One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
582Kommentarer
41990Visninger
AA

7. Primadonna

Jeg lå i min seng og tænkte på lidt af hvert. Det var i dag, jeg skulle have været til de første optagelser, og det fik mig til at overveje, om jeg overhovedet skulle have trukket mig. De havde nok for længst fundet en anden, der skulle være med til musikvideoen, og det gjorde mig faktisk lidt ked af det.

Både Julie og Clara havde været henne ved mig flere gange i løbet af den sidste uge, og det havde faktisk også været ekstremt hyggeligt. Jeg prøvede omhyggeligt på ikke at tænke på min mor, for det gjorde mig bare deprimeret og ked af det, hvilket der ikke var grund til at være. Eller jo, det var der jo selvfølgelig, men det var ikke noget, som jeg havde lyst til at være. Derfor skubbede jeg det lidt væk.

Fjernsynet var tændt foran mig, men jeg fulgte egentlig ikke rigtig med i det program, der blev vist. Jeg var ikke engang klar over, hvilken kanal, som jeg sad og kiggede med på, men det gjorde mig ikke så meget.

Uden at tænke nærmere over det tog jeg fat i min mobil, der lå på mine bryster – don’t ask. Der lå de rigtig godt, for det var som om, at de kunne holde den oppe, og så havde jeg den lige i nærheden af mig uden yderligere besværligheder.

Mine fingre fik mig trykket ind på en ny sms, som var til Liam: ”Optager i det sted, som vi aftalte?” skrev jeg og sendte den så, før jeg nåede at fortryde. Ja, jeg fortrød så altså, at jeg havde sagt, at jeg ikke ville være med, og nu var der nok ikke lige nogen mulighed for, at jeg kunne komme med igen. Men derfor ville jeg gerne prøve.

Der gik ikke meget mere end fem minutter, før et svar tikkede ind: ”Ja, hvorfor da?” skrev han, og jeg smed nærmest mobilen fra mig, imens jeg sprang ud af sengen. Nu kunne jeg ligeså godt prøve på at tage derhen og se, om jeg kunne snakke med dem, selvom jeg godt vidste, at jeg nok havde fucket det op for mig selv og mistet jobbet.

Jeg havde kun gamacher og en stor, mørkegrå hættetrøje på, men jeg havde ikke tid eller overskud til at gøre mere ud af mig selv. De havde nok også nogle stylister derude – hvis jeg nu var så heldig at komme med igen. Mit hår sad i den rodede hestehale, som jeg havde sovet med, men den gik jeg da også ud af døren med. Så slem var den faktisk heller ikke, hvis jeg selv skulle sige det.

Det var koldt udenfor og smartass’en her, hun havde da ikke taget nogen jakke på, fordi hun mente at hættetrøjen ville holde hende varm, fordi det var sådan en tyk en – ja, ja, som om, at den ville det. Hvad havde jeg egentlig dybt seriøst regnet med?

Jeg løb som en hovedløs høne hen mod bussen, der holdte ved busstoppestedet, da jeg kom frem, og jeg havde lyst til at falde på knæ og kysse buschaufføren, da han ventede på mig og lukkede mig ind i varmen. Mine fødder var dybfrosne, fordi jeg kun havde et par lyserøde gummisko på, hvilket nok heller ikke var det allersmarteste, som man kunne gøre. Jeg tænkte ikke i stresssituationer, og sådan var det bare.

Der sad en ældre fyr i sædet over for mig, og han kiggede irriteret på mig, da jeg skruede op for min musik. Han lignede ærlig talt en, der ville pløkke mig ned, hvis det var en mulighed, hvilket det selvfølgelig ikke var. Medmindre han ville have tilkaldt politiet og alt muligt, men det gik jeg ikke ud fra, at han lige følte for.

Da jeg havde kørt i lidt tid, lænede han sig pludselig fremover og prikkede mig på benet, så jeg irriteret rykkede mig væk med et sæt – jeg havde været så langt inde i min musik, at jeg ligesom havde forsømt virkeligheden en anelse.

