Ecstasy- 1D

Cher Lloyd er den kendte sanger, som rigtig mange piger ser op til. Men ikke alle er perfekte, og ikke alle er som de giver sig ud for at være.

Under x-factor bliver hun rigtig gode venner med drengene fra One Direction, så gode venner at hun skal bo sammen med Louis og Harry. Det gavner hendes sangkarriere, og hun får et tæt forhold til drengene. Men hvad sker der når Zayn og Cher får rodet sig ud i noget lort, der gør at hun ender på hospitalet? Hvordan reagere de andre drenge? Og vigtigst af alt, kan deres venskab reddes?

Find ud af det hele i Ecstasy.

(Lover at der bliver opdateret HVER DAG!)

21Likes
29Kommentarer
2307Visninger
AA

11. Miss You.

 

En måneder senere.

 

Det var blevet juli, og det var ulidelig varmt i mit værelse. Det var næsten umuligt at sove derinde. Min dør stod altid åben. Min fritid var ikke den samme uden drengene.

 

De var på en lille turne, og de ville først komme hjem i morgen. Det var simpelthen hårdt at undværer dem.

 

De var fantastiske!

 

Jeg savnede dem, savnede Zayn, savnede stofferne. Jep, mig og Zayn havde stadig vores lille hemmelighed kørende. Jeg holdte af Zayn, meget endda.

 

Min musik havde udviklet sig ekstrem meget på det sidste, og det betød flere fans og mere pres på mig. Det eneste jeg faktisk havde lyst til i dag var at feste, så jeg skiftede hurtigt til en udfordrende kjole.

 

Jeg ringede efter en taxa som ville holde ude foran bygningen om fem minutter. Jeg tog hurtigt mine sorte stiletter på og vandrede ud af døren. Jeg låste den forsigtigt og tog så elevatoren ned. Som planlagt holdte taxaen udenfor. Jeg satte mig let ind i den, og forklarede kort hvor jeg skulle hen.

 

 

Jeg havde mødt en pige, som vidst nok hed Jasmin og hendes ven Alex. De var begge to helt oppe at køre, og de kunne lide at underholde andre. Vi sad nede ved en af borene ved en mørk bar, og folk omkring os dansede tæt.

 

Musikken var høj og man kunne mærke bassen i gulvet. Jasmin og Alex flirtede ivrigt med hinanden, i mens de drak på skift. De var et par skøre flirter, begge to.

 

”Skulle vi ikke tage lidt syre i aften?” sagde Jasmin. ”Jeg har noget med.” smilte Alex forførende. Syre? Jeg anede ikke, hvad de talte om. Jeg havde hørt om det, men vidste ikke rigtig noget om det, og jeg tænkte ikke på at spørge, eller også var jeg ligeglad. Jeg så til imens Alex lagde noget, der lignede en lap fra en notesbog, på tungen.

 

Jasmin gav mig en og så lagde hun sin egen på tungen. Jeg fulgte deres eksempel og kunne mærke at lappen opløste sig. Vi blev enige om at forlade baren og slentre rundt i kvarteret. Jeg begyndte at få en mærkelig fornemmelse i kroppen og øjnene. Det var ikke ligesom ecstasy, det var spændende på en skræmmende måde.

 

Hårene rejste sig på mine arme og halsen, som når man mærke en fare nærme sig. Jeg begyndte at se bilerne suse forbi baglæns og trække lange lysspor efter sig. Alex og Jasmin kiggede op i himlen og grinede. Jeg var ikke i stand til at lægge hovedet bagover.

 

Jeg gik hen i et hjørne af fortovet og brækkede mig i en skraldspand. Kun væske. Jasmin kom løbende over til mig, ”Det sker nogen gange, når trippet begynder.” sagde hun.

 

Jeg anede ikke, hvad hun talte om. Hvad for et trip? Hvad havde jeg gang i? Jeg vidste ikke, at det var en dårlig idé at tage syre, når jeg ikke vidste, hvad jeg gik indtil. Men det var dumt at gøre det uden Zayn. En af grundene til, at jeg så godt kunne lide stoffer, var at det kun var mig, mig og Zayn mod resten af verden. Sådan virkede syre ikke, det fik mig til at føle mig svag.

 

Jeg gled ind og ud af bevidstløsheden, og da jeg endelig kom til mig selv, sad jeg på trappen til en ejendom. Jasmin og Alex sad smilende og holdt om hinanden. Jeg følte, der var mindst tyve meter mellem os, selvom jeg sad lige ved siden af dem. Jeg hørte dem hviske om mig. Jeg så horn springe frem på Jasmins pande. Hun var ond, det var der ikke den mindste tvivl om.

 

Jeg må have fået en blackout igen, for nu sad vi ikke længere på en trappe. Jeg lå på gulvet i ens soveværelse, der var mørkt, og jeg kunne høre nogen græde. Jeg havde noget andet tøj på, et par herreshorts og en kæmpestor T-shirt. Jeg var våd i ansigtet og den gråd, jeg kunne høre, var min egen. Jeg var overhovedet ikke til stede i min krop og havde ikke kontrol over mine kropsfunktioner. Jeg kørte bare med på trippet. Jeg havde ingen anelse om, hvor lang tid der var gået, det kunne have været fem minutter eller fem dage, men jeg vidste, at jeg havde haft flere blackouts.

 

Er så ked af at jeg ikke har opdateret den, men har ligget syg og skulle tjekkes for alt muligt. Håber at i kan tilgive mig! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...