One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
582Kommentarer
42039Visninger
AA

14. Just Can't Get Enough

JEG ER SÅ TRÆT, SOM MAN KAN VÆRE, SÅ DET ER IKKE RETTET IGENNEM.

Liams synsvinkel:

Jeg havde virkelig tænkt over det, som Clara og Julie havde sagt. Selvfølgelig havde jeg undret mig over, at de bare sådan uden videre var kommet over, men de havde lige meget hvad, givet mig noget at tænke over. Det var lige før, at jeg savnede Eve, og jeg kunne efterhånden ikke huske, hvornår jeg sidst havde savnet en pige på den måde.

Selvom jeg havde tænkt over det, som de havde sagt til mig, havde jeg stadig ikke fået taget mig sammen til at gøre det, som jeg allerhelst ville; skrive eller ringe til hende. Jeg vidste ikke hvorfor, men det var som om, at det bare var så svært at få mig selv til det. Det virkede lidt som om, at jeg ikke engang kunne tvinge mig selv til det, og så var den altså helt gal.

Izabell var på vej hen til mig nu, fordi jeg havde inviteret hende over. Jeg vidste ikke helt, hvorfor jeg havde gjort det, men jeg havde en eller anden fornemmelse af, at jeg bare ikke havde lyst til at være alene, og det ville jeg ikke være, hvis jeg var sammen med hende. Hun var en af de mest fantastiske piger nogensinde, og jeg elskede simpelthen at bruge min tid med hende.

Musikken spillede fra mine højtalere, hvor jeg fra spotify på min computer, havde sat Boyce Avenue på, så hele deres liste med covers af sange blev afspillet uafbrudt, og det var behageligt. Jeg elskede deres måde at lave hver og en sang til noget roligt musik, som man kunne høre og slappe af til. Det var behageligt.

Det ringede på døren, og jeg gik ud og åbnede, for derefter at fortsætte ud i køkkenet. Jeg havde sat noget vand over til te til os begge, og jeg havde været så smart at glemme det og ikke huske det, før hun lige ringede på. Hvorfor var det, at det bare var typisk mig?

”Hej, Payne!” råbte hun ude fra entréen af, og jeg kunne ikke lade være med at smile over det. Af en eller anden grund havde jeg altid elsket, når folk kaldte mig Payne. Det var faktisk rimelig sexet, og det kunne jeg altså godt sige, selvom det var hende, der kaldte mig det.

Izabell var min type, hvis ikke det var fordi, Eve havde været der. Eller.. nu vidste jeg så ikke lige, hvor jeg havde Eve, men derfor var Izabell stadig en utroligt køn og tiltrækkende pige. Det ville være at lyve, hvis man sagde andet.

”Hej Iza!” svarede jeg tilbage, før jeg tog den kande te og de to kopper, som jeg havde fået frem, og gik ind i stuen, hvor hun allerede havde fundet plads. Hun smilede stort til mig, da hun fik øje på mig.

”Hvad så, så kunne du ikke undvære mig længere, eller hvad?” jokede hun, imens hun tog sin store hættetrøje af, så en t-shirt blev afsløret. Og dum, som jeg var, kunne jeg ikke lade være med at bemærke, hvor gode bryster hun havde i den.

”Nej, hvem kan overhovedet undvære dig?” svarede jeg tilbage, og hun smilede lidt. Faktisk lignede det, at hun blev helt smigret, og det fik mig til at smile.

”Nå, nå.. Har du fået snakket med Andy for resten, eller er der stadig kold luft i mellem jer?” spurgte hun så i stedet for at svare på det, jeg sagde. Jeg rystede på hovedet. ”Nej, jeg fik snakket med ham, og det er jo slet ikke ham, der har noget af skylden. Han anede ikke, at der måske på en måde, er – eller var – noget i mellem Eve og jeg, så det var okay,” forklarede jeg, og hun nikkede forstående.