”Hvad?” sagde jeg nok en smule for irriteret, bitchet og hårdt, men det var jeg pænt ligeglad med. Med hans attitude var jeg sikker på, at han fortjente fra en eller anden tidligere gang i hans liv. Ingen tvivl om det da.

”Kan du ikke godt være venlig og skrue lidt ned for din musik? Den irriterer mig en del, og så ødelægger du i øvrigt også ørerne,” sagde han og kiggede belærende på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine en smule af det, som han sagde.

”Tror du ikke godt, at jeg ved, at der er risiko for, at jeg ødelægger mine øre? Og jeg vil gerne selv have lov til at bestemme, hvor høj musik jeg hører, og hvor meget jeg ødelægger mine ører, tak. Desuden er det jo ikke fordi, at det her er en eller anden slags stillezonebus, vel?” vrissede jeg. Den ene ting af mine høretelefoner, som jeg havde taget ud før, satte jeg igen ind i øret og lænede mig tilbage i sædet.

Jeg håbede på, at han ville holde kæft nu, men da han igen prikkede til mig, rev jeg dem irriteret ud igen.

”Hvad er dit problem, Hr.?” udbrød jeg irriteret og kiggede ham lige i øjnene. Han mindede mig rigtig meget om sådan en mand, der bare rigtig gerne ville have sin vilje, og som ikke var vant til, at folk sagde ham imod. Seriøst, ældre mennesker troede virkelig nogen gange, at de sad på toppen af verden. De er jo de ældste, så de skal behandles med meget mere respekt end alle andre, og de er så specielle og skal behandles anderledes end andre, ikke? Kender I ikke de typer?

”Det er dig og din musik. Jeg beder dig om at skrue en lille smule ned, men det kan du ikke engang gøre eller hvad? Det er jo ikke fordi, jeg beder dig om at slukke,” forklarede han, og jeg skulle lige til at sige ham i mod, da det gik op for mig, at jeg skulle af.

”Heldigt for dig, at jeg skal af nu,” sagde jeg skingert og lavt til ham. Egentlig var jeg pisse lige glad med, at det lød truende, og jeg havde ikke tid til at tænke over det, før jeg tog mig selv over armen og løb ud af bussen. Og ja, jeg kunne godt tage mig selv over armen, for jeg var sej, ok.

 

***

 

Jeg lallede forvirret rundt som en hovedløs høne, da jeg var kommet ind i studiet. Jeg anede ikke, hvor folk var henne, eller hvor jeg skulle gå hen for at finde ud af det. Mit instinkt fortalte mig, at jeg skulle gå til venstre, og ergo var det det, jeg gjorde.

Mit blik gled over adskillige døre, og jeg sukkede frustreret.

”Eve?” en let genkendelig stemme, der tilførte en fyr, kaldte på mig, og jeg vendte mig om. Rundt om hjørnet, som jeg lige var kommet på, kunne jeg se Niall stå og kigge forvirret på mig, og jeg lod en hånd glide igennem mit pandehår, der var faldet ud af hestehalen.

”Undskyld, jeg.. Jeg prøvede lige at lede efter jer,” jeg sendte ham et smil og prøvede at lade som om, at det her slet ikke var underligt på nogen som helst måde overhovedet. Jeg ville selv tro, at personen var sindssyg. Altså, hvis det var mig, der var Niall.. Ja, du ved.

”Jamen, er det mig, der er dum? Jeg troede, du havde sagt, at du ikke ville være med på grund af…?” han tav til sidst men fik det alligevel formuleret som et spørgsmål.

”Så du ved godt, hvad der er sket? Okay, lad være med at svar på det, det kan jeg ligesom godt regne ud, at du ved,” jeg svarede nærmest mig selv på det og sukkede højt. Selvfølgelig kunne jeg ikke regne med, at Liam ikke havde sagt det til de andre, når jeg ikke havde bedt ham om det, men derfor var jeg faktisk lidt skuffet. Jeg havde måske troet, at han ville kunne tænke sig til det, men altså. Ja, jeg vidste det ikke helt.

