One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
582Kommentarer
42342Visninger
AA

2. Heart Skips A Beat

Jeg stressede rundt herhjemme, fordi jeg var faldet i søvn foran tv’et. Hvem gjorde dog også det, når de vidste, at de skulle af sted til deres familie til middag? Det var der nok ikke så mange, der gjorde, men desværre hørte jeg til en af dem, der gjorde. Men sagen var den, at jeg havde rigtig travlt.

Lige nu rendte jeg rundt med et håndklæde om min krop og med de få minutter, der var tilbage til, at jeg skulle være derhenne, havde jeg travlt. Mine ben bar mig hurtigt ind på mit værelse, og jeg fik åbnet klædeskabet med foden, så jeg ikke blev nødt til at give slip på mit håndklæde. Hvis jeg gav slip på det, ville det nemlig falde på jorden, og jeg havde ikke lyst til, at der var nogen, der skulle se mig nøgen. Ja.. min lejlighed var så smart anlagt, at man let kunne se ind af vinduerne, så derfor ville jeg altså ikke slippe mit håndklæde.

Efter jeg havde kigget ind i skabet i en 10 sekunders tid, gik det endnu engang op for mig, at jeg havde stress, så jeg hev nogle tilfældige bukser ud af skabet, der så endte med at blive nogle stramme, sorte nogen. Dertil valgte jeg en cremefarvet t-shirt, der stumpede en anelse, så den ville afsløre en del af min mave, hvis jeg strakte mig meget og sådan.

Jeg valgte et rødmatchende sæt undertøj, som jeg fik taget på ude på badeværelset, fordi jeg stadig ikke ville have, at der var nogen, der skulle se mig nøgen. Derefter hoppede jeg i tøjet og fløj tilbage ind på mit værelse, hvor jeg slog mig ned ved mit makeupbord.

Min ene hånd hev alt min makeup frem, imens den anden famlede rundt med min mobil, så jeg kunne skrive, at jeg ville blive et kvarters tid forsinket, selvom det nok var meget mere. Fuck det, jeg ville bare ikke have, at det lød så slemt.

Da jeg havde fået skrevet sms’en, skyndte jeg mig at få noget foundation ud på min håndryg, så jeg kunne tage lidt af det op på min svamp. Faktisk hadede jeg følelsen af, når man lige havde taget foundation på, for jeg følte mig ærlig talt altid så ulækker og klam i ansigtet, fordi jeg blev helt fugtig.

Kender I ikke godt den følelse, altså?

Jeg skyndte mig at gå videre med min makeup, og jeg lagde hurtigt et lag mascara, som blev efterfulgt af en smule eyeliner hele vejen rundt om øjet, så de blev del mørkere, men det kunne jeg godt lide. Nu skulle jeg også vise overfor min brors kæreste, at hun skulle passe på ham. Ellers ville jeg komme efter hende, og det ville bestemt ikke blive noget kønt syn.

Sagen var den, at hele familien i dag skulle møde Jareds kæreste, som vi længe havde villet møde. Den eneste grund til, at vi først havde mødt hende nu, var, at Jared var skide flov over os, og jeg forstod virkelig ikke hvorfor. Vi var da en utroligt dejlig familie, så hvad var problemet dog med det? Pff.

Jeg kiggede mig selv i spejlet, da jeg var færdig, og så hev jeg med et suk håndklædet væk fra mit hår. Det var desværre umuligt for mig at finde tid til at føntørre det, så jeg måtte altså gå med det, når det stadig var fugtigt.

Med endnu et suk, som jeg åbenbart godt kunne lide lige nu, rejste jeg mig fra min stol og gik ud i entréen, imens jeg kiggede ned på min mobil. Den var 5 minutter over seks, hvilket ville sige, at jeg var 5 minutter forsinket indtil videre, og dermed havde jeg kun brugt 10 minutter på at blive klar – det var rekord, og jeg var stolt af mig selv.

Da jeg stod og tog tøj på, ringede min mobil, og jeg kiggede irriteret ned på den. Det kom ikke som nogen overraskelse, at det var Jared, der ringede, og jeg tog den op til øret, imens jeg baksede med mine sko.

”Det er Eve,” sagde jeg og lød ufatteligt forpustet, da jeg endelig fik mine sko på. Jeg hev min jakke ned fra knagen, smed den over armen og åbnede døren, så jeg kunne gå ned af trapperne, imens jeg tog jakken på og snakkede med Jared. Det var multitasking på højt plan, hvis du skulle være i tvivl.

