I killed them - {1D}

Evelyn Scarlett Walker er en livsglad pige, som tager tingene som de kommer. Trods tabet af hendes forældre for tre år siden, er Evelyn endelig kommet helt ovenpå igen og nyder livet. Som sædvandlig tager Evelyn sin årlige tur ned på kirkegården, men denne gang er det anderledes. To par drenge, og ikke bare to almindelige drenge, men to drenge fra det store boyband One Direction, står ved nabograven. Evelyn regner med de som alle andre, er her for at besøge en, men da de begynder at udspørge hende om ting, får hun en mistanke om, at de kender hendes forældre, dog er det bare starten på et venskab med op og nedture, sorg, glæde, forelskelse og vrede. Evelyn begynder langsomt at lægge mærke til den ene drengs behov for at beskytte hende, og hvad Eve ikke ved er, at det var ham, ham der dræbte hendes forældre, ham der kørte ind i dem, ham der var skyld i hendes tab og sorg.

1104Likes
1619Kommentarer
94098Visninger
AA

10. I won't regret. .҉

 

Jeg kunne mærke en underlig pusten i mit hår, og det fik mig til at slå øjnene op et par gange, indtil jeg havde vænnet mig til lyset. Et underligt værelse, som jeg ikke havde set før, mødte mine øjne. Faktisk kiggede jeg direkte hen på et skab, hvor der hang et spejl. Jeg kunne se udsnittet af personen der lå ved siden af mig, og det fik tankerne frem fra i går.

Jeg lukkede øjnene og tænkte tilbage på det hele. Louis og jeg havde kysset. Han var slået op med Eleanor, Lucy var pisse fuld, vi tog med dem hjem og nu… Jeg bed mig i læben. Jeg havde været i seng med Louis.

En kold følelse gik igennem min krop, da jeg kunne huske hvor tilbageholdende han var i starten. Jeg blev pludselig i tvivl om jeg havde tvunget ham til noget, som han ikke ville. Og hvorfor havde jeg gjort det? For søren da, jeg var ikke til One night stands’ så hvad skete der?

Var jeg tiltrukket af Louis? Det måtte jo være den eneste grund. Men tænk hvis han fortrød og pludselig fik et forkert indtryk af mig! Men han kyssede mig!

”Er du vågen?” En hæs stemme, fik mig til at bide hårdere end i læben. Et par fingre begyndte langsomt at glide op og ned af min arm, og det måtte da være et godt tegn, ikke? Han var her, vi lå sammen?

”Mmh,” mumlede jeg og greb tættere om dynen, som lå omkring hans bryst.

Stilheden lagde sig over os, og den ubehagelige fornemmelse kom frem igen. Havde han fortrudt? Hvorfor sagde han ingenting? Jeg var så forvirret, og det hjalp ikke at stilheden blev akavet til sidst. Jeg blev simpelthen nødt til at vide det.

”Louis,” mumlede jeg og lukkede øjnene i. Jeg var ikke god til øjenkontakt, især ikke i akavet situationer.

”Mmh?”

”V…ville du ønske du ved, at vi ikke havde gjort det?” Min stemme rystede utrolig meget, og jeg følte mig pludselig helt dum – især da Louis ikke rigtig svarede.

”Øh,” sagde han så utrolig langsomt og langtrukket. Jeg bed mig i læben og trak mig væk fra ham. Hvis han virkelig havde fortrudt det, hvorfor blev han så liggende med mig?

Jeg mødte kort hans øjne, inden jeg satte mig op og viklede dynen omkring mig. Jeg føle mig pludselig utrolig dum. Virkelig virkelig langt ude dum. Selvfølgelig ville han fortryde det.

”Misforstå mig ikke Evelyn,” sagde han hurtigt og satte sig op. ”Jeg fortryder det ikke – det var bare forkert.”

Jeg tog mig selv i at skære en grimasse. Hvis det var forkert blev han da også nødt til at fortryde? Jeg var forvirret.

”Hvorfor? Fordi jeg kun er 17?” Jeg kunne selv høre hvor hårdt det lød, og det kom faktisk bag på mig. Men uden at tænke ordentlig over det, greb jeg ud efter mit undertøj og fik det på, uden at give Louis noget at kigge på.

