It's not my problem!

Emely er en pige på 14 år, hun har 3 brødre og en søster hendes ældste bror er 12 og den anden er 7 og den sidste er 4 og så hendes søster er 17. Emely er den som er mes ansvarlig, mener hendes mor da. hendes forældre er skilt hendes far bor i U.S.A og hun har ikke set ham siden hun var 3 år. Men moderen syndes i hvertfald at Emely er den mest ansvarlige selv om hun har en storesøster, det er altid hende der skal hente sin ene bror fra børnehave og hente den anden fra skole, men en dag giver det hele en drejning.

4Likes
2Kommentarer
895Visninger
AA

9. What happened? is this real?

Hvad skete der lige der?, vi sad lige nu i bilen på vej hen til ferielejligheden igen, hvordan kan det her passe? det her var en af verdens bedste dage. hvordan i alverden vidste hende der damen fra hans crew at det var mig der skulle op.. hun spurgte jo nogle andre, havde de så sagt nej. Who's the fuck is saying no to be the One less Lonely girl? hmm, det kan også være ligemeget, 

''Kunne du lide daten?'' spurgte Zayn ud af det blå. jeg nikkede som svar, da jeg stadig sad og tænkte. nu var det min drøm gået i opfyldelse. 
vi kom til ferielejligheden og mit hoved sprang snart i luften så træt jeg var.

''Hvad er klokken skat?'' spurgte jeg ham om, hvordan kan jeg være så træt? 

''Halv 1 om natten, skal vi ikke bare gå i seng?'' svarede han. jeg nikkede af træthed. 

''Det er vores sidste nat her!'' sagde han hurtigt bagefter. åh gud hvor jeg ikke ville hjem. vi skal hjem i morgen aften, også skulle Zayn og jeg skilles, altså ikke på den måde skilles, han skal bare hjem til sig og jeg skulle hjem til Louis og min far. og nej vi er ikke gift, det lød ret meget til det, blah det er ligemeget. Hvornår er den stemme inde i mit hoved begyndt at komme!, den var da vildt træls. 

Hey snak for dig selv kunne man høre den sige. tsk 

''Godnat darling'' kom det over fra Zayn's side af sengen, så jeg regnede med det var ham, pff selvfølgelig var det ham. 

''Godnat sweety'' svarede jeg, og lidt efter faldt vi begge i søvn, og sov sødt til vores dages ende.. Dog ikke, jeg føler mig lidt som en komiker lige nu, måske jeg burde at blive komiker. 

                                                         

                                                                 Dagen efter (Zayn's synsvinkel)

*Gaaaaaab!* gal jeg er træt efter igår. men sådan er det jo når man invitere verdens smukkeste pige ud. gad vide hvad klokken er. jeg tog min mobil og kiggede på klokken åh hud klokken er halv 3 om eftermiddagen, vi har godt nok sovet længe. jeg kiggede over på Emely's plads hvor hun lå og så, så fredfyldt ud, Det bliver jeg nødt til at tage et billede af, jeg gik ind under kamera og tog så, et billede af hendes smukke ansigt, vi skal også op og pakke og have 'Morgenmad' 

''Emely, Emely EMELY!'' råbte jeg til sidst. hun sprang ud af sengen og fald ned på gulvet. 

''Forhelved Zayn, Hvad skulle det til for?'' spurgte hun surt. 

'' Undskyld men du stod ikke op da jeg kaldte stille'' svarede jeg med et undskyldene blik. 

''Hvad er klokken?'' svarede hun igen 

''Kvarter i 3 om eftermiddagen'' okay det løs virkelig dumt, nå men det er ligemeget. 

''SERIØST?'' råbte hun lige op i hovedet af mig. Hvad fanden er der galt med hende, lidt efter begyndte hun at flække af grin, og der begyndte jeg så at undre mig. 

''Whaaaaat?, Hvad er det der er så sjov?'' spurgte jeg som en undret banan, okay måske ikke en banan, da en banan ikke kan undre sig, hvis den kunne det ville jeg løbe væk, ligesom i den der 'The Fox' sang der, så kommer den der mand klædt ud som en ræv, ''What does the fox say'' ''Ding ding ding ding osv'' Hvis hvis skoven sagde sådan ville jeg løbe skrigene væk. med alle de lyde de kan formåge at lave. ahe ahe aheeee ahe ahe aheee åh gud jeg ville dø af skræk, baaah nu videre. 

'' At du lige fik igen, jeg råbte dig ind i hovedet!'' svarede hun 

''Okaaay?'' det der var sært hahaha nånå. - '' Vi skal også snart pakke, vi skal jo hjem idag!'' skyndte jeg mig at sige. hun nikkede til mine ord. 

''Skal jeg lave morgenmad?'' spurgte hun 

''Hvis du ville!?''

'' Det kan du tro!'' svarede hun, Hvorfor er hun så frisk?, Ligemeget. Hun gik ud og begyndte på maden. hvilket duftede rigtig godt. 

''Der er mad'' råbte hun ude fra køkkenet. 
vi fik spist vores mad, og som det duftede smagte det. vi var faktisk på vej hjem lige nu,jeg ved at dagen er gået meget hurtigt men du ved, når man hygger sig går tiden bare så stærkt. 
Nu er vi snart hjemme og skal til at sige farvel. jeg går efter et kys inden hun går, selvom jeg har kysset hende et par gange, er jeg stadig nervøs for at hun ville afvise eller et eller andet. Kender i ikke det?, men jeg er bare så nervøs alligevel når jeg er sammen med hende, jeg ved ikke om jeg disideret elsker hende, men en ting er sikkert jeg er blevet vildt forelsket i en pige, og den pige er i den grad Emely.  