Niall var gået helt op til mig, og han lagde en hånd på min skulder.

”Jeg vil ikke stå og sige, at jeg er ked af det eller noget, for jeg er rimelig sikker på, at du er blevet irriteret over høre det – jeg vil til gengæld spørge dig om, hvad fanden du egentlig laver her?” han grinede halvt, og det fik også mig til at smile en anelse.

”Det lyder nok dumt, men egentlig håbede jeg på, at jeg måske kunne få en chance til at få det tilbage, men det var nok dumt.. Du ved, I har vel fundet en ny, som I allerede har fundet ud af det hele med,” jeg trak på skuldrene af det, og han rystede stift på hovedet.

”Det ville jeg elske! De har fået fat i sådan en syg overklassemodel,” han så lidt flov ud over at sige sådan noget om en person, men det fik mig til at undslippe et grin. Han så sød ud, når han stod sådan og kiggede lidt ned.

”Jamen så.. Må vi se, om de vil tage mig tilbage, eller om det ikke er muligt,” jeg grinede lidt, og det blev blot værre, da Niall tog fat om min hånd og hev mig af sted.

”Niall, hvad laver du egentlig overhovedet her ude, når I skal filme?” pustede jeg, imens han nærmest hev mig af sted så voldsomt, at vi småløb. ”Jeg skulle have noget vand,” sagde han med et kæmpe stort smil og satte farten ned, da han kom til en dør, der lignede alle de andre – big surprise.

Forsigtigt skubbede han døren op, og der blev helt stille, da vi kom ind. Da drengene fik øje på mig, rynkede de på panden, men jeg havde travlt med at kigge på en blondine, der sad og gloede på mig med et snobbet blik, som om hun ikke kunne forstå, hvad jeg lavede her.

”Eve!” udbrød Louis pludselig begejstret og rejste sig så voldsomt fra stolen, at den skramlede tilbage henover gulvet. Jonas kiggede overrasket på mig og lignede ikke en, der vidste, hvad han skulle gøre. Dog nåede jeg ikke at tænke mere over det, før Louis hev mig indtil ham.

”Hej med dig, Louis,” sagde jeg og klappede ham halvakavet på ryggen. Han trak sig lidt væk fra mig, og det gav blondinen lov til at snakke, imens hun kiggede på mig med et nedværdigende blik.

”Ooooooog, er der nogen, der gider fortælle mig, hvem hende der er?” hun hævede et øjenbryn, før hun kiggede hen på Liam, der kiggede undersøgende på mig. Hvorfor gjorde han det på den måde?

”Det er hende, som vi allerførst havde valgt til musikvideoen, men som trak sig,” forklarede han langsomt, men underligt nok blev han ved med at fastholde mit blik. Det var virkede nærmest som om, at han ville være sikker på, at det var okay, at han sagde det.

Hun fnøs lidt og kiggede ned på hendes lakerede negle. ”Hvis hun trak sig, hvorfor er hun her så?”

Jeg kiggede irriteret på hende, og jeg ville sku egentlig heller ikke finde mig i, at hun omtalte mig som om, at jeg ikke var til stede, når jeg stod lige foran hende.

”Hør her, frøken dulle, jeg ved ikke, hvem du tror, du er, men du skal fandeme ikke snakke på den måde, som om jeg ikke er til stede. Gider du ikke godt vise lidt respekt overfor andre mennesker end dig selv? Bare fordi dit ego er så stort,” jeg gik måske lidt til den, men det var typer som hende, som jeg slet ikke kunne udstå synet af.

Hun gispede chokeret og kiggede hen på Liam, som om han skulle beskytte hende. Han bed sig lidt i læben og kiggede på mig med et strengt blik – jeg kunne dog godt se, at det kun var for hendes skyld, for det tilfredse glimt over det, jeg havde sagt, var ikke til at tage fejl af.

”Eve, hvad er det egentlig, du vil?” Jonas havde rejst sig og var gået helt hen til mig med et undrende blik, men han så ikke engang særlig irriteret over, at jeg bare dukkede op.