”Evelyn, det var ikke det jeg mente.”

”Du er stadig ikke over Eleanor, jeg forstår.” Udbrød jeg så og rejste mig op. Lige nu havde jeg allermest bare lyst til at forsvinde herfra. Jeg følte mig akavet og dum.

Et kort grin kom fra Louis, inden han rakte ud efter sine underbukser. Jeg kunne mærke vreden stige frem i mig. Hvis han ikke var over Eleanor, hvorfor fanden kyssede han så med mig i går? Legede han bare med mig?

Jeg vendte blikket hen mod ham og rystede langsomt på hovedet, inden jeg gik hen mod døren.

”Evelyn!” sagde han hurtigt, og inden jeg fik åbnet døren, smækkede han den i igen. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og kiggede så på hans arm, som lå lige ved siden af mit hoved på døren.

”Hold nu op, okay?” Han lød pludselig helt seriøst, men det var min mindste bekymring. Jeg følte mig så naiv og dum at tro på, at han var over Eleanor og slog op pga. mig.

”Med hvad Louis? Det er fint du ikke er over Eleanor, det forstår jeg. Men hvorfor så stå og sige alt muligt med du slog op pga. der ikke var plads til ’to piger i dit liv’?” Jeg lød alt for vrissende hvilket fik Louis til at spænde en smule i sin arm. Jeg nægtede at kigge på ham lige nu, så jeg blev stående med ryggen imod ham.

”Jeg elsker Eleanor, selvfølgelig gør jeg det.” Hans ord ramte mig hårdt, faktisk hårdere end jeg havde regnet med. Derfor tog jeg fat i håndtaget, men da jeg prøvede at trække i døren, gav den sig ikke.

”Men som en veninde.”

Stilhed.

”Jeg vil bare ikke såre dig Evelyn,” mumlede han så, og hans mund var overraskende tæt på min nakke, for jeg kunne føle hans ånde den.

Jeg kunne mærke alt vreden forsvinde, dog blev det overtaget af forvirring. Hvorfor skulle jeg blive såret? Det var jo ikke ligefrem fordi han var voldig.

Han slap endelig døren og lod mig komme ud, men min krop var stivnet. Det var først da hans fingre langsomt gled hen over min nakke, at jeg kom til mig selv.

Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst da jeg vendte mig rundt. Hans øjne mødte mine, og denne gang var de mere grå end blå.

”Hvorfor skulle du såre mig?” Min stemme var næsten en hvisken. Louis lod sit blik glide ned til gulvet, inden han trådte et skridt fra mig, hvilket resulterede i, at en kold fornemmelse bredte sig i hele min krop.

”Du var fuld. Jeg udnyttede din tilstand, og hvis du fortrød så var du..”

”Jeg fortryder ikke Louis, okay? Det ligger ikke til mig at gøre som jeg gjorde, men jeg fortryder ikke, og det skal du ikke tænke over. Jeg kan godt tage mine egne beslutninger, og jeg ved du ikke vil såre mig.”

Jeg følte mig tryg omkring Louis. Mere tryg end jeg burde, men det var rart. Derfor kom det også bag på mig, hvor meget jeg egentlig stolede på ham.

Et lille smil gled over Louis’ ansigt, inden han langsomt rystede på hovedet, som om jeg var sjov eller sådan noget. Men hans krop blev mere afslappet, og det fik også mig til at bløde en smule op.

”Vi behøver ikke tænke over det Louis. Lad os glemme det. Bare lad os fortsætte som før, okay?” Han kiggede hurtigt op og fangede mine øjne. Han gik et par skridt hen imod mig inden han lagde hovedet på skrå.

”Hvordan ville du have jeg skulle kunne glemme sådan en aften?” Hans flabede charmende smil gled frem, og inden jeg nåede at sige noget, var han ude af døren og havde efterlagt mig helt alene og fuldstændig mundlam.

Et smil gled langt om længe over mit ansigt over hans ord, og pludselig følte jeg mig underligt genert. Ikke fordi jeg var forelsket i Louis, men han var anderledes og han fik mig til at føle mig speciel, så de ord ramte hårdt og fik mig til at ligne en tomat i hovedet.

