I killed them - {1D}

Evelyn Scarlett Walker er en livsglad pige, som tager tingene som de kommer. Trods tabet af hendes forældre for tre år siden, er Evelyn endelig kommet helt ovenpå igen og nyder livet. Som sædvandlig tager Evelyn sin årlige tur ned på kirkegården, men denne gang er det anderledes. To par drenge, og ikke bare to almindelige drenge, men to drenge fra det store boyband One Direction, står ved nabograven. Evelyn regner med de som alle andre, er her for at besøge en, men da de begynder at udspørge hende om ting, får hun en mistanke om, at de kender hendes forældre, dog er det bare starten på et venskab med op og nedture, sorg, glæde, forelskelse og vrede. Evelyn begynder langsomt at lægge mærke til den ene drengs behov for at beskytte hende, og hvad Eve ikke ved er, at det var ham, ham der dræbte hendes forældre, ham der kørte ind i dem, ham der var skyld i hendes tab og sorg.

1104Likes
1619Kommentarer
93670Visninger
AA

14. I think I'm stupid in love. .҉

 

Jeg ville næsten vove at påstå, at denne seng var bedre end min egen. Måske fordi det var en dobbeltseng, eller fordi Louis var her. Svaret var ligegyldigt, jeg vidste hvert fald bare, at min nat havde været fantastisk. At ligge i Louis' favn og snakke en hel nat, det kunne jeg sagtens vænne mig til.

Det var som om jeg havde lært Louis bedre at kende. Han fortalte mig utrolig meget om sin familie, og spurgte meget ind til min moster. Det var som om han var bange for at spørge - som om han var bange for at gøre mig ked af det. Selvfølgelig gjorde det stadig ondt at vide, at jeg ikke kunne få mine forældre igen, men det betød ikke, at jeg ikke kunne snakke om det.

Det undrede mig lidt, at han ikke spurgte ind til det. Jeg mener... han er vel min kæreste? Tror jeg. Jeg ved ikke helt hvad der forgår imellem os, men lige meget hvad det er, så nyder jeg det og lader tingene komme som de gør. Men alligevel.. Måske var han bare bange for at spørge.

Jeg kiggede til siden, hvor Louis havde lagt. Dog var hans plads tom, og der lød lyde fra køkkenet. Et lille smil bredte sig over mit ansigt da jeg kom i tanke om hele aftenen, og hvad vi havde lavet. Tre dage mere - det blev fantastisk.

Solen skinnede ind af vinduet, og Louis måtte have åbnet vinduet, for en god duft af sommer fyldte værelset. Endelig en ikke regnvejrsdag.

Jeg rejste mig langsomt op, for at gå hen mod mit skab. Jeg fandt et par shorts frem, tog min bikini på indenunder og en løs bluse udenpå. Jeg bevægede mig ind på badeværelset for at børste min morgen ånde væk, og det hjalp. Kort tid efter var en smag af tandpasta bredt i min mund.

Jeg greb ud efter en børste i min toilettaske, og kørte den langsomt igennem håret. Mit blik fandt mit eget i spejlet, og i lang tid stod jeg bare og stirrede på mig selv, og jo længere tid jeg gjorde, jo større blev mit smil. Det var slet ikke til at fjerne.

Mit humør havde været så forfærdelig dårligt de sidste par dage, og så kom Louis og reddede det hele. Han var virkelig den eneste der havde den effekt på mig. Lucy kunne selvfølgelig også gøre mig glad, men ikke på samme måde som Louis. Det var som om Louis præcis vidste hvilket knapper han skulle trykke på, og hvad han skulle gøre.

Jeg lagde børsten på plads, kiggede mig en sidste gang i spejlet, og vendte rundt. Jeg trak ned i håndtaget, hev det op og gik ud.

Et skrig forlod mine læber da et par hænder tog om mig, og fik mig vendt rundt, så jeg stod med ryggen til personen. Et øjeblik var jeg rædselslagende for at nogen ville bryde ind, men da to hænder gled frem på min mave og en bekendt parfume kunne duftes, faldt hele min krop til ro, udover mit hjerte som sprang af sted.

"Godmorgen babe," lød hans stemme mod mit øre. Et kuldegysning fandt igennem min krop, og irriteret gav jeg ham en albue i siden, men kunne dog ikke skjule det smil der kom frem.

