I killed them - {1D}

Evelyn Scarlett Walker er en livsglad pige, som tager tingene som de kommer. Trods tabet af hendes forældre for tre år siden, er Evelyn endelig kommet helt ovenpå igen og nyder livet. Som sædvandlig tager Evelyn sin årlige tur ned på kirkegården, men denne gang er det anderledes. To par drenge, og ikke bare to almindelige drenge, men to drenge fra det store boyband One Direction, står ved nabograven. Evelyn regner med de som alle andre, er her for at besøge en, men da de begynder at udspørge hende om ting, får hun en mistanke om, at de kender hendes forældre, dog er det bare starten på et venskab med op og nedture, sorg, glæde, forelskelse og vrede. Evelyn begynder langsomt at lægge mærke til den ene drengs behov for at beskytte hende, og hvad Eve ikke ved er, at det var ham, ham der dræbte hendes forældre, ham der kørte ind i dem, ham der var skyld i hendes tab og sorg.

1104Likes
1619Kommentarer
94607Visninger
AA

3. It's her. .҉

 

Stan var en idiot. Han var den største idiot på to ben.

Jeg gik med vrede skridt hjem – lykkelig over det endelig var fredag. Der var noget bål halløj på stranden i aften, men jeg vidste ikke om jeg skulle tage med. Stan havde ødelagt mit humør. Han havde været efter mig hele ugen, og denne gang havde jeg givet ham modstand, men det endte med han ydmygede mig foran alle. Selv Lucy var ved at flippe ud på ham til sidst.

”Jeg er hjemme,” sagde jeg og trådte direkte ind på mit værelse, uden hverken at smide mine sko eller tage min jakke af. Sveden røg ned af min pande. Jeg havde bare lyst til at komme væk fra skolen, så jeg var gået hele vejen hjem med en alt for varm jakke. Det var typisk mig altid at tage jakke med, selvom vejret blev godt.

Jeg rev den af og smed den hen på sengen, inden jeg tog min mobil op fra lommen. En besked var tikket ind, og med et suk åbnede jeg den.

Fra Lucy:

Jeg henter dig klokken syv. Du får ikke lov til at blive hjemme. Jeg er din veninde, og jeg skal sørge for du får en god aften, om det så betyder at ydmyge Stan, som han gjorde ved dig. Så hold dig klar!
Ps. Drop din jakke i aften.

Et grin undslap mine læber inden jeg skubbede døren til badeværelset op. Lucy var den underligste pige jeg kendte, men hun formodede altid at gøre mig glad, og nu var min beslutning taget. Jeg skulle med til den bålfest. Stan’s venner kom vel, og så behøvede han jo ikke mig til at underholde sig – og desuden tvivlede jeg ikke på Lucy ville flippe hvis han blev ved. Det var sket før.

Jeg fik mit tøj af, tog mit hår ud af min knold og rakte hen for at tænde bruseren. Den kolde vand ramte mine arme, og fik kuldegysningerne til at sprede sig. Jeg drejede den hen på varm, inden jeg langsomt lod den ene fod mærke vandet, for så at lade resten af min krop mærke det.

Jeg lukkede øjnene da jeg tog brusehovedet i hånden, og gjorde mit hår vådt. Det skulle nok blive en god aften i aften, og jeg så faktisk frem til det. Det var ikke fordi folk ligefrem gjorde nar af mig, fordi jeg blev ydmyget af Stan – det var ikke sådan vores skole var. Selvfølgelig var der nogle idioter på skolen, men dem havde vi alle sammen efterhånden lært af ignorer – undtagen Stan, men det kom nok snart. Han betød lige så lidt for mig, som dem jeg ikke engang kendte på skolen. Fed sammenligning, ikke?

Jeg greb ud efter håndklædet og lukkede det omkring mig. Mit våde hår gled ned af min ryg mens jeg gik hen mod min altan dør. Jeg åbnede den og blev straks mødt af den varme luft, som lagde sig om mig. Jeg satte mig ned i en lille sækkepude jeg havde derude, og trak så min mobil frem. Uret viste 17:02 så jeg havde en time endnu.

