Complicated

Alberte er 16 år og går i niende klasse. På skolen bliver hun ignoreret og mobbet, men det er ikke bedre derhjemme, hvor hun bliver slået og misbrugt af sin far. Det eneste der holder Alberte oppe er hendes lillesøster, som hun føler et dybt ansvar overfor og elsker over alt på jorden. Alberte har opbygget et forsvar, en mur som hjælper hende med at holde hende oppe, men hvad sker der når en dreng pludselig viser interesse for hende? Hvad sker der når han kommer for tæt på og Albertes forsvar stille krakelerer?

25Likes
20Kommentarer
5688Visninger
AA

7. Isvafler

 

Vi havde aftalt at lave noget sammen i den kommende weekend, og jeg boblede af spænding. Heldigvis var der aldrig så meget at lave derhjemme i weekenden, for der havde jeg jo mere tid til at få de ting gjort, som jeg skulle gøre. Dean havde tilbudt at hente mig til frokost og tage mig med hjem at spise, så om lørdagen tumlede jeg rundt og gjorde de ting, jeg skulle for, at jeg kunne blive færdig inden han kom, og jeg var helt rundtosset, da jeg lettet smed mig i min seng og slappede af. Jeg skulle bare vente, så jeg gik ind til Natasja.

”Hey smukke,” sagde jeg og satte mig på hendes kontorstol. Hun lå på maven i sin seng og lavede lektier, så hun så virkelig træt ud. ”Er det okay, at jeg tager ud til Dean i eftermiddag? Far er her ikke, jeg har tjekket.” Hun nikkede bare og kiggede ned i sin bog. Natasja have svært ved at lære at læse, så den ene side hun skulle læse til næste time, kunne sagtens gå hen at tage en times tid at få læst igennem, da hun ikke var tilfreds før hun forstod det hele.

”Hvor er han taget hen?” spurgte hun og kiggede undrende på mig lidt efter.

”Han skulle til en halvtredsårs fødselsdag, og du ved hvordan han er når der er gratis alkohol, så han kommer nok først hjem i nat.” Hun trak på smilebåndet.

”Er du forelsket i Dean?” Jeg grinede over hendes ligefremhed, men jeg sagde ikke noget. ”Jeg kan se det på dig.” Hun smilede og blinkede til mig.

Jeg rystede på hovedet. ”Han har en kæreste.” Det bankede på, og jeg sprang op for at se, om det var Dean.

”Jeg vil se ham,” råbte hun og løb med. Jeg åbnede døren, og præcist som jeg havde forudset, stod han og smilede til mig. Natasja gemte sig bag mig, så man kun lige kunne se, hendes hoved stikke frem.

”Hej,” sagde han glad. ”Er du klar?”

”Ja.” Jeg nikkede mod Natasja. ”Det der hoved er Natasjas.”

Han rakte en hånd ud mod hende, og hun var nødt til at træde frem, for at tage den. ”Hov, hovedet har en krop, ” sagde han, og grinede som om det var dagens joke. Dårlig humor… ”Jeg hedder Dean.”

”Det ved jeg da godt,” sagde hun og rødmede. ”Hvor skal i hen?”

Han trak på skuldrene.”Hvad har du lyst til?” spurgte han mig, men inden jeg nåede at svare, fik han en god ide. ”Hey, vi kunne tage ind til byen og få en is, og så kunne vi tage Natasja med.” Natasja fik store øjne og kiggede op på mig.

”Har vi penge til det?” spurgte hun.

”Jeg giver.” Dean var åbenlyst henrykt over sin ide, og smilede til mig, hvilket han havde gjort hele tiden. Hans humør var godt nok oppe i skyerne. Natasja smilede genert, og gik ind igen. ”Kommer i?” Jeg nikkede og tog min jakke, og gav Natasja sin. Vi kunne lige være på hans motorcykel, fordi Natasja var så lille, men hjelmen var for stor til hende, så den fik jeg på. Det virkede en smule underligt, at jeg var den eneste der havde hjelm på, men jeg havde ikke noget imod det.

Vi stod af ved begyndelsen af gågaden, og traskede så ind. Mange af butikkerne havde jeg aldrig set, da jeg ikke følte nogen lyst til at tage derind, når jeg ikke havde nogen penge. Der var næsten kun tøjbutikker.

Vi stoppede op ved en iskiosk, og Dean havde sagt, at vi måtte vælge, lige hvad vi havde lyst til, så det endte med at vi tog en is hver med tre kugler, guf, og syltetøj. Min var med jordbær, lakrids og banan. Underlig kombination, men jeg elskede altså bare lakrids. Natasja blev helt dårlig over alt det is, men jeg skal da også lige love for, at damen i kiosken ikke havde sparet på is. To kugler talte næsten som en.

Isene smagte dejligt, og jeg hyggede mig helt vildt meget. Det gjorde Natasja også, og jeg kunne se på hende, at hun var overlykkelig over at være ude at lave noget for en gangs skyld, og hun var så glad for sin is. Jeg var bare i det hele taget glad for at være sammen med Dean. Han gjorde mig så glad.

”Tak for is,” sagde jeg og vendte blikket mod Dean. Han nikkede en gang og smilede.

”Tak,” lød det stille fra Natasja.

Deans synsvinkel

Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg kunne bare ikke stoppe med at smile. Jeg hyggede mig virkelig meget. Det var hyggeligt at møde Natasja, og jeg måtte indrømme, at alle de gode ting Alberte havde sagt om hende passede. Det havde faktisk undret mig meget, at Alberte ikke hadede sin lillesøster ligesom alle andre søskende, men lige pludselig virkede det ikke så underligt. Natasja var virkelig en engel, og jeg kunne allerede helt vildt godt lide hende.