"Blev du bange?" han grinte kort og lagde sit hoved på min skulder.

"Nej da," mumlede jeg og fik helt røde kinder. Mit hjerte slog så hårdt mod mit bryst, at jeg var bange for han kunne mærke det, og til mit store uheld, løftede han sin ene hånd, og lagde den på mit bryst.

"Dit hjerte siger noget andet," mumlede han. Jeg kunne mærke ham smile mod min hals, hvilket fik mig til at give ham endnu en albue i siden.

"Har du sovet godt?" Han plantede et lille kys under mit øre, og det fik mig til at vende mig rundt. Hans øjne lyste og solen skinnede direkte på ham.

Mine kinder blev endnu rødere end de var før, og hurtigt nikkede jeg. Louis slap endnu et grin ud. Han måtte være i et perfekt humør i dag.

"Jeg har lavet morgenmad," sagde han så og trak sig fra mig. Et lille suk forlod mine læber ved tabet af nærkontakten, men hurtigt tog han ved min hånd g trak mig ned mod køkkenet. Det her kunne jeg snildt vænne mig til. Det var så meget bedre end skolen.

Da vi kom ud i køkkenet, gled et kæmpe smil frem. Han havde dækket bordet virkelig sødt op, lavet mad og ej. Der var ingen ord for det her. Jeg have ikke troet Louis virkelig var så kærlig. Jeg fik lyst til at springe på ham, men det var som om jeg blev en lille pige igen. Jeg bed mig i læben og foldede mine hænder. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men det så ud til at Louis gjorde.

Han hev stolen ud for mig, hvilket bare gjorde alt værre. Mine kinder blev knald røde, og jeg bed næsten hul i min læbe.

Det her var virkelig noget af det sødeste, ud over han havde inviteret mig med på denne tur, en dreng havde gjort for mig. Det var helt utrolig. Jeg blev nødt til at gengælde æren, men lige nu var jeg mundlam.

"Så, hvad har du tænkt dig at lave i dag?" Spurgte Louis om. Jeg lå i sengen og læste i et blad. Louis havde lige haft ringet til drengene og snakket lidt med dem. Det var helt sødt at tænke på, hvor tætte de var. Det var ikke første gang Louis havde haft ringet til dem, mens jeg havde været omkring. De fik altid påvirket hans humør så godt.

Jeg savnede dem egentlig.

"Hey!" peb jeg højt, da Louis hev bladet ud af min hånd. Han smed sig i sengen ved siden af mig, kiggede på mig og smed bladet væk. Jeg stak underlæben ud. "Hvad skulle det til for?" Han grinte kort og undlod at svare.

Jeg rystede på hovedet af ham, og kravlede hen over ham, for at hente bladet. Med halvdelen af kroppen over Louis, fik jeg fat i bladet. Et grin lød fra Louis inden han slog mig bag i, så et forskrækket skrig slap ud. Jeg kom hurtigt tilbage på plads og kiggede med onde øjne på ham.

"Hvad? Det var du selv udenom," han trak på skulderne og begyndte at grine da jeg bare åbnede bladet for at læse videre.

"Så, hvordan har de det?" spurgte jeg om og bladrede side. Louis lagde armene bag hovedet og kiggede op i loftet.

"Så godt som de nu kan have det uden mig." Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede på ham. Han trak uskyldigt på skulderne og sendte mig et smil.

"Ohh, savner de boobear?" Sagde jeg barnligt. Jeg vidste Louis ikke brød sig om at blive kaldt det.

"Ha-ha-ha, sjovt Evelyn," mumlede han, inden han næsten hurtigere end vinden, greb ud efter mig, og trak mig hen til sig, så jeg faldt ned oven på ham.

Jeg kunne ikke lade være med at grine højt, og endnu engang tog han bladet fra mig.

Han løftede øjenbrynet og kiggede drillende på mig.

"Kan du ikke få nok af mig?" Han vendte siden om, og sjovt nok var der et billede af One Direction - og Taylor Swift.

"Ih nej Boobear, du er ikke nok for mig." Jeg lod en hånd glide op af hans bryst og sendte ham et charmende smil. Endnu engang skød han øjenbrynet i vejret, inden han kiggede på bladet.