”Ikke igen!” Hørte jeg Stan råbe opgivende. Et højt grin lød fra Harry, og langsomt kom jeg til mig selv og bevægede mig ud i køkkenet.

”Stan, hold din kæft. Jeg har hovedpine og din stemme smadre mig,” hørte jeg Lucy hvæse idet jeg kom ind i køkkenet. Jeg kunne se Stan age et skridt tilbage inden han løftede armene for at vise han var uskyldig.

Mit blik røg hen på Lucy, som hang hen over bordet. Hendes hår stod ud til alle sider, og hendes make up sad lidt hist og pist. Hun lignede en der havde de ledeste tømmermænd, og efter alt det hun drak i går, så fik jeg egentlig bare lyst til at grine.

Hendes blik fandt mig da hun skulle til at drikke af sin mælk. Hun kneb øjnene sammen og tog glasset fra munden.

”Du holder kæft,” vrissede hun så, hvilket fik de andre til at kigge hen på mig.

Et grin slap ud, inden jeg gik hen og satte mig foran hende.

”Godmorgen Evelyn,” kom det fra Stan, hvilket fik mig til at se undrende på ham, og derefter Louis. De var bedstevenner, og det skulle ikke undre mig, hvis Louis havde sagt noget, og hvis han havde, så vidste jeg allerede, at jeg ville blive mobbet med det i alt alt for lang tid.

”Sover godt?” Kom det fra Harry. Et fnøs kom fra Lucy inden hun kiggede på Harry.

”Hun kan kun have sovet bedre end mig. Din røv er fanme stor,” mumlede hun så, hvilket fik Louis til at grine højt, og Harry til at kigge forskrækket på hende, inden han brød ud i grin.

”Jeg foreslog at ligge tæt, men du var helt væk.”

Jeg kiggede hurtigt hen på Harry og sendte ham et ondt blik. Jeg havde advaret ham om ikke at bruge Lucy i fuld tilstand.

”Jeg var bange for at kaste op på dig, så jeg gjorde dig en tjeneste.” Mumlede hun, hvilket fik mig til at grine en smule, men det stoppede hurtigt igen, da Harry tilbød hende en chance mere.

”Jeg skal nok komme når jeg bliver en girlwhore,” gav hun igen, hvilket fik både Stan og Louis til at grine højt. Heldigt for Lucy fik hun lukket kæften på Harry, og det var rent underholdning i sig selv.

”Så, hyggede I jer i går?” Kom det fra Stan, og det bekræftede så min teori om, at Louis havde fortalt ham det. Jeg nåede ikke engang at kigge hen på Louis før han lagde armene på mine skulder.

”Vi havde det super. Hva med dig og den blondine?” Jeg kunne se Stans ansigtsudtryk ændre sig, hvilket fik mig til at grine. Louis gav min skulder et klem, og bevægede så langsomt sin tommelfinger frem og tilbage over min nøgne hud, da jeg kun var iført en top.

”Hun var da sød no..”

”Var en interesseret i Stan?” kom det fra Lucy som var i et satans godt humør i dag.

Louis og Harry begyndte begge to at grine, og fordi jeg elskede når Stan blev disset, begyndte jeg selv, men blev afbrudt af Lucys mobil.

”Hallo?” sagde hun og skar en grimasse, da der lød en masse larm i mobilen. Jeg kiggede hen på Harry, som sad på køkkenbordet og kiggede frem og tilbage imellem Louis og jeg.

”Sååå?” sagde han og lagde hovedet en smule på skrå. Jeg forventede han ville spørge om et eller andet, men det gjorde han ikke.

”Hvad skal I i dag?” spurgte han så om, hvilket slet ikke var det han ville spørge om. Og det vidste jeg fordi han for et øjeblik siden så alt for nysgerrig ud.

Jeg trak på skulderne og følte et tab, da Louis tog sine hænder væk, for at sætte sig på stolen ved siden af mig. Jeg turde ikke rigtig at vende blikket hen mod ham. Det han havde sagt inde på værelset, og det vi havde lavet i nat, gjorde mig alt for genert.

