Complicated

Alberte er 16 år og går i niende klasse. På skolen bliver hun ignoreret og mobbet, men det er ikke bedre derhjemme, hvor hun bliver slået og misbrugt af sin far. Det eneste der holder Alberte oppe er hendes lillesøster, som hun føler et dybt ansvar overfor og elsker over alt på jorden. Alberte har opbygget et forsvar, en mur som hjælper hende med at holde hende oppe, men hvad sker der når en dreng pludselig viser interesse for hende? Hvad sker der når han kommer for tæt på og Albertes forsvar stille krakelerer?

25Likes
20Kommentarer
5601Visninger
AA

31. Busted!

 

”Alberte! Alberte!” råbte Natasja og ruskede i mig. Jeg kiggede rundt, og så at Natalia også vågnede af Natasja. Hun kluklo og lod en hånd løbe igennem sit hår.

”Fuck jeg er smadret,” mumlede hun. ”Hvornår sov vi egentlig i går?”

”Omkring kl. 3 tror jeg,” mumlede jeg og kiggede på uret, hvor der stod 7:48.

”Alberte jeg er sulten!” Natasja hoppede rundt.

”O my godt! vi har kun sovet fem timer!” Jeg satte mig op og gned mig i øjnene. ”Hvorfor er det helt præcist, du vækker mig for det Natasja? Du kan da tage noget mad selv!”

”Det er weekend, og så må jeg få chokopops, men de er helt oppe på øverste hylde!”

”Og du kunne ikke vente, til jeg vågnede?”

”Nej for du sover hele dagen! Kom nu Alberte!” Jeg sukkede og rejste mig.

”Vil du med ud at have noget mad? Vi er jo alligevel vågne.” Natalia nikkede og gik med.

***

Mens jeg stod og vaskede op efter maden, og Natalia stod og smukkeserede sig, var der nogen, der tumlede rundt og smækkede med døren ude i gangen ved hoveddøren. Jeg tænkte, at det nok bare var John og Terese der kom hjem, men det lød ikke som flere personer. Var det ikke noget med, at jeg skulle lukke en ind?

Jeg gik derud og stoppede forskrækket op, da jeg så hvem det var. ”Jeg håber ikke, at det gjorde noget, at jeg bare gik ind, men det regnede og mine tasker skulle helst ikke være våde.” I hans brune krøller var der perler af regn, og hans tøj var plettet af regnen. Ingen andre end verdens bedste kæreste stod foran mig med det største smil i ansigtet.

”Dean!” udbrød jeg og sprang hen i favnen på ham.

”Vent lige. Jeg tager lige jakken af, så du ikke bliver våd.” Med en bevægelse, der gik alt for langsom, hængte han sin jakke op, hvorefter han slog armene ud, og jeg gik lige ind i ham. Han lukkede armene om mig, og jeg mærkede mine øjne svide, som om jeg skulle til at græde.

”Jeg har savnet dig så meget,” mumlede jeg ind mod hans bryst, og en tåre slap ud af øjenkrogen.

”Søde, græder du?” spurgte han og tørrede en tåre væk med sin tommelfinger.

”Måske…” Han grinede lidt, hvilket smittede af, og pludselig stod vi bare og grinede, indtil jeg løftede hovedet og placerede mine læber lige på hans. Det var så intenst, så passioneret, og der lå så mange følelser i det, at det næsten overvældede mig. ”Jeg elsker dig,” hviskede jeg ind imellem kyssene.

”Jeg elsker også dig.” Han kiggede mig ind i øjnene og smilede. Jeg flettede mine fingre ind i hans og trak ham med ind i stuen.

”Øh Alberte må jeg låne din…” Natalia kom ned af trappen og stoppede op, da hun så os. ”…børste.” Hun lagde hovedet på skrå og stak hænderne i siden med et smil på læben. I modsætning til Dean, der stod som forstenet og gloede olmt på hende.

”Alberte hvad laver hun her?!” spurgte han lidt hårdt og kiggede på mig.