Til Lucy

Jamen så vil jeg da med glæde vente her. x

Jeg lukkede i nogle minutter, inden jeg rejste mig og gik ind igen. Jeg åbnede mit skab, tog min bikini på – spørg mig ikke hvorfor. Jeg regnede ikke med at bade. Jeg brød mig ikke om van, men alligevel elskede jeg stranden.

Jeg fandt nogle shorts og en ret stor løs bluse, som jeg fik til at hænge ud af bukserne. Shortsene var korte, og folk ville nok betragte det som billigt, men det var det jeg brød mig om, og det var det folk gik mig, og desuden var det sommer. Hvis jeg gik med det om vinteren, ja så var der billigt.

Jeg tog min hårtørre frem og begyndte at føntørre mit hår til det næsten var helt tørt. Derefter lagde jeg noget make up og satte mit hår, eller glattede det. Jeg kiggede kort mig selv i spejlet, inden jeg hoppede i mine ballerinaer.

En bil dyttede udenfor, og straks vidste jeg det var Lucy. Hun var trods alt 3.g’er så hun havde fået bil for længst. Hun havde taget et sabbat år med Stan, så de var begge tyve nu.

Jeg kiggede kort hen på min jakke men rystede så på hovedet. Det ville være dumt at tage den med.

”Cecil, jeg smutter,” råbte jeg igennem huset. ”Sms mig lige når du er hjemme, eller hvis du tager med en hjem.” Jeg kunne straks høre drilleriet i hendes stemme, selvom jeg vidste hun mente det. Hun ville ikke have noget imod hvis jeg fik en kæreste, det havde hun flere gange gjort opmærksomt på.

”I will,” grinede jeg og hoppede så ud af døren og ned til bilen, hvor Lucy sad med sine solbriller.

”Hey du,” sagde jeg da jeg havde åbnet døren. Hun smilede stort og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig ind. Radioen spillede Single Ladies, og det fik os til at skråle det hele vejen ned til stranden.

Højt musik lød fra stranden da vi steg ud af bilen. Et par piger kom løbende forbi os. Jeg kiggede sjovt på Lucy, inden jeg tog mine solbriller på og gik med hende ned af stilen, som førte ned til stranden.

Der var et par båle forskellige steder, men det største stod i midten, og det var der de fleste holdt til. En masse var ude at bade, og andre var allerede ret fulde.

”Først,” sagde Lucy og tog min hånd. ”Så skal vi have noget at drikke,” hun gik baglæns og åbnede munden til et o, inden hun tvang sine solbriller op og blinkede til mig. Jeg grinede bare og fulgte med hende hen til nogen af hendes venner, som straks gav os noget at drikke.

Jeg havde hørt om alt det med folk puttede stoffer i og sådan, men Lucy var selv imod det, så hun tog ikke imod noget, hvis hun ikke var 100% sikker.

”Hey,” nogle arme blev lukket om mig, og hurtigt kiggede jeg mig til siden, hvor Alex stod. Han var en af mine gode venner, dog heller ikke fra min klasse.

”Hey!” sagde jeg og slog armene om ham. Lucy stod og snakkede med en anden, men da hun så Alex, skreg hun højt. Han gik engang på vores skole, men han flyttede.

”Hvor er det længe siden Aleeeex!” sagde hun højt og gav ham et kram. Han nikkede kort og sendte mig så et smil.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg så om, da Lucy blev overfaldt af en anden pige.

”Mine forældre er på besøg.” Han sendte mig et lille smil, inden han trak mig til siden. ”Hvordan har du det?” Jeg vidste straks han hentød til mine forældre, derfor sendte jeg ham et hurtigt smil.

”Det går helt fint. Jeg er endelig faldet til,” sagde jeg så og lod Alex kramme mig igen, da et par piger råbte efter ham. Han havde været min barndoms ven i lang tid, men hans forældre skulle flytte. Han var en meget pæn fyr, men jeg havde aldrig set ham som andet end en ven.

