One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
582Kommentarer
42338Visninger
AA

12. I Cry

Eves synsvinkel:

Jeg vågnede op med en noget så forfærdelig hovedpine, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det stod klart for mig, at der var sket noget i går, som ikke måtte ske, og at jeg ikke var hjemme hos mig selv.

Dog kunne jeg ikke helt huske, hvad han hed, selvom jeg var overbevist om, at det var noget med A. Min krop var kun dækket af dynen, hvilket jeg let kunne mærke, fordi dynen føltes så dejligt blød mod min hud. Det ville den ligesom ikke, hvis det var fordi, jeg havde tøj på, vel?

Forsigtigt drejede jeg hovedet og kiggede lige hen på ham fyren, og så fandt hans navn hurtigt vej til min hjerne. Andy. Liams bedste ven. Fuck, hvad havde jeg dog rodet mig ud i? Liam havde været så sur i går, da han bare pludselig gik, og jeg havde endda løbet efter ham. Selv der havde han vist, hvor sur han var, og så fuckede jeg det endnu mere op, fordi jeg var sur over, hvordan han snakkede til mig?

Det var fandeme godt klaret, Eve. Det må jeg sige. Bravo.

Andy rykkede lidt på sig ved siden af mig, og det fik mig til at holde vejret. Jeg anede ikke engang hvorfor, for jeg havde ingen intentioner om, at jeg ville gå, imens han sov. Det ville være dumt af mig, når jeg nærmest var overbevist om, at han ville komme til at se mig igen, hvis jeg på et tidspunkt var sammen med drengene.

Ja, det skulle jeg nu egentlig ikke være så sikker på ville ske, når man tænkte på, at Liam var skide sur på mig. Så ville de andre drenge højst sandsynligt stå op for deres ven og støtte ham til det sidste. Fuck også.

Fordi jeg ikke gad være vågen helt alene i en lejlighed, som jeg ikke engang kunne huske indgangen på, prikkede jeg til Andy i håb om, at han ville vågne, men det gjorde han bare ikke rigtigt, desværre.

”Andy..” mumlede jeg, før jeg skubbede til ham. Selvom jeg dårligt nok kendte fyren, så ville det da være synd og sige, at jeg var genert, for det beviste det her da tydeligt, at jeg ikke var. Mere end tydeligt i hvert fald.

”Mhmm..” mumlede han utydeligt, da jeg sagde det, og da han ikke gjordet andet, skubbede jeg igen til ham. Til sidst vendte han sig om med halvt åbne øjne. ”Du er da utroligt utålmodig,” mumlede han så, og det fik mig til at grine lidt.

”Ja, men jeg vil da ikke være alene oppe i den her lejlighed, som jeg overhovedet ikke kender. Det ville da godt nok bare være noget af det mest akavede,” fastslog jeg, og han trak på skuldrene. ”Det er det da ikke, men nu har du vækket mig. Har du slet ikke tømmermænd? Du ser få frisk ud,” han satte sig op i sengen.

”Om jeg har tømmermænd? Det er jordens underdrivelse at sige, at jeg har tømmermænd, men jeg prøver bare på at ignorere dem. Så virker det nogle gange. Har du nogen pizzaer?” spurgte jeg i stedet om, og det fik ham til at rynke på panden.

”Pizzaer? Hvad vil du med pizzaer klokken 10 om morgenen?” han kastede et blik hen på vækkeuret, der stod på hans natbord, før han sagde klokkeslettet. Jeg sendte ham et ’helt-ærligt-hvad-er-du-for-en’ blik. ”Jeg spiser altid pizzaer, når jeg har tømmermænd. Det er mums,” forklarede jeg ham så.

Han nikkede lidt, før han så overbragte mig den tragiske nyhed, at han ikke havde pizzaer i huset. Ikke engang en eneste fucking frysepizza. Hvad var han for et menneske. Jeg var sikker på, at Liam havde pizzaer hos ham. Og nu når vi snakker om ham, så burde jeg nok snakke med Andy om det.

”Jeg går lige i bad. Du kan bare gå ind i stuen og se tv eller sådan noget. Du kan også tage min computer –der er ikke kode på,” sagde han så, og før jeg nåede at svare, var han ude fra værelset. Great. Så kunne jeg da heller ikke snakke med ham om det nu. Det var da også bare virkelig, virkelig perfekt.