”Det kan jeg godt se. Det er bare nederen af Eve, at hun gør det,” sukkede hun og så helt trist ud ved tanken. Jeg nikkede. ”Ja, det er det. Men jeg tror ikke rigtigt, at hun tænkte så meget over det, og jeg ved også, at hun fortryder det rimelig meget. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så havde hun nok heller ikke nogen anelse om, at jeg synes godt om hende,” fastslog jeg så, og det var først, da jeg var færdig med at snakke, at det gik op for mig, at jeg lige havde beskyttet hende. Forsvaret hende. Det var ellers nyt.

”Er du sikker på det? Hun burde da have kunnet fornemme det. Om ikke andet, så må hun vel have følt et eller andet for dig, når nu du siger, at hun fortryder det. Hvordan ved du overhovedet, at hun gør det?” hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå.

”Uhm..” jeg kløede mig akavet i nakken, ”hendes to veninder var her forleden og sagde det. Og jeg tvivler ikke på, at de mente det,” forklarede jeg så langsomt, og hun nikkede lidt. ”Så undrer det mig bare, at hun gjorde det, hvis hun alligevel ville fortryde det så meget,” hun lød nærmest helt irriteret over, at jeg sagde det, men det tog jeg mig ikke af.

”Tja,” svarede jeg bare og satte mig ved siden af hende. Hun duftede ufatteligt godt i dag, og hvis jeg skulle være ærlig, så var det lige før, at jeg blev helt tiltrukket af hende. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad det var, hun havde gjort anderledes ved sig selv i dag end så mange andre dage, men der var et eller andet. Ellers var det bare mig, der var ekstremt trængende.

”Liam?” hun viftede foran mit ansigt, og jeg fjernede mit blik fra det, jeg fandt ud af, var hendes bryster. Fuck, hvor var jeg akavet, og hvor måtte jeg dog være utroligt trængende, siden jeg ikke engang lagde mærke til, at jeg sad og kiggede på hende på den måde.

”Undskyld for det,” grinede jeg akavet, og hun trak bare afværgende på skuldrene og tog hendes glas med te op. Dog fortrød hun det hurtigt, da det gik op for hende, hvor varm den var. Ja, hun brændte tungen, den papand.

”Det er okay, jeg har prøvet, at der er fyre, der kigger på dem før,” mumlede hun og lagde pludselig hendes hånd på mit lår. Jeg bed mig lidt i læben og prøvede at overtale mig selv om, at det udelukkende kun var venskabeligt, og at der ikke var andet i det.

Den teori blev dog hurtigt droppet, da hun lod en glide længere op af mit lår. Jeg stivnede nærmest og lagde min hånd ovenpå hendes.

”Iza, hvad laver du?” mumlede jeg usikkert og prøvede ikke at koncentrere mig om hendes hånd, da den sjovt nok tændte mig – mere end hvad, der var godt. Hun smilede lidt. ”Du skal ikke lade som om, du ikke kan lide det. Hvis ikke jeg tager meget fejl, så er du rimelig tændt og trængende, er du ikke?”

Jeg bed mig i læben ved hendes ord og prøvede at lukke øjnene i. Selv var jeg blevet pisse sur på Eve, da hun havde været sammen med Andy, så jeg kunne ikke tillade mig det, kunne jeg vel?

”Åh, fuck det her shit,” endte jeg så med at sige, før jeg nærmest sprang frem, så hun faldt tilbage i sofaen. Jeg pressede grådigt mine læber mod hendes. Egentlig anede jeg ikke, hvad fanden jeg havde gang i, men lige nu kunne jeg ikke tænke længere end at få det her gjort.

Og jeg ville så meget komme til at fortryde det, det var jeg næsten sikker på.

 

Eves synsvinkel:

Ærligt vidste jeg ikke, hvad jeg havde forventet, da Clara og Julie sagde, at Liam lignede en, der havde fået noget at tænke over, da de gik fra ham igen. Det lod det ikke rigtig til, for han havde i hvert fald ikke kontaktet mig endnu, og jeg var begyndt at tvivle på, at han ville gøre det.

