Complicated

Alberte er 16 år og går i niende klasse. På skolen bliver hun ignoreret og mobbet, men det er ikke bedre derhjemme, hvor hun bliver slået og misbrugt af sin far. Det eneste der holder Alberte oppe er hendes lillesøster, som hun føler et dybt ansvar overfor og elsker over alt på jorden. Alberte har opbygget et forsvar, en mur som hjælper hende med at holde hende oppe, men hvad sker der når en dreng pludselig viser interesse for hende? Hvad sker der når han kommer for tæt på og Albertes forsvar stille krakelerer?

25Likes
20Kommentarer
5580Visninger
AA

17. Min prinsesse

Deans synsvinkel

Jeg åbnede langsomt øjnene og kiggede ned på Alberte, der sov med hovedet mod mit bryst. Hun så så sød ud, da hun lå og sov så fredeligt, så jeg nænnede ikke at vække hende. Jeg lå bare og kiggede på hende stille trække vejret ud og ind i en langsom rytme. Mine fingre legede med hendes hår, og hun rørte stille på sig. Måske det kildede lidt.

Hun blinkede lidt med øjnene og kiggede op på mig. Jeg smilede til hende. ”Morning, beautiful,” sagde jeg og kyssede hende på næsen.

”Morning, handsome,” svarede hun med et lille fnis. ”Sovet godt?”

”Fantastisk.” Ingen andre ord kunne beskrive det. Vi lå helt klistret op ad hinanden i omkring tyve minutter, før Alberte stille rørte på sig igen.

”Jeg er sulten,” sagde hun stille. Hun løftede hovedet, så jeg kunne se hendes vilde morgenhår.

”Også mig. Lad os finde noget mad.” Jeg rejste mig op og tog et par joggingbukser på. Alberte sad stadig under dynen og kiggede lidt nervøst på mig. Jeg klukkede og smed hendes undertøj, en af mine tshirts og et par joggingbusker over til hende. Da hun havde fået det på, kunne jeg ikke lade være med at grine ad hende. Hun så så lille ud i mit tøj. Hendes kinder blev helt røde, da hun kiggede ned ad sig selv. ”Vi er nødt til at få noget mad i dig, så du kan blive fedet lidt op,” sagde jeg med et smil på læben.

”Har du ikke tænkt dig at tage en tshirt på?” spurgte hun begejstret, og jeg vidste at det var fordi, hun godt kunne lide min mave. Jeg kunne se det på hende.

”Nope…” Jeg lagde en arm om hende og trak hende med ind i køkkenet hvor min far stod med et rundstykke i hånden.

”Åh nej!” mumlede Alberte ind mod mig. Jeg grinede lidt.

”Hey Dad,” sagde jeg. Jeg havde svært ved at kalde ham far, for i min verden hed han altså Dad.  

”Jamen hej med jer,” sagde han med et smørret smil. ”Hvem er du så?”

Alberte gik hen og gav ham hånden. ”Jeg hedder Alberte,” svarede hun og lagde sin arm rundt om mig igen.  ”Jeg håber at det er okay, at jeg har overnattet her.” Hun smilede høfligt til ham, men jeg kunne se at hun var lidt usikker.

”Det gør ikke spor.” Han blev ved med at smile lidt smørret til hende. ”Har i hygget jer?” Jeg kunne mærke at Alberte ikke følte sig helt tryg ved situationen, så jeg sendte ham et blik, der ikke kunne misforstås og gik hen for at lave noget morgenmad. Jeg hørte ham sidde og grine lidt, men jeg ignorerede det.

”Dean, jeg kommer tilbage om lidt,” sagde hun og forsvandt ind på mit værelse. Gad vide hvad hun skulle. Jeg stod lidt, og overvejede om jeg skulle gå ind til hende. Jeg var lidt nervøs for, om han havde sagt noget forkert.

”Hvad skulle den unge dame,” sagde han.

”Jeg ved det ikke,” svarede jeg og besluttede mig for at gå efter hende. Jeg fandt hende inde på værelset hvor hun sad med albuerne hvilende på lårene og hovedet begravet i håndfladerne. ”Hey hvad sker der?” spurgte jeg og satte mig på sengen for at trække hende ind til mig.

”Ikke noget.” Jeg hørte et snøft.

”Hvorfor græder du?”

”Jeg ved det ikke.” Hun lagde hovedet ind til mig. ”Jeg kan ikke gøre for det. Jeg går bare i panik, når han gør sådan.”

”Gør hvad?”

”Jeg ved det ikke helt præcist. Jeg gjorde det også overfor John. Det er som om jeg får et flashback.”

Jeg tørrede hendes øjne og kiggede hende ind i øjnene. ”Alberte, han gør dig ikke noget. Han vil bare lære dig at kende,” sagde jeg roligt og kørte hånden op og ned af hendes ryg.