”Det er nok dumt, og jeg burde bare igen, det ved jeg godt, men jeg har virkelig fortrudt, at jeg sagde fra på grund af alt det med min mor. Men når nu I har fundet en, som jeg egentlig også havde regnet med, så det er okay,” jeg bakkede lidt tilbage for at vise, at jeg godt forstod det. Eller, det gjorde jeg ikke, for hvem gad dog arbejde sammen med hende der dullen?

”Hey, vent lige lidt, Eve. Er du sikker på, at du gerne vil tilbage, og så smutter du ikke igen?” han skævede hen mod blondinen, som jeg stadig ikke havde fået navnet på, før han igen kiggede på mig. Jeg bed mig i læben for at forhindre et forhåbningsfuldt smil glide frem på mine læber.

”Ja, det betyder det!” lovede jeg ham højt og helligt, og han kløede sig en anelse i hans sparsomme skæg.

”Okay. Sandy, jeg er ked af det, men så tager vi Eve i stedet, for drengene kender hende bedre, og det vil gøre det en anelse mere naturligt så,” sagde han beslut, og den såkaldte Sandy lignede en, der kunne bryde sammen hvert øjeblik, det skulle være.

”Hvad?! Oh my, Jonas, det kan du bare ikke gøre. Du kan da ikke bare vælge en anden frem for mig, når jeg egentlig havde jobbet, vel?” hun kiggede på ham med et fornærmet blik, og jeg skulle anstrenge mig for ikke at grine over det.

”Nu var det jo sådan set sådan, at Eve havde jobbet før dig – hun sprang jo bare fra. Hun kender dem bedre, og hvis ikke jeg tager helt fejl, så tror jeg også, at drengene vil være mere naturlige omkring hende,” det lød nærmest som om, at han prøvede at formulere, hvor forfærdelig hun var, på en høflig måde. Det var altså noget af en opgave.

Hun skulle til at åbne munden og sige noget, men da alle fem drenge og Jonas stirrede på hende med et blik, der viste, at hun skulle acceptere det, lukkede hun hurtigt munden i igen. Hendes taske svang hun dramatisk over armen, før hun med alt for vrikkende hofter skred surt ud af rummet.

”Du forstår godt nok at pisse folk af, hva?” en hæs stemme, der tilhørte Liam, nåede mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over det.

”Du siger måske nok noget, men jeg er lidt ligeglad. Hende der var da heller ikke lige den sødeste sukkerknald i æsken, hva?” jeg kiggede hen mod døren, hvor hun var gået ud af, og Niall grinede højt af det, jeg sagde.

”Hvad?” spurgte jeg undrende og kiggede forvirret rundt på de andre drenge, der ikke var Niall. De så ligeså forvirrede ud som mig, så det var altid noget. ”Det var bare det, du sagde. Den sødeste sukkerknald i æsken?” han grinede endnu mere, da han sagde det, og jeg rynkede på pinden.

”The power of Eve,” sagde jeg blot og hentydede til, at mit ordvalg og selvopfundne ordsprog fik ham til at grine. Det var simpelthen ’the power of Eve’. Bum basta.

Harry grinede en anelse af det, jeg sagde, og jeg følte mig endnu mere magtfuld. Jeg var god til at sprede god stemning, det måtte man sige.

”Okay, Eve, og jer andre, nu skal vi altså i gang. Eve, du skal gå ned af trappen, som du forhåbentligt gik op af, da du kom herop, og så skal du til venstre den første gang, du kan komme det. Derefter skal du gå tre døre ned og- ved du hvad, jeg tror bare, at Liam følger dig derned. Til stylisten,” afsluttede han og kiggede sigende på Liam, der med det samme gik hent til mig.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige til ham, da vi kom ud, for jeg havde jo skrevet til ham uden at fortælle, hvorfor jeg skulle vide det. Det burde jeg måske – og alligevel. Så kunne det jo være, at han bare havde svaret, at de havde fået en anden.

