One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
582Kommentarer
42338Visninger
AA

18. Sweet Nothing

Ikke rettet - sorry

Jeg havde sagt til Liam med det samme, da koncerten var slut, at jeg blev nødt til at smutte, men nok godt kunne komme hjem til ham senere. I starten havde han virket en lille smule skuffet over det, fordi vi havde aftalt, at vi skulle hjem og hygge. Til sidst havde jeg dog fået ham overtalt med undskyldningen om, at det havde noget med min mor at gøre.

Det var faktisk blevet rigtig slemt med min mor, men det prøvede jeg ikke at tænke på. Jeg ville gå psykisk ned, hvis jeg brugte min tid på at tænke på det.

Nå, men jeg var i hvert fald endelig sluppet væk fra de super mange fans, der havde prøvet at komme i kontakt med mig, og nu var jeg på vej hen til Iza.

I undrer jeg måske over, hvorfor jeg ikke bare sagde til ham, at jeg skulle hen til Iza? Det var der en simpel og naturlig grund til: Iza og Liam var venner, og måske ville han blive alt for nysgerrig, hvis jeg sagde, at jeg skulle hen og snakke med hans bedste veninde. Så ville han nok mene, at han bare kunne tage med, og siden det virkede alvorligt, så var det en dårlig idé.

Musikken spillede Little Mix utroligt højt i mine øre, fordi jeg var gået ind i en periode, hvor jeg seriøst ikke hørte andet. Når jeg gjorde mig klar om morgenen – Little Mix. Når jeg kom hjem, når jeg havde været ude – Little Mix. Når jeg lavede mad, spiste aftensmad, var på computer, slappede af – Little Mix.

Jeg skulle nok formå at få mig selv kørt træt af sangene, fordi jeg hørte dem så meget.

Hurtigt fandt jeg vejen hen til Iza og ringede på. Der gik ikke lang tid, før hun åbnede for mig, og jeg skyndte mig at gå indenfor i varmen. Okay, der var ikke så skide varmt i opgangen, men det var bedre end at være udenfor. Der var der stadig rimelig koldt, og det var pisse irriterende.

Egentlig vidste jeg ikke helt, hvad jeg havde forventet, at Iza ville se ud, da jeg kom op, men hun så bestemt ikke glad ud. Dog så det heller ikke ud som om, at det var noget, jeg havde gjort forkert, for så ville hun uden tvivl have kigget anderledes på mig.

Nej, hendes blik var anderledes.. nærmere.. pinefuldt, som om hun holdte et eller andet inde – og det noget kunne meget let være det, hun ville snakke med mig om.

Mine håndflader blev underligt svedige i takt med, at nervøsiteten steg op i mig. Jeg blev virkelig urolig omkring, hvad det var, hun ville snakke med mig om. Det virkede bare mere og mere alvorligt, og hvis der var noget, jeg ikke kunne lide, så var det alvorlige situationer.

”Er det meget alvorligt?” spurgte jeg, og fik det dermed til at lyde som om, jeg frygtede, at der var en eller anden, der var død. ”Det kommer an på, hvordan man kigger på det i situationen,” indrømmede hun, og det gjorde mig kun endnu mere nervøs, end jeg var i forvejen. Jeg kunne ikke huske den sidste gang, jeg havde været så nervøs her. Det var virkelig ubehageligt.

Jeg tog ikke engang min jakke eller sko af, fordi jeg var så nysgerrig. Og så vidste jeg også godt, at Iza ikke havde noget i mod, at man havde sko på inde i lejligheden, så det var fint. Jeg fulgte bare efter hende ind i stuen, hvor jeg satte mig i en sofa.

”Kom så, ud med det,” jeg kiggede afventende på hende, for jeg kunne ikke holde ud af at skulle vente mere uden at vide, hvad det var.

Det lignede, at hun havde en indre kamp med sig selv om, hvordan hun skulle få det sagt, men til sidst kiggede hun op på mig med et totalt falsk smil. Hendes smil plejede ellers at være så ægte, at det halve kunne være nok. Okay, det var faktisk lige tilpas.

”Okay, kan du godt huske der, hvor Liam blev pisse sur på dig over, at du kyssede med Andy? Dumt spørgsmål, selvfølgelig kan du huske det. Men faktisk er sagen den, at..” hun tav og tog en dyb indånding, ”jeg var sammen med Liam dagen efter eller noget i den stil,” i starten forstod jeg ikke, hvad det var, hun mente, for de var jo tit sammen, men det gik langsomt op for mig.

De havde været sammen sammen.

