It's not my problem!

Emely er en pige på 14 år, hun har 3 brødre og en søster hendes ældste bror er 12 og den anden er 7 og den sidste er 4 og så hendes søster er 17. Emely er den som er mes ansvarlig, mener hendes mor da. hendes forældre er skilt hendes far bor i U.S.A og hun har ikke set ham siden hun var 3 år. Men moderen syndes i hvertfald at Emely er den mest ansvarlige selv om hun har en storesøster, det er altid hende der skal hente sin ene bror fra børnehave og hente den anden fra skole, men en dag giver det hele en drejning.

4Likes
2Kommentarer
855Visninger
AA

6. 6

''Jeg hedder altså ikke Tomlinson?''  sagde jeg skarpt.. Louis kiggede underligt på mig?.. ''ved du det ikke?'' kom det fra ham?.. jeg rystede stille på hovedet og så forvirret på ham.. du skal hede Tomlinson, Min mor og din far skal giftes. jeg kiggede med store øjne og med munden lidt åben.. jeg satte mig hen ved siden af Louis. ''Hvornår?'' sagde jeg og kiggede trist ned i jorden. ligesom jeg ikke var glad. men det var jeg.. ''om et halvt år''  jeg kunne snart ikke holde masken mere. drengene kunne se det på mig og så kom begyndte Niall at kaste sit grin ud gennem sine læber.. der for ingen der kunne holde masken undtaget lige Louis, han så skuffet på mig. jeg tror han troede på at jeg ikke ville hedde Tomlinson.. ''Louis, det var i sjov. jeg ville gerne hedde Tomlinson'' han begyndte at flække af grin da han fandt ud af det var ironisk ment jeg ikke ville. ''Forhelved Emely, jeg troede lige på dig'' Jeg kiggede over på Zayn. han så slet ikke glad ud.. jeg gik hen til ham og spurgte om der var noget galt. ''Emely, du må undskylde, men jeg havde glemt alt om at hvis vi bliver kærester..'' han holde en pause, ''så kan det måske ske mellem mig og Louis.'' jeg kiggede sjovt på ham..'' jeg snakker lige med Louis om det og så skriver jeg til dig når i er taget hjem'' han nikkede og så glad ud.. vi gik smilende ind igen. og der var ingen der lå mærke til os. heldigvis. det var idag de skulle hjem :/.. jeg kommer til at savne dem. Danielle og jeg var også begyndt at snakke godt sammen.. jeg havde faktisk snakket med hende om Zayn.. men hun sagde jeg skulle passe på jeg ikke bare gjorde det fordi at han kunne lide mig og der endelig var en der kunne lide mig.. okay der var ikke mange der kunne lide mig hjemme ved min mor.. Jeg satte mig ned i stolen i sofaen.. ''er det idag, far og Jeannet kommer hjem?'' spurgte jeg Louis, han nikkede, ''skal vi køre jer ud til lufthavnen?'' spurgte jeg dem i fællesskab.. alle svarede at det kunne vi godt. ''Jeg går op og pakker!'' sagde Niall og det samme gjorde alle de andre... jeg gik med Zayn for at hjælpe.. 