”Jeg skal bare hjem og slappe af, tror jeg.” Jeg rystede kort på hovedet og satte min fod på stolen, inden jeg lagde armene om mit ben.

”Jeg kommer ikke hjem nu,” lød det surt fra Lucy inden hun smækkede røret på. Jeg kiggede lidt overrasket på hende, da det ikke lignede Lucy at svare sin mor på den måde – men som jeg sagde, hun var i et fantastisk humør i dag.

”Hva så?” spurgte jeg om mens Harry, Louis og Stan var i gang med en eller anden samtale om i går.

”Kan jeg være hos dig?” Jeg kunne se, hvordan tårerne sprang op i hendes øjne. Det måtte virkelig gå hende på, og hvis jeg spurgte ind til det nu, så vidste jeg hun ville bryde sammen – og hvis Lucy hadede noget, så var det at græde foran andre. Derfor nikkede jeg hurtigt og sendte hende et opmuntrende smil.

”Jeg tror vi må se at komme hjem ad,” mumlede jeg så og rejste mig op. Jeg kunne godt se Lucy ikke havde brug for at være her lige nu.

Det fangede hurtigt drengenes opmærksomhed, men i stedet for at forklare nærmere, fulgte jeg med Lucy ind på Harrys værelse og fandt hendes ting. Jeg smuttede derefter ind på Louis’ værelse og tog mit tøj på og greb min mobil.

Jeg kiggede ud af vinduet og smilede kort over vejret var gråt. Jeg orkede ikke den kæmpe sol lige nu.

Jeg lod en hånd ligge sig mod den kolde rude, inden jeg vendte mig rundt og gik lige ind i personen, som stod bag mig.

”Ow,” sagde jeg højt og trådte et skridt tilbage så jeg kiggede lige ind i et bryst, som helt klart tilhørte Louis, for jeg kunne genkende trøjen.

”Er alt i orden?” spurgte han om og ignorerede mit overrasket ansigt. Jeg slog et smil op og prøvede at gøre mit bedste for ikke at afsløre noget, og det lykkedes.

”Lucy har det bare ikke specielt godt,” sagde jeg så og lod mobilen glide ned i min lomme. Louis nikkede forstående og prøvede at fange mit blik, og da det gik op for ham, at jeg prøvede at undgå det, begyndte han at grine.

”En smule genert?” sagde han, hvilket fik mine kinder til at blusse op. Hvordan kunne jeg være andet efter i nat og i dag?

Louis begyndte at grine højere, hvilket fik mig til at slå ham blidt på brystet, og da jeg skulle til at række min hånd til mig, greb han fat om den.

Denne gang søgte mine øjne mod hans i forskrækkelse, hvilket fik ham til at smile. Mine kinder blev endnu rødere – hvis det var muligt, og jeg følte mig pludselig helt svimmel.

Han lod sin tommelfinger glide hen over min håndflade, inden han lagde hovedet en smule på skrå.

”Hvad skal du tirsdag?” Hans stemme var lav, men jeg hørte tydeligt hvad han sagde. Jeg kunne ikke lade være med at bide mig i læben.

”Ingenting, tror jeg?” Sagde jeg lavt. Han foldede mine fingre ud, og lod sine egne glide imellem mine, inden han lukkede dem sammen.

”Vær klar ved en seks tiden så,” sagde han og trak min hånd op til sin mund, inden han forsigtig placerede et kys på min håndflade.

En masse sommerfugle vågnede i maven, og gav mig lyst til at hoppe som en lille pige. Mente han det som en date? Jeg havde aldrig været på en date før.

”Evelyn,” lød det ude for døren. Jeg slap Louis’ hånd og gik hurtigt hen ved siden af ham. Døren blev kort efter åbnet af Lucy, som så helt fortabt ud, indtil hun så Louis og jeg. Hun sendte Louis et kort smil og kiggede ventende på mig. Jeg nikkede som i at jeg var klar til at gå, og gik ud i gangen for at tage sko og jakke på.