”Hvorfor skiftede du mening?” spurgte han, imens vi gik ned af trapperne. Jeg skævede kort hen til ham. Hans hænder var proppet ned i lommerne på hans sorte bukser, der var relativt tætsiddende, og han havde en grå t-shirt på. Det så godt ud på ham.

”Det ved jeg ikke helt, hvis jeg skal være ærlig. Jeg tror bare, at det gik op for mig, hvor store problemer jeg egentlig ville få, hvis jeg lod min mors sygdom styre det hele. Så vil jeg da først få problemer med penge og mit eget liv, hvis jeg ikke tænker på andet, og hvis jeg dropper alt andet,” jeg kiggede ned i jorden, imens jeg snakkede, fordi det egentlig var rimelig personligt.

Liam drejede ned af en gang, så han automatisk fik puffet til mig. Jeg var ikke klar over, hvorfor jeg fik det sådan, men det var som om, at der gik et lille stød igennem mig, da vi fik kontakt. Det resulterede også i, at jeg fik kuldegysninger, og jeg så trådte lidt væk fra ham.

”Jamen, det er jeg da glad for. Jeg var faktisk lidt bange for, at du ville lade det styre dig,” indrømmede han, og jeg rynkede på panden. ”Var du bange for det? Altså, burde du ikke være ligeglad, når vi alligevel ikke ville ses efterfølgende? Bortset fra, at jeg lige dukkede op nu, selvfølgelig.

”Tror du selv, at jeg ville kunne holde mig væk fra dig? Vi har haft sex to gange på relativt kort tid, og vi kender dårligt nok hinanden. Jeg vil sige, at der må være en eller anden form for tiltrækning, og den vil jeg da ikke stå i vejen for, når det er muligt, at vi kan ses,” sagde han med et charmerende og samtidig frækt smil.

Jeg svarede ikke på det, han sagde, og i stedte gik jeg og grublede lidt over det, som han havde sagt. Det var rimelig interessant, og jeg vidste faktisk ikke helt, hvordan jeg skulle håndtere det. Han lagde selvfølgelig op til mig, at han var fysisk tiltrukket af mig, men alligevel. Jeg kunne ikke gennemskue, om der lå mere mellem ordene.

”Det er her,” Liam hev fat i mig foran en dør, fordi jeg var lige ved at fortsætte lige ud, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. ”Tak for turen havde jeg nær sagt. Vi ses snart vel,” sagde jeg akavet, og han grinede.

”Ja, det går jeg da i den grad ud fra, når vi skal filmes sammen,” grinede han så, før han vendte om og gik. Så sukkede jeg og tog en dyb indånding, inden jeg vendte mig om mod døren og forsigtigt skubbede den op. Jeg glædede mig faktisk rigtig meget til det her job, og det var som om, at det først lige var gået op for mig.

Rummet derinde var helt lyst, og jeg blev mødt af en mørkhåret ung kvinde, der så utroligt sød ud. Hendes ansigt var indrammet af nogle store, krøllede lokker, og jeg misundte med det samme hendes udseende.

”Er det dig, der er Sandy?” spurgte hun begejstret, og jeg rystede med det samme panisk på hovedet. Jegville på ingen måde kaldes ved det samme navn som den kost.

”Nej, det blev byttet om i sidste øjeblik. Jeg er Eve – hende, der skulle have været med helt i starten,” forklarede jeg, og hun nikkede forstående. ”Jeg er ked af det med din mor,” sagde hun så, og jeg kiggede befippet på hende. Vidste alle det bare? Jeg måtte da i hvert fald lige have en snak med Liam, når jeg var færdig her.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay jaaaa, jeg nåede rent faktisk at få publiceret inden weekenden var slut, jaaaaaa. Det er jo meget godt, haha.

Undskyld for, at det her kapitel lige er kortere end de andre, men jeg følte ligesom, at det skulle slutte der, så det gjorde det altså bare, bum. Håber virkelig, at I kunne lide det!

Og lige som bonusinfo, så hader jeg at sidde i toge ): Gør det hele tiden, mand hahahah!

Mirah xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...