Fordi jeg alligevel skulle vente (jeg skulle snakke med ham om Liam), valgte jeg at tage fat i hans computer, der lå nede på gulvet. Det var noget nær det mest uforsvarlige sted, nogen nogensinde havde sat deres computer, men det måtte han selv om. Jeg ville nok ikke selv have gjort det, men ja, ja.

Den var allerede tændt, da jeg åbnede skærmen op, og det fik mig til at tænke på, hvor lang tid den mon havde været det. Jeg havde aldrig forstået, at folk ikke lukkede deres computer fuldstændigt sammen. Altså, slukkede. De blev så irriterende langsomme og sløve af ikke at blive slukket, så hvad var pointen i det?

Jeg tændte altid min om morgenen og så i løbet af dagen var den tændt, hvor jeg selvfølgelig godt bare kunne klappe den sammen, men jeg slukkede den altid, inden jeg gik i seng. Måske havde han bare travlt, da han sad med den, og så nåede han ikke at slukke den? Det måtte jeg spørge ham om, når han kom ud fra badet.

Jeg var nysgerrig, så jeg kunne ikke lade være med at studere rummet en anelse. Det var jo ikke ligefrem fordi, jeg kunne huske så meget af det fra i går nat. Hvis jeg skulle være ærlig, havde det været helt mørkt, jeg havde været fuld, og jeg kunne kun huske, hvordan vi havde kneppet herinde.

Hvilket jeg, når nu vi er ved det, havde det rigtig dårligt over. Det var ikke fair over for Liam, at jeg gjorde det, og så endda hans bedste ven? Grunden til, at det ikke var fair, var, at jeg lige havde indrømmet over for mig selv, at jeg havde et crush på ham, og så rodede jeg mig ud i det her. Men jeg have da fundet ud af, at han også havde et crush på mig. Det blev han næsten nødt til at have jo.

Min Twitter var fuldstændigt og overdrevet bombaderet, da jeg loggede ind, og det fik mig til at sukke lidt. Nogen gange var det virkelig som om, at fansene bare vidste alt, og hvis det havde det mindste med deres drenge at gøre, så skulle der følges og stalkes.

Måske var det også lidt voldsomt med mig, for der var vidst nogen, der havde set Liam og jeg sammen, da vi ankom til festen i går, og så vidt jeg forstod på de mange tweets, var der også en del, der havde set, da jeg løb efter ham og prøvede at få ham til at snakke med mig. Pis også.

Så var der selvfølgelig også en del, der havde opfanget, at jeg var taget med Andy hjem.

Fuck, jeg var virkelig på spanden. Der ville være så meget drama omkring mig på grund af mig, at det slet ikke var til at overskue. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere det her. Hvorfor var det også så fucking typisk mig at rode mig ud i disse situationer?

”Hygger du dig?” Andy stod pludselig bag mig, og det fik mig til at skrige højt af chok – jeg havde slet ikke hørt, at han var kommet ind i rummet igen. ”Ja, jeg har det meget godt. Vi er blevet set af mange mennesker,” påpegede jeg og lavede et nik hen mod min Twitter.

Andy kiggede kort, før han trak lidt på skuldrene. ”Sådan er det vel at være kendt, er det ikke? Eller.. ikke kendt, men der er jo en del af de directioners, der ser mig som en del af ’crewet’, eller hvad jeg nu skal kalde det,”  forklarede han og hev en t-shirt over hovedet.

Jeg nikkede lidt.

”Mhmm, vi bliver altså også nødt til lige at snakke om noget,” sagde jeg så, imens jeg lukkede computeren i og var pludselig en anelse mere seriøs. Det kom vidst bag på ham, at jeg pludselig var så seriøs, for han kiggede overrasket og afventende på mig.

”Det er Liam. Jeg ved ikke, om du ved det, men vi har været sammen et par gange. Som i, at vi har knaldet, ikke? Og jeg må et eller andet sted indrømme, at jeg nok crusher lidt på ham – men det er ikke det, der er problemet,” begyndte jeg. Han var begyndt at spænde op, lige da jeg nævnte Liam, ”Liam så os kysse i går, og han blev pisse sur. Det var derfor jeg gik i går. Jeg løb efter ham for at snakke med ham, men han gad slet ikke snakke med mig, og så gik jeg tilbage til dig. Jeg var simpelthen så sur over, at han ikke snakkede ordenligt til mig, og derfor førte det ene ligesom til det andet med dig og mig,” forklarede jeg.

Hans ansigt var pludselig belvet meget, meget mere anspændt, end det havde været før, og det var fordi, det omhandlede Liam.