”Jeg ved det godt. Undskyld.”

”Du skal ikke sige undskyld.” Jeg gav hende et klem. ”Skal jeg hente noget mad, så spiser vi bare her,” spurgte jeg. Hun nikkede, og jeg kyssede hende hurtigt inden jeg gik ud igen.

Han kiggede underligt på mig, da jeg kom ud. ”Hvad skete der?” spurgte han.

”Ikke noget.” Jeg smilede og tog morgenmaden med ind på værelset. Jeg rakte hende tallerknen med rundstykket og et glas juice som hun stillede på natbordet og kravlede op til hende.

”Tak,” mumlede hun. Jeg kyssede hende på kinden og begyndte at spise. Jeg følte mig virkelig heldig over at have sådan en smuk, dejlig, kærlig og på en måde charmerende kæreste. Alberte var en meget stærk pige. Ingen tvivl om det, men alligevel havde jeg følelsen af, at jeg var nødt til at passe på hende. Jeg måtte nok indrømme, at der var et eller andet sjovt ved at have min egen lille prinsesse at passe på. Jeg smilede lidt for mig selv. Hun var min prinsesse.

Jeg stillede tallerknerne over på bordet og lod hende putte sig ind til mig. Hendes hånd fandt min og flettede sine fingre ind i mine, så de passede perfekt sammen. Jeg løftede hendes arm op, så jeg kunne se de små ar ned af håndleddet. De var næsten væk, og jeg var lykkelig over, at der ikke var kommet nye, men det betød vel også, at hun var lykkelig, og det gav mig ro, for måske jeg var en del af grunden til, at hun ikke havde lyst til at gøre det. Hun tog forlegent armen ned under dynen og gemte den. ”Undskyld,” mumlede jeg ned i hendes hår, men hun svarede ikke noget.

Jeg kunne godt lide stilheden. Jeg ville næsten ønske, at vi kunne forblive sådan her for evigt. At lytte til hendes langsomme åndedrag og mærke hendes hjerte banke, mens jeg tænkte på, hvor meget jeg elskede hende. ”Jeg elsker dig,” hviskede jeg ned i hendes øre. Jeg kunne mærke hvordan det fik hendes hjerte til at banke hurtigere.

”Jeg elsker også dig,” sagde hun stille. Jeg havde faktisk svært ved at tro hende. Alle de følelser der altid strømmede igennem mig, når jeg så hende… følte hun også dem? Elskede hun mig virkelig som jeg elskede hende? Måske, men det var som om, det virkede for godt til at være sandt.

Jeg måtte indrømme, at det gjorde mig en lille smule bange, at hendes far var sluppet ud. Gad vide hvad han kunne finde på. Jeg kunne sværge på, at hvis jeg nogensinde så ham bare så meget som at røre hende, ville jeg ikke tøve med at slå ham. Jeg var så vred over det han havde gjort, så jeg havde lyst til at slå ham ihjel, men jeg kendte vidst mig selv godt nok til at vide, at jeg aldrig kunne finde på det, uanset hvor meget jeg havde lyst.

”Hvad skal vi lave i dag?” hørte jeg mig selv spørge.

”Vi kunne tage ind til byen.” Hun kiggede op på mig og smilede.

”Hvad med biografen?” Hun kiggede bare på mig, tydeligvis fordi hun ikke vidste, hvad hun skulle sige. ”Jeg betaler.”

”Er du sikker?”

Jeg himlede med øjnene. ”Ellers havde jeg nok ikke sagt det vel?”

”Okay.” Hun klukkede. ”Så lad os komme af sted.” Hun forsøgte at rulle sig ud af mit greb om hende, men jeg holdte bare bedre fat. Hun løftede øjenbrynet. ”Hva… skulle vi ikke af sted?”

”Jeg ligger alt for godt,” brokkede jeg mig, men hun himlede bare med øjnene. Et lille udspekuleret smil gled over hendes læber, da hun lænede sig frem og kyssede mig intenst. Jeg glemt at holde fast i hende, da hun hurtigt rullede sig væk og kom op at stå. Hun rakte tunge af mig og smilede triumferende. ”Hey… det var ikke fair.” Jeg krydsede armene og forsøgte at se fornærmet ud, men hun grinede bare og smed et par jeans i hovedet på mig.

”Kan du så komme op at stå din gulerod,” sagde hun og gik ud på badeværelset, hvorefter hun kom tilbage med et chokeret ansigtsudtryk. ”Hvorfor har du ikke sagt, at jeg har morgenhår?! Prøv lige at se.” Hun pegede på sit hår.

”Jeg syntes at det var sødt,” svarede jeg bare og grinede lidt.