vi blev færdig og flyet til Miami går op 4 timer, så vi skulle snart til at gå, vi skulle jo være der 2 timer før.. vi gjorde som jeg sagde og gik ud til den minibus vi havde bestilt, så vi alle kunne være der. Danielle og Liam sad sammen, og Louis og Niall. Harry sad sammen med mig og Zayn på den sidste række for der kunne side 5 men der var kun os 3 der. jeg sad ved vinduet. Harry ved siden af og Zayn på den anden side. egenligt føltes det forkert fordi vi plejede at side sammen og sove sammen mig og Zayn. men på den anden side ville jeg måske begynde at græde.. jeg skulle først se ham om lang tid igen. og når han går igennem gaten er der ikke andet end en mobil der holder os sammen.. jeg sukkede højlydt så alle kunne høre det.. ''er det virkelig så hårdt Em!?'' jeg kiggede på Danielle som kiggede på mig. ''Nej jeg er bare træt!'' sagde jeg uden at tænke yderligere, Alle nikkede bare. jeg kiggede på Harry han havde ikke rigtig sagt noget hele det her forløb syndes jeg ikke. ''Harry?'' han kiggede på mig!.. ''Mhh?'' jeg smilede så jeg ikke så for alvorlig ud. ''er der noget galt, du har næsten ikke sagt noget'' han smilede bare igen.. ''Emely der er ikke noget galt'' jeg smilede endnu større, ''godt, ellers skal du bare sige det!'' han nikkede bare. Zayn kiggede ned i gulvet.. ''det gælder også dig Malik'' han kiggede på mig.. ''Hvad'' jeg grinte.. ''du skal bare sige til hvis der er noget galt!'' han nikkede. er alle bare underlige eller er det bare mig?, vi kom endelig til lufthavnen.. og jeg skulle tisse helt vildt. ''guys, jeg skal lige på toilet!'' ''jeg går lige med'' sagde Louis. forhåbentlig ikke med ind tænkte jeg.. Haha ej det tror jeg heller ikke lige han gør.. han smilede hele vejen der hen.. ''Emely!'' han stoppede ude foran toilette. jeg kiggede underligt på ham. ''dig og Zayn. kommer i sammen?'' ''Louis nej. for jeg ville først tale med dig. og det gør vi når vi kommer hjem!'' han smilede bare og så gik jeg ind på toilette. det lettede helt vildt. det var vildt så meget jeg skulle tisse. der var jo ikke noget toilet i bussen.. ''skal vi checke in?''spurgte Harry alle nikkede.. mig og Louis havde taget vores pas med om håb om at komme med op og sige farvel når de skulle afsted.. vi fik en underskrift af en af de der mennesker der inde som vi skulle tage med hen hvor de skulle checke drengenes pasbord.. som vi viste. vagten nikkede bare og lod os komme ind. vi stod der hvor vi skulle være når vi tog afsted.. jeg kunne mærke tårende presse sig på. nu går der ikke længe før vi skal sige farvel. der var kun nogle enkelte pladser derfor sad jeg på Zayn skød. han

havde sine dejlige arme rundt om mig.. i starten synes jeg det var lidt pinligt men nu havde jeg vendt mig til det. 

''Alle passager til Miami, bedes gå om bord nu'' var der hende kvinde stemme fra en radio der sagde. om lidt kunne jeg stå og tude.. vi gik hen til gangen op til flyet så de kunne komme med. vi sagde farvel til hinanden og krammede. mig og Zayn nøjes ikke med at kramme, der kom også et lille smæk kys. eller et mere almindelig kys hedder det nu.. mine tåre pressede sig på.. man kunne se på Zayn han også var ved at græde. ''jeg kommer til at savne dig!'' hviskede jeg ''jeg kommer også til at savne dig. men vi må skrive eller ringe hver dag!'' jeg nikkede og en tåre røg ned af kinden på mig.. Zayn græd først så det gjorde mig ikke noget. ''vi ses'' sagde han!.. vi krammede og kyssede en gang mere og sagde så farvel.. jeg tørrede mine tåre væk så jeg ikke så dum ud foran Louis. han lagde sin arm rundt om mig og vi gik ned til minibussen.. der var stille hele vejen hjem.. da vi kom hjem gik jeg op på værelset.. jeg kiggede hen på mit skrivebord. der lå en seddel. jeg gik hen og tog sedlen og læste så.. ''kæreste Emely, jeg kommer til at savne dig så sindsygt meget. jeg ved godt vi kun har haft 3 dage sammen, men du betyder allerede rigtig meget i mit liv. du har forandret det, Pointen er at jeg elsker dig og jeg ville altid gøre det. ligemeget om du hader mig eller hvad du gør!. kærlig hilsen DIN Zayn. P.s ingen andres. jeg stod med tåre i øjnene da Louis kom ind af døren jeg fik det hurtig væk.. ''skal vi snakke nu''. jeg nikkede bare og satte mig på min seng.. ''Louis, måske lyder det komplet idiotisk men, jeg har følelser for Zayn og omvendt. jeg ved godt vi kun har været sammen i 3 dage men de 3 dage har været de bedste 3 dage i mit liv'' han nikkede, ''Emely jeg forstår dig godt.. og hvis Zayn og dig virkelig elsker hinanden så har i ihvertfald min tilladelse'' jeg smilede stort over hele hovedet og fandt sedlen frem så han kunne se den. han læste den og smilede. ''Nu ved jeg ihvertfald i elsker hinanden. så mangler vi kun i bliver et par!. forresten alle drengene skal med til brylluppet'' jeg smilede. ''jeg skal nok sørger for dig og Zayn sidder ved siden af hinanden'' det lød som om det var hans bryllup. vi begge smilede. de bankede på døren og Jeannet og min far kom ind. vi kiggede begge på dem da de kom ind. 'åh gud jeg troede ikke i var kommet hjem'' sagde jeg.de smilede bare. ''Skat der er noget vi skal fortælle dig!'' ''jeg ved godt i skal giftes!'' sagde jeg.. ''du kunne ikke holde mund var?'' de kiggede på Louis. han trak på skulderne.. ''har i hygget jer'' spurgte de i munden på hinanden.. vi nikkede. jeg tog min Iphone frem og fandt Zayn nummer 

