Ecstasy- 1D

Cher Lloyd er den kendte sanger, som rigtig mange piger ser op til. Men ikke alle er perfekte, og ikke alle er som de giver sig ud for at være.

Under x-factor bliver hun rigtig gode venner med drengene fra One Direction, så gode venner at hun skal bo sammen med Louis og Harry. Det gavner hendes sangkarriere, og hun får et tæt forhold til drengene. Men hvad sker der når Zayn og Cher får rodet sig ud i noget lort, der gør at hun ender på hospitalet? Hvordan reagere de andre drenge? Og vigtigst af alt, kan deres venskab reddes?

Find ud af det hele i Ecstasy.

(Lover at der bliver opdateret HVER DAG!)

21Likes
29Kommentarer
2443Visninger
AA

2. moving in.

 

Jeg kigger mig i spejlet, og ser en helt almindelig pige, men det er jeg ikke. Jeg er nemlig Cher Lloyd, en kendt sanger som deltog i x-factor. Selvom det har været hårdt fortryder jeg ikke noget. Jeg lever af det jeg gerne vil, og samtidig fik jeg nogle fantastiske venner. Nemlig drengene fra One Direction, som også deltog i x-factor samme år. De er fem fantastiske drenge, som har hjertet på det rette sted. Det er ikke til at forstå, at de er mine bedstevenner? Dog er der også en dårlig side af alt det her. At være kendt ligger et kæmpe pres på mig, og ikke mindst mine venner. Jeg har de dårlige perioder hvor alt bliver for meget. Alle tror jeg er perfekt, men det er jeg så langt fra. Alle tror One Direction er perfekte, men det er de så langt fra. Men det er kun os der kender vores lille hemmelighed, og sådan skal det vare ved.

 

Da jeg gik i high school, opholdt jeg mig så lidt som muligt derhjemme. Når jeg ikke var i skole, øvede jeg mig i at synge. Jeg boede nærmest i skolens musiklokale. Scenen er mit sande hjem. Der føler jeg mig tryg. Min mor, mine venner og lærere fortalte mig, at jeg havde talent. Jeg har altid været en selvsikker pige, og har altid været meget populær. Hvis der opstår en pause i en samtale, eller der opstår en pinlig tavshed, kan man altid regne med, at jeg vil bryde den med en vittighed eller en fjollet bemærkning. Sådan er jeg og har altid været det.

 

 

Jeg gik ned i stuen, hvor alle mine ting stod pakket. ”Er du klar til at køre?” spurgte min mor og tog den ene af mine tasker. Jeg nikkede stift, og tog selv en kuffert. Jeg kiggede en sidste gang rundt i huset, farvel barndom. Hurtigt fulgte jeg efter min mor ud til bilen, og smed min kuffert bagi. Jeg satte mig ind på passager sædet, og tændte for musikken. Sker det her virkeligt? Et smil formede sig på mine læber, da det gik op for mig, at jeg endelig var på vej hen til Harry og Louis lejlighed. Jeg kan ikke vente med at kigge nærmere på musiklokalet, feste, være sammen med drengene og bare synge. Mit navn vil komme til at stå overalt.

 

Knæene rystede under mig, og da jeg så på min mor, kunne jeg se bekymringen i hendes øjne. At jeg skulle tilbringe næsten al min tid sammen med fem drenge, og så bo sammen med to af dem, havde ikke gjort min mor glad. Men der er intet hun kan gøre ved det.

 

Der var parkeringsmuligheder foran lejligheden, så vi cirklede lidt rundt for at finde et sted at holde. ”Hvad havde du regnet med? At jeg bare ville smide dig ud af døren?” spurgte min mor. Der var ingen parkeringsplads i miles omkreds. ”Mor jeg skal nok klare det herfra.” mumlede jeg. Min mor sendte mig et skeptisk blik, men nikkede så stift. Hun holdte hurtigt ind foran lejligheden, og jeg smuttede ivrigt ud af bilen. Uden problemer fik jeg tasken og kufferten ud af bilen, og sat dem på fortovet. ”Tak fordi du ville køre mig.” råbte jeg og vinkede farvel.

 

Jeg kiggede mig nysgerrigt omkring, da hun forlod vejen og jeg nu stod alene foran lejligheden. Jeg fik den tunge taske på ryggen, og trak den store kuffert efter mig. Jeg gik ind ad de store hoveddøre. Jeg blev budt velkommen ved skranken af en kvinde, der hed Julie. ”Jeg mener, du skal bo på tredje sal. Lad mig lige tjekke.” Hun skimmede ned over papirerne. ”Ja, Cher Lloyd, lejlighed 301.” Det mindede lidt om et hotel ”Okay tak” smilte jeg, og gik hen til elevatoren.

 

Jeg gik langs gangen til højre. I et værelse til venstre for mig fik jeg øje på to piger, der sad på en sofa og læste højt af et blad. Jeg nærmede mig lejlighed 301, og kunne ikke lade være med at smile stort. Da jeg nåede til lejligheden bankede jeg blidt på, og kunne lige høre Harry råbe et eller andet inden døren gik op. ”Cher!” råbte Louis glad, og trak mig ind i et kæmpe kram. ”CHER!” skreg Harry nærmest, og gav mig et kys på kinden. ”Kom indenfor.” smilte Louis og gjorde plads til mig. Jeg smed skoene i gangen, og fulgte med Louis ind i et værelse. ”Det her er nu dit værelse. Du får lige tid til at pakke ud.” sagde Louis og gik ud af døren igen. Værelset var i en god størrelse, og der var meget lyst. Der var et kæmpe tøjskab, et skrivebord og en dobbeltseng. Jeg var henrykt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...