Complicated

Alberte er 16 år og går i niende klasse. På skolen bliver hun ignoreret og mobbet, men det er ikke bedre derhjemme, hvor hun bliver slået og misbrugt af sin far. Det eneste der holder Alberte oppe er hendes lillesøster, som hun føler et dybt ansvar overfor og elsker over alt på jorden. Alberte har opbygget et forsvar, en mur som hjælper hende med at holde hende oppe, men hvad sker der når en dreng pludselig viser interesse for hende? Hvad sker der når han kommer for tæt på og Albertes forsvar stille krakelerer?

25Likes
20Kommentarer
5606Visninger
AA

16. Fødselsdag

Natasja puffede til mig, men jeg var helt væk. Hun prikkede til mig igen, og jeg åbnede stille øjnene. ”Alberte…” sagde hun og ruskede i mig. ”Alberte det er din fødselsdag.” Hun smilede til mig, og jeg spærrede øjnene op. Min fødselsdag! ”Jeg har en gave til dig,” sagde hun og lagde en lille pakke foran mig.

”Til mig?” spurgte jeg glad. Hun nikkede ivrigt. Jeg smilede og begyndte at pakke den op. ”Hvor er det sødt af dig.” Jeg rev papiret i stykker og så et fint armbånd. Det var knyttet i lyseblå og mørkeblå snor, og der var flettet fine perler ind i som glimtede lidt. ”Har du selv lavet det?” spurgte jeg. Det var lidt skævt, men man kunne se, at hun havde lagt mange kræfter i det.

”Ja,” sagde hun stolt. Jeg gav hende et stort knus.

”Tusind tak. Det er rigtig fint.” Jeg smilede til hende og tog det på med det samme. Hun lyste op og viste hendes kridhvide mælketænder, som var på vej til snart at falde ud.  

”De har også gaver til dig der nede,” sagde hun. ”Jeg har været der nede. De bad mig om at hente dig.” Jeg tog hendes hånd.

”Så må vi hellere komme derned,” sagde jeg, og vi gik sammen der ned.

”Hey. Tillykke med fødselsdagen Alberte,” sagde John henne fra sofaen. Jeg smilede til ham. Jeg kunne godt lide Terese, men John pressede ikke sådan på med, at få mig til at sige alt muligt, og han forsøgte ikke konstant at tale med mig, fordi der blev tavshed. Han var en smule mere afslappet omkring det hele, hvilket gjorde mig mere afslappet.

”Tillykke,” sagde Terese da hun kom ud fra køkkenet. ”Vi har en gave til dig,” sagde hun og rakte hånden ud, så jeg kunne tage plads ved spisebordet. De andre satte sig også, og jeg blev pludselig forlegen over alt den opmærksomhed.

Hun rakte mig en firkantet gave og lænede sig smilende tilbage, og kiggede mens jeg pakkede den op. Jeg flåede papiret af og åbnede en æsken. Der stod Samsung på den. Det var en telefon. Jeg tog den forsigtigt op og kiggede på den. Det var en Samsung Galaxy s 2. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. ”Tusind tak,” næsten hviskede jeg. ”Det er alt for meget.”

”Nej da.” Terese fandt en anden lille gave frem og rakte den til mig. ”Det er fra din mor,” sagde hun, da jeg skulle til at pakke den op. Det var en lille smykkeæske, og da jeg kiggede i den, sad der en ring i sølv fast. Jeg tog den op og kiggede på den. Den var kun sølvfarvet med små fine blomster hele vejen rundt om den. Den var smuk. Det undrede mig, at hun havde råd til at købe sådan en fin ring til mig.

Jeg satte den på fingeren ved siden af lillefingeren på højre hånd og beundrede den kort. Jeg var helt overvældet over alle de fine gaver. Mine øjne begyndte at svide, som om jeg skulle græde, men jeg tog bare en dyb indånding. ”Kommer hun ikke?” spurgte jeg.

