One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
582Kommentarer
42338Visninger
AA

17. When The Lights Die

Jeg følte nærmest, at alt var fuldstændig flyvende for tiden. Liam og jeg havde simpelthen været ude på flere dates, og det kunne slet ikke slå mig ud, at jeg var begyndt at få en del hate på Twitter. Det rørte mig, ja, men Liam snakkede med mig hver gang, og han sagde, at jeg skulle ringe til ham, når jeg blev ked af det.

”Skal I nu være sammen igen?” Julie lød forbavset, og Clara slog skuffet ud med armene. Jeg kiggede overrasket på dem begge to og nikkede langsomt. ”Er der noget galt med det? Han har inviteret mig med til en koncert, og jeg føler ikke rigtigt, at jeg kan sige nej, vel?” jeg kiggede skiftevis på dem begge to.

”Jeg synes bare du havde sagt, at vi godt kunne være sammen i dag og holde pigeaften, men jeg går ud fra, at det er okay,” mumlede Clara en anelse nedtrykt, og det fik med det samme den dårlige samvittighed frem i mig, for hun havde jo ret.

”Undskyld, det havde jeg fuldstændig glemt, piger! Ej, det er jeg virkelig ked af. Kan vi ikke rykke det til i morgen aften eller noget i den stil? Jeg vil virkelig ikke gå glip af det,” jeg kiggede undskyldende på dem begge, men jeg kunne ikke rigtig aflæse det blik, jeg fik igen.

De nikkede langsomt. ”Så har du fandeme også bare at lade være med at lave nogen aftaler oven i det, for så får du med mig at bestille. Medmindre det er Niall, han er sød,” sagde hun så efter at have tænkt sig lidt mere om.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, fordi jeg vidste, at de begge elskede Niall. Her på det sidste, siden jeg var begyndt at gå en del ud med Liam, var jeg blevet ufatteligt gode venner med Niall. Ham havde jeg også flere gange været sammen med, og da jeg blev for fuld i byen en dag, havde jeg fået ham til at hente mig, og så sov jeg hos ham. Så ja, vi var blevet virkeligt gode venner på kort tid, men det var rart med venner.

Fik jeg nævnt, at der slet ikke var noget offentligt med Liam og jeg? I hvert fald var der ikke blevet bekræftet eller afkræftet, at vi datede, selvom folk nok kunne regne det ud. Men hvad jeg ikke vidste, var om vi var over i noget omkring forhold. Jeg var forvirret. Jeg anede det ikke.

”Det er faktisk Niall der henter mig, fordi Liam åbenbart har travlt med at skulle blive klippet til koncerten. Som om det tager 100 år, altså!” jeg kunne ikke lade være med at grine bare ved tanken om Liam, og det betød altså, at jeg var rimelig hårdt ramt. Jeg kunne ærlig talt ikke huske, at jeg havde været forelsket på den her måde før.

”Du er så skudt, at det er helt vildt. Nå, men så tror jeg bare, at Julie og jeg smutter igen, ikke Julie?” det var helt klart en hentydning til, at Julie bare skulle erklære sig enig.

”Jo, det gør vi. Vi ses i morgen så. Hos mig. Klokken 19 til pizza!” hun løftede din pegefinger på en truende måde for at understrege, at hun altså mente det. Jeg nikkede med et grin. ”Det lover jeg,” betroede jeg dem så, og de gik tilfredst ud af min dør.

Der var lige præcis 10 minutter til Niall ville hente mig, men det gjorde mig slet ikke noget, for jeg havde allerede gjort nok ved mit udseende. Et par jeans og en sort sweatshirt sammen med et gråt halstørklæde, var det, jeg havde valgt at iklæde mig, og så havde jeg ladet mit hår hænge løst ned over mit halstørklæde. Faktisk havde jeg slet ikke gjort noget ved det, efter jeg havde vasket det. Ikke engang en børste havde været igennem det, og det var ellers ikke tit, at det skete.