Jeg kløede mig nervøst i nakken og kiggede skiftevis imellem dem. ”Altså… Natalia og jeg er ligesom… på en måde… venner.” Han rynkede panden, og hans blik flakkede imellem os.

”Jer to? Hvordan kan det…?” Han så hel mundlam ud, men lidt efter, tog han hånden op for munden, og jeg kunne se, at han tog sig gevaldigt sammen for ikke at grine. Det holdt dog ikke, for lidt efter lagde han hovedet tilbage og brød ud i det største grineflip.

”Det er da godt, du morer dig,” sagde jeg bare. ”Ja du må godt låne den.” Jeg smilede til hende, og hun forsvandt ovenpå.

”Mener du det helt seriøst?” spurgte han, da han var stoppet med at grine.

”Ja!” Jeg satte hænderne i siderne og lagde hovedet på skrå.

”Åh nej du ligner hende allerede.” Jeg løftede øjenbrynet og så bestemt på ham. ”Kom her.” Han rakte ud efter mig om lagde sine arme om mig. ”Hvis du er glad, er jeg glad.” Han kyssede mig på panden, og jeg smilede op til ham.

Jeg lagde mine arme om hans nakke og pressede mine læber mod hans. ”Ahem…” Natalia smilede skævt ovre fra trappen med sin taske over skulderen. ”Jeg tror jeg smutter hjem.”

”Er du sikker? Du må godt blive.” Hun rystede bare på hovedet.

”Vi ses på mandag.” Jeg fulgte hende ud i gangen, og inden hun skulle til at gå, gav hun mig et kram. Noget jeg heller aldrig troede, jeg skulle opleve, men på den anden side var alt anderledes lige i øjeblikket.

”Deeeeen!” råbte Natasja, da hun så ham.

”Hej smukke,” sagde han glad og løftede hende op.

Hun så helt trist ud. ”Nu vil jeg jo ikke af sted!” sagde hun surt.

”Hvor skal du hen?” spurgte jeg, da jeg ikke havde hørt om nogen planer.

”Jeg skal lege sammen med Mathilde i dag. Sagde Terese ikke til dig, at jeg skulle der over?”

”Nå ja. Så smut du bare.” Hun surmulede.

”Bare rolig. Jeg kommer til at være her så meget, at du til sidst ikke gider se på mig mere. Jeg forsvinder ikke, så bare smut over og lege, så ses vi i aften.” Han smilede til hende og satte hende ned.

”Hvad mente du med det?” spurgte jeg, da hun forsvandt ud af døren.

”Mine forældre har snakket med John og Terese, og de kom frem til, at min far ville betale et beløb for, at jeg kunne bo her, mens han var væk.” Jeg lyste op og gav ham et kæmpe kram.

”Yay!” Han grinede lidt. ”Jeg tror også, det er meget godt, for drengene havde planer om at komme til England og skælde dig ud for ikke at besøge mig.”

”Det er også for dårligt.” Han dukkede hovedet og kyssede mig. Et kys der fortsatte længe.

Han skubbede mig blidt ind mod væggen, og jeg lod mine hænder køre op under hans trøje. ”Den her behøver du ikke,” mumlede jeg. Han kluklo, men hjalp med at hive den af, hvorefter min også lå på gulvet, men ingen af os kom i tanker om at samle dem op, da vi bevægede os videre. Dean løftede mig op, så jeg låste mine ben omkring ham. Jeg kunne mærke, hvor meget jeg trængte til ham. Trængte til at mærke hans krop mod min og føle hans nærvær. Der var ikke noget, jeg havde længdes mere efter i over en måned, og pludselig var han her, mens jeg mindst havde ventet det.

Hans hånd gled om på min ryg og op til låsen på min bh, hvorefter han kiggede mig dybt i øjnene, som om han ville spørge om lov. Jeg nikkede ivrigt og få sekunder efter, lå den også på gulvet. Han bevægede sig op på mit værelse og lukkede min dør efter sig, hvorefter han lagde mig i min seng og kravlede hen over mig. ”Jeg har sådan savnet dig,” mumlede han og kyssede mig ned af halsen. Jeg smilede for mig selv og nød det fuldt ud…

***

Jeg tror, jeg kom til at falde i søvn, for jeg vågnede med den bedste følelse i kroppen, ved at en strøg mig over kinden. ”Alberte?” Jeg glippede med øjnene og kiggede op på et dejligt ansigt, der smilede til mig. ”Tænk at du kan smile, mens du sover.” Han grinede lidt.