Du skrev: Hej, jeg har snakket med Louis og det er i orden med ham, og tak for det søde brev<33 :-* 

Zayn skrev: Hej. det var godt. er vi så et par nu?, så lidt smukke!<333 :-*

Du skrev: Altså hvis du stadig ville så ja, forresten jeg elsker også dig!<333 :-*

Zayn skrev: Det ville jeg ikke.. jo selvfølgelig ville jeg det, kunne du mærke ironien?, Okay så er vi et par nu. Elsker dig mest skat! :-* <33

''Kan du lave andet end at skrive med zayn?'' kom det fra Louis, der smilede  jeg grinede og nikkede og så skrev jeg lige 

Du skrev: ja så er vi et par. ja selvfølgelig kunne jeg mærke ironien.. du er ikke til stede så nej, jeg kan ikke mærke noget fra dig.. ej du ved jeg elsker dig mere end mest sveske. men kan vi ikke skrive lidt senere, Louis og jeg skal lige snakke! :-*<3333

Zayn skrev: Jo selvfølgelig! ses mus<33333 :-*

''så er vi færdige!'' sagde jeg og kiggede op! ''Er i så et par nu?'' han smilede over hele øren.. ''slap af. og ja'' han grinede.. ''nu går jeg ned og siger det til mor og Jens.'' jeg lavede store øjne.. ''Nej Louis det gør du ikke, man ved jo heller ikke om det holder endnu, nu venter vi lige et par timer!'' han grinede ''Det var bare for sjovt. du skal selv have æren af at sige det'' svarede han.. jeg smilede og gik ned og fik aftensmad.. Jeg kiggede på Louis.. faktisk havde jeg tænkt på at sige det nu.. jeg vidste jo  godt det ville holde.. ''Far!?'' han kiggede på mig som om det var dybt alvorligt, ''rolig nu far'' han kiggede ikke så seriøst på mig mere ''men det fordi du kender nok Louis' ven Zayn.. ham og mig kommer sammen nu'' han lavede store øjne, som om det var et chok, ''Tillykke skat, elsker i så hinanden?'' ''ja selvfølgelig gør vi det far, ellers ville vi nok ikke komme sammen!'' alle grinede, også Louis. der var stille lidt efter. når jeg tror jeg går op og sidder ved maccen, sagde jeg, altså min nye computer som jeg har fået fordi nu bor jeg jo her også har jeg fået en masse nye ting, jeg tog min Iphone frem for at se hvad klokken var!, ''et ubesvaret opkald'' stod der, jeg kiggede hvem der havde ringet.. det var Zayn, jeg besluttede mig for at ringe tilbage, hvis det nu var noget alvorligt. ''Heej! '' sagde jeg.. ''Hej skat, jeg ville bare sige at vi er kommet hjem'' jeg smilede da jeg fik afvide der ikke var noget alvorligt. ''det var godt skat, jeg savner dig!'' ''jeg savner også dig skat!'' jeg smilede og nikkede selv om han ikke kunne se det.. ''Hvornår kommer i til U.S.A igen?'' spurgte jeg.. ''altså jeg havde tænkt at tage der til om 2 uger for at tage dig med på en date!'' 

 

 

Hvad tænker i over at de kommer sammen nu?, Tror i det holder eller bliver de uvenner inden brylluppet, eller de 2 uger hvor han ville have hende med på den date..

 

Undskyld for det dårlige kapitel og alle de ting... hvis i gider ville det betyde meget hvis i gad og smide en kommentar om hvad i synes! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...