"Taylor nyeste single I knew you were trouble skulle siges at være til Harry Styles, som for nylig dumpede Taylor Swift."

Jeg tog fat i hans trøje, og kørte langsomt min hånd ind på hans mave. Han sendte mig et kort blik, rystede på hovedet af mig og læste videre. Jeg hørte ikke rigtigt efter. Jeg koncentrerede mig mere om drengen der lå lige foran mig - som var min i tre dage.

Mit hoved fandt ned på hans bryst og roligt tegnede jeg et hjerte på han bryst.

Et højt grin lød fra Louis, som åbenbart morede sig over artiklen. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, inden jeg plantede et kys på hans hals.

"Evelyn Scarlett Walker, hvad har du gang i?" Han sendte mig et bredt smil og gav mig endelig opmærksomheden. Dog trak jeg på skulderne. Jeg vidste det ikke helt, jeg var bare glad for at være sammen med Louis.

"Behøver jeg have gang i noget?" Jeg lagde min hånd fladt på hans bryst og kiggede op på ham. Han rystede kort på hovedet, sukkede let og slog så igen blikket hen på bladet igen.

Han havde givet mig en ide, og for at være lidt irriterende, fordi han tydeligvis fandt bladet spændende, lod jeg langsomt min hånd glide ned langs hans mave. Jeg kunne mærke ham spænde underlig mine berøringer, og det fik mig til at grine.

Jeg lod den langsomt og pinefuldt glide længere og længere ned.

"Eve," mumlede Louis og rystede på hovedet. Jeg fnes og fortsatte med at drille ham. Jeg lod den køre længere og længere ned.

Jeg stoppede ved hans buksekant, og lod drillende en finger tage fat om stoffet. Louis tog en dyb indånding, og da jeg tog ved hans buksekant, greb han ud efter min arm.

Jeg kunne ikke holde facaden længere. Et højt grin slap ud. Louis havde åbenbart slet slet ikke troet jeg ville gøre som jeg gjorde, og det resulterede nu i, at han lå halvt over mig, mens han holdt mit håndled mod sengen.

Jeg kunne ikke stoppe med at grine. Hans ansigt udtryk da jeg tog fat i hans bukser. Det hele så så forbandet sjovt ud.

"Og du mener stadig, at du ikke er ude på noget?" Han lagde hovedet en smule på skrå og kiggede intenst på mig, men det ødelagde jeg vidst ved at grine.

"Du gav mig en ide," fnes jeg og prøvede at trække mit håndled til mig, men det lod ikke til, at Louis ville slippe.

"Så deeeet," mumlede han og kiggede ned af min krop. Måden han kiggede på mig, fik mit grin til at stoppe. En stilhed lagde sig over værelset, og et kort øjeblik var jeg bange for, at Louis kunne høre det.

 "Du svarede mig aldrig på, hvad du vil lave i dag?" Hans blik gled ned på mine læber - om det var bevidst havde jeg ingen ide om.

Jeg rystede på hovedet og lod drillende min frie hånd, glide om på hans bagdel. Jeg kunne se han prøvede at skjule et smil, og det gik overraskende godt.

"Jeg vil bade," jeg fik ham på en underlig måde skubbet ham af mig. Jeg rejste mig hurtigt op og undveg at han greb ud efter mig. Jeg kørte en hånd igennem håret, inden jeg vendte mig rundt mod Louis. Han kiggede en smule overrasket på mig, og det fik mig til at bide mig i læben.

Mit blik gled helt ubevidst ned mod hans underliv, og mine berøringer havde vidst en større effekt på ham, end han viste.

"Problem?" spurgte jeg om og lavede et nik mod hans underliv. Louis fulgte mit blik, og det ene øjeblik grinede han, bed sig i læben og kiggede ud af vinduet, og det næste var han oppe af sengen og i fuld fart på vej hen mod mig.

Heldigvis var mine reflekser super gode, så jeg fik åbnet døren med et skrig, og løb hele vejen ned af gangen, med Louis lige i hælene.

Kender I ikke det lille angst anfald man får, når men er i fuld fart og en løber efter en? Eller er det kun mig?

Jeg løb ind i stuen og skulle til at vende mig om, men før jeg vidste af det, var mine ben væk fra jorden, og jeg lå i Louis favn.