Jeg var blevet desperat, og jeg havde virkelig ikke tal på, hvor meget jeg havde tænkt på ham på det sidste. Hvorfor? Det var ikke helt normalt for mig at have det sådan her med en fyr, og jeg kunne ikke huske sidste gang, det havde været tilfældet. Det var i hvert fald meget, meget lang tid siden, at jeg havde oplevet det.

Suk. Jeg var fucking ynkelig, og jeg lå under min dyne på min højtelskede sofa og drak af en 2 liters cola, som jeg rent faktisk havde taget mig sammen og hentet fra en kiosk. Det havde så også krævet mig selv meget overtalelse, før jeg fik taget mig sammen og gjort det.

Nå, men jeg så tv’et, og i tv’et var der Disney Channel. Og jeg vidste ikke, hvad fanden det var for noget, for det nye Disney Channel var lort i forhold til det gamle, jeg så, da jeg var lille. Altså, hvad var det for noget, de sendte nu?

Mig, der ellers elskede at se Disney Channel, lige meget hvor gammel jeg gjorde. Det gjorde jeg da så også stadig, men det var kun fordi, jeg havde elsket det, da jeg var lille.

You get it?

Jeg måtte uden tvivl også ligne lort fuldstændig, for jeg havde slet ikke gjort noget ud af mig selv. Og så var der garanteret mange, der ville sige ”haha, siger modellen”, men ja. Selvom jeg var model, kunne jeg altså godt have et dårligt selvværd, og det var altså det, jeg havde nu. Jeg så virkelig ikke godt ud, når jeg ikke havde gjort noget ud af mig selv.

Derudover havde jeg det som om, at jeg var ved at blive syg, og det gad jeg ikke. Jeg var fandeme begyndt at blive hele tiden, og det gad jeg altså ikke. Jeg var normalt ikke typen, der blev syg, men det var jeg så åbenbart nu. Øv.

Min mobil ringede ude fra mit køkken af, og jeg måtte seriøst tvinge mig selv op med en meget creepy lyd. Jeg var faktisk pænt irriteret på den person, der ringede til mig, for der var ikke nogen, der skulle forstyrre mig, når jeg var i gang med at se tv.

”Hej Clara,” sukkede jeg, da jeg fik set, at det var hende, der ringede, og da jeg fik taget mobilen op til mit øre. ”Åh gud, er det så slemt, at din egen bedste veninde ringer til dig?” spurgte hun og lød nærmest helt skuffet. Jeg grinede lidt.

”Nej, jeg var bare i gang med at se tv, og du kender mig og tv,” svarede jeg, ”men hvad sker der?” fortsatte jeg nysgerrigt, imens jeg bevægede mig tilbage til min seng.

”Gud! Ja, jeg var altså i gang med at tage hen til dig, da jeg så pludselig fik øje på Liam, og hvis ikke jeg tager meget fejl, så var han altså på vej hen til dig. Så..-” ”HVAD?” jeg skreg nærmest på vej ind i stuen, som jeg så alligevel ikke gik ind i. Nej, for nu fik jeg da fandeme travlt med at skulle finde noget tøj.

”Altså.. jeg var rimelig meget henne for enden af din gade, og han gik rimelig meget den vej, man skal for at komme hen til dig og-” hun nåede ikke at sige mere, før det ringede på, og jeg bandede lavmælt for mig selv.

”Ja, fuck it, det fandt jeg ud af. Vi ses, Clark, jeg har ikke tid til det nu, for han har fandeme lige ringet på. Hvad end du har tænkt dig at tage til, når nu du ikke kommer hen til mig, ved jeg ikke, men jeg er lige glad,” med de ord lagde jeg på ude at vente på svar.

Jeg havde ikke tid til at vente på svar, og jeg fløj nærmest ud til døren.

”Mhmm?” spurgte jeg og lod som om, at jeg ikke anede, at det var Liam, der ringede på. Jeg skulle ligesom lade som om, at jeg slet ikke vidste noget, og derfor skulle jeg også lade som om, at jeg ikke var ved at gå i panik over, at jeg ikke havde fået ordenligt tøj på. Shit også.