”Vi ses senere, lov mig det?” Han løftede det ene øjenbryn, og hurtigt nikkede jeg og gik hen mod Lucy igen, som stod og snakkede med nogen af vores fællesvenner.

Tiden gik. Vi havde været her i to timer nu, og vi stod stadig og snakkede og drak en gang imellem.

”Gå lige med mig på toilet,” mumlede en der hed Lea. Jeg nikkede hurtigt og rejste mig op. Hun tog min hånd, og sammen gik vi hen mod toilettet. Hun var i gang med at fortælle om en super fed oplevelse sidste sommer, og det fik mig til at grine så slemt, at jeg ikke så personen foran mig.

”Eve, er du allerede så fuld?” grinede Lea og trak mig væk. Jeg kiggede hurtigt op og nåede ikke rigtig at se personen, men han stod helt stille, derfor vendte jeg hovedet rundt. Tre par drenge stod og kiggede efter mig, og jeg genkendte straks to af dem.

En knude voksede i min mave da hans blågrønne øjne borede sig ind i mine. Jeg ville have spurgt mig selv hvad fanden de lavede her, men så kom jeg i tanke om Stan. Knuden i maven faldt ned til bunden, og hurtigt rystede jeg på hovedet og satte farten op.

Måden hans øjne borede sig ind i mine, og måden han havde sagt mit navn på, uden jeg selv havde fortalt ham det. Han skræmte mig.

”Sæt farten ned Eve,” grinede Lea, og da vi endelig stop foran toiletterne åndede jeg ud. Hvorfor fanden skulle Stan også invitere dem? Havde han da ingen ide om, at der var fyldt med piger der kendte dem? Jeg hadede ham. Jeg hadede ham endnu mere nu. Forfanden da.

Da vi kom tilbage tog jeg hurtigt en drink til og kiggede paranoid omkring. De var ikke inde for min synsvinkel lige nu, men jeg kunne høre piger snakke om dem, og det fik mig til at fortsætte hen til Lucy.

”Har du hørt Harry, Louis og  Niall er her?” hvinede hun, selvom hun havde mødt Louis før. Jeg satte et smil op. ”Kan jeg undgå det?” Hun stirrede skeptisk på mig – som I husker, så er jeg dårlig til at skjule mine følelser.

”Eve, hvad er der?” sagde hun langsomt, men i stedet for at svare hende fløj et skrig ud af min mund da et par arme løftede mig op.

”Så kan du ikke skjule dig længere Evelyn, vandet, nu!” Jeg genkendte straks stemmen. Det var Stan.

”Stan, stop det,” hørte jeg Lucy sige. Hun vidste jeg hadede vandet.

”Stan sæt mig ned!” skreg jeg højt så folk begyndte at kigge. Hans venner og ham begyndte bare at grine.

”Det er din tur 1.g’er,” sagde han så, hvilket fik mig til at skrige højere, især da vi nærmede os vandet. Panikken overtog, tårerne pressede sig på, og hårdere slog jeg ham i ryggen.

”STAN,SÆT.MIG.NED!” skreg jeg grådkvalt, hvilket bare fik ham til at grine højere. ”STAN,” råbte Lucy. ”Hold nu op, det er jo bare for sjov, jeg dræber hende jo ikke,” grinede han. Jeg bed mig hårdt i læben og kunne høre vandet som var det det eneste.

”Stan, stop,” råbte jeg, men han klappede mig bare på baglåret.

”Stan, sæt hende ned,” en mørk stemme blandede sig med alle de andre, som heppede på Stan eller stod og grinede. Stan drejede sig rundt.

”Det er jo bare for sjov?” sagde han forvirret. ”Kan du ikke se hun ikke synes det er sjovt?” Stemmen lød en smule irriteret, og til sidst satte Stan mig ned. Jeg trådte hurtigt et par skridt fra ham og vidste han kiggede med et løftet øjenbryn på mig.