Jeg måtte have siddet med kæben helt nede på gulvet, for hun lagde en hånd på min arm. Dog rystede jeg den hurtigt af mig, for fandeme nej, om hun skulle røre ved mig. Det var ikke, fordi jeg var sur på hende over, at de havde været sammen – nej, jeg var sur over, at hun ikke havde sagt noget til mig, på trods af at vi var blevet så hurtigt gode veninder. Det pissede mig egentlig en anelse meget af.

”Hvorfor har du ikke sagt det noget før? Så har jeg rendt rundt og troet, at det var mig, der fuckede det op, og så har han bare været lige så stort et svin – hvis ikke større – fordi han ikke havde sagt noget om det. Hvordan kunne han være så sur over noget, og så selv gå ud og gøre det samme? Det var da virkelig svinsk af ham.

”Jeg har ikke kunnet få mig selv til at sige det, Eve. Vil du ikke nok lade være med at være sur på mig? Jeg ved godt, det er dumt, men jeg ville bare ikke såre dig-” ”Nej, det kan meget muligt være, men du har gjort det 100 gange værre ved, at du er blevet bedre og bedre veninder med mig, og at du så ikke har sagt noget med det samme. Så ville jeg sku stole meget mere på dig, end jeg gør nu,” jeg kunne bare mærke, hvordan alt mit pis var blevet sat i kog, og jeg fik en underlig lyst til at slå på et eller andet.

Iza skulle til at sige noget, men jeg rystede bare på hovedet for at få hende til at forstå, at jeg ikke gad det lige nu. Jeg havde slet ikke lys til at snakke med hende – jeg ville bare finde Liam og skælde ham voldsomt meget ud.

 

Liams synsvinkel:

Ærligt måtte jeg indrømme, at jeg var blevet en skule skuffet over, at Eve bare gik efter koncerten. Jeg havde troet, at vi skulle have en total hyggelig aften, hvor vi var til koncert og så gik hjem og hyggede os med en film og noget slik. Det var da det, jeg havde haft i tankerne.

”Nå, ses vi bare i morgen til interviewet?” Niall kiggede på mig, da han stoppede foran min lejlighed. Jeg havde været fuldstændig i mine egne tanker, så jeg kiggede først lidt dumt på ham, før jeg svarede.

”Ja, det gør vi. Hyg dig,” svarede jeg hurtigt og fik åbnet bildøren op. Solen stod overraskende nok på himlen, og jeg fik en rar, varm følelse, da jeg var helt ude af bilen. Jeg havde virkelig savnet solen. Hvem ville også foretrække vinter frem for sommer?

Niall vinkede til mig ud af ruden, og jeg gengældte det med et smil, imens jeg gik hen til opgangen. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle tage mig til, indtil Eve kom hjem til mig, men det måtte jeg vel finde ud af. Det blev højst sandsynligt noget i stil med, at jeg gik i bad og lå foran tv’et.

Det undrede mig lidt, at Eve bare lige pludselig skulle hen til sin mor. Ikke, fordi hun ikke måtte det, men det var underligt, at hun ikke havde sagt til mig fra starten af, at hun skulle forbi sin mor efter koncerten.

Jeg kom op i lejligheden og ganske rigtigt, som jeg havde forudset, gik der ikke længe, før jeg havde ligget foran tv’et i godt og vel en time.

Pludselig ringede det så også på, så det gav mig en god grund til at få lettet mig selv, hvilket jeg så gjorde. Jeg vidste på forhånd, at det var Eve, så hun behøvede ikke engang, selvom hun gjorde det, at sige sit navn.

Hun lød ikke ligefrem glad, men jeg gik ud fra, at det var, fordi hun var ked af det over hendes mor. Bare tanken om, hvis det var mig, der var i situationen, gjorde også mig ked af det, så jeg forstod hende godt.

Jeg lænede mig op af dørkammen og ventede egentlig at se et kæmpe smil på hendes læber, når hun så mig, men det skete ikke. I stedet for slog hendes øjne nærmest lyn, og hun så vred ud – vred på mig.

 

Eves synsvinkel:

Vreden pumpede rundt i min krop, og hvorfor jeg reagerede så voldsomt, som jeg gjorde, vidste jeg egentlig ikke. Det var som om, at det bare gik helt amok. Men jeg følte mig fandeme også uretfærdigt behandlet, når han havde været så strid over for mig med hensyn til Andy.

Jeg vidste ikke, hvad der fik mig til at handle, som jeg gjorde, men måden han stod og kiggede forvirret og uskyldigt på mig på, fik mig til at gå lige hen til ham, og der gik ikke lang tid, før hånd ramte kind, og et kæmpe klask kunne høres.