”Din mor har ikke mulighed for at komme i dag, men hun kommer snart og besøger jer.” Terese så helt bekymret ud, men mine hænder rystede en lille smule. Jeg havde heller ikke forventet andet. Jeg begyndte at spise noget morgenmad og forsøgte at glæde mig over de dejlige gaver i stedet for. Jeg satte mit sim-kort i min nye telefon og forsøgte at få den til at virke. Den kunne alle mulige underlige ting, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til, men jeg kunne sikkert få Dean til at vise mig det.

Vi kørte over til skolen og John satte os af. Jeg gik hen mod de store klasser, og så Dean de stod og ventede på mig. Han smilede og gik mig i møde. Han lagde armene om mig og kyssede mig på kinden. ”Tillykke med fødselsdagen smukke,” sagde han. Jeg smilede og kyssede ham på munden. ”Hvordan er det så at være sytten?”

”Det føltes ikke meget anderledes,” sagde jeg og grinede.

”Er du egentlig ikke lidt gammel, når man tænker på at du kun går i niende? Jeg er jo kun næsten lige fyldt seksten.”

”Jeg kom sent i skole.” Jeg trak på skuldrene og flettede mine fingre ind i hans.

”Av, hvad er det der niver,” sagde han og kiggede ned på vores hænder. ”Hey, du har fået en ring.” Han løftede min hånd op så han kunne se den. ”Hvem har du fået den af?” spurgte han.

”Min mor.” Han smilede overrasket.

”Har du ellers fået nogle gode gaver,” spurgte han. Jeg fandt min telefon frem og viste den til ham. ”Hold da op, hvem har du fået den af?” Han fik store øjne. 

”John og Terese. Jeg fik armbåndet her af Natasja.” Jeg viste ham armbåndet.

”Hvor er hun sød.” Han grinede lidt. ”Jeg har også en lille ting til dig.”

”Det undrer mig ikke.” Jeg grinede lidt. ”Hvad er det?” spurgte jeg spændt. Han trak en kvadratisk smykkeæske ud af lommen og gav den til mig. Jeg lagde mærke til, at han bevægede sig lidt spændt og det nærmest lyste ud af hans øjne af begejstring, hvilket jeg kom til at klukke lidt over. Jeg åbnede spændt æsken og så en halskæde med et lille hjerte, der var dekoreret med nogle fine mønstre og en enkelt diamant. I midten var mit navn skraveret ’Alberte’. Jeg havde ingen ord.

”Hvad syntes du?” spurgte han.

”Det må have kostet en formue.” Jeg kiggede ham ind i øjnene. ”Er den ægte?” spurgte jeg og hentydede til stenen. Han kløede sig i håret og smilede forlegent. ”Dean?” spurgte jeg lidt for hårdt.

Han trak på skuldrene og så lidt skuffet ud. ”Ja, men du skal nu ikke tænke på, hvad det har kostet.” Han kiggede lidt væk, og jeg opdagede, at jeg måske havde såret ham lidt.

”Det er virkelig smukt.” Lidt af den samme begejstring fra før kom tilbage i hans øjne.

”Kan du lide det?”

Jeg smilede. ”Jeg elsker det.”

”Du kan åbne den.” Han tog den og klikkede på el lille bitte knap i siden, som jeg ikke havde set, og den klikkede med det samme op. Inde i den var et billede af Natasja i den ene side og et af mig i den anden. Han tørrede en tåre væk fra min kind, jeg knap havde opdaget havde sluppet ud af øjenkrogen. ”Du græder…”

”Du er simpelthen bare den bedste i verden. Jeg elsker dig bare så meget,” sagde jeg med grødet stemme, og han fik et helt chokeret udtryk i øjnene. ”Tusind tak. Du kunne simpelthen ikke være kommet med noget bedre.”

”Du har ingen ide om, hvor nervøs jeg har været for at give dig den. Jeg ved, hvordan du er med sådan noget, så jeg havde næsten forventet, at du ville skælde mig ud.” Han grinede lidt. ”Det var så lidt,” sagde han og kyssede mig på munden. Han åbnede låsen og lagde den rundt om min hals hvor han spændte den i nakken. ”Meget bedre. Den klæder dig.” Han smilede. ”Vil du ikke med hjem til mig i aften?” Han kiggede håbefuldt ind i mine øjne.