”Det har været hyggeligt,” lød det fra Harry mens hans øjne gled frem og tilbage mellem Lucy og mig. Lucy lynede sin jakke og nikkede kort og gik så hen for at give Stan et kram, og derefter Harry og til sidst Louis.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, men da Harry lukkede sine arme om mig, begyndte jeg at grine og klappede ham akavet på ryggen.

Jeg fik øje på Stan som rullede med øjnene inden han sendte mig et flabede smil. Jeg rullede bare med øjnene og trak mig fra Harry, for at gå hen mod Louis, som vekslede et par ord med Lucy.

”Vi ses, og tak for lån af jeres lejlighed,” sagde jeg og puffede drillende til ham. Han grinte kort inden han trak mig ind til sig.

”Tirsdag klokken seks – husk det,” mumlede han inden han gav mig et halvt kindkys. De andre lagde ikke mærke til noget, så det fik mig til at smile stort.

”Hvad, får jeg ikke et kram?” Lød det skuffet fra Stan. Jeg drejede mit blik hen mod ham og løftede det ene øjenbryn.

”Du skal nok få dit kram, når du har gjort dig fortjent til det,” sagde jeg drillende, hvilket fik ham til at sukke.

”Og du er ikke engang fuld…” Jeg forstod hurtigt hentydning. Han havde åbenbart en teori om, at jeg var flabet fordi jeg var fuld, men igen, jeg følte mig tryg omkring Louis. Ikke fordi jeg var bange for Stan, men ja, jeg ved ikke helt.

”Vi ses,” sagde jeg så og gik med Lucy ud af lejligheden.

”Vil du fortælle mig det nu?” spurgte jeg Lucy om, da vi lå hjemme ved mig. Hun havde ikke sagt noget hele turen hjem, og da vi kom hjem, hang hun udover toilettet.

Jeg havde hentet hende noget at drikke og nogle chips, og så havde jeg sat en film på – men Lucy var aldrig rigtig ked af det, så nu ville jeg vide det.

”Hm,” hun grinede kort og trak på skulderne, som om hun var latterlig. Derfor satte jeg mig hurtigt hen til hende og gav hendes knæ et klem.

”Det er bare,” mumlede hun og kiggede ud af vinduet. ”Jeg tog min mor i at være min far utro i torsdags,” mumlede hun gråkvalt. Jeg spærrede øjnene op. ”

”Og hun har nærmest tigget mig om intet at sige. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre Evelyn. Jeg ved det virkelig ikke,” græd hun, hvilket forbløffede mig. Hurtigt tog jeg om hende. Jeg hadede når folk var kede af det.

”Shh,” sagde jeg hurtigt og aede hende på ryggen. ”Det skal nok gå. Det her er imellem din mor og far. Hvis hun mener han fortjener at vide det, hvilket han gør, så skal hun nok fortælle det. Det er ikke noget du skal være tvunget til. Du skal ikke stå i midten af det her, okay? Lad dem finde ud af det, okay?” Hun nikkede hurtigt og lagde sit hoved ind mod mit bryst. Hun var helt ude af den.

Hendes mor. Hvordan kunne hendes mor være utro? Jeg havde altid set deres familie som en helt perfekt familie, men jeg tog vidst fejl.

Hendes hulk blev mindre og mindre, og til sidst var jeg ikke i tvivl om, at hun sov.

Vi var alene hjemme, så jeg fik bare lagt hende ned og rejste mig, for at gå ned og starte lidt på noget mad. Jeg var helt chokeret over det. Lucy fortjente det virkelig ikke.

Jeg lænede mig op af køkkenbordet og kiggede udenfor. Det blæste helt vildt, og det trak igennem huset. Jeg hadede virkelig stormvejre – især om sommeren. Det var altid fuldstændig sygt.

Jeg kiggede lidt rundt i de forskellige skuffer og fandt til sidst noget spaghetti. Jeg kogte noget vand og satte mig så ned igen idet et ordentligt tordenbrag lød.

Den stol som jeg lige havde sat mig på, fløj på jorden da jeg rejste mig op. Mit hjerte slog hårdt mod mit bryst, og da jeg kiggede ud, stod det ned i stænger. Jeg hadede virkelig sådan noget vejr, især nu når jeg var alene hjemme.

