Complicated

Alberte er 16 år og går i niende klasse. På skolen bliver hun ignoreret og mobbet, men det er ikke bedre derhjemme, hvor hun bliver slået og misbrugt af sin far. Det eneste der holder Alberte oppe er hendes lillesøster, som hun føler et dybt ansvar overfor og elsker over alt på jorden. Alberte har opbygget et forsvar, en mur som hjælper hende med at holde hende oppe, men hvad sker der når en dreng pludselig viser interesse for hende? Hvad sker der når han kommer for tæt på og Albertes forsvar stille krakelerer?

25Likes
20Kommentarer
6375Visninger
AA

15. Fodboldkamp

Jeg gik ind i stuen for at finde Terese og John. Det var allerede torsdag, og jeg var lige kommet hjem, så jeg kunne nå at lave nogle lektier, inden Dean ville komme og hente mig. ”Terese?” spurgte jeg. Hun sad i stuen og så tv.

”Hvad så?” spurgte hun smilende.

”Er det okay, hvis jeg tager ud til Dean i aften. Ham og nogle venner skal se fodbold, og de har spurgt om jeg ville med.” Hun spidsede læberne og så tænksom ud.

”Du kommer hjem i aften ik’?” spurgte hun mig, og jeg nikkede. ”Så er det okay. Jeg stoler på dig.” Jeg smilede. Denne gang var det et rigtigt smil. Det undrede mig lidt, men jeg blev glad, da jeg så hvor glad hun blev. 

”Tak,” sagde jeg og fandt min telefon frem. Jeg ringede Dean op.

”Hej babe,” sagde han. Jeg grinede lidt.

”Hvordan kan du blive ved med, at finde nye navne til mig?” spurgte jeg grinene.

”Et kært barn har mange navne,” sagde han bare. ”Hvad så?” spurgte han lidt efter.

”Har du ikke lyst til at komme og hente din kæreste? Hun savner dig.”

”Jo da. Fik du lov?” spurgte han.

”Jeps!”

”Så må jeg jo hellere skynde mig. Jeg er der om ti minutter,” sagde han.

”Super, vi ses.”

”Ses.” Han lagde på, og jeg skyndte mig op på værelset. Jeg skiftede hurtigt til en varm hættetrøje, for jeg tænkte, at jeg ville have noget lidt mere afslappet på. Efter nogle minutter ringede det på døren, og jeg skyndte mig ned. Jeg åbnede døren og selvfølgelig var det Dean.

”Hej skat,” sagde jeg og stillede mig på tær for at kysse ham.

”Hej,” sagde han grinende og lagde armene om mig. ”Skal vi køre?”

”Ja.” Jeg tog mig jakke og gik ind i stuen. ”Jeg køre nu. Jeg er hjemme inden klokken ti,” sagde jeg og gik ud til Dean.

Vi kørte hjem til ham og gik ind. Drengene var der allerede. De havde været der siden de fik fri fra skole. ”Hej med jer,” sagde jeg da jeg kom ind.

Den eneste der sagde noget var Christian. ”Hey Alberte. Fedt du kom.” Han gav mig et kram. Det var lidt underligt, men det var da dejligt, at jeg var ved at få flere venner. Christian var rigtig sød.

Dean havde en rynke i panden, som om han var forvirret eller sådan noget, men jeg tog hans hånd og trak ham med ned i sofaen og satte mig på skødet af ham.

”Hvornår starter den?” spurgte jeg.

”Om en time,” sagde Thomas og fandt sin telefon frem. ”Jeg bestiller lige pizza. Jeg bestiller bare lidt af hvert, så deler vi bare.” Han tog den op til øret og begyndte at bestille.

***

Kampen var godt i gang. Jeg hyggede mig rigtig meget, og drengene var virkelig fantastiske. De kunne hele tiden få mig til at grine, og jeg syntes, at det var fedt at være sammen med andre end Dean. Selvfølgelig elskede jeg at være sammen med Dean, men det var alligevel også lidt ensomt kun at have en ven, og det havde gået mig på i et stykke tid, at Dean ikke havde fået andre venner på grund af mig.

Faktisk snakkede jeg mest med Christian. Han var virkelig bare et fantastisk menneske. Jeg kunne se på Dean, at han havde det lidt underligt med det, men det var jo ikke fordi, jeg havde følelser for Christian. Jeg kunne bare virkelig godt lide ham. Han havde altid et eller andet skørt at sige, og jeg følte at jeg kunne stole på ham.