Jeg kunne slet ikke stoppe med at grine. Jeg kunne ikke se ordentlig på Louis, men ud fra hans kropsprog kunne jeg fortælle, at han grinede.

"Louis, sæt mig!" fnes jeg, men han rystede bare på hovedet.

"Du har været en slem pige Evelyn," sagde han på en meget bestemt måde, som bare fik mig til at grine endnu mere.

"Og hvad sker der med slemme piger?" Han begyndte at gå, hvorhen vidste jeg ikke.

"De bliver straffet," grinede jeg og prøvede at få ham til at slippe.

"Og du vil i vandet?" Mine øjne blev store, og jeg forstod straks hvad an mente.

"Louis! LOUIS NEJ!" råbte jeg højt og slog ham på brystet, men han stoppede ikke med at gå, og da han åbnede døren til poolen, kunne jeg straks lugte klorvandet.

Han havde fanme tænkt sig at gøre det!

"Louis stop stop stop stop!" skreg jeg, og pludselig stoppede han op.

"Du sagde det selv," mumlede han mod mit hår. "Slemme piger bliver straffet." Jeg skulle til at protestere, men pludselig lød et højt plask, og lidt efter kunne jeg mærke vandet gå igennem alt mit tøj, og helt ind til min hud.

Det stak i kroppen, og hurtigt kom jeg op til overfladen. Jeg hostede kort og tørrede mine øjne, så jeg kunne se noget.

Mit blik fandt hurtigt Louis'. Han stod og grinede helt vildt, faktisk så meget, at hvis en kom bagfra og skubbede ham, ville han falde på hovedet i vandet.

"Louis det er fucking koldt!" skreg jeg højt og slog opgivende ned i vandet. Louis prøvede at formulere en sætning, men det gik ikke rigtig.

"Louis!" råbte jeg højt igen, og fik endelig hans opmærksomhed. Jeg svømmede hen til kanten, og kunne mærke, hvordan hele min krop rystede.

"Hjælp mig op!!" skreg jeg højt - du ved, skuespil.

Louis gik et skridt hen imod mig, og satte sig så på hug. "Tror du virkelig jeg er så dum?"

Jeg satte hænderne på kanten, og lænede mig frem mod ham. "Måske lidt?" Jeg sendte ham et stort uskyldigt smil, hvilket han bare rystede på hovedet af. Han løftede sin hånd, og lagde den på min arm.

"Fryser du?" spurgte han drillende om, for det var jo slet ikke fordi min krop rystede.

"Nej, hvad snakker du om? Vandet er pisse varmt," mumlede jeg og lod min ene hånd glide hen til hans. Han lod mig flette vores fingre sammen.

"Er det så straf nok?" spurgte jeg om og lod min anden hånd glide op af hans arm. Hans krop stivnede en smule, og hans øjne fandt hurtigt mine.

"Opfører du dig ordentlig overfor mig så?" Jeg nikkede hurtigt og vidste jeg havde ham hvor jeg ville. Han kiggede mig stadig i øjnene for at se om jeg snakkede sandt, og lidt efter slap han min hånd, slog sig på låret og rejste sig op.

"Det håber jeg," han strakte hånden ned til mig, og jeg skulle virkelig anstrenge mig for ikke at grine højt og afsløre min plan. "For ellers." Jeg greb om hans hånd, og inden han nåede at sige mere, brugte jeg mine kræfter på at hive ham i vandet, og det kom åbenbart som et kæmpe chok for ham, og da han ramte vandet, faldt min facade.

Det var virkelig sødt at han stolede så meget på mig, men han burde ligesom også kende mig lidt, og det var det der fik mig til at grine så højt.

Louis kom op til overfladen, og hurtigt lå hans blik på mig.

"Louis, du er så.... så fucking dum," skreg jeg af grin og prøvede at få luft, hvilket ikke gik så godt.

"Så... så fucking dum," gentog jeg og fik ikke lige øje på, at Louis var på vej hen imod mig. Det var først da han sprøjtede vand på mig, at det gik op for mig, men der var det for sent.