”Hvis jeg må. Jeg ved ikke om Terese og John har en masse planer, men jeg vil rigtig gerne.” Han nikkede, og vi gik mod klasseværelset, hvor vi satte os på den sædvanlige plads.

”Hey Alberte! Tillykke med fødselsdagen,” råbte Christian da han gik hen mod os. Inden jeg nåede at sætte mig, havde han grebet fat i mig og givet mig et stort kram, som gjorde mig helt svimmel. Christian og jeg var virkelig blevet gode venner i den her uge. Det var underligt, at vi aldrig havde snakket sammen, og nu var vi faktisk næsten bedste venner. Ham og Dean var gode venner, men der var et eller andet mellem mig og Christian, der var blevet ret stærkt på ingen tid. Det var gået ligeså hurtigt som den gang jeg mødte Dean, bortset fra at jeg ikke havde samme følelser over hovedet. Christian var mere en slags brortype.

***

Skoledagen var slut, og jeg skulle til at ringe til Terese. Jeg tog min telefon og ringede Terese op. ”Hej Alberte. Hvad så?”

”Jeg ville bare spørge, om jeg ikke måtte tage hjem til Dean i dag.” Jeg trommede i bordet med mine fingre. Jeg måtte sikkert ikke, når det var min fødselsdag. Dean lagde en hånd på min for at få mig til at stoppe.

”Kommer du hjem i aften, eller sover du hos ham?” spurgte hun.

”Hvis jeg må vil jeg gerne blive der.” Jeg vidste, at hun tøvede lidt. Hun var bange for at sætte for mange regler for mig.

”Bare du siger, hvis du tager andre steder hen,” sagde hun lidt bestemt, hvilket irriterede mig en smule. Det var virkelig svært for mig at acceptere, at hun bestemte over mig, når hun i mine øjne bare var en eller anden fremmed dame.

”Okay.”

”Vi ses,” sagde hun.

”Ses.” Jeg lagde på og kiggede på Dean. ”Jeg må gerne sove hos dig,” sagde jeg og smilede.

 ”Awesome!” Han tog min hånd og trak mig med, og inden længe var vi allerede hjemme ved ham. Som altid endte vi på sofaen og så fjernsyn. Det var lidt kedeligt efterhånden, men jeg havde ingen forslag til, hvad vi ellers kunne lave. ”Er du sulten?” spurgte han. Jeg trak på skuldrene, hvilket fik ham til at himle med øjnene. ”Alberte, hvorfor tror du jeg spørger dig?” Han vidste udmærket, at jeg ikke brød mig om at spise andres mad.

”Fordi du selv er sulten, og så vil du ikke virke uhøflig.”

Han sukkede. ”Er du sulten?” spurgte han igen

”Lidt.” Jeg kørte hånden gennem mit hår.

”Godt så.” Han smilede og rejste sig, men han fik et frækt ansigtsudtryk og bed sig i læben, som om han overvejede et eller andet, og før jeg vidste af det, havde han svunget mig over skulderen hvilket fik mig til at skrige.

”SÆT. MIG. NED!” Selvfølgelig virkede det ikke. Tværtimod grinede han bare endnu mere. Jeg hang ikke så behageligt på hans hårde skulder, og det var lidt svært at trække vejret, så det passede mig ikke at hænge over hans skulder. Jeg blev sat ned med et hårdt bump på det sorte granitbord i køkkenet. ”Det får du betalt!” sagde jeg ondskabsfuldt.

 ”Uh! Jeg bliver bange.” Han grinede lidt, og jeg forsøgte forgæves at holde min hårde maske, men den gik i stykker, og jeg kom til at grine.

”Det burde du også, svarede jeg. Han åbnede køleskabet og stod lidt tid og bare kiggede.  Jeg så viskestykket der hang på en knage ved siden af mig, hvilket gav mig en god ide. Jeg tog det hurtigt og sneg mig ind på ham, uden han kunne høre mig, og svang hviskestykket hårdt, så det ramte ham på låret med et ordentligt klask. Han sprang op og råbte alverdens bandeord, mens jeg var ved at knække sammen af grin. Han vendte sig hurtigt rundt og sendte mig blikket. Han tog hurtigt et andet viskestykke, og gik hen mod mig med hurtige skridt, men jeg var for hurtig, så han kunne ikke fange mig.