”Det er Liam, må jeg lige komme op?” han lød helt nervøs. ”Ja,” svarede jeg blot kort, før jeg lukkede ham ind. Jeg kastede et hastigt blik på mig selv via det spejl, der hang ude i entréen. Hold kæft, hvor kunne jeg bare ikke se værre ud, end jeg gjorde lige nu. Det var lige til at blive deprimeret over.

”He-wow,” han kiggede overrasket på mig, fordi jeg nærmest stod helt op i hovedet på ham. Ja, min entré var altså ikke så stor, så det var lidt begrænset, hvor meget plads den indeholdte.

”Hæh, sorry,” svarede jeg akavet og trak ud fra den for at gå ind i stuen. Jeg vidste ikke helt, om det var klogt af mig, for så virkede jeg ufatteligt uhøflig, når det endelig lod til, at han ville snakke med mig.. men jeg ville ikke stå og være utroligt akavet og nedstirre ham på en vildt creepy måde, imens han tog sine sko og jakke af

”Så?” spurgte jeg for at få ham til at snakke, da han gik ind i stuen. Han havde proppet hænderne ned i lommerne, og hans blik var sænket mod jorden

Han satte sig overfor mig, og da hans blik mødte mit, var det helt undskyldende

”Jeg ved godt, at jeg ikke burde være flippet s meget ud over alt det med Andy,” startede han og bed sig tøvende i læben, ”jeg havde bare ikke regnet med, at det ville give mig sådan en underlig følelse indeni, når jeg så dig sammen med en anden,” begyndte han langsomt, og jeg kiggede nærmest måbende på ham.

Prøvede han på at sige undskyld, eller hvad var det, der var i gang med at ske? Det burde så meget blive optaget, fordi det skete. Altså, hvad fanden da.

”Mhmm. Men har du fundet ud af, hvorfor du reagerede sådan?” spurgte jeg så, spændt på at høre, hvordan han havde tænkt sig at redde sig ud af den – om han rent faktisk ville sige, at der spillede lidt følelser ind, for det vidste jeg, at der gjorde.

”Uhm. Jeg tror måske, at jeg holder lidt mere af dig, end hvad jeg selv havde regnet med,” endte han så med at sige, og jeg kunne næsten ikke kontrollere mit smil. Det var seriøst helt umuligt at holde tilbage, men hvorfor skulle jeg også det? Jeg ville da ikke skjule, at det gjorde mig glad.

Jeg kiggede ned på mine hænder, fordi jeg ville skjule, at jeg rødmede. Det var virkelig ikke mig at rødme på den måde, men det var heller ikke mig at sidde og føle sådan med fyre.

”Er det okay, eller.. skal jeg bare gå igen?” spurgte han nervøst, og det fik mig til at smile og kigge op.

”Altså nej,” jeg rystede på hovedet for at bekræfte det, jeg sagde, ”men jeg er ved at blive lidt halvsyg, så jeg ved ikke, hvor sjov jeg er at være sammen med lige nu,” forklarede jeg så, og han smilede lettet.

”Så jeg er tilgivet? Eller hvad man nu siger?” hans smil var bredere, end jeg nogensinde havde set det før, og det fik mig til at grine. Hvordan kunne jeg andet end at tilgive ham, når han var så glad for at snakke med mig? Det var da noget af det sødeste.

”Ja.. det er du. Næste gang må du måske bare gerne gøre mig opmærksom på, at jeg ikke har lov til at hygge mig med andre,” sagde jeg med et skævt smil, og det fik ham til at grine lidt. ”Ja.. det skal jeg nok,”

”Er der noget, du vil have? Hvis du er ved at blive syg? Jeg kan godt gå ned og hente noget til dig fra kiosken,” han snakkede hurtigt, og jeg kunne ikke lade være med at grine over, hvor sød han egentlig var. Det var som om, at han lige nu bare ville gøre alt for, at han var sød.

Jeg rystede lidt på hovedet. ”Nej, jeg tror, det er okay,” sagde jeg så og frydede mig helt over, at jeg fik lov til at se den her side af Liam. I den tid jeg havde kendt ham, havde han været meget mere hård i hans væremåde, så det var anderledes og rart at se, at han godt kunne være andet end det.