Vi hørte et brag nede under, og jeg stivnede. Det måtte være John og Terese! ”Jeg må nok hellere gå derned.” Han nikkede og løsnede grebet om mig, så jeg kunne komme på benene og kyle et eller andet tilfældigt tøj på. Jeg gik forbi mit spejl på vej mod min dør, og så mit hår der stod ud til alle sider, hvilket var det der fik mig til lige at lade en børste glide igennem det. En stille latter lød fra min seng, men jeg sendte ham bare et smil, inden jeg fortsatte nedenunder. ”Fuck!” mumlede jeg for mig selv, da jeg så John og Terese med vores tøj i hænderne.

”Hej,” sagde Terese glad. De smilede begge to lidt underligt, da jeg bed mig i læben og tog imod trøjerne, de stod med i hænderne.

”Såå Dean er kommet…” John måtte holde sig for munden. Jeg rynkede panden og kiggede lidt ned på Deans blå tshirt. ”Var du glad for at se ham?” John stod rigtigt og morede sig, kunne man se, mens mine kinder bare blev rødere og rødere.

”Øh ja. Ved i hvad, jeg kommer ned lige om lidt… jeg skal lige…” Jeg skyndte mig hen mod trappen og håbede på, at de ikke så mig, da jeg meget hurtigt fik samlet min bh op, men da jeg kiggede tilbage, stod de begge tog med en hånd for deres mund, og øjnene næsten knebet sammen af grin. ”Fuck hvor pinligt!” mumlede jeg, og løb ovenpå hvor jeg smed mig i min seng med hovedet ned i en pude.

Jeg mærkede et kys i nakke, men jeg kunne næsten ikke engang nyde det. ”Hvad er der smukke?” Jeg trak tøjet ud og viste det til ham. Han udstødte et lille grin.

”Er det sjovt hva? Det er så dine ’næsten’ svigerforældre, som du skal bo hos i seks måneder!” Jeg bed mig i læben.

”Det er okay Alberte. Skældte de dig ud?”

”Nej… de grinede.”

”Så har du ingenting at være bange for.”

”Hvordan kan du være så rolig?” Han trak på skuldrene og tog sin tshirt, som han trak over hovedet. Han havde allerede bukserne på, som han formegentlig havde taget på, mens jeg var nedenunder.  

Jeg rejste mig og gik hen for at smide min trøje til vask, men da jeg stod op, kunne jeg mærke to stærke arme gribe om mig bag fra. Han kyssede min skulder. ”Skal vi gå ned til mine ’næsten’ svigerforældre?” Jeg grinede lidt, og tog hans hånd for at trække ham med nedenunder, hvor de ganske rigtigt stod og lavede en kop kaffe.

”Der kommer de sørme. Det tog sin tid,” sagde John og prikkede til Terese, der smilende lænede sig op af køkkenbordet og tog en tår kaffe. Allerede der begyndte mine kinder at blusse, men af en eller anden grund, var Dean meget afslappet. ”I glemte helt at bære taskerne op.”

Terese slog ham over skulderen og sendte ham et blik. ”Lad dem dog være!” Hun smilede til Dean. ”Var det en god flyvetur?” spurgte hun ham.

”Rigtig dejlig. Stille og rolig, men den føltes alt for lang, når jeg tænkte på, at jeg skulle hjem til Alberte.” Han smilede til mig og trak mig lidt tættere ind til sig. John var ved at kløjes i sin kaffe og kunne ikke holde et lille grin inde, der fik mine kinder til at blusse endnu mere. Han havde virkelig tænkt sig, at vi skulle høre for det, resten af dagen.