Jeg greb ud efter min mobil for at tænke noget andet. Jeg besluttede mig for at skrive til Louis – igen fordi han altid kunne berolige mig, men han havde åbenbart allerede skrevet til mig.

Et smil gled over mit ansigt, inden jeg åbnede beskeden.

Fra Louis:

Er Lucy okay? Hun virkede helt ude af den. Xx

Jeg sukkede. Hun var helt ude af den.

Til Louis:

Hun har det okay. Hun er endelig faldt i søvn, så jeg håber ikke stormen vækker hende.

Louis synsvinkel:

Jeg lå på sofaen alene. Harry og Stan var begge taget videre.

Vejret var forfærdelig, og det fik mig til at spekulere på, om Lucy og Evelyn var kommet ordentligt hjem.

Jeg kom pludselig til at tænke på festen og hvad den havde udviklet sig til. Det var slet ikke meningen de skulle med hjem, men eftersom Harry var ude på at score Lucy, så havde han tilbudt det. Stan var imod Harrys lyst, men det så ikke ud til Harry havde lyst til at opgive det, og det havde gjort dem lidt uvenner.

Men de endte hvert fald her, hvilket var ret beroligende. Jeg ville have været pisse bekymret hvis de tog hjem. Der kunne jo ske dem en masse, hvilket der også skete imellem Evelyn og jeg.

Jeg havde været sammen med Eleanor i snart tre år, så det var anderledes at prøve noget nyt. Anderledes på en ny måde, og det fik mig hele tiden til at smile. Jeg havde været pisse bange for, at hun ville fortryde og flippe ud på mig, så jeg i sidste ende ville have såret hende – hvilket jeg aldrig kunne finde på.

Selvom jeg vidste, at jeg nok havde såret hende mere end nogen andre kunne være i stand til, og det var hårdt at tænke på. Jeg måtte bare prøve at gøre det godt igen.

Dog havde jeg taget fejl. Hun var langt fra sur, og det fik mig bare til at tænke over vores forhold. Jeg vidste ikke hvad jeg følte for Evelyn, om det bare var den overbeskyttende følelse jeg havde, men der var et eller andet. Jeg fortrød ikke det vi havde gjort, og det var rart.

Jeg havde troet bruddet mellem Eleanor og jeg ville være slemmere, men Evelyn var som et sår på plasteret, og hun gjorde mig glad.

Eleanor havde været så jaloux, og da hun fandt ud af jeg tog på Funky Budda hvor Evelyn også var, fordi Niall havde en stor mund, så flippede hun fuldstændig – og det blev bare for meget. Jeg var træt af hende, og at hun havde slået Evelyn havde virkelig gjort mig gal.

Min mobil afbrød mine tanker, og hurtig greb jeg ud efter den. Det var fra Evelyn, og da jeg læste beskeden blev jeg hurtig tryg og lettet.

Til Evelyn:

Godt, håber I begge er ok? X

Der gik ikke lang tid før hun svarede.

Fra Evelyn:

Det er vi. Jeg er bare bange for stormen, haha! 

Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule.

Til Evelyn:

Skal jeg komme over?

Det var nu mest ment for sjov, men da hun skrev ja, bredte en varm følelse sig, og så var det vidst ikke rigtig ment som sjov længere. Det var lørdag, og vi havde ikke noget travlt program. Derfor var jeg hurtigt ude af døren og ude i det lorte vejr, men det betød ikke så meget. Evelyn havde brug for mig, selvom det var en latterlig ting, men det havde hun, og jeg ville gerne være der. 

 

 

Endnu et kapitel - som nok ikke er specielt spændende, men I bliver nødt til at få et indtryg af Louis og Evelyns forhold, æhhæ. Så jeg håber I har nydt det! :-D

Hvad tror I der sker? Hvordan tror I deres date kommer til at foregå, og tror I Harry får Lucy? 

SKRIV GERNE FORESLAG TIL HVAD DE KAN LAVE PÅ DATEN, OG HVAD I GERNE VIL HAVE NOGET AF!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...