”Ja, jeg ved sku da godt, at det er Eve, og hvor fanden bliver du af? Vi er her alle sammen,” hvæsede han ind i mobilen, så jeg blev helt overrasket. Jeg havde ikke regnet med, at han kunne lyde så sur, men det fik jeg lige bevist. Og jeg havde nok også fået det bevist hundredevis af andre gange, men det tænkte jeg ikke over.

”Jeg skynder mig også, Jared. Det er jo ikke min skyld, at jeg falder i søvn foran tv’et, vel? Rolig nu, mulle,” sagde jeg med en flabet stemme, som ikke lød så flabet igen, fordi jeg havde besvær med at få jakken på. Hvorfor havde jeg dog også så skide meget besvær ved at få mit overtøj på i dag? Det var da belastende, altså.

Jared sukkede i den anden ende af røret, og jeg kunne ikke lade være med at fryde mig lidt over, at han ikke havde noget at sige. ”Du skynder dig altså bare! Er du klar over, hvor flovt det er, at jeg tager hende med for at møde min familie, og så er du her ikke engang til tiden? Det viser da lidt om, hvor ordentlig min familie er,” sagde han, og uden videre smækkede han røret på. Bitch.

Hvis I ikke havde opdaget det, så var han en person, der var meget modsat af resten af vores familie. Han gik meget op i, at man skulle være der til tiden, ikke drikke sig for fuld, have styr på sine ting og bla, bla, bla. Det var modsat os andre på det groveste. Han burde faktisk ikke være en del af familien, vel?

 

***

 

”Undskyld, jeg kommer for sent!” udbrød jeg, da jeg smækkede døren op derhjemme. Jeg havde ligesom stadig nøgle hertil, så jeg kunne faktisk bare komme brasende, når det passede mig, og det var rart. Ih altså, så havde jeg jo to hjem, og det var altid godt, hvis nu jeg blev smidt ud af det ene. Det var så smart, altså.

Da jeg ikke fik noget svar, hængte jeg mit tøj op på knagen, før jeg fulgte efter den dejlige duft af mad, der kom ude fra køkkenet. Jeg var blevet virkelig sulten på vej herhen, så det var bare mere end perfekt, at der var mad herhenne, som jeg kunne spise.

”Har I savnet mig?” udbrød jeg med et stort smil, da jeg kom ind af stuen, og jeg blev glad, da jeg så, at min mor smågrinede af mig, imens Jared sad og kiggede surt på mig. Og ved siden af sad der en blondine, der lignede, at hun havde fået det forkerte ben ud af sengen i morges. Ellers lignede det bare, at hun havde meget lave tanker om mig kørende rundt inde i hendes hoved.

”Det har vi da, det er jo ikke meget, vi får set til dig,” sagde min far roligt og gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig ned, hvilket jeg så gjorde. Blondinen blev ved med at kigge på mig, og det gik op for mig, at jeg havde glemt, hvad det var, hun hed.

Med et suk, da det gik op for mig, at jeg ikke kunne sidde og være i tvivl om, hvad hun hed, rejste jeg mig halvt indover bordet og holdt armen frem mod hende. ”Hej. Jeg er Eve og er Jareds lillesøster, og jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det er, du hedder,” jeg kiggede undskyldende på hende, og det kvitterede i et underligt blik fra hende.

”Jeg hedder Maria,” sagde hun og tog min hånd, selvom det lignede, at hun væmmedes voldsomt meget ved den. Hendes amerikanske accent kom voldsomt meget bag på mig, og jeg var lige ved at blive helt skuffet over, at Jared ikke havde sagt, at hun ikke var fra England. Det var da virkelig skuffende.

”Nå ja, det er da også rigtigt. Det glemte jeg helt. Så, Maria.. hvad laver du i England, når du ikke kommer derfra?” spurgte jeg med påtaget nysgerrighed, og jeg fik det til at lyde som om, at hun ikke var velkommen her. Det var faktisk ikke rigtig med vilje, men sagt var sagt, og sådan var det.