Jeg kunne ikke se noget, så den retning jeg gik hen imod, var åbenbart den forkerte, for lidt efter var Louis hænder igen om mine arme. Jeg prøvede hurtigt at komme fri, men på grund af mine manglede kræfter fordi jeg havde grinet så meget, så hjalp det ikke spor - og da slet ikke, da jeg mærkede kanten mod min ryg.

"Så det er sådan vi leger?" Spurgte han om, men kunne heller ikke selv skjule et smil. Jeg løftede langsomt min hånd op for at gnide vandet ud af mine øjne.

"Du skulle have set dig selv," fnes jeg igen og skulle til at ligge min hånd på hans skulder, men han tog hurtigt om mit håndled og fik det under vandet, så jeg var hjælpeløs.

Nogen gange kunne jeg græde over, hvor svag jeg var i forhold til Louis, det var virkelig nyttigt i disse tilfælde.

"Så er det vel mig der tager næste skridt?" Hans stemme var blevet helt alvorlig - intet drilleri, ingen sarkasme, intet.

Mit hjerte slog hårdt mod mit bryst, da jeg kunne mærke hans krop mod min. Hvad han mente med det, forstod jeg ikke, men jeg vidste bare, at stå her i poolen med Louis i et sommerhus væk fra alt, var hvad jeg havde lyst til.

At tilbringe min tid med Louis var præcis hvad jeg havde lyst til. Det var længe siden jeg havde haft det så sjovt. Han fik mig til at føle mig så speciel, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så måtte jeg erkende, at jeg var forelsket i Louis. Helt igennem forelsket i Louis.

At stå her med ham, var så normalt og alligevel så anderledes fra alt andet. Der var ingen skrigende fans, vi skulle ikke tænke over hvordan vi var, og vi kunne være sammen.

Louis bøjede sig en smule og med den frie hånd, tog han om mit ene ben, for at gøre tegn til, at jeg skulle slå benene om ham. Jeg gjorde som han sagde, og kunne se hvordan hans øjne borede sig ind i mine. Det var som om han så helt ind i mig, længere end end nogen nogensinde havde gjort. Som om han vidste alt jeg havde været igennem. Hver eneste følelse jeg havde haft. Det var så intenst, at det var lige før jeg måtte slå blikket væk.

Hans lænede sig en smule hen imod mig og stødte sin pande mod min. Vi sagde ingenting, men ord var ligegyldige lige her. Jeg kunne slet ikke klare den intense følelse der lå omkring det hele - noget skulle ske, og det fik mig til at presse læberne mod hans. Han tog hurtigt imod kysset, og som det udviklede sig, slap han langsomt min hånd, som jeg ikke var langsom om at få lagt på hans skulder.

Han tog om mit lår og udviklede kysset en smule mere. Jeg bed ham blidt i læben, og tog fat i hans t-shirt. Den sad fuldstændig tæt til hans krop, og derfor skulle den af.

Han fik hurtigt trukket min over hovedet. Jeg havde været så smart at tage bikini på, og det fik Louis til hurtigt at give min overkrop et blik.

Mine hænder kørte over hans ryg, og selvom jeg havde gjort det mange gange før, så ville jeg nok aldrig vænne mig til hans muskler under min hud, eller den måde alt brændte på.

Jeg skubbede hans krop mod min, og kunne hurtigt mærke, hvordan det hele udviklede sig. Jeg fik med alt besvær knappet hans bukser op, og på en eller anden underlig måde, fik han dem af. Mine shorts derimod var hurtige at få af.

Louis trak sig en smule væk, for at lade sine kys fortsætte ned af min hals.

Louis synsvinkel:

Jeg kunne ikke stoppe mig selv. Ligegyldigt hvad jeg gjorde, så kunne jeg ikke stoppe - ikke nu. Mine læber udforskede hendes hals, mens mine hænder gled længere og længere ind mod hendes inderlår.

Et eller andet var galt. Jeg havde aldrig følt denne underlig form for smerte og nydelse før. Det var som om alt efterlod brandmærker efter sig. Hendes berøringer kunne gøre så jeg mistede pusten. Ikke engang med Eleanor havde jeg prøvet det her før.

Det var så intenst at det skræmte mig, og også hende. Det kunne jeg nemt se på hende, og vi kunne ikke holde fingrene fra hinanden - overhovedet.