”Sødt!” Hun var tydeligvis meget utilfreds. ”Du har bare at finde en børste meget hurtigt!”

”Okay okay…” Jeg kunne ikke stoppe med at grine, da jeg gik forbi hende og fandt børsten på badeværelset.

”Tak,” sagde hun, da jeg rakte hende børsten. Jeg så mig i spejlet og opdagede mit ejet hår. Det var godt nok uglet, og mine krøller strittede ud til alle sider. Jeg kørte en hånd gennem håret, men det ville ikke lægge sig ned. Tværtimod stod det op, som om jeg havde haft voks i.

”Hvis du ikke har noget imod det, tager jeg lige et bad,” sagde jeg og gik hen mod bruseren.

”Jeg vil med. Din børste virker ikke,” brokkede hun sig.

”Okay.” Jeg smilede og gik hen for at låse døren.

Det var faktisk ret hyggeligt at tage bad sammen med hende. Hun hyggede sig meget med at putte sæbe i mit hår og forme det i små totter rundt på mit hoved, hvilket endte i en sæbekrig om at putte sæbe i hinandens hoveder. Det var ikke helt så fedt, da jeg begyndte at få sæbe i øjnene, og hun fik det i munde, så vi grinede bare lidt og skyllede det væk.

Vi gik ud og jeg smed et håndklæde over til hende, som hun tørrede sig i, og bandt rundt om sig for at smutte ind på mit værelse til hendes tøj. Jeg tog bukserne på, som jeg havde taget af inden jeg gik ind i bruseren. Alberte havde jo alligevel lige taget dem fra skabet. Så gik jeg ind til Alberte, som ikke kunne lade være med at kigge på mig, da jeg kom ind ad døren. Jeg havde lagt mærke til, at hun i det hele taget godt kunne lide at kigge på min mave, men da jeg stod i døren, kunne hun slet ikke stoppe. Jeg grinede lidt.

”Hvad så?”

Hun rødmede og kiggede væk igen. ”Ikke noget,” svarede hun bare henkastet.

”Kan du lide hvad du ser?” Jeg fnisede lidt.

”Ja,” indrømmede hun og rødmede endnu mere. Jeg lagde armene om hende og kyssede hende på læberne.

”Jeg kan også meget godt lide det jeg ser.” Hun fnisede lidt, da jeg kørte min hånd op og ned af hendes mave, der forresten også var bar, selvom hun have bh på.

***

Albertes synsvinkel

 Vi gik hen mod biografen hånd i hånd og gik ind. Det tog ikke lang tid for os at vælge en film, for vi kunne begge to helt vildt godt lide komedier, så vi valgte at se Ted. Vi behøvede ikke at vente mere end en halv time, så det passede perfekt.

Dean købte popkorn og sodavand, selvom jeg havde sagt, at det ikke var nødvendigt. ”Glem det. Man kan ikke gå i biografen uden popkorn,” sagde han bestemt. Han var en værre slikmund, så jeg himlede med øjnene og viste billetterne til drengen, hvorefter jeg gik ind ad en dør og hen ad en lang gang for at finde den sal, vi skulle ind i.

Vi satte os til rette, og inden længe begyndte filmen. Den var helt vildt sjov, men jeg kunne mærke, at colaen ligeså stille ville ud igen, så jeg hviskede i Deans øre, at jeg lige smuttede på toilet, hvorefter jeg rejste mig og gik ud på gangen, der lå helt øde hen. Man kunne høre lydene fra nogen af de andre film, og jeg kunne høre nogle folk skrige, hvilket vidst var fordi det var en gyser. Godt det ikke var mig. Jeg hadede gysere.

Jeg gik hen ad gangen for at lede efter et toilet, da jeg pludselig fik følelsen af at blive forfulgt. Jeg hørte skridt bag mig, men jeg besluttede mig bare for at ignorerede det, da det sikkert bare var en anden der også skulle ud på toilettet, men personen kom tættere på, og jeg kunne ikke kontrollere mit hjerte der bankede hurtigere og hurtigere. En hånd lagde sig på min skulder, og jeg stivnede. Var det Dean? Nej, det mærkedes ikke som ham.

”Hej igen,” hviskede stemmen helt henne ved mit øre, og jeg lugtede alkohol. Jeg kunne alt for godt genkende stemmen, og med et begyndte hele min krop at ryste. Hvad lavede far her? Hans greb om min skulder blev ubehageligt stramt da han langsomt vendte mig om. Jeg var for bange til at græde, men tårerne truede med at slippe ud.

”Hvad vil du?” hviskede jeg.