”Hm,” han havde rejst sig op fra den sofa, som han sad i og satte sig i stedet for hen ved siden af mig. Jeg kunne virkelig ikke beskrive den varme følelse, jeg fik, da han forsigtigt lagde armen om mig og hev mig ind til ham, før han tog fat i dynen og hev den op over os.

”Undskyld,” mumlede han ved mit øre, og jeg rystede bare på hovedet. ”Det er okay, Liam, jeg forstår dig godt. Jeg ville også være blevet fucking mopset, hvis det var dig, der havde gjort det. Jeg blev bare lidt sur da du ikke gad snakke med mig,” forklarede jeg langsomt, og han nikkede.

”Det er okay.”

 

Liams synsvinkel:

Den eneste grund til, at jeg var så sød over for hende lige nu og ikke rigtig var den Liam, som jeg måske nok normalt var, var fordi, at jeg slev lige havde gjort det, som jeg var blevet sur på hende over. Og jeg anede ikke, hvorfor jeg pludselig gjorde det.

Pludselig var det bare som om, at liderligheden i mig tog over, og siden Iza havde lagt an på mig på den måde, så var det svært at lade være. Det var det altså virkelig. Men Eve virkede i hvert fald rimelig glad for, at jeg var kommet herhen til hende, og at jeg nu blev her. I hvert fald havde jeg aldrig set hende så rødmende, som nu, men det var kun en sød ting ved hende.

Jeg kunne ikke fatte, hvordan jeg kun ville bruge hende til sex, hvis jeg tænkte tilbage på, da det var sådan. Hvordan kunne man på nogen måde ville kunne gøre det, når hun var sådan en skøn en? Hun havde hele pakken, hvis ikke mere.

”Ser vi virkelig Disney Channel?” grinede jeg, da det gik op for mig, hvad vi så. Jeg vidste ikke hvorfor, men på en eller anden måde kom det slet ikke bag på mig, at hun var typen, der så sådan noget, når hun var syg.

”Ja, da. Har du ellers noget bedre, vi kan se?” forsvarede hun sig og kiggede på mig med et skulende blik. Jeg skulle da nødigt disse hendes tv-vaner, kunne jeg godt fornemme. Jeg rystede lidt på hovedet.

”Næh, jeg ved ikke lige, hvad du har af film,” svarede jeg en anelse flabet, før jeg lagde mig endnu mere, så jeg kunne have hende mere op af mig. Det var rart at føle hende så tæt på mig, når jeg var blevet deprimeret over, at jeg slet ikke havde kontakt med hende.

”Mhmm, det er vi også ligeglade med,” mumlede hun lavt og lænede sig op af mig med et halvt lukkede øjne. Det fik mig til at smile lidt.

Imens vi lå der, gik det op for mig, at det var første gang, at vi havde sådan en stund her. Det havde ellers nærmest kun været gange, hvor vi havde haft sex, at vi havde været sammen, men det var bare anderledes i dag. Jeg måtte altså føle et eller andet for hende.

 

***

 

Eves synsvinkel:

Det var ikke fordi, jeg havde nogen anelse om, hvad fanden klokken var, da jeg vågende, men jeg kunne mærke, at jeg lå op af noget blødt. Og varmt. Og rart. Og det var meget menneskeagtigt. Og det var Liams krop, som jeg lå op af.

Bare ved tanken om, at jeg egentlig havde ham lige her ved siden af mig, kunne jeg ikke lade være med at smile stort og putte mig så meget som muligt ind til ham, selvom jeg var rimelig tæt på ham i forvejen.

For resten skulle jeg huske på at ringe til Clara og Julie og sige tak for, at de havde snakket med ham den der dag. Ellers ville jeg da aldrig nogensinde have fået lov til at ligge sådan her med ham igen.

Det undrede mig lidt, at vi begge to var faldet i søvn, men det undrede mig endnu mere, at tv’et var slukket. Jeg var sikker på, at det ikke var mig, der havde slukket det, og siden Liam var den eneste anden i huset, som kunne have slukket det.