Min hånd røg derefter op til min mund, for jeg var i chok over, hvad jeg lige havde gjort. Havde jeg lige slået Liam? Som i ham Liam, jeg var fuldstændig, håbløst forelsket i?

”Eve, hvad fanden skulle det der til for?” udbrød han forvirret og tog sig til kinden, hvor der havde dannet sig et rødt mærke. Jeg måtte faktisk have slået utroligt hårdt, for det gjorde også ondt i min hånd, og normalt slog jeg slet ikke så hårdt, at det gjorde ondt på mig selv. Normalt slog jeg sådan set bare ikke folk.

”Ja, hvad tror du, det skulle til for, din nar?” vrissede jeg hårdt tilbage og kunne allerede mærke tårerne presse sig på. Han slog ud med armene. ”Jeg aner ikke, hvad fanden det er, du snakker om!” udbrød han frustreret, og det fik mig til at grine hånligt.

Jeg trådte et skridt hen mod ham og prikkede ham på brystet i takt med, at jeg snakkede: ”Alt det med, at du var så sur over mig og Andy – hvor kom det fra? Når du selv ligger og knalder med din bedste veninde? Hvad fanden er der galt med dig?”

Hans smil stivnede, da jeg sagde det, og det bekræftede bare, at det altså var rigtigt. Ikke, fordi jeg havde troet andet som sådan, men der havde da været et lille håb om, at det ikke kunne passe. Men jeg tog fejl – desværre.

”Hva- hvordan ved du det? Det var jo ikke, fordi jeg ville holde det skjult for dig, Eve, jeg mente bare ikke, at der var nogen grund til at tage det op, når vi endelig havde fundet ud af det sammen,” forsvarede han sig, men jeg rystede på hovedet. Det fik ham til at holde kæft.

”Spar mig, Liam. Du kan jo stå og fyre alt muligt fucking lort af lige nu, uden jeg kan vide det. Hvad fanden er det, du har gang i? Er det, fordi du er kendt, at du så har lov til at knalde rundt, og jeg ikke må? Selv, da vi slet ikke havde noget rigtigt? Der blev du sur, og jeg blev ikke engang sur på dig over, at du blev sur, jeg undskyldte fandeme, og så finder jeg ud af sådan noget lort her? Du er klam, du er!” råbte jeg og slog min hånd ind døren, så det gav et sæt i ham.

”Eve, kom nu indenfor og snak med mig om det, vil du ikke nok?” han lød bedende, men jeg afviste ham blankt. Jeg var sur, og jeg skulle slet tikke være i nærheden af den idiot nu. Hvis han prøvede at røre ved mig, ville han uden tvivl få et slag igen.

Uden at sige andet til ham vendte jeg mig om, og smækkede døren hårdt i efter mig. Det bragede i hele opgangen, men jeg var helt ærligt fuldstændig ligeglad. For min skyld var det lige før, han kunne gå ud og blive overfaldet af alverdens paparazzier, uden det ville røre mig.

..det var en joke, for det måtte ikke ske.

Da jeg kom ned på gaden, trak jeg hætten op over hovedet i frygt for, at der var nogen paparazzier i nærheden, der ville kunne se, hvordan jeg så ud. Så ville de nok hurtigt kunne kode sammen, at vi havde været oppe og skændes, og det orkede jeg nærmest bare ikke.

Mine ben bar mig automatisk hen til Clara, fordi hun var den person, som jeg bare havde brug for at se lige nu. OG jeg vidste, at Julie ville komme i løbet af ingen tid, når jeg ringede til hende, så det ville jeg gøre, når jeg var kommet hen hos Clara. Hellere det end omvendt, for så ville der gå timer, før Clara kom, og det ville jo ikke være til nogen hjælp,vel?

Little Mix spillede stadig, og da Cannonball kom på, pressede tårerne på igen. Det var ikke, fordi det hele rigtig havde nogen sammenhæng, det var bare sangen i sig selv blandet med tankerne om Liam, der gjorde det. Normalt kunne jeg faktisk næsten ikke høre Cannonball uden at græde, så jeg havde en god undskyldning, hvis nu det blev opdaget.

Clara åbnede for mig lige med det samme, da jeg sagde, at det var mig. Allerede da jeg sagde det, var min stemme ved at knække over, så hun blev straks urolig. Hun lød faktisk lettere panisk, da hun lukkede mig ind, hvis ikke jeg tog helt fejl.