”Jeg er flyttet hertil, fordi jeg havde brug for at prøve noget nyt,” sagde hun og kiggede på mig med et falskt smil. Jeg kunne ikke lade være med at studere hende nærmere, når nu hun alligevel kiggede på mig. Hendes hår var farvet fuldstændig tisgult, så det var ikke særlig pænt. Derudover havde hun så meget mascara på, at det klumpede totalt meget sammen, og hvis der var noget, som jeg ikke kunne lide, så var det sådan noget. Og så havde hun også et godt lag foundation på, for hendes hud skinnede helt på en virkelig ulækker måde.

”Nå.. det var da rart,” mumlede jeg, da jeg blev mere optaget af at få et kyllingelår hen på min tallerken. Hvis hun alligevel have så travlt med ikke at bryde sig om mig helt fra starten af, så kunne jeg vel lige så godt koncentrere mig om at få noget mad på tallerkenen, ikke?

Min mor rakte mig skålen med salat, imens min far var så venlig at give mig to kyllingelår, fordi jeg ikke selv kunne finde ud af det. Medmindre jeg skulle tage fat i dem på en utroligt ucharmerende måde, men siden Jared vidst var flov over os i forvejen, så ville jeg gerne lade være for hans skyld, for så god en søster var jeg altså.

”Hvad lavede du, siden du ikke kunne nå det? Jeg synes, du sagde til mig, at du ikke skulle lave noget i dag,” sagde Jared med et anstrengt smil, og jeg sendte ham et måbende et tilbage. Hvis han prøvede på at få en samtale i gang med mig, hvor jeg ikke skulle fremstå dum eller nederen, så burde han nok vide, at det ikke var det, han skulle spørge om. Han vidste i øvrigt godt, hvorfor jeg kom for sent.

”Jeg faldt i søvn foran tv’et, fordi der var en virkelig kedelig serie i tv’et. De lavede ikke andet end at kneppe,” sagde jeg og tyggede lystigt på min mad. Jared og Maria kiggede begge to på mig med åben mund, så de mindede egentlig meget godt om hinanden.

”Eve, nogen gange, ikke? Så burde du virkelig begynde at tænke over, hvordan du snakker,” lød det opgivende fra Jared, og jeg rynkede på panden. ”Hvordan jeg snakker? Jeg snakker da fint? Det er da ikke fordi, jeg bander og vrisser, er det?” jeg slog panisk en hånd for munden, for jeg hadede selv når folk snerrede af mig. Medmindre de var irriterende og alt det der.

”Seriøst, Eve? Okay, måske er det ikke direkte måden, du snakker på, men de ting, som du siger. Det kan altså godt være lidt frastødende,” sagde han så med en belærende stemme, der fik mig til at himle med øjnene. ”Siden hvornår er du begyndt at have noget i mod, om jeg siger knepper eller boller eller hvad? Kan det ikke være lige meget? Det er en naturlig ting, og jeg sagde bare, at jeg så den kedelig serie, og så forklarede jeg hvorfor,” sagde jeg og tog noget salat ind i munden.

”Du er da også bare umulig,” mumlede han, og jeg kiggede hen på Maria, der bare sad og kiggede på mig med et løftet øjenbryn og et nedladende blik i øjnene. Så kunne de da også bare fucke sig selv, hvis ikke de brød sig om mig. Det var da mig, der var modellen her, altså. Det var jeg rimelig sikker på, at hun ikke var.

Jeg smilede flabet til Jared i stedet for at svare ham, og så vendte jeg mig om mod min mor.

”Mor, har du egentlig set, at de der modelbilleder, jeg fik taget i USA er ude i magasinet nu?” sagde jeg, og jeg sørgede omhyggelig for, at Jared kunne høre det. Når nu han lige havde siddet og hentydet til, at jeg var klam, og når nu hans kæreste havde bakket ham indirekte op, så kunne jeg da bare fortælle både ham og hende, at jeg da var lidt mere værd end dem.. Sådan.. på en måde da.

”Er de? Ej, det må jeg have fat i så. Fik du mange penge for det job?” spurgte min mor stolt, og jeg nikkede ivrigt. ”Ja, massere. Men jeg har tænkt mig at spare lidt på dem, så jeg har, hvis jeg engang vil købe noget meget dyrt,” indrømmede jeg, og hun nikkede bare sødt til mig.

Jeg skulle til at åbne munden og sige noget mere, da Marias hviskende stemme nåede mit øre, selvom det kun var Jareds øre, den skulle have nået: ”er hun model?” hun lød helt måbende og også ekstremt jaloux, så indvendigt døde jeg af grin.

Lad os da bare blive enige om, at hun ikke lige ville blive min bedste veninde.