Min makeup var i øvrigt helt naturlig, og jeg havde seriøst kun mascara på.

Min mobil vibrerede henne fra bordet, og jeg skyndte mig at rejse mig, så jeg kunne tage den op.

”Jeg venter nede i bilen – er bange for at hoppe ud i frygt for fans. Du bor jo rimelig tæt på, hvor vi skal give koncert, og der er allerede en del piger.xxxxxx” skrev Niall sødt, og jeg kunne ikke lade være med at smile over de latterligt mange x’er, han havde puttet bag på. Det var så typisk ham, at det halve kunne være nok.

 

Liams synsvinkel:

Jeg glædede mig virkelig meget til at se Eve igen, selvom jeg havde set hende så sent som i går. Det var simpelthen så underligt. Det var ikke altid, at jeg bare faldt i kærlighedens fælde uden videre, men Eve havde fandme virkelig gjort et eller andet ved mig, det var fuldstændig utroligt.

Hvis det var op til mig, så ville jeg være sammen med hende hvert evigt eneste sekund, stryge min hånd igennem hendes hår, nusse hende på ryggen eller armen, give hende massage, placere små, søde kys på hendes kind og næsetip.. jeg havde lyst til at fortælle hende, at jeg elskede hende, og det var simpelthen noget af det mest ekstreme, jeg havde oplevet.

Elsker var et stort ord – uden tvivl – og jeg vidste ikke, hvordan det på nogen måde kunne komme ind i mit hoved sammen med Eve. Jeg var ikke sikker på, om det var det, man kaldte kærlighed ved første blik, eller hvad det var? I hvert fald havde jeg fundet hende interessant helt fra da jeg så hende første gang.

”Liam, sid nu stille,” Lou, der var i gang med at klippe mit hår inden showet, prikkede mig i nakken, og det fik mig til at sige en underlig lyd, fordi hun altså fik ramt et rimelig ømt punkt.

”Jeg sidder da også stille,” protesterede jeg, selvom jeg godt vidste, at hun nok ikke ville sige det, hvis jeg gjorde. Hun grinede bare af mig.

Niall havde været venlig og var taget hen for at hente Eve, så hun ikke selv skulle komme herhen. Jeg ville selv have gjort det, men sjovt nok var det ligesom ikke rigtigt muligt for mig, som I måske kunne fornemme, når jeg sad her.

Hende og Niall var blevet utroligt gode venner her på det sidste, hvilket bare gjorde mig glad. Det ville være noget lort, hvis hun havde det dårligt med nogen af drengene, fordi hun ville se så fandens meget til dem, hvis hun blev sammen med mig. Som i et par.

..jeg kunne godt vænne mig til at kalde hende min kæreste – uden tvivl.

”Hvad er der med dig og hende modellen, som var med til jeres musikvideo?” spurgte Lou pludselig, og hun smilede til mig i spejlet. Jeg gengældte det hurtigt, imens jeg blev helt varm indeni ved tanken om Eve. Det var ved at være sygt.

”Vi dater,” svarede jeg ærligt, ”og det er jeg glad for. Der var sådan lidt rod i det hele i starten, fordi hun kyssede med Andy og sådan noget, men det fandt vi ud af. Lou, jeg vidste ikke, man kunne blive så glad for en pige,” sagde jeg alvorligt, og hun grinede.

”Der er vidst nogen, der er hårdt ramt, hva?” grinede hun, men jeg kiggede bare alvorligt på hende i spejlet. ”Nej, jeg mener det faktisk. Jeg har jo ligesom haft Danielle før, og jeg var seriøst klar på at gifte mig med hende, men det er som om, det er 100 gange stærkere med Eve,” jeg prøvede virkelig at lyde seriøs, men det virkede ikke rigtigt, fordi Lou stod og smilede stort.