”Det skal du få betalt!” råbte han efter mig, men jeg var stadig for hurtig, så jeg spænede ind i stuen og stillede mig om bag bordet. Du ved… folk kan aldrig fange en, når man står bag et bord, for så snart de løber den ene vej, ja så løber man da bare selv den anden vej. Han stoppede op og kiggede ondskabsfuldt på mig, hvorefter han sprang op på bordet og løb over det. Jeg troede ellers lige, at jeg havde fået en god ide, men han var åbenbart klogere end mig. Dean svipsede den hurtigt i luften, og en kraftig smerte gik igennem mit lår, hvilket fik mig til at skrige højt, og det fik ham til at grine.

”Du er ond!” sagde jeg hårdt.

”Nå, er jeg måske ikke en gulerod mere.” Han grinede højt, og jeg kunne heller ikke lade være. Det var et af mine mindre intelligente øjeblikke. Jeg fik opsat et surt ansigt og trampede dramatisk ud i køkkenet igen. Dean gik grinende efter og mig lagde armene om mig bagfra. ”Du ved jeg elsker dig.”

”Nej, sig det lige igen.” Jeg klukkede.

”Jeg elsker dig,” sagde han og kiggede alvorligt på mig.

”Jeg elsker også dig, men jeg er stadig sulten, og nu er jeg ikke ked af at spise din mad mere, når du slår på din kæreste.”

”Hey du startede,” forsvarede han sig.

”Teknisk set startede du,” sagde jeg og smilede. Han fnøs og gik igen hen mod køleskabet, hvor han fandt ting til at lave en sandwich. Han fixede hurtigt en til mig og en til sig selv bagefter, og vi satte os tilbage i stuen.

Tv-avisen gik i gang og gik igennem de sædvanlige overskrifter inden de begyndt at bringe de fulde historier, men lige pludselig sagde nyhedsoplæseren: ”Vi bringer en efterlysning. Denne man slap ud af fængslet her til formiddag, og i bedes kontakte politiet hvis, i har set eller hørt om manden.” Et billede poppede op på skærmen, hvilket fik mig til at tabe sandwichen ned i tallerknen, så fyldet faldt ud, men jeg var ligeglad. Det var et billede af min far.

”Hvad er der?” spurgte Dean bekymret.

”Det er min far!” Min stemme var helt skinger, og jeg begyndte ligeså stille at ryste.

”Din far?!” udbrød han. Jeg nikkede, og jeg mærkede tårerne trille ned af kinderne.

”Han kommer efter mig,” sagde jeg grådkvalt.

Han satte tallerkenerne over på bordet og slog armene om mig. Jeg gemte hovedet ned i hans skulder og hulkede stille. ”Alberte, der sker dig ikke noget. Han ved garanteret ikke engang, hvor du er.”

”Hvad hvis han gør?”

”Så skal han først forbi mig,” sagde han. Jeg kunne ikke lade være med at klukke lidt. ”Hey, jeg mener det.”

”Det ved jeg godt.” Han tørrede tårerne væk fra mine kinder og smilede opmuntrende til mig.

”Du skal ikke være bange.” Han kyssede mig blidt på munden og lænede sig tilbage op ad armlænet. Jeg fulgte med og lagde hovedet mod hans bryst, og han lagde armene beskyttende omkring mig.

***

Til aftensmad fik vi noget karry risret, som Dean lige biksede sammen, og det viste sig, at han også var ret god til at lave mad. ”Det smagte virkelig godt,” sagde jeg og smilede.

”Tak,” svarede han. ”Jeg har tænkt på at blive kok.”

”God ide,” fastslog jeg. Vi sad i et par timer efter aftensmaden og snakkede sammen over bordet. Ingen af os havde lyst til at flytte os, for det var ret hyggeligt. ”Hvad laver din far i aften?”

”Hvad tror du?” Jeg kunne fornemme, at han var lidt irriteret.