Jeg vidste udmærket at mine øjne var våde, og jeg lignede en der havde set et spøgelse. Jeg kiggede forvirret rundt på folk som kiggede lige så forvirret tilbage. Mit blik stoppede ved Louis, som pludselig fik et alvorligt ansigtsudtryk.

Mine vejtrækninger blev værre og værre, og til sidst vendte jeg mig om og gik med hurtige skridt væk fra det hele.

”Evelyn!” råbte nogen efter mig. Jeg kunne ikke lige genkende hvem, for der var flere, men jeg var ligeglad.

”Evelyn,” stemmen lød lige bag mig. Jeg tørrede panisk mine øjne og vendte mig rundt. Hvorfor kunne jeg ikke have gættet, at Louis stod foran mig?

”Det må du undskylde,” sagde han hurtigt og kiggede hen mod Stan. ”Han ved ikke altid, hvornår han skal stoppe,” sagde han så og gik lidt tættere på mig. Jeg kunne nemt mærke folk kigge på os, men hans øjne som borede sig ind i mine, fik mit hjerte til at falde på plads, og et øjeblik glemte jeg helt hvor skræmt han havde gjort mig forleden.

”Evelyn,” råbte en forpustet Lucy. ”Det må du virkelig undskylde, jeg bad ham stoppe og jeg har virkelig givet ham en…” Hendes blik gled hen på Louis og tilbage til mig.

”Hej Lucy,” sagde han og sendte hende et smil, som hun hurtigt gengældte.

”Jeg er lige herover, okay?” hun klappede mig kort på skulderen inden hun gik og efterlod mig til Louis.

”Så du er bange for vand?” spurgte han efter en smule stilhed. Et smil gled ubevist hen over mine læber.

”Var det så tydeligt?” spurgte jeg, hvilket fik ham til at trække på skulderen og sende mig et undrende og mystisk smil.

Igen blev der stilhed, indtil jeg afbrød den.

”Tak,” mumlede jeg så, hvilket fik ham til at nikke. ”Altid Evelyn.” Måden han sagde mit navn på skræmte mig. Han sagde det på sådan en…. overbeskyttende måde, men igen var jeg bare paranoid.

”Så, hvad laver du her?” Vi begyndte at gå langs vandkanten. Mørket var begyndt at falde på, og nu begyndte det hyggelige for alvor.

”Vi har ferie lige for tiden, så Stan inviterede os.” Han kiggede hen mod de andre. Et par piger skreg, inden en af de andre væltede dem i sandet. Jeg smilede ubevidst og nikkede.

”Hvad med dig? Hvordan har du det?” Hans spørgsmål kom en smule bag på mig, men så kom jeg i tanke om han jo vidste mine forældre var døde.

”Jeg har det helt fint.” Jeg smilede taknemmeligt til ham og skulle lige til at spørge ham om det samme, men en lyshåret dreng kom hen til os.

”Hva så Niall?” sagde Louis. Niall smilede stort og kiggede hen på mig.

”Du må være Evelyn?” Jeg nikkede hurtigt og rakte min hånd frem mod ham. Han tog imod den og gav den et klem.

”Vil i med hen til bålet? Luca,, luci…”

”Lucy,” hjalp jeg ham med, hvilket fik ham til at grine. ”Ja, Lucy leder efter dig.”

Jeg kiggede hen på Louis som gjorde tegn til at gå derhen. Det havde været dejlig afslappende af snakke med Louis, dog skræmte det mig stadig han kendte mit navn, men på den anden side var det vel ikke så vigtigt. Han havde hjulpet mig mod Stan, og Stan plejede altså aldrig at stoppe af den grund, men nu gjorde han, og jeg kunne kun takke Louis.

Efter et par piger som ville have drengenes autograf, fik vi endelig sat os ved bålet. Lucy var hurtig til at slå armene om mig, og spørge om jeg var okay, og som altid gjorde det mig glad. Stan kom hen ved siden af Harry, som sad ved Louis. Han var i gang med at snakke med nogle piger, som ville vide hvordan han satte sit hår, hvilket var latterligt. De kunne ikke bruge det til noget, men fair nok. Han så også ud til at nyde det.