Det var længe siden jeg havde været så glad. Selvom der hele tiden lå en urolig følelse bag det hele, så var det lykkedes hende at få det væk de sidste to dage.

Men alligevel føltes det så forkert det her. Det føltes så forkert at have sex med hende, når hun ikke vidste hvad jeg havde gjort. Hvis hun vidste det, så ville hun sikkert aldrig røre mig igen. Hvis jeg havde været ærlig fra starten, så ville jeg nok have haft en chance hos hende - men nu... fortalte jeg hende det nu, så ville alt være ødelagt.

"Louis," mumlede hun utålmodigt, og fordi jeg ikke kunne stoppe mig selv - og heller ikke ville, fik jeg trukket hendes bikini trusser væk. Hendes ben låste sig fast om mit liv, og hendes hænder fandt op i mit hår.

"Lou," mumlede hun for at fortælle mig et eller andet. Jeg kiggede hende i øjnene og kunne se hvordan de efterhånden var blevet mørkere af lyst.

Hun rystede langsomt på hovedet og trak mit ansigt hen til sig. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

"Louis, please," stønnede hun mod mine læber. Det var som om en mørk side gled ind over mig. Jeg brød mig ikke om at høre hende tigge på den måde, ikke lige nu, ikke på den måde. Jeg kunne ikke lade hende vente. Jeg skyldte hende alverden for det jeg havde gjort.

En underlig vrede og skuffet følelse, over af mine tanker igen ødelagde øjeblikke som det her, gjorde mig irriteret. Med en hård bevægelse gav jeg hende hvad hun ville have, og det fik hende til at stønne højt - af smerte.

Hendes negle borde sig hårdt ind i min skulder, og det fik mig til at slappe lidt af. Jeg kom hurtigt til mig selv og lagde en hånd bag hendes ryg.

"Er du okay?" Spurgte jeg uroligt om. Hendes øjne fandt mine, og tårerne i dem var ikke svære at se. Jeg bed mig hårdt i læben. Det var min skyld hun havde tårer i øjnene. Hvordan kunne jeg miste kontrollen over mig selv? Hvad fanden var jeg egentlig ude på?

Jeg skulle til at trække mig ud, men hendes ben holdt mig fast.

"Det er ikke din skyld," peb hun. Jeg skulle til at modsige hende, men hun bevægede sig på en underlig måde og borede sine negle hårdere ind i min ryg.

"Du er så.... stor," peb hun igen, og selvom jeg lige havde været så vred og sur på mig selv, kunne jeg ikke lade være med at smile over det kompliment. Faktisk kunne jeg ikke lade være med at grine, og det fik hende til at slappe af. Hun kunne heller ikke selv lade være med at grine, og heldigvis ændrede stemningen sig hurtigt.

Hendes læber fandt mine igen.

Jeg kunne ikke benægte, at jeg var forelsket i hende. Det ville være så dumt af mig at gøre - men på den anden side, var det her så ikke dummere?

Jeg kunne da ikke holde det skjult for hende for altid - det kunne jeg bare ikke. Og hvis jeg gav mit hjerte til hende, hvis det ikke var for sent, så ville hun ende med at skride med det - hvilket er forståeligt, men ville jeg så være i stand til at bære på endnu en byrde som den?

Måske havde det været dumt at opsøge hende helt fra starten, men jeg følte jeg havde et ansvar for hende, og hvis det betød at lyve, så blev jeg nødt til det.

Jeg havde taget noget så vigtigt fra hende.

Jeg stod i et kæmpe dilemma.

Så... Jeg har valgt ikke at skrive om alle fire dage, men denne her skulle med. Det er vigtigt I får at vide og forstår, hvordan det er Louis tænker når han er med hende.

Hvad synes I? Har Louis ret i, at det var dumt af ham, at forelske sig i hende? Tror I nogensinde hun finder ud af det, og synes I Louis selv skal fortælle det? x

Tusind tak fordi I læser, hallo jeg er så glad for jer! Jeg har en facebook side: Thea Styles - hvor I kan skrive med mig, hvis det frister, ihhihi.x
Og så har jeg lavet en Justin Bieber Movella, og det ville betyde så meget, hvis I gad at give de en chance. Tusind tak igen! 

Undskyld for stavvefejl - det er ikke rettet igennem! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...