”Liam er jo min bedste ven, for fanden! Jeg vidste ikke, at I havde været sammen. Hvorfor fanden sagde du ikke det, da jeg først begyndte at flirte med dig?” udbrød han højt og frustreret, så jeg blev helt forskrækket.

”Der var jeg fuld,” forsvarede jeg mig selv, for i starten havde jeg jo slet ikke tænkt over det.

”Okay fair nok, men hvad så med bagefter? Da du havde prøvet at snakke med ham, så må du da have haft hjerne nok til at tænke, at du nok ikke skulle tage hjem og kneppe med mig!” han rodede frustreret i hans hår. ”Jeg ved det godt. Undskyld. Jeg syntes bare lige, at du skulle vide det, hvis nu han er lidt.. muggen på dig,” jeg sank en klump. Det var min skyld, hvis Liam var sur på Andy, og det havde jeg det bestemt ikke godt med.

”Ja tak for det, det var da vældigt venligt af dig,” sagde han ironisk, og det gjorde mig faktisk helt ked af det. Jeg hadede, når folk talte hårdt til mig. Jeg kunne huske fra skolen, at jeg altid var på grådens rand, hvis læreren råbte af mig eller skældte mig ud.

I stedet for at svare ham rejste jeg mig fra sengen og begyndte at finde det tøj, som jeg havde haft på i går, så jeg kunne tage det på. Jeg kunne ligesom godt fornemme, at det ikke var det rigtige tidspunkt for mig at blive her på. Sjovt nok. Jeg ville også være blevet sur, hvis der var en, der havde gjort det samme med Julie eller Clara.

 

Liams synsvinkel:

Det var noget lort. Jeg havde smadret min mobil fuldstændig, fordi jeg havde kylet den ind i væggen, og det var frustrerende. Den virkede stadig, men jeg skulle da i den grad have fat i en ny mobil snarest, for ellers ville der nok komme mange spørgsmål omkring den.

Min veninde, Izabell, havde skrevet til mig og spurgt, om jeg var okay, og om hun skulle komme over, fordi hun åbenbart havde set hele seancen, hvor Eve var løbet efter mig. Det havde jeg hurtigt svaret ja til, fordi hun altid kunne få mig i bedre humør. Altid. Hun var så glad og smilende, at det nærmest kun kunne smitte af på mig, og så var hun godt at snakke med.

I samme øjeblik, som jeg sad og tænkte på, hvornår hun ville være her, ringede det på døren, og jeg gik hurtigt ud og åbnede op for hende. Så smed jeg mig igen i sofaen, for jeg gik ud fra, at hun ligesom godt selv kunne finde vej herop.

”Hej Liam!” råbte hun glad ude fra entréen, og døren lukkede i. Jeg drejede mig lidt i sofaen og kiggede på hende, da hun kom ind af døren. ”Hey Iza,” sagde jeg glad og rykkede mig en lille smule, så hun kunne komme til at sætte sig ved siden af mig.

”Hvad så tykke, har du det godt? Hvad gik alt det der lige ud på i går?” spurgte hun direkte, og det fik mig til at sukke tungt. ”Det ved jeg ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. Eller jo. Eve har jo været med i musikvideoen, og jeg kender hende på den måde. I mellemtiden kom vi til at være sammen et par gange, men det betød ligesom ikke rigtig noget, for det var egentlig mest en måde at få sex på, ikke? Men så kyssede hun pludselig med Andy her til festen, og det gjorde mig simpelthen så sur, og jeg ved ikke hvorfor. Jo, det gør jeg så, for jeg må jo på et eller andet punkt have fået et eller andet for hende, selvom jeg ikke ved hvad. Så løb hun efter mig og ville snakke, men jeg skar hende helt af. OG her til morgen fandt jeg så ud af, at de åbenbart tog hjem til en af dem. Så kan man jo gætte sig til, hvad de har lavet der,” vrissede jeg.

Jeg blev ufatteligt sur bare ved tanken, og jeg skulle virkelig koncentrere mig for ikke at knytte mine næver.

”Det er fandeme også for dumt af hende, altså. Har hun også noget for dig, eller?” spurgte hun om og lagde trøstende en hånd på mit lår. Den føltes da i hvert fald trøstende. Jeg trak på skuldrene som svar på hendes spørgsmål.