Lucy var i en samtale med Niall og Louis, og af og til blandede Stan sig. Jeg var pisse sur på ham lige nu, men det var ikke derfor jeg sad og stirrede ind i bålet. En glæde havde spredt sig indeni, og bare selve stemningen var fantastisk. Alkoholen gjorde mig træt, men på en god måde. Det havde i sidste ende endt som en god dag.

Et sæt gik igennem mig, da Louis’ knæ ramte mit. Jeg kiggede hurtigt hen på ham, men det så ikke ud til han lagde mærke til det. Dog mødte hans blik mit, og han sendte mig et varm smil. Jeg gengældte det og kiggede på Lucy igen, som sagde et eller andet til Stan, som fik dem alle sammen til at grine. Bare lyden af deres grin fik mig til at smile endnu mere.

”Så, Evelyn, er det ikke langt over din sengetid?” Lød det fra Stan. Mit smil stivnede og langsomt kiggede jeg over på ham.

”Stan, drop det nu,” hvæsede Lucy irriteret. Stan tog hænderne op foran sig for at vise han var uskyldig. Jeg rullede øjne af ham.

”Bliver du aldrig træt af at høre på dig selv?” Fløj det ud af min mund, hvilket fik dem alle til at klappe i. Jeg kunne se Louis og Niall veksle blikke, og eftersom deres skulder bevægede sig, vidste jeg, at de begge to grinede. Stan derimod sad bare og så forbløffet på mig.

”Eller hører du også bare bla bla bla?” fortsatte jeg. Niall og Louis’ grin blev højere, og irriterede puffede Stan til dem.

”Undskyld,” grinede Niall og begyndte så at grine højere. Jeg smilede af dem, og lagde mit hoved på Lucys skulder. Hun kom hurtigt i snak med de andre igen, dog virkede Stan en smule irriteret, men jeg var glad for, at jeg for en gangs skyld kunne lukke kæften på ham.

Mine øjne blev tungere og tungere, og langsomt faldt de i. Det var først da Lucy bevægede på sig, at jeg slog dem op igen. Jeg kiggede forvirret rundt. Hvad skete der?

”Hun skal lige på toilet,” sagde Louis. Jeg drejede hurtigt mit hoved hen mod ham. Sad han stadig her?

”Oh,” mine kinder blev helt røde, men det var mørkt, så det var fint nok. Jeg kiggede langsomt rundt igen og så de fleste snakke lavmælt sammen. En del var taget hjem, og andre sov op af hinanden.

”Hvornår skal du være hjemme?” spurgte Louis om. Jeg trak langsomt på skulderne og sendte ham et kort smil. ”Når jeg har lyst,” sagde jeg så.

”Og skal du gå?” Han drejede sit ansigt hen mod mit og lod sine øjne bore sig ind i mine. De så helt mørke ud.

”Jeg ved ikke om jeg tager med Lucy hjem, eller hvad jeg gør.” Han nikkede kort og trak sin mobil op af lommen.

”Har du noget imod at skrive en sms når du er hjemme? Bare så jeg ved at en Stan type ikke kommer efter dig,” han puffede drillende til mig, hvilket fik mig til at grine. Hvorfor ville han have mit nummer?

Jeg tog imod hans mobil og så hans baggrund var af en pige og ham. Hun var flot. Det måtte være hans kæreste.

Jeg tastede mit nummer ind og gav ham den tilbage i det øjeblik Lucy kom tilbage.

”Jeg er virkelig træt. Skal vi ikke smutte?” spurgte hun om.

”Er du allerede gået kold?” kom det fra Stan. Hun skar bare en grimasse og rakte ud efter min hånd.

”Skal vi ikke køre jer hjem?” spurgte Niall om. Allerede nu havde jeg fået et helt fantastisk indtryk af ham. Han virkede virkelig rar, og hans grin smittede virkelig.