Midt imens vi sad og spiste videre i tavshed, ringede min mobil ude fra min jakkelomme af, og siden jeg ikke kunne slippe hurtigt nok væk herfra, fløj jeg nærmest fra min plads og ud til min jakke. Mine hænder fandt hurtigt ned i lommen og hev mobilen frem.

”Det er Eve?” sagde jeg som et spørgsmål, fordi jeg havde lagt mærke til, at jeg ikke kendte nummeret. Jeg blev overrasket, da en mørk stemme kom til mig. Jeg mindedes ikke at kende en med den stemme.

”Dav, du snakker med Jonas Brown. Jeg kommer fra et slags bureau, der står for at lave musikvideoer, og jeg kunne ikke undgå at ligge mærke til dig i et blad,” sagde han, og jeg mærkede spændingen stige i mig i takt med hans ord. ”Øh.. ja?” sagde jeg afventende.

”Vi mangler en ung pige til at være med i One Directions nye musikvideo, og hvis du var frisk, kunne det jo være, at du ville have lyst til at mødes med mig og alle fem drenge?” sagde han, og jeg blev helt paf over hans direkte måde at sige det på.

”Øh-bøh.. Jo, det lyder da fint,” endte jeg så med at sige, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg eller skulle sige. Jeg var mere end interesseret, men jeg var bare stadig lige i det moment, hvor jeg var overvældet over, at spørgsmålet blev kastet lige i hovedet på mig.

”Virkelig? Det lyder godt. Er det her nummer, jeg skal få fat på dig med?” spurgte han og lød overraskende lettet. Jeg nikkede som svar, indtil det gik op for mig, at han ikke kunne se, at jeg nikkede. ”Ja, det er det,” sagde jeg, og før jeg nåede at opfatte det, havde han fået sagt et farvel og lagt på.

Jeg var virkelig overrasket over tilbuddet, for jeg havde aldrig været med i en musikvideo på nogen måde. Jeg havde jo bare været model til at par photoshoots og sådan noget. Tøjmodel, hårmodel og skomodel og sådan, og jeg var da bare glad, fordi man tjente så godt på det.

”Hvem var det, Eve?” spurgte min mor undrende, da jeg kom ind i køkkenet igen. Jeg kiggede på hende, imens jeg bevægede mig hen mod min plads.

”En, der hedder Jonas Brown. Han vil have mig med i One Directions nye musikvideo,” sagde jeg, og det gik endnu mere op for mig, hvad det var, jeg skulle, da jeg sagde det. Maria sagde en underlig lyd overfor mig, og det fik mig til at smile lidt. Enten var hun fan, eller også var hun pissehamrende jaloux, og det var lidt sjovt.

”Seriøst? Wow, tillykke!” udbrød min far, og jeg smilede stort. Og så begyndte jeg ellers allerede at se frem til, at ham Jonas ville skrive til mig, for det kunne bare ikke gå hurtigt nok.

 

***

 

Kan I huske det der med, at jeg sagde, at det ikke kunne gå hurtigt nok? Og hvad med, at jeg har det med at falde i søvn foran tv’et? Jo, nu skal I bare se. Det kunne så åbenbart gå hurtigt nok, netop fordi, jeg var faldet i søvn foran det forbandede tv. Jonas havde ringet til mig dagen efter og spurgt, om jeg kunne ses med ham og One Direction dagen efter det – altså var det nu to dage siden, jeg fik det første opkald.

Jeg havde fået besked på at tage hen til en kinesisk resteurent, som lå lige ved siden af mig, og alligevel formåede jeg at være stresset. Der var et eller andet, der sagde mig, at jeg skulle se nogenlunde godt ud, når jeg nu måske skulle bruges til deres musikvideo, så jeg var da i det mindste heldig, at jeg ikke var vågnet ti minutter før.

Mine hænder holdt stramt fast om krøllejernet, imens jeg fik lagt noget hår ind og rullet det rundt. Så holdt jeg det stramt i et stykke tid, og den tid udnyttede jeg til at tage noget rød læbestift på med den ene hånd. Jeg var faktisk virkelig overrasket over, at jeg kunne formå at gøre det med en hånd, men det lykkedes, og min krølle blev faktisk også rimelig flot. Jeg var helt stolt over mine evner til at multitaske.

