Wolf camp

Maya Petersen lever med en stor hemmelighed, hun er en formskifter, hun skifter skikkelse til en varulv. Hun skal derfor på en trænings-lejr, så hun kan lære at styre sine evner. Der møder hun nogle onde piger og nogle meget attraktive drenge.

26Likes
30Kommentarer
1090Visninger

1. Begyndelsen

Maya Petersen. High School elev. Cheerleader, anfører for at være præcis.  Populær. Massere af venner. Med en superlækker kæreste.

 

Et godt liv, nej et liv som enhver teenager gerne ville ønske var deres. Jeg havde det perfekte liv. Men ligesom i film, holder det ikke altid. 

 

Det hele startede den 18 marts.

Jeg var taget i skole som sædvanligt. Som altid gik jeg direkte mod mit skab og undgik øjenkontakt med andre. Mine bøger stilede jeg altid fint op så det var nemt at finde den rigtige. Mark kom over og smilede til mig. Jeg kyssede hans læber blidt. "Jeg ville bare vide om du stadig var med på den biograf tur på fredag?" sagde Mark lidt genert. "Selvfølgelig skat. Har du valgt en film?" svarede jeg med en blid stemme. Mark han var så sød. Han tænkte altid på hvad jeg kunne tænke mig. Selvom hans venner kommer i første række, så er han altid sød at finde tid til mig. Så jeg er kommer også og støtter ham til hans ting, i ved sport og konkurrencer og sådan nogle ting. "Ja.. Men det er en overraskelse" sagde ham snedigt. "Sig det" sagde jeg og puffede ham blidt på skulderen. "Nej.. Jeg ved bare at det er en film du ville syntes om" sagde han og kyssede mig blidt i panden. Han er en del højere en jeg er. "Okay vi ses" sådan gav jeg modvilligt op. Og sukkede mens jeg han gik 

Efter frokost begyndte jeg at blive træt, jeg fik ondt i hovedet og min hals blev helt tør. Min lære fru. Millers kunne se det på mig. Hun er altid bange for at blive smittet. Så hun sendte mig ned på skolesygeplejersken. Jeg sagde pænt jeg godt kunne finde vej, men nej klassens duks skulle selvfølgelig følge mig derned. Jeg hader ham. Malcome er bare en stor idiot, han skal altid belære os andre. Men da vi endelig kom ned, spurgte han rent faktisk om jeg var okay. Jeg blev helt overrasket, og nikkede svagt. "Du kan bare gå Malcome, jeg klare mig" sagde jeg høfligt, men rigtigt ville jeg bare af med ham. 

Min mor kom og hentede mig efter et kvarter. "Lille skat dog, vil du med mig på arbejde eller?" sagde hun som om jeg var en baby, hvilke hun altid gør når jeg er syg. Det var rart at blive opvartet men idag ville jeg bare hjem. "Bare kør mig hjem mor". "Så, så unge dame, pas lige på med den tone" sagde min mor irriteret. Jeg havde egentlig ikke tænkt over at jeg snerrede, men det gjorde jeg åbenbart. "Undskyld mor". Vi kørte hjem, jeg smed mine ting og gik ind på mit værelse. Min mor kørte igen.

Jeg fik pludseligt en mærkelig form for kvalme. Jeg styrtede ud på badeværelset, jeg kastede mig over mod toiletet. Men der kommen ingen ting ud. Forsigtig rejste jeg mig, det jeg så i spejlet ændrede mit liv for altid. Jeg var fyldt med hår. I hele hovedet. Mine øjne de var anderledes. De var... Helt Gule..

Normale mennesker havde skreget. Men jeg var så lammet af skræk. Skridt for skridt gik jeg ind på mit værelse. Jeg ville have ringet 112, men mine hænder rystede for meget. Et par dage inden havde jeg set en skræk film med varulve. Så jeg begyndte at ligge brikkerne sammen. Pels på mine hænder. Gule Øjne. Snerren. Jeg skyndte mig at løbe ud i haven. Vores have lå ud til en kæmpe skov. Mine øjne sveg og jeg kløede over det hele.  Alting var blevet til sort hvid. 

En bil stoppede ude på vejen. Jeg kiggede kort tilbage. Der var åbenbart nogen der havde ringet til politiet.  For byens politi chef stod med et haglegevær. Der pegede mod mig. Jeg løb mod skoven. Bange. Jeg hørte skud efterfulgt af flere. Der var en bekendt kvindestemme der råbte stop, til politi chefen. Jeg kiggede tilbage og så min mor. Politi chefen kørte lidt efter væk i sin bil. "Maya.. Kom bare frem, jeg tror jeg skylder dig en forklaring" sagde min mor og satte sig på vores terrassetrappe. Med forsigtige skridt gik jeg hen mod hende. "Din far han var en varulv. Jeg elskede ham for højt til at opgive ham på grund af hans ene fejl. Sandsynligheden for du også ville blive varulv, var lille. Men din far havde en lejr, til at hjælpe folk som dig" sagde min mor med længsel i stemmen. Jeg vidste det var fordi hun savnede far. Jeg lagde mig ned foran hende. "Hans venner overtog den efter... Efter hans uheld" mor sagde den sætning med tårer i øjnene. "Så de har spærret en plads hvis du nu skulle vise dig at være varulv". Jeg lagde hovedet på skrå og brummede lidt forvirret. "Så jeg trækker dig ud af skolen et par måneder, så du kan lære at styre dine kræfter". Jeg tabte underkæben, det betød jeg skulle aflyse min date med Mark, jeg ville ikke længere være cheerleader kaptajn. Mit liv ville være ødelagt. "Jeg siger bare vi rejser på en tur for at minde din far og i mellem tiden giver jeg dig hjemmeundervisning". Min mor var high school lære på en skole i en anden by.

Min mor gik inden for og rodede i nogle skuffer efter et eller andet. Hun kom ud med et halsbånd. Jeg knurrede da hun ville give mig det på. "Folk kan ikke tro vi har en vild ulv løs i byen, jeg fortæller dem du er meget syg lige nu, og vi passer din kusines hund". Jeg lod hende give mig halsbåndet på. Jeg lagde mig ned og sov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...