”Er det nu en god ide?” spurgte Harry om og kiggede på Louis. ”Jeg har ikke drukket,” sagde han roligt og sendte os et smil. Lucy kiggede kort på mig, og før jeg kunne reagere havde hun sagt ja.

”Wow, hvad sker der for min bedsteven nu tilbyder min kusine et lift?” drillede Stan, hvilket bare fik Louis til at grine. ”Vil du med?” spurgte han om, men Stan rystede på hovedet.

”Vi ses i morgen,” sagde han så og trak Louis ind i et kram, inden han gav de to andre et.

”Sov godt Eve,” drillede han. Jeg puffede irriteret til ham, og fulgte med de andre hen. Nu når jeg tænkte over det, så havde Louis slet ikke drukket. Det kom en smule bag på mig. Harry havde drukket utrolig meget, og selv Niall havde drukket en del. Var det meningen han skulle køre hjem?

Jeg måtte stoppe med at tænke så meget over tingene. 

”Værsa’go,” sagde han drillende og åbnede døren for Lucy og jeg. Jeg sendte ham et smil og satte mig ind. Mine øjne var allerede ved at falde sammen, og til sidst resulterede det i, at mit hoved landede på Nialls skulder, men han var vidst lige så træt, for han sagde intet til det. Jeg ville nok have undskyldt, men jeg orkede det ikke engang.

Louis synsvinkel:

Jeg kiggede i bakspejlet, hvor Eve lå med hovedet op af Niall. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det lille smil hun havde om læberne. Jeg var glad for de tog imod vores bud om at blive kørt hjem. Jeg brød mig ikke om at hun, eller de skulle gå i mørke.

Hendes blik fra da Stan satte hende ned, kom frem. Mit smil stivnede, og hurtigt koncentrerede jeg mig om at køre ordentlig. Jeg var på en eller anden måde utrolig irriteret på Stan og hans opførelse. At se Evelyn så skrøbelig, det gjorde mig utilpas. Han skulle behandle hende ordentlig.

Jeg havde taget noget fra hende, noget hun havde allermest brug for, og det måtte være det der fik lysten til at beskytte hende frem.

Jeg rystede langsomt på hovedet og drejede ned mod Lucys vej.

Det havde været en virkelig god aften. Det var længe siden jeg havde slappet sådan af, og eftersom de fleste på King’s College havde mødt mig før, så var det heller ikke så omklamrende. Det eneste der var irriterende var, at jeg nu skulle hjem og diskutere med Eleanor igen. Hun havde set billedet med Eve og jeg på den café, og det havde virkelig pisset hende af. Hun stolede slet ikke på mig, men det var ikke noget nyt.

Bare at kunne sidde ved siden af Evelyn, høre hende grine og se hende smile, gjorde mig glad. Jeg havde i flere år nu, gået og tænkt på den pige der mistede sine forældre, og nu sad hun her, i bilen med mig.

Jeg havde snakket med de andre drenge om det. Jeg vidste de var bekymret for mig, men de blev også en smule lettet – jeg blev lettet. Det var som om et lille hul indeni blev helt, og dog alligevel var der så mange åbne.  Evelyn havde ingen ide om hvad jeg havde gjort og havde taget fra hende, og hvis hun vidste det, så ville hun slet ikke sidde i bil med mig.

”Louis?” Harry puffede til mig, og hurtigt kiggede jeg om hvor de sad, dog stod de udenfor bilen nu. Lucy fik takket og langsomt gik de hen mod døren. Jeg fulgte dem med blikket og kom til at grine over Eve som næsten faldt ind i væggen.

”Så det er hende,” mumlede Niall træt. Jeg tog en dyb indånding.

”Det er hende.”

Det er så andet kapitel. Hva synes I? Det skal igen som jeg skrev sidst, nok blive endnu mere spændende. Det her er jo bare starten, og de skal lige lære hinanden at kende.
Hvad synes I om Stan? Og om Louis' holdning til Evelyn? Og bare generelt Evelyn? x 

Igen, tusind tusind tusind tak for alle de likes og favoritter, er helt målløs. I er så fantastiske. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...