”Min lille dreng bliver voksen,” drillede hun, og jeg himlede med øjnene af hende. Hvorfor kom det ikke bag på mig, at hun sagde noget i den stil?  

Jeg skulle lige til at åbne munden og sige, at den var god med hende, da jeg kunne høre stemmer fra rummet ved siden af os. Det tog mig da heller ikke lang tid at genkende Eves grin, så jeg sprang hurtigt op af stolen. Heldigt for mig, at Lou var blevet færdig med at ordne mit hår, ellers ville det nok have set lidt underligt ud.

 

Eves synsvinkel:

”Niall!” skreg jeg, da han prikkede mig i siderne bag fra. Det resulterede så også i, at jeg fløj et skridt frem af hen mod døren, som vi skulle ind af lige om lidt. Niall grinede højt. ”Jaaaa, nu ved jeg jo, at du er ekstremt kilden, så det kan jeg bruge i mod dig fremover,” sagde han alvorligt, og jeg himlede med øjnene.

”Sådan noget ville ægte venner aldrig nogensinde gøre, at du ved det. Så er du en ægte ven, eller er du bare en eller anden, der skal snakke med mig, fordi jeg ses med Liam?” jeg lavede hundeøjne for at få det til at se ud som om jeg var halvsåret.

Niall hævede et øjenbryn. ”Du er så underlig, at det halve kunne være nok nogen gange, Eve,” grinede han og åbnede den dør, som jeg lige var hoppet hen mod.

Jeg skulle lige til at svare Niall, men kom hurtigt på andre tanker, da jeg fik øje på Liam, der nærmest stod og ventede på, at vi kom ind af døren. Et smil gled øjeblikkeligt over mine læber, og han gengældte det hurtigt. Så skyndte jeg mig hen til ham i to smil.

”Hej prinsesse,” grinede han lavt, da jeg puttede mig så meget som muligt ind til ham. Han lagde armene om mig og kyssede mig sødt i håret. Kunne I ligesom fornemme, hvad jeg mente med den perfekte kæreste? Han ville virkelig være en af de bedste at være sammen med i lang tid.

”Jeg har savnet dig helt siden vi sås sidst,” mumlede jeg ind mod hans skulder, og det fik ham til at give et lille grin fra sig. ”Ja, det er også lang tid siden, det indrømmer jeg gerne,” drillede han, og jeg rullede med øjnene, selvom han ikke kunne se det. Efter lidt tid trak jeg mig væk.

”Du er blevet klippet helt korthåret igen,” konstaterede jeg og lod en hånd glide over hans karseklippede hår. Han nikkede. ”Du er virkelig ikke til at snyde i dag, det må jeg nok sige,” han tog fat i min hånd, og fjernede den fra hans hår, kun så han kunne flette vores fingre sammen.

Harry hævede et øjenbryn, imens han lænede sig op af dørkammen. ”Nogen gange er det så vildt med jeres kærlighed. Jeg kan ikke finde ud af, om det er for meget, eller om det er sødt. Måske er det bare mig, der er ensom,” mumlede han med hovedet på skrå.

”Hold nu op, de er da søde. De minder lidt om Eleanor og jeg,” Louis smilede til os, som om vi var hans babyer eller noget i den stil, og jeg rynkede lidt på panden. ”I ved godt, at vi er lige her og kan høre alt, hvad I siger ikke? Og desuden vil jeg hellere minde om Perrie og Zayn, for Perrie er fucking flot,” mumlede jeg, og det fik Louis til at rømme sig utilfredst.

”Skal du sige, at min kæreste er grim?” spurgte han påtaget fornærmet, og det fik mig til at ryste panisk på hovedet. ”Nej, hun er gudesmuk, men jeg har bare det sygeste girlcrush på Perrie,” skyndte jeg mig at sige med et grin, og Zayn lavede en underlig grimasse. Det var trods alt også hans kæreste, vi snakkede om.