''Så er vi her!'' sagde jeg stille til hende. mest fordi jeg var nervøs. jeg skulle til at sætte hende af hjemme hos Louis og hendes far nu. 

''Jeg har virkelig haft det sjovt, og godt og hygget mig'' sagde hun lige så stille som mig. 

''Også mig. det må vi gøre en gang mere!'' svarede jeg. hun nikkede og skulle lige til at stige ud ad bilen. 

''Nå'' sagde jeg så hun kunne høre skuffelsen. 

''Hvad nu?'' svarede hun bekymret. 

''Må jeg ikke få et farvel kys, inden du går?'' spurgte jeg forlegent. 

Hun hoppede ligeså stille ind i bilen igen og kyssede mig et langt og varmt kys. 

''Jeg regnede da med du kom og hjalp mig med min kuffert og det'' svarede hun, efter vi havde sluppet hinanden 

''Selvfølgelig'' skyndte jeg at sige og steg så ud af bilen så, jeg kunne hjælpe hende. vi fik båret hendes kuffert og hendes taske hen til døren, og som den gentleman jeg er tog jeg selvfølgelig begge ting så hun ikke skulle gøre noget, da hun igen var træt, efter den lange køre tur, den var lidt halv lang. men vi kom til døren og fik sagt farvel med maner, nemlig jeg fik et mere kys, hvilket jeg kunne eksplodere over. gud hvor jeg elsker de der læber. forelsket nej da!. 

 

                                                       Emely's synsvinkel. 

''Heeeey!'' råbte jeg, da jeg kunne se at Zayn var kørt og jeg var gået indenfor. 

''Hallo?, hvem der?'' kunne jeg høre en velkendt stemme sige, jeg sussede oven på for at komme ind til ham, nemlig Louis min højt elsket storrebror, LOL jeg havde kun været væk i nogle få dage, men alligevel kunne jeg formåge at savne ham. 

''Miiiiiiig!'' sagde jeg og sprang ind ad døren. 

''HVOR FANDEN HAR DU VÆRET?'' råbte han mig op i fjæset, der faldt mit smil af. 

''Øhm, i en ferielejlighed med Zayn?, Er der noget galt?'' 

''OM DER ER NOGET GALT?, IKKE ANDET END AT VORES 'FAR' LÆGGER PÅ HOSPITALET, OG VI HAR KIMET DIG NED, MEN KOMMER DER NOGET SVAR NEJ?'' 

''HVAD?, lægger far på hospitalet?, Hvorfor det?, Hvad er der sket?, Hvornår er det sket? '' 

han satte sig ned på sengen med hovedet begravet i sine hænder. jeg satte mig ved siden af ham. 

'' Ja, din far lægger på hospitalet, Hvorfor?, ja ikke andet fordi han har været ude for en bil ulykke, og han ligger i koma. for nogle få timer siden. var det svar nok?'' Jeg skyndte mig at kramme ham, da det gik op for mig at han græd. 

''Louis min mobil har været død i de her timer, fordi vi var på vej hjem, og så gik de død på vejen hjem!, undskyld!, Kan vi besøge ham?'' sagde jeg for at berolige ham, han kiggede op. 

''Jeg ville gerne ud at besøge ham da det skete, men hvis du kom hjem, så var der ingen hjemme. og så fik du det sikkert at vide på den forkerte måde'' 

'' tag dine ting, jeg skal nok køre'' sagde jeg stærkt, det var vidst ikke rigtig gået op for mig hvad der var sket med min far! Han tog sine ting og vi farrede ud ad døren. 

''Og nu skal du køre ordenligt, så vi ikke ender ligesom far!'' skyndte han sig at sige. ja Louis så min far som hans egen, da han ikke kender sin egen far, men han havde prøvet at kontakte ham, men Louis sagde nej tak, han havde den familie, han havde brug for. 

vi kom til hospitalet, og fik at vide hvad for en stue han lå på, mit hjerte hamrede afsted, jeg havde lyst til at løbe så jeg så ham med det samme. men i stedet tog jeg min mobil op, og skrev en besked til Zayn. 

# Hej Zayn, jeg ville bare lige sige at jeg er taget på hospitalet, da min far ligger i koma efter en bilulykke. du skal ikke bekymre dig, jeg har det fint med det, der er ikke sket andre end min far noget. xoxox Emely. 

jeg sendte beskeden. og lidt efter bimlede der en ny ind 

# Hey smukke, Det lyder ikke for godt, Hvis det er kan jeg komme så du ikke er alene oppe ved din far!, ellers kan du bare skrive! Xoxo Zayn <3 

# Nej det er fint, Louis er hos mig, og jeg har det fint med det som sagt, bare slap af, han skal nok komme sig. Elsker dig. Xoxo Emely. jeg sendte beskeden og lagde så min opladet mobil ned i lommen, vi har sådan en i bilen som oplader mobiler og den havde jeg brugt på vejen her ud, jeg var begyndt at fornemme alvoren med min far, og tårene begyndte at presse sig på. 

''Er du okay Louis?'' spurgte jeg, bare for at han ikke skulle tro jeg var ked af det nu. 

''Ikke helt, hvad med dig?'' spurgte han bekymret. der kunne jeg ikke holde tårene tilbage mere og de begyndte at løbe ned af mine kinder. jeg gav dem frit løb, vi kom til stuen og nu var det nu, jeg skulle ind og se på min måske døende far

''Jeg kan ikke!'' sagde jeg stædigt, ikke fordi jeg ikke ville, men jeg kunne ikke. 

''Emely, det er hårdt, og jeg kan absolut godt forstå dig, men det kan blive en af de sidste gange du ser ham i live!, selvom han ligger i koma. jeg nikkede blot og tog Louis i hånden, sank en klub og gik der ind. 

 

 

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...