”Åh John! Tag dig sammen!” Terese sparkede til ham, da han gik ind i stuen og tændte for fjernsynet, mens han stadig kluklo lidt. Terese rystede på hovedet. ”I skal ikke tage jer af ham.” Hun gik ind i stuen og satte sig ved siden af John.

”De er seriøst pinlige,” mumlede jeg og vendte mig om mod Dean, som jeg lagde armene om og kiggede op i hans øjne.

”Jeg syntes, de er herlige. Hvis bare min far gad lægge en lille smule mærke til mig, så var jeg glad, men John og Terese de er så varme, og man kan virkelig mærke, at de går op i hvordan du har det. Er du da ikke glad for at bo hos dem?”

”Om jeg er glad? Jeg har det herligt! Det er lige før, jeg har lyst til at kalde dem mor og far, for jeg føler næsten, at det er mine forældre.”

”Hvordan går det egentlig med din mor?”

”Jeg har ikke set hende, siden jeg lå på hospitalet. Hun har ikke engang inviteret mig hjem til sig. Det er som om, hun har glemt mig.” Jeg lagde min pande mod hans bryst. ”Men jeg var inde og besøge far.”

”Hvad var du?” spurgte han forskrækket.

”Jeg ville snakke med ham. Han havde jo bedt mig om at komme, så jeg besluttede at gøre det, men pludselig var han helt anderledes. Fortalte mig alle mulige undskyldninger, for de ting han gjorde, og han spurgte mig endda, om jeg ville komme tilbage, men jeg ved ikke, om jeg tør. Jeg fik så mange flashbacks, og jeg ved ikke, om jeg kan komme videre, hvis jeg bliver ved med at blive mindet om det. Desuden har jeg fået svar på mine spørgsmål.”

”Så hvad gør du?” Han nussede mig på ryggen med fingerspidserne, og fik kuldegysninger til at løbe ned af ryggen. Det var så dejligt.

”Jeg tror ikke, jeg vil se ham mere, og jeg har også besluttet mig for, at jeg ikke gider snakke med min mor, før hun tager kontakt til mig. Jeg vil være sikker på, at hun rent faktisk er interesseret i mig. Hun kom jo ikke engang til min fødselsdag. Det er så underligt, for når vi endelig er sammen, så fortæller hun hvor meget hun elsker mig hele tiden.”

”Måske du skulle prøve at spørge hende, hvorfor hun ikke ringer til dig. Måske hun har en god grund.” Jeg nikkede stille.

”Det skulle jeg måske.”

Hans læber kom helt hen til mit øre. ”De kigger på os,” hviskede han ind i mit øre.

Jeg vendte mig hurtigt om og så Tereses ansigtsudtryk. Hun virkede indebrændt på en måde, og jeg vidste at det var fordi, jeg aldrig talte med hende om sådan noget. Hun ville så gerne snakke om alt muligt hele tiden. Jeg vidste, at hun havde hørt det hele, af det vi snakkede om, fordi vi rent faktisk stod lige i døren til stuen.

”Vil du med ovenpå?” spurgte han.

”Jeg står lige så godt,” mumlede jeg stadig med panden mod hans bryst. Han grinede lidt.

”John og Terese? I skal lige forberede jer på et hyl, der kan smadre ruder!” Jeg kiggede forvirret op på ham, men han smilede bare frækt, og før jeg vidste af det, havde han svunget mig over skulderen.

”Nej! Deeen!” råbte jeg ganske rigtigt, og John holdte sig endda for ørene.

”Sikke et kvindehyl,” sagde han og grinede.

”Jeg advarede jer,” svarede Dean og gik hen mod trappen og bar mig ovenpå til mit værelse, hvor min seng var helt rodet sammen. Han smed mig i den og grinede lidt over mit ansigtsudtryk, mens han tændte for mit fjernsyn og tog fjernbetjeningen med hen til mig, hvor han smed sig og trak mig ind til sig.

”Mener du det? Fodbold!” mumlede jeg.

”Jeg skal lige se, hvordan det står,” svarede han bare og kyssede mig på kinden, inden han vendte blikket mod fjernsynet igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...