”Jeg troede, at hun havde noget for mig, men jeg tvivler. Jeg er sikker på, at hun ikke ville have gjort det, hvis hun havde noget for mig,” mumlede jeg bestemt, og det fik også Iza til at nikke lidt. ”Måske har du ret, men man ved aldrig. Hun fulgte jo trods alt efter dig, gjorde hun ikke?” påpegede hun så.

Det havde jeg faktisk også tænkt på, og det var det, der havde fået mig til at tænke over det en ekstra gang. Hvis der slet ikke var noget, hvorfor ville hun så løbe efter mig uden videre? Det gav da ikke nogen mening, vel?

”Det gjorde hun, og det er det, der forvirrer mig så fandens meget. For helvede man, jeg føler mig så dum og underlig. Ikke nok med det, så har jeg fandeme også lige smadret min mobil! Jamen altså, det kan da bare ikke gå bedre, vel?” jeg grinede ironisk og hev min mobil frem, så hun kunne se den.

Hun spærrede øjnene en smule op, da hun tog den ud af hånden på mig, så hun kunne studere den fra alle leder og kanter.

”Hold da kæft Liam, det var da helt vildt. Man skulle tro, at du havde brugt den som skjold i 2. verdenskrig, eller hvad ved jeg,” sagde hun så, og det fik mig til at grine lidt igen. Det var sku lige før, at det var det, den var blevet brugt til.

”Nja, dog ikke. Den fik lov til at få en date med væggen. Det gik vidst ikke så godt,” forklarede jeg så, og hun slog en latter op over den måde, jeg forklarede det på. Hvis jeg skulle være ærlig, så var det da også rimelig sjovt, var det ikke?

 

***

 

Eves synsvinkel:

”Krisemøde, piger,” sagde jeg højt, da Clara, Julie og jeg havde sat os i en rundkreds inde på mit værelse. Det var totalt lillepigeagtigt, men det var meget hyggeligt.

”Kom ud med det, vi venter i spænding,” udbrød Clara, og det fik mig til at smile lidt. De var kommet over til mig lige så snart, jeg havde ringet til dem og sagt sos. Det var godt nok et par veninder i verdensklase – det ville være synd at sige andet end det.

”Okay, nu skal I høre mit problem. Liam er verdenskendt og har en bedste ven, der hedder Andy Samuels, for jeg har søgt på hans efternavn. Eve, mig, er kommet til at crushe lidt på Liam, fordi de lavede en musikvideo sammen. Liam inviterede Eve med til Harrys fødselsdag, og Eve takkede jeg. Eve blev fuld og kom til at kysse med Andy, der jo er Liams bedste ven. Liam ser det og bliver sur, så han går sin vej. Eve løber efter ham og vil snakke med ham om det. Liam cutter hende fuldstændig af og siger, at Eve skal lade ham være. Eve bliver sur over, at Liam snakker så grimt til hende, så Eve går tilbage til festen, møder hen pige på vejen men what ever. Eve får gang i Andy igen, fordi hun er så sur og sidst men ikke mindst: Eve tager med Andy hjem og de knepper,” sagde jeg så.

Både Julie og Clara sad og kiggede måbende på mig, da jeg var færdig med at forklare dem det hele, og det kunne jeg egentlig godt forstå. Så hævede de begge to øjenbrynene på præcis samme måde, hvilket bare beviste, at de var alt for meget sammen.

”Hvad fanden har du haft gang i de sidste 24 timer – faktisk under?” spurgte Julie så efter lang tids stilhed. Jeg trak på skuldrene til hendes spørgsmål. ”Hvis jeg vidste det, så tror jeg nok ikke, at jeg ville have kaldt totalt til krisemøde, vel?” sukkede jeg, og hun smilede.

”Jeg har en idé!” udbrød Clara og fortsatte så: ”Julie og jeg får fat i Liam, for du ved, hvor han bor. Så snakker vi ham med ham om dig og fortæller ham om, hvor ked af det du har været, og at du slet ikke mente det, og at du virkelig fortryder det!” udbrød hun ivrigt og var tydeligvis stolt over sin idé.

Ærligt syntes jeg ikke, at den var så skide god, men siden jeg ikke selv kunne komme i tanke om nogen bedre idé, måtte jeg vel gå med på den. Så ville Liam få at vide, at jeg følte noget for ham, men det måtte så være det, der var risikoen i det.

”Godt så. Lad planen begynde!” grinede jeg så og så skulle der planlægges til punkt og prikke. Jeg følte mig helt crime.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay så! Hvad siger I til det hele? Dramaaaaaa!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...