Med stress på, fordi jeg ikke ville komme for sent, hvilket jeg nok ville komme alligevel, krøllede jeg resten af mit hår færdigt, før jeg lagde en hurtig makeup. Jeg ville gerne have et nogenlunde naturligt look, så jeg nøjedes med at tage mascara på og lidt rouge. For at slutte det hele af satte jeg nogle små, søde blomsterøreringe i mine øre og en smuk halskæde.

Det var lige før, jeg følte mig lækker, altså, og jeg var kun 5 minutter forsinket. Mental high five, manner.

 

Liams synsvinkel:

Vi sad alle sammen rundt om bordet og ventede på, at hende Eve skulle komme. Jonas, som skulle tilrettelægge og planlægge musikvideoen til Kiss You, havde sagt, at han var sikker på, at hun ville være den perfekte til det. Jeg ville rigtigt have kigget på hende på nettet, for det var vidst noget med, at hun var model, men jeg havde haft for travlt – det ene havde taget det andet, og så havde jeg desværre ikke nået det.

”Det er da en god start, når man starter med at komme for sent,” jokede jeg, selvom det egentlig ikke rigtig gjorde mig så meget. Det drejede sig kun om fem minutter indtil videre, og vi havde alle bare bestilt noget, som vi kunne spise og drikke. Niall grinede lidt.

”Tja, det minder jo meget godt om os, så det har vi allerede tilfælles med hende,” sagde han så, og jeg erklærede mig med det samme enig. Faktisk var jeg virkelig nysgerrig efter at møde hende, for de andre drenge, der havde stalket hende lidt for groft, havde ivrigt fortalt om, at hun var virkelig smuk. Og kommentarerne om, at hun også havde været undertøjsmodel, blev der heller ikke sparet på.

Jo længere tid, der gik, jo mere utålmodig blev jeg, og jeg tog en tår af colaen, imens jeg kiggede på Jonas. Han så en anelse frustreret ud, imens han kiggede hen mod døren, men pludselig ændrede hans blik sig til et lettet et. Nysgerrigt stillede jeg colaen fra mig og drejede mig om i sædet, så jeg kunne følge hans blik.

Mit blik faldt på en mørkhåret pige, der kom gående mod os med et usikkert blik. Hun var, som de andre havde sagt, utroligt smuk, og så på en virkelig naturlig måde. Hendes brune hår var krøllet og faldt ned over hendes ryg, og det lignede ikke, at hun havde specielt meget makeup på, hvilket klædte hende.

Hendes tøj bestod af et par nylonstrømper, en sort, højtaljet nederdel, en let lyserød t-shirt, der posede lidt, og som hun havde sat ned i nederdelen, og så havde hun vans og en sort læderjakke på. Det klædte hende utroligt godt, og jeg måtte virkelig tage mig sammen for ikke at stirre dumt på hende.

”Hej, Eve!” lød det glad fra Jonas, og det var også ham, der fik hevet mig tilbage til virkeligheden igen. Jeg vendte mig om og mødte Louis’ blik, der tydeligt viste, hvor godt han syntes om hendes udseende – præcis ligesom jeg. Der var intet at sige til, at hun var model. Alt andet ville være latterligt og spild.

 

Eves synsvinkel:

Jeg trådte usikkert ind på restauranten og kiggede mig omkring. I et kort øjeblik var jeg ved at panikke over, at jeg ikke kunne få øje på dem, men så fangede nogle krøller mig, og siden de var kendt over hele verden, kunne jeg godt regne ud, at det var der, jeg skulle gå hen. Mand, hvor var jeg nervøs altså.

Da jeg startede med at gå hen i mod dem, var der ingen, der kiggede på mig, men pludselig havde jeg alle hovederne fra One Direction rettet i mod mig og oveni det også Jonas’. Jeg gik i hvert fald ud fra, at han var den sidste, når det nu var ham, der havde arrangeret det her.

”Hej, Eve!” lød det pludselig fra Jonas, og det fik mig til at smile lettet, fordi de andres blikke også forsvandt fra mig. Hvis jeg skulle være helt ærlig, var jeg bange for, at de ikke syntes, at jeg var smuk nok til deres video. Og det var bare sært, for jeg var ikke typen, der plejede at være usikker omkring sådan noget.

”Hey,” sagde jeg med en overraskende rolig stemme, imens jeg satte mig på den eneste ledige plads. Jeg kiggede rundt på alles tallerkener og blev en anelse flov, da det gik op for mig, at de havde bestilt og alt muligt, fordi jeg var forsinket.

