulle lære hinanden på, så blev det sikkert super interessant. Jeg var virkelig drenge akavet, og det her gjorde nok ikke det hele bedre.

Jeg ville gerne sige det var fordi jeg var fuld – for det her var udelukkende drunk sex. Jeg var alt for pervers af min alder at være. Louis var 21 år, og jeg var 17. Det virkede på så mange måder helt forkert. Jeg var en helt anden person når jeg var fuld. Jeg var nærmest bange for at vågne i morgen.

Tænk hvis Louis følte det var tvang? Hvad hvis han slet ikke ville? Og hvorfor ville jeg? Jeg var slet ikke til One Night Stand’s! Hvorfor havde det så påvirket mig så meget? Vi havde kysset og alt det der, men hvorfor? Jeg var så forvirret.

Og jeg ville få seriøse tømmermænd i morgen.

Okay, jeg har ikke skrevet i lang tid, derfor får i et kapitel på 7000 ord. Wuhu! :-D Nå hvad synes I? Tror I der bliver noget mellem Louis og Evelyn? Og hvad siger I til, at Eleanor og Louis har slået op? & tror I hun fortryder hun har været i seng med Louis?

UNDSKYLD FOR TASTEFEJL OG SÅDAN NOGET, HIHIH

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...