Vi havde spist en masse dejlig pizza, hvilket havde resulteret i, at alle drengene så ud til at være ved at omkomme, fordi de havde spist for meget. Typisk drenge! ”Jeg tror jeg skal dø,” udbrød Mark. Jeg grinede og trykkede ham på maven, ligesom jeg havde gjort på Dean en gang. ”Dean, din kæreste driller,” pylrede han.

Dean kiggede alvorligt på mig. ”Alberte, det har vi snakket om. Det må man ikke,” sagde han meget pædagogisk, hvilket jeg ikke kunne lade være med at grine af.

”Så lad da være med at spise så meget. I er nogle være grovædere alle sammen,” svarede jeg bare.

Thomas kiggede på mig. ”Du spiser jo ingenting.”

”Det betyder da ikke, at i skal spise mere.” Jeg rystede på hovedet af dem og lagde hovedet tilbage på Deans skulder. Jeg forstod ikke drenge. 

Jeg fandt en tusch som lå på bordet og begyndte at tegne mønstre på Deans arm. Han havde ikke noget imod det, og jeg kedede mig, så det var ret hyggeligt. Nogle gange fik han kuldegysninger af den, når den kørte rundt på huden, men jeg syntes bare at det var sjovt.

Kampen stod 1-1 hvilket var en smule irriterende, når der kun var ti minutter tilbage. Dean rykkede sig fremad og fulgte koncentreret med i kampen. Det tog lidt tid før det gik op for mig, at der var en der var ved at score. Det var en dansker! Bolden røg i mål og Drengene sprang op og jublede, men Dean sad bare og surmulede. Jeg grinede lidt af ham og jublede med de andre. Christian gav mig et stort knus, hvor han nærmest løftede mig op, men Mark trak mig bare væk og skubbede mig ned i sofaen. ”Du skal ned og trøste din kæreste,” sagde han grinene. Jeg satte mig på ham med et ben på hver side af ham. Nu var kampen slut. Ham der scorede havde lige nået det, inden den sluttede.

”England spillede hundrede gange bedre end Danmark. De var bare uheldige.”

”Er man en dårlig taber?” spurgte jeg drillende. Han kiggede surt på mig. Jeg kyssede ham på kinden, men han lagde armene over kors og kiggede væk. ”Er du sur?” spurgte jeg.

”Nej.” Han kæbemuskler dirrede hvilket, jeg vidste, betød at han var sur. Han var virkelig en dårlig taber.

”Jeg elsker dig,” sagde jeg og aede ham op ad armen. Han kiggede om på mig med et overrasket blik.

”Gør du?” spurgte han. Jeg nikkede og smilede til ham. ”Jeg elsker også dig.” Mit hjerte gik i stå. Han elskede mig. Han lænede sig frem og kyssede mig intenst. Jeg kørte mine fingre igennem hans hår, der altid var helt vildt blødt. Jeg elskede ham meget. Jeg kunne slet ikke beskrive det. Jeg havde det som om, jeg havde brug for ham. Havde brug for at have ham tæt på. Jeg kunne ikke stoppe med at tænke på ham, og jeg kunne ikke stoppe med at kigge på ham. Var det normalt? Havde han det på samme måde. Kunne det passe. Alle de følelser der strømmede igennem mig føltes så underlige, at jeg umuligt kunne tro på, at han kunne have det på samme måde.

Jeg hørte nogle grine bag mig, hvilket fik mig til at smile, men jeg stoppede ikke. Jeg havde ikke lyst til at stoppe. Jeg kunne sagtens kysse ham resten af aftnen, men alligevel trak han hovedet tilbage og kiggede mig ind i øjnene. ”Jeg tror gerne, at jeg vil være sur lidt oftere,” sagde han og grinede.

”Jeg kan godt trøste dig lidt mere,” sagde jeg og skulle til at kysse ham igen, men han nikkede hen mod de andre drenge, der stod og var ved at dø af grin.

”Hvad så hvis det var Danmark der tabte,” sagde Thomas grinende. ”Skulle vi så ikke også trøstes.”

 Jeg rakte tunge af ham. ”I har hinanden,” sagde jeg bare.