Med en diskret bevægelse rejste jeg mig halvt for at få fat i et menukort, der lå på den anden side af bordet, men så langt nåede jeg ikke, før der var en, der skubbede mig ned og sidde igen.

”Nu skal jeg,” sagde ham, som jeg genkendte som Liam, og rakte mig kortet, som han med lethed havde fået fat i. Jeg kiggede nysgerrigt på ham, imens jeg sendte ham et taknemmeligt smil. Han så sød ud, og alligevel var der en lille smule badass over ham på et eller andet plan – i hvert fald klædte det ham.

”Tak,” sagde jeg så endelig, og han smilede lidt, før han kiggede væk igen. Mit blik gled ned over kortet, og jeg sukkede en anelse. Faktisk havde jeg ikke rigtig den store lyst til at spise kinesisk lige nu, men det endte med, at jeg besluttede mig for at bestille nudler. Nudler var altid en god ting, så det var det, det blev.  

”Hvor gammel er du?” lød det pludselig nysgerrigt, da jeg lige havde fået bestilt mine nudler samt en cola light. Jeg drejede mig og kiggede over på den lyshårede Niall, der havde snakket til mig. Det var i hvert fald ham, der kiggede afventende på mig, så jeg gik da ud fra, at det var ham, der havde spurgt.

”Jeg er 18,” svarede jeg med et venligt smil og rettede en anelse på mit hår. Jeg havde en eller anden underlig trang til at se godt ud, fordi jeg havde det som om, at jeg skulle bevise, at jeg var køn nok. Det var sært, for, som sagt, plejede det ikke at være mit problem.

”Drenge, det kan I snakke om lige om lidt. Jeg har lige et spørgsmål til dig, Eve. Har du tænkt over det her, og er du sikker på, at du gerne vil? Du skal jo ikke føle dig presset til det, bare fordi jeg ringede til dig,” sagde han og kiggede på mig med et alvorligt blik, så jeg kunne forstå oprigtigheden i det, han sagde.

”Bare rolig, jeg ville elske at medvirke i den,” bekræftede jeg, og det fik ham til at smile tilfredst. Jeg skulle lige til at dreje mig om i stolen på en underlig måde, fordi jeg ville have min jakke af, men jeg nåede kun lige at stoppe mig selv, da en tjener pludselig stod utrolig tæt på mig.

”Det kunne da have set meget kønt ud, hvis du havde ramt ham lige i nødderne. Så havde du haft mad og cola udover dig selv,” grinede Louis, da tjeneren var gået, og jeg hævede et øjenbryn. Han fik det til at lyde som om, at vi havde kendt hinanden i en evighed, men det var rart og afslappende.

”Ja, så havde I da haft noget at grine af," medgav jeg med et smil, før jeg tog fat i mit bestik. Nudlerne så overraskende lækre ud, og jeg fik straks lysten til at spise kinesisk mad tilbage.

”Niall, du har din egen mad, koncentrer dig lidt om den,” sagde Liam pludselig, og jeg kiggede forvirret på ham. Hvad snakkede han om? Mit blik røg hen på Niall, der sad og kiggede ned på min mad med et drømmende blik, og jeg forstod pludselig, hvad han mente med det.

Da jeg igen kiggede på Liam, tog jeg ham i at kigge på mig med et underligt, mystisk og gennemborende blik, som gjorde mig en smule nervøs. Allerede nu så det ud til, at det ville blive en.. interessant og eventyrlig ”rejse”, når jeg skulle være med i musikvideoen. Ingen tvivl om, at jeg ville komme til at more mig en del – ellers ville jeg blive ydmyget på grund af min klodsethed, men det måtte jeg tage til den tid.

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så det første kapitel af denne Movella! Tak for alle favoritlisterne allerede, det er deeeejligt!

Hvad synes I om starten, og hvad synes I om Eves personlighed? Jeg har igen forsøgt mig med en 'happy' personlighed, siden jeg her på det sidste har skrevet meget om problemer og følelser!

Jeg vil gerne lige påpege, at jeg INGEN anelse har om, hvordan sådan et opkald foregår, når man bliver spurgt om sådan noget, så don't hate me, lol. Og jeg ved heller ikke, hvordan man lige tilrettelægger en musikvideo, så I må bære over med mig i de kommende kapitler også.

Nå, men lig en kommentaaaaar! x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...