Alberte var så dejlig at se på, når hun var glad. Det var befriende at se hende sådan for en gangs skyld, og jeg mærkede den velkendte varme følelse, når hun kiggede på mig. Solen brændte, men luften var kold, så det var måske en lille smule underligt at spise is, men det var lige meget. Jeg kunne aldrig glemme Natasjas ansigt, da hun fik sin i hånden. Deres verden var så meget forskellig fra min, at det var svært at forestille sig at alt det, de gik igennem skulle ske for to så fantastiske piger. Til gengæld kunne jeg ikke se nogen mærker på Natasja, men det var ikke fordi det var særligt betrykkende, på grund af de utroligt store mærker Alberte rendte rundt med. Første gang jeg så hende, havde jeg netop lagt mærke til hendes hudfarve, der ikke ligefrem lignede hendes naturlige, og jeg havde set en underlig rend under øjet, men jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig noget lignende.

Vi stoppede op ved en slikbutik, og jeg overvejede lidt, om jeg skulle købe noget hjem til i aften. Jeg tænkte lidt over det, og trak fat i Albertes jakke for at få hende til at stoppe, da hun gik forbi mig. ”Prøv lige at vent, jeg kommer om lidt.” Jeg smuttede ind i butikken og kiggede lidt rundt. Jeg fandt to poser haribomix og skulle til at betale, da jeg pludselig så en pose med lyserøde frugtkarameller. Lige noget for Natasja. Hun skulle også have en hyggelig aften, så jeg købte sådan en med og gik ud igen.

Da jeg kom ud, kiggede Alberte opgivende på mig. ”Din slikmund,” sagde hun bare. Jeg rakte de lyserøde karameller til Natasja, og hun lyste op.

”Tak,” sagde hun stille og kunne ikke få blikket fra den. Jeg kunne ikke lade være med at få lidt god samvittighed, for hun havde det lykkeligste smil malet i ansigtet.

Da vi gik videre, løb Natasja med posen i jakkelommen ned mod en sjov statue og hoppede op på den. Alberte kom tættere på mig. ”Det var pænt af dig,” sagde hun.

Jeg tog hendes hånd i min og mærkede hvor kold den var. ”Altid.”

”Øh. Ved du, hvor man kan finde et toilet?” spurgte hun pludselig og begyndte at fnise forlegent. Jeg styrede hende hen mod et supermarked.

”Du kan bare gå ind og spørge efter et toilet,” sagde jeg, og hun forsvandt ind ad døren. Natasja gik hen til mig.

”Hvad skulle hun?” Hun så undrende på.

”Tisse,” svarede jeg kort.

”Er i bedste venner?” Hun smilede pludselig helt vildt.

”Det kan man vidst godt sige?” Hun grinede lidt.

”Hvorfor griner du?”

”Ikke for noget.” Hun kvalte sit grin og kiggede igen på mig. ”Hun siger, du har en kæreste.”

”hvorfor siger hun det?” Hvordan var hun kommet til den konklusion? Jeg havde ikke haft en kæreste i et halvt år.

”Har du da ikke det?” Hun løftede det ene øjenbrun.

”Nix. Så har hun i hvert fald glemt at fortælle mig det.” Natasja grinte lidt. Godt sagt Dean!

”Jeg tror godt, hun kan lide dig,” sagde hun så og kunne ikke stoppe med at fnise. Hun var godt nok en lille sladdertante, men jeg blev helt varm om hjertet, da hun sagde det. underligt egentlig, for jeg kunne nu bedst bare se hende som ven. Eller kunne jeg? En underlig følelse overvældede mig, og jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var. Jeg havde aldrig været forelsket før, så hvordan kunne jeg vide hvordan det føltes. Alberte kom ud af døren, og kiggede rundt efter os. Jeg vinkede til hende, og hun kom hen til os.

”Hvad griner du af?” spurgte hun Natasja. Jeg kunne ikke lade være med at give hende elevatorblikket, og selvom hun havde lettere slidt og ikke så moderne tøj på, syntes jeg egentlig, at hun var smuk, som hun så ud. Hendes øjne var så kønne og havde en dejlig chokoladebrun farve, som jeg ikke kunne lade være med at kigge på.

”Ikke noget.” Hun så helt uskyldig ud, så jeg sendte hende et blik, der fik hende til at fnise endnu mere. Jeg tøvede, men tog så fat i Albertes hånd igen, og vi gik videre. En varm fornemmelse som jeg egentlig godt kendte, men som jeg aldrig havde lagt mærke til overvældede mig og fik mig til at kigge ned på vores hænder. Måske der alligevel fandtes følelser i mig, som jeg ikke kendte til.

***

Jeg satte Natasja af hjemme hos Alberte, og hun fik et lidt sørgmodigt smil, da hun skulle til at gå ind, så jeg mindede hende lige om, at hun skulle ind og guffe karameller, til hun blev dårlig, og hun begyndte at grine.

”Ring til mig, hvis du har brug for mig, ik?” sagde Alberte og gav sin søster et kram. Natasja nikkede og gav også mig et kram.

”Tak for slik og is!” Hun løb hen mod døren og gik ind. Jeg fik helt dårlig samvittighed over, at hun ikke skulle med, men hun havde selv foreslået, at jeg kunne sætte hende af der, for hun kunne ikke lide, at hendes mor var alene hjemme. Det virkede surrealistisk, at det var hende der ikke kunne lide, at hendes mor var alene hjemme, for det var normalt omvendt, men deres mor var vidst syg. Jeg havde ingen anelse om, hvad hun fejlede, men jeg blandede mig ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...