”Det lyder som om, du er klar på at blive lesbisk for hendes skyld, hvis hun vil have dig,” konstaterede Niall, og jeg nikkede hurtigt. Zayn gispede højlydt, men han havde svært ved at skjule sit grin.

”Jeg synes lige, du skal tie lidt stille med det der, for hun er altså optaget, hvis nu du havde glemt det eller noget i den stil,” han klappede sig selv på brystet nærmest for at understrege, at det var ham, der gjorde Perrie optaget. ”Og du skal også lige tænke lidt på, at du vidst også er lidt optaget, ikke?” Liam strammede sit greb om min hånd, og det fik mig til at klukke.

Så vendte jeg mig om, vristede min hånd ud af hans, så jeg kunne ligge begge mine arme om hans nakke. ”Du er nu også bedre,” mumlede jeg, før jeg stillede mig lidt på tæer og plantede et kys på hans læber. Jeg skulle til at trække mig væk, men Liam holdt mig tilbage og trykkede igen vores læber sammen.

”Du er en af de sødeste, kønneste, underligste mennesker, jeg nogensinde har mødt,” konstaterede han, og det fik mig til at rynke utilfredst på næsen, før jeg igen kyssede ham kort. ”Så længe du kan lide det, så går jeg ud fra, at jeg kan leve med det,” svarede jeg så og fik ham dermed til at smile.

Harry hostede igen højt og utilfredst, og det fik os igen til at trække os fra hinanden. Liam kastede et blik på klokken, før han skar ansigt. ”Ja, vi har faktisk rimelig travlt,” konstaterede han så.

”Jeg glæder mig til at se jer optræde. Det har jeg ligesom sjovt nok ikke set før,” annoncerede jeg så, før jeg satte mig hen i en sofa, der stod i rummet. Så kunne jeg bare se på, imens drengene rendte rundt og skiftede tøj.

Louis smed trøjen, før han begyndte at rende rundt for at lede efter den, som han nu skulle have på, og jeg kunne ikke lade være med at kigge efter ham. Det samme gjaldt, da Zayn lige pludselig smed trøjen foran mig. Pludselig kiggede han på mig.

”Okay, vi render bare rundt her og smider tøjet foran dig, hvordan har du det med det?” spurgte han pludselig hensynsfuldt, og jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Så længe I som det mindste har et par boxers på, så tror jeg nok lige, at jeg kan overleve det,” svarede jeg roligt, og Zayn grinede.

”Hey,” Liam var tydeligvis ikke enig, ”jeg vil også gerne have noget at sige til det her. Har I overvejet, at I render rundt og smider tøjet foran min pige?” han sagde det med et grin i stemmen, så jeg ikke var i tvivl om, at han ikke tog det så tungt.

Der var ingen, der svarede ham, men i stedet gik drengene bare videre med at skifte tøj.

Tiden gik hurtigt, og pludselig var der ikke mere end fem minutter, til drengene skulle på scenen. Liam rendte stresset rundt, hvor han så engang i mellem på vejen forbi mig, gik hen og placerede et kys på min kind, før han stormede videre. Han lignede ærlig talt en hovedløs høne eller noget i den stil.

”Drenge, så er det altså snart, at det går løs!” udbrød en kvinde pludselig, før hun gik frem og tilbage igennem rummet for at finde drengene, der nærmest var som spredt fra alle vinde.

Niall kastede sig pludselig ved siden af mig, så jeg gav et lille skrig fra mig – han hoppede ligesom ned i den bagfra, og det havde jeg sjovt nok ikke rigtigt regnet med.

”Niall, du har virkelig et eller andet med at skulle få mig til at skrige i dag. Er du virkelig min ven?” jeg hævede et øjenbryn. ”Søde Eve, den snak har vi allerede haft, og jeg synes ikke, vi skal have den igen, vel? Okay, jeg har slet ikke tid til at sidde her, så jeg håber, du vil nyde vores koncert, og vil du ikke ud til publikum og se? Der er gode pladser til dig, du skal bare snakke med-” ”jeg ved det, søde, jeg ved det,” grinede jeg og afbrød ham dermed.