Thomas kiggede over på drengene. ”Jeg vil også have en kæreste!” udbrød han og smed sig i sofaen.

Dean studerede sin arm. ”Du har godt nok kedet dig,” sagde han.

”Er det ikke flot?”

”Jo, meget.” Han kørte sin finger rundt på mønsteret. ”Men jeg er glad for at min dyne er sort,” sagde han grinende.

”Hvorfor?” spurgte jeg.

”Den tusch smitter af.” Han grinede lidt. Det var vidst ikke så godt. Jeg tog min telefon frem og kiggede på uret. Den var tyve minutter i ti. Jeg surmulede lidt. ”Hvad er der?”

”Jeg er nødt til at tage hjem.” Jeg skar en grimasse over ordet hjem.

”Skal jeg køre dig?” spurgte han. Jeg nikkede og rejste mig op.

”Vi ses,” sagde jeg til drengene og gik hen mod døren.

”Ja, vi ses i morgen,” råbte de i munden på hinanden. Dean tog min hånd, og vi gik udenfor.

Vi kørte hjem, og inden jeg gik hen til døren, tog han min hånd og vendte mig om og kyssede mig. Jeg smilede og vendte mig om for at gå. ”Vi ses,” sagde jeg og vinkede til ham. Han vinkede tilbage og kørte igen. Jeg gik indenfor. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det havde været en ret hyggelig aften.

”Hej med jer,” sagde jeg glad. Jeg blev helt forbavset over mig selv, for jeg plejede ikke at sige så meget omkring dem.

”Har du haft en god aften?” spurgte John.

”Ja.” Jeg stod virkelig og smilede som en eller anden klovn. Hvad fanden var der galt med mig? ”Jeg går i seng. Godnat,” sagde jeg.

”Sov godt,” sagde Terese. Jeg tror hun var lidt forbavset over mig. Jeg gik ovenpå og kiggede ind til Natasja, som lå i sin seng med nattøj og det hele. Det slog mig pludseligt, at hun skulle sove fra to timer siden, så jeg fik helt skyldfølelse over at brase ind på den måde. ”Undskyld sov du?” spurgte jeg da hun kiggede på mig.

”Nej, jeg kan ikke sove.”

”Hvorfor ikke det?” Jeg satte mig på kanten af hendes seng.

”Jeg savner mor.” Jeg så en lille tåre trille ned af hendes kind.

 Jeg gav hende et kram. Jeg vidste, at det ikke kun var fordi hun savnede mor. Jeg vidste, at hun havde hjemve. Ikke at hun savnede vores gamle hjem, men hun havde det svært ved forandringer, og så tror jeg at hun følte sig en smule ensom, da jeg ikke havde været hjemme i aften. Mor havde aldrig været der som en mor for hende, så Natasja havde nærmere følt, at hun bare var en dame der lå i sengen. Jeg vidste, at selvom hun var vores mor, og selvom Natasja elskede hende, ville Natasja aldrig have følelsen af, at mor var en rigtig mor ligesom hun var for mig, den gang jeg var på Natasjas alder. ”Vil du med ind til mig?” spurgte jeg. ”Jeg har dobbeltseng nu, så vi kommer ikke til at ligge ligeså tæt som derhjemme.” Hun nikkede og rejste sig. Jeg tog hendes hånd og fulgte hende med ind på mit værelse. Jeg smuttede tilbage og tog hendes dyne og pude under armen. Jeg puttede hende under dynen. ”Ligger du godt?” spurgte jeg.

”Ja.” Hun smilede til mig.

”Okay jeg kommer tilbage om lidt.” Jeg gik ud og børstede tænder og skiftede til nattøj. Jeg fjernede min makeup vaskede mit ansigt, hvorefter jeg gik tilbage til mit værelse. Natasja sov allerede, og jeg kom til at smile. Hun var så sød. Jeg lagde mig under min dyne og tænkte aftenens hændelser igennem. Det havde bare været helt fantastisk. Jeg ved at det for mange nok bare var en almindelig aften, men for mig var det noget helt nyt, og jeg havde virkelig nydt det. Det gjorde det også lige den tand bedre, at Dean sagde, at han elskede mig.

Med alle disse vidunderlige tanker strømmende igennem mit hoved, døsede jeg ind i søvnen, og lod mine drømme overtage. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...