”Jeg skulle bare lige se hvordan min lille pige havde det. Jeg kan se hun render rundt og kysser på drenge nu.” Han pressede mig op mod væggen, men jeg gjorde ikke modstand. Jeg kunne ikke få min krop til at reagere. Han tog det lille hjerte i halskæden op mellem to fingre, og jeg blev bange for om han ville tage den fra mig. ”Interessant halskæde.” Han tog den af og kiggede på den. ”Den er der sikkert gode penge i,” sagde han og grinede. Jeg begyndte at gøre modstand, men han holdte for godt fast. ”Du har vel rigtigt hygget dig din lille luder. Først får du smidt din egen far i fængsel som tak for alle de år jeg har forsørget dig og din mor og for det andet…”

Jeg mærkede vrede skylle op i mig. ”Du har ikke forsørget en skid,” råbte jeg og håbede at nogen hørte mig. Jeg skubbede ham alt hvad jeg kunne, men han tog begge mine hænder i sin ene hånd og gav mig en ordentlig lussing med den anden som ville have slået mig omkuld hvis ikke han holdt fat i mig. Halskæden var stadig godt gemt i hans store klamme hånd, og det var umuligt af få den ud.

”Nå så vi er begyndt at svare igen hva? Jeg håber at din lille kæreste kommer herud, så jeg kan slå ham ihjel, nu når jeg er i gang.”

”Nej…”Det dunkede i min kind, og jeg kunne ikke lade være med at hulke lidt. Jeg kunne smage den metalliske smag af blod i munden, og opdagede at jeg havde bidt mig selv i kinden. Blodet dryppede fra min næse og ned på min stribede trøje. Hvorfor skulle det her ske? Jeg var lige så lykkelig, og jeg var endelig ved at komme ud af min skal. Hvorfor måtte jeg ikke få lov til at være lykkelig? ”V-vil du ikke nok l-lade være?” stammede jeg velvidende, at han ikke ville høre efter. ”Vil du ikke nok…” Han tog fat i mit hår og bankede mit hoved ind i væggen, men ikke nok til at slå mig bevidstløs. Et lille skrig undslap mine læber.

”Ti stille!” beordrede han, men jeg kunne ikke. Jeg hulkede og rystede på hovedet.

”Jeg k-kan ik!” Jeg kunne se vreden og hadet i hans øjne, og inden længe havde han svunget mig ned på gulvet, hvor jeg ramte hovedet lige ned i gulvtæppet, og en skarp smerte brændte i min arm der lå i en ret usund stilling under mig, hvor jeg efterlod pletter af blod, før jeg rulle om på ryggen. Jeg mærkede en voldsom smerte i siden og lidt efter kom der et til. Jeg skreg af mine lungers fulde kraft, og lidt efter kunne jeg høre løbende skridt hen mod mig. Jeg kneb øjnene i og ventede på den næste spark, men der skete ikke mere.

En varm hånd aede mig ned af min kind, og jeg hørte et snøft. Jeg åbnede øjnene og så en grædende Dean, inden jeg lukkede dem igen, og alting blev sort.

Deans synsvinkel

Jeg syntes at det tog lidt lang tid for Alberte, så jeg besluttede at gå ud at se om alt var okay. Da jeg åbnede døren, kunne jeg høre et skrig af smerte og et til. Jeg satte i løb mod lyden, og så Alberte der lå sammenkrummet på jorden med blod ud over det hele.

Jeg løb hen til manden der stod med et smørret smil på læben og trak min arm tilbage for at slå ham lige i hovedet, og lige da jeg havde ramt ham, jog en ulidelig smerte igennem min kno, men manden faldt omkuld, og en skindende ting fløj ud af hans hånd. Albertes halskæde.

Han skulle lige til at rejse sig op igen da to vagter tog fat i ham og holdte ham nede. Helt uden at tænke på smerten i min hånd, faldt jeg på knæ ved siden af hende og strøg hende på kinden. Tårerne trillede ned af mine kinder, da hun åbnede øjnene kort, men lukkede den igen og ligeså stille forsvandt hun. Hun var ikke til at vække igen.

Ambulancefolk kom løbende med en båre og skubbede mig blidt væk fra hende, før de gav sig til at spænde hende fast til båren. Jeg kom hurtigt på benene og samlede halskæden op for at putte den i lommen og løb efter ambulancefolkene. ”Er du i familie med pigen?” sagde en mand, og stoppede mig inden jeg hoppede ind i ambulancen.

”Jeg er hendes kæreste!” nærmest råbte jeg. Manden nikkede hurtigt og gjorde tegn til, at jeg skulle hoppe ind hurtigt. Slanger og drop var allerede sat fast til hende, og hun havde en hvid klemme på fingeren med en ledning til. Jeg tog hendes hånd, i den hånd der ikke gjorde ondt, og kyssede den.

Hvorfor lod jeg hende gå derud alene? Det var jo mig, der skulle passe på hende…   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...