”Jeg prøvede bare at være sød, don’t blame me,” sagde han så og rejste sig fra sofaen med et stort smil. Jeg rystede bare på hovedet af ham, imens jeg kiggede på Liam, der kom gående hen mod mig med et sødt smil.

”Hvis du gerne vil have det, vil jeg gerne følge dig ud til din plads. Jeg kan bare tage en hættetrøje på, og så kan jeg lige komme ind på scenen 2 min efter. Skal jeg ikke det?” han lød nærmest helt nervøs, og det fik mig til at ryste hurtigt på hovedet.

”Nej, du skal sgu da gøre dine fans glade. Jeg skal nok gå med ham manden der, det er intet problem,” svarede jeg ærligt og lagde en hånd på hans kind, da han bøjede sig ned til mig. Liam kiggede ind i min øjne for at se, om jeg mente det, og da jeg bare kiggede ærligt og roligt tilbage, droppede han det til sidst.

”Jamen så… hvis du er så sikker,” han pressede overraskende hurtigt sine læber mod mine, så jeg røg tilbage i sofaen, og gæt selv.. han røg med, ja. Så han lå ind over mig, men sørgede for at støtte sin vægt på hans arme, så han ikke ville ligge helt ovenpå mig.

Hurtigt udviklede jeg kysset, da en pludselig lyst til ham steg i mig, og han var ikke afvisende overfor at afvise det. Vi blev først afbrudt, da damen fra før råbte på ham og sagde, at han skulle til at tage sig sammen. Han grinede kort, før han trak sig væk fra mig med et lumsk smil.

”Glæd dig til senere,” hviskede han så i mit øre, og det fik kuldegysninger til at løbe hele vejen igennem mig. Der var da ingen tvivl om, at jeg glædede mig utroligt meget til senere.

Liam tog mig i hånden og ledte mig hen til ham manden, der kunne vise mig min plads. Han vekslede et par ord med ham, før han placerede et kys på min pande. Jeg følte virkelig, at han elskede mig.

Derefter fulgte jeg efter manden, og kort efter sad jeg på min plads blandt en masse skrigende fans. Jeg havde intet i mod det, for det beviste bare, hvor meget de virkelig elskede og støttede deres idoler. Det var fandeme lige før, jeg blev mere rørt, end drengene blev altså.

Lige inden koncerten skulle til at starte, vibrerede min mobil, og jeg hev den hurtigt op fra min lomme. Det var en besked fra Iza, og jeg smilede helt, da jeg så, at det var fra hende. Hun var også kommet tæt på mig rimelig hurtigt.

”Hej smukke. Jeg bliver nødt til at snakke med dig om noget alvorligt. Det omhandler Liam, så ring til mig eller kom over, når du har tid..” hun virkede ikke glad, og jeg kunne ligesom fornemme, at det var alvorligt, siden hun skrev det.

Mit humør, der før havde været så godt, blev nu vendt 180 grader.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

UNDSKYLD FOR DET KORTERE KAPITEL, MEN DET ER DET, JEG HAR HAFT TID TIL!

Hvad siger I? Hvad tror I, at Iza vil sige til Eve? OG hvad synes I om, at Eve og Liam er så cute, arghhhh? Jeg dræber i hvert fald mig selv med Liam feels på det groveste

OG HEY TMH TOUREN ER STARTET! Er der nogen, der skal til en af deres koncerter her i Danmark, eller? Jeg skal d. 10 maj - måske ses vi? :D 

Mirah xx

OG SÅ EN TAK TIL MIN LILLE BABY, DER HAR VÆRET SÅ SØD AT RETTE KAPITLET. HIHIHIHI TAK MAN!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...