”Det er da meget rart, at vi har huset for os selv,” sagde jeg. ”Men jeg kunne faktisk godt tænke mig at møde ham igen. Det var lidt akavet sidste gang.” Jeg fik røde kinder, og han kom til at grine lidt.

”Altså han skulle gerne komme hjem i aften, men han har altid travlt om fredagen.”

”Skal vi egentlig ikke til at rydde det her op?” spurgte jeg og fniste. ”Vi har siddet her i to timer.”

”Jo da.” Han rejste sig op og begyndte at rydde op. Jeg hjalp til, men han rystede bare på hovedet. ”Du sætter dig ned. Du har fødselsdag,” kommanderede han.

”Bare i orden.” Jeg satte mig på min stol og kiggede på ham, mens han arbejdede. Det var ikke det grimmeste syn. Faktisk var han ret lækker, når han stod og vaskede op.

”Done!” sagde han tilfredst, da han havde vasket den sidste gryde op, som ikke kunne være i opvaskeren. ”Skal vi ikke hoppe i nattøj og smutte i seng. Så kan vi jo bare se en film mere der,” tilføjede han.

”Det lyder hyggeligt,” sagde jeg og rejste mig. Jeg tog hans hånd og gik med ham ind på hans værelse, hvor jeg lige kom i tanker om, at jeg jo ikke havde pakket noget. ”Kan jeg ikke låne en tshirt at sove i?”

”Jo da.” Han rev en ud af skabet og smed den i hovedet på mig. Typisk ham. Vi hoppede under Deans dobbeltdyne, og han lagde armene om mig. Jeg fik varmen med det samme og puttede mig endnu tættere ind mod hans bryst.

Jeg var ikke længere så ked af at vise mine arme, for næsten alle mine sår var væk og de blå mærker var kun svage gule pletter, hvilket gjorde at mine arme så helt syge ud. Desuden vidste jeg, at Dean ikke havde noget imod at kigge på det. Han havde noget imod grunden til, at de var der, men han sagde aldrig noget til det, og jeg tror, at han gjorde det fordi han vidste, at jeg ikke brød mig om at snakke om det.

Han var så betænksom. Jeg kunne næsten ikke forstå, hvordan jeg kunne være så heldig at få ham som min kæreste. Jeg kunne sige alt til ham, og jeg følte mig tryg i hans selskab. Hjemme ved John og Terese, var jeg hele tiden nervøs og bange, men hos Dean kunne jeg være mig selv, og det var bare en fantastisk følelse, at jeg kunne slappe af.

Han tændte sit tv der hang på væggen og zappede igennem kanalerne til han fandt en hvor de viste en eller anden film. Just married tror jeg nok den hed og den var sjov nok, men jeg fulgte ikke rigtigt med.

Jeg løftede hovedet og kiggede ham i øjnene. Hans kønne brune øjne, som jeg elskede. Langsomt bevægede jeg hovedet op til hans og lukkede afstanden imellem, os da mine læber ramte hans. Vi kyssede intenst i et stykke tid, inden han tog fat om mig og rullede mig op ovenpå ham, og det fik mig til at smile lidt. Jeg mærkede hans hjerte bankede hurtigere under mig, og det gjorde mig lidt stolt, at det var mig der fik det til det. Jeg løftede hovedet, så jeg lige kunne trække vejret lidt, for jeg var vidst lidt forpustet, hvilket fik Dean til at klukke, men jeg kunne høre, at han også lige skulle trække vejret.

Jeg gav mig til at kysse ham igen, men denne gang kørte jeg mine hænder op under hans tshirt. Jeg ved at det er mærkeligt, men jeg kunne virkelig godt lide hans mave. Jeg hev op i den så han kunne tage den af, og lidt efter endte min også på gulvet. Jeg fik sommerfugle i maven da Dean plantede små kys ned af halsen og endte på mine læber igen, lige før han åbnede øjnene og kiggede dybt ind i mine. ”Er du sikker,” spurgte han. Jeg nikkede, og vores læber mødtes igen.

Inden længe lå alt vores tøj på gulvet, og så kan du vidst godt regne ud hvad der skete…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...