”Eve!” udbrød hun, da jeg gik indenfor i entréen. Jeg kiggede op på hende med et lille smil, imens jeg tog mine sko af og hang min jakke på knagen. ”Hej Clark,” mumlede jeg og lod hende trække mig ind i et kram. Det gjorde mig fuldstændig sentimental at stå sammen med min bedste veninde oven på det, der var sket.

Jeg kunne for resten stadig ikke komme mig over, at jeg havde slået ham. Faktisk var jeg virkelig skræmt over mig selv.

”Hvad er der galt, mus? Du virker nedtrykt og alt muligt,” Clara kiggede mig ind i øjnene, så jeg måtte blinke to gange for ikke at lade en tåre slippe ud.

”Øhm..” mumlede jeg, ”jeg slog Liam, fordi han har.. kneppet med Izabell,” mumlede jeg, og det fik Clara til at spærre øjnene op i forargelse. ”HVAD? Hvornår har han det? Er det sådan her for nylig?” spurgte hun om og satte en hånd i siden.

Jeg rystede på hovedet. ”Nej, det var oven i alt det der med Andy. Det gjorde mig bare så fucking sur, at jeg har gået rundt og har troet, at det var mig, der fuckede det op på det tidspunkt, ikke? Og så har han bare gjort præcist det samme, og så er det som om, at når han så beslutter sig for, at han ikke vil være sur mere, så vil han ikke være sur mere, og så er det okay. Hvor klamt er det lige?” vreden hobede sig op indeni mig igen, og det gik først op for mig, at jeg græd, da Clara tørrede et par tårer væk med sin finger.

”Det er første gang, jeg ser dig græde over en fyr,” mumlede hun stille, og jeg kunne høre, at hun ikke rigtig vidste, hvordan hun skulle reagere på det. Jeg forstod hende godt. Normalt græd jeg ikke over fyre, selv ikke hvis jeg havde været kærester med dem i flere måneder.

Jeg var ikke normal med Liam, men det havde jeg vidst også fundet ud af flere gange.

”Mhmm,” mumlede jeg, ”men jeg er bare så fucking sur over det. Så har han bare kneppet med hende, hvor klamt er det ikke lige? Og jeg har været sammen med Iza så meget, og hun har ikke sagt en skid til mig før i dag. Der er bare ingen af dem, der har sagt noget,” jeg stod og blev mere og mere frastødt ved tanken om, hvor klamt det egentlig var af dem.

Det var helt vildt, så sur jeg var over det.

”Han er rigtig dum. Men.. det er ikke for at ødelægge hate-stemningen på ham nu, for han er en spasser, men hvornår var det, han knaldede med hende?” spurgte hun så om. ”Samme periode, hvor jeg var sammen med Andy,” svarede jeg langsomt og tørrede arrigt mine øjne.

”Så.. tror jeg måske nok, at han mener det, han har sagt til dig nu. At han er forelsket i dig og så videre. For måske gjorde han det bare i forvirring over, at han havde det sådan med dig og Andy? At han blev så sur?” foreslog hun, og jeg kiggede chokeret på hende.

”Clara, det er ikke nu, du skal beskytte ham, det er nu, du skal sige, at han er et svin, og at du har lyst til at tage ud og smadre ham for mig, fordi han fandeme ikke skal røre din bedste veninde,” jeg slog ud med armene.

Hun holdt besværet et grin inde, før hun nikkede og lagde armene om mig. ”Du ved, at jeg altid vil smadre idiotiske fyre for dig, men kunne du ikke godt have valgt en mindre kendt fyr end ham? Du ved, jeg får nok lidt problemer med at overleve, hvis jeg smadrer ham,” hendes ord fik mig til at undslippe et lille grin, for hun havde ret.

”Okay, så vil jeg hellere beholde dig her og så få en lejemorder til at banke Liam,” jokede jeg på en yderst sur måde, der alligevel var sjov. Jeg kunne slet ikke finde ud af, hvorfor jeg reagerede sådan her nu, som jeg gjorde.

Det var første gang i mit fucking liv, at jeg græd over en fyr. Og jeg havde endda ikke været sammen med den her fyr særlig længe.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld for, at jeg ikke har rettet kapitlet igennem - sidder og kigger på fremlæggelser og er crime ved at publicere,wooooops.

hvad synes I om Eves reaktion? Er en okay? Og hvad med, at hun slår ham og er så meget i chok over det derefter? hvad tror I, Liam vil gøre nu?

ØNSK MIG HELD OG LYKKE, SKAL FREMLÆGGE PROJEKTOPGAVE I MORGEN, JEG DØR

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...