Og ja, det betød, at det nok var ham, og siden han havde slukket det, havde han nok sådan bevidst lagt sig til at sove sammen med mig. Kan I følge mig? Så havde vi prøvet at falde i søvn sammen på sofaen allerede, og det havde da været rart. Normalt hadede jeg virkelig at sove i min sofa, men det var som om, at det hjalp på det hele, at Liam også lå her i den. Det gjorde da også bare det hele meget bedre.

”Sover du stadig?” lød det pludselig søvndrukkent fra Liam, og jeg var lige ved at fnise. Enten kendte han godt svaret på det, ellers var han virkelig dum. Tænk hvis nu jeg stadig sov, og så han bare spurgte totalt dumt ud i ingenting og slet ikke fik noget svar?

”Nej, jeg vågnede lige før,” svarede jeg efter et par sekunder, da jeg ikke gad fremstå totalt ivrig og alt muligt, hver gang jeg overhovedet skrev med en fyr. Det var i hvert fald til at blive træt af.

”Nå. Hvordan har du det nu, når du har sovet?” spurgte han sødt om og gjorde ikke mine til at fjerne hans arm, der lå omkring mig. Jeg trak på skuldrene. ”Lige så meget ligesom før. Måske lidt mere ondt i hovedet, men det er også det,” svarede jeg med et ligegyldigt skuldetræk. Han skulle ikke tro, at jeg gik rundt og havde det dårligt.

Selvom det var det, jeg havde.

Faktisk havde det ikke hjulpet på mig at sove, for det var som om, at jeg bare fik det dårligere og dårligere, jo mere jeg slappede af. Det lød lidt underligt, men jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle håndtere det. Det var bare lige en tand for meget.

Liam lirkede forsigtigt sin hånd væk fra mig, og jeg kiggede forvirret på ham. ”Hvad skal du?”

”Ikke noget særligt, jeg vil gå ned og købe slik og chips til dig, og jeg bliver sur, hvis du siger mig i mod, for jeg ved godt, at jeg har ret i, at du har virkelig meget lyst ti l det.

”Jeg har altså ikke tænkt mig at æde det alene,” jeg kiggede skræmt på ham, og det fik ham bare til at se dumt på mig. ”Tror du virkelig, at jeg vil lade dig æde det alene, når det garanteret er noget, som smager vildt godt, fordi det er mig, der har valgt det?” sagde han så, som om det da var klart for enhver.

”Nå, nå, Payne, nu synes jeg godt nok lige, at du er en lille smule grov, altså. Det var da dig, der sagde, at du ville ned og købe slik og chips til dig, og så kan man da ikke andet end at tro på dig.

”Du er simpelthen underlig nogen gange, men det kommer vel ikke bag på nogen, gør det?” drillede Liam, og det fik mig til at himle lidt med øjnene.

”Gå nu bare af sted din møg irriterende Liam!” surmulede jeg med armen over kors, imens jeg endnu engang var i gang med at se Disney Channel, som var den første kanal, jeg kom ind på. Det måtte være et tegn eller noget i den stil. Jeg var bare meant to be sammen med Disney Channel.

”Ja, ja. Jeg går nu,” sagde han bare kort for hovedet, før han gik fra min lejlighed og efterlod mig fucking alene igen. Han var virkelig begyndt at blive en af mine eneste venner” Så ensom var jeg nemlig, og det var lidt deprimerende, Så var der sådan nogen som Eleanor og Danielle, som var. Det var fandeme lige til at dø over.

Jeg hørte lige akkurat døren smække i, da han gik ned for at finde os noget, som vi kunne æde os fed i. Ja, ja, der var nogen drenge, der alligevel ville kendes ved mig, selvom jeg spiste mig så fed altid.

Okay, hvad siger I?

Undskyld for ikke at have rettet kapitel, men klokken er 7.51, og jeg er fucking træt, og Amanda og jeg har holtd Up All Night aften, hvilket er virkelig trættende. Kan årligt nok skrive en sætning, uden det bliver helt fyldt med fejl, fordi jeg er træt, doooog!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...