One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
582Kommentarer
42231Visninger
AA

16. Heart Attack

IKKE RETTET IGENNEM, SORRY

”Træd ind,” Liam åbnede døren ind til restauranten til mig og viste sig endnu engang som den gentleman, han nu engang kunne være. Jeg fnes lidt af ham, før jeg trådte ind på restauranten. Det var en kinesisk restaurant, og jeg blev overlykkelig, da jeg fik øje på sushien, der var ved buffeten.

Der var en masse, der kiggede hen mod os, da Liam trådte ind, men han lod til at kunne ignorere det rimelig godt, for han gik i hvert fald direkte hen til en tjener.

”Jeg har bestilt bord til to,” sagde han venligt til hende, og hun nikkede, da hun var færdig med at lave store øjne, fordi det var selveste Liam Payne, der stod foran hende. Så greb hun tog menukort og begyndte at føre an hen mod et sødt bord, der stod lidt væk fra resten af mængden.

Ærlig talt var jeg glad for, at vi sad lidt væk, for imens vi gik ned til bordet, kunne jeg væde alt på, at der ikke var en person, der ikke kiggede på os. Okay, jeg løj. Der var en undtagelse; et gammelt ægtepar, der garanteret aldrig havde hørt om One Direction. Måske løj jeg igen; de havde nok hørt om dem fra deres børnebørn, men de havde nok ikke en anelse om, hvem One Direction rigtigt var, og hvordan de så ud.

”Det er da meget hyggeligt, er det ikke? Eller kan du ikke lide det?” han lød usikker, da han spurgte om det sidste, og det fik mig til at slippe et kort grin ud. Han var simpelthen så nuttet, når han var usikker.

”Jeg elsker det. Det er virkelig hyggeligt, og du bliver i det mindste ikke overfaldet af fans,” sagde jeg en anelse ironisk med et grin, og han smilede skævt over det. Altså, jeg vidste godt, at der egentlig var vagter med, men de holdte sig på afstand, så det var altid noget.

Liam svarede ikke, men skubbede i stedet et menukort hen til mig, som jeg ikke engang behøvede at kigge i. Jeg kunne ligesom godt fornemme, at jeg skulle have buffet, så jeg kunne spise meget. Og ja, selvom jeg var på date, havde jeg altså ikke tænkt mig at være den der vildt pæne pige, der slet ikke spiste noget. Sådan var jeg simpelthen bare ikke, bum.

”Jeg vil gerne have buffet og en cola,” annoncerede jeg, da Liam kiggede afventende på mig. Han nikkede langsomt. ”Det tror jeg også, jeg skal have,” sagde han så med et smil, som jeg hurtigt gengældte.

”Tror du der er nogen, der tager billeer af os nu?” spurgte jeg langsomt om, imens jeg sad og kiggede lidt rundt på de forskellige mennesker. Faktisk brød jeg mig ikke særlig meget om tanken om, at der var nogen, der tog billeder af mig. Urgh.

”Det kan der meget vel være. Er der noget galt med det?” spurgte han og fangede mit blik med hans øjne, så det nærmest var umuligt for mig at løsrive det igen. ”Næh, jeg tror bare lige, at det er noget, jeg skal blive vant til,” forklarede jeg med et smil, imens Liam prøvede at få en tjener hen til vores bor. Han nikkede over mit svar, før han kiggede på pigen, der nu stod foran os.

”Vi skal have to gange buffet og to store colaer,” bestilte han så, og jeg sad bare og smilede ekstremt dumt til pigen, imens han sagde det. Hvad fanden skulle jeg ellers gøre, når han bestilte maden til os? Okay, jeg følte mig virkelig, virkelig ekstremt akavet, og jeg brød mig ikke om det.

Pigen fumlede rundt med sin kuglepen, før hun lagde den mod hendes blog og med rystende hænder skrev vores bestilling ned. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, før jeg lagde en hånd på hendes arm.

”Er du fan?” spurgte jeg roligt om, og med lidt tøven nikkede hun genert og kiggede kort hen på Liam. Det fik mig til at smile endnu større, før jeg henvendte mig til Liam: ”Jeg tror, at du har en lille fan stående foran dig, og han kiggede overrasket op på hende. Så smilede han kæmpestort og varmt til hende.

”Vil du gerne have et billede eller en autograf?” spurgte han roligt om, ”eller begge dele?” fortsatte han, og hun nikkede nærmest panisk, da han spurgte hende. Jeg kunne godt fornemme, at det her var en stor dag for hende, og jeg blev helt glad af at se, hvor glad Liam kunne gøre hende bare ved at stå foran hende. Ih aww altså.

Liam rejste sig, og tog telefonen ud af hånden på hende, hvorefter han vendte den om, så han kunne se sig selv og pigen. Så tog han et billede, som jeg turde vædde alt på, blev vildt sødt. De så i hvert fald meget søde ud, og pigen så ekstremt lykkelig ud.

Så bukkede han sig ned over den serviet, der lå på bordet, og før pigen kunne nå at protestere, havde han også taget hendes kuglepen ud af hånden.

”Hvad hedder du, babe?” sagde han til hende, og der stod julelys ud af øjnene på hende, da han kaldte hende for babe. Ja, jeg sad bare og nød hele seancen med et smil om læberne. ”Hannah,” svarede hun hurtigt, og Liam skrev med det samme noget på servietten, før han gav både serviet og kuglepen tilbage til hende.

”Hun var da godt nok kær,” smilede jeg til Liam, da Hannah var forsvundet for at gå op med vores bestilling. Han nikkede ivrigt. ”Ja, det er alle vores fans,” fastslog han så. Hvis det var muligt, smilede jeg endnu mere, for jeg elskede den måde, hvorpå Liam var så fandens sød over for deres fans. Det var alle drengene, hvis ikke jeg tog meget fejl.

”Mhmm. Hva, hvornår skal jeg se de andre drenge igen? Jeg savner dem,” spurgte jeg så om og rykkede lidt tilbage, da vores drikkevarer kom. Jeg sendte et smil til Hannah, som gengældte det, før hun vendte om igen.

”Det ved jeg ikke lige. Sidste gang jeg tog dig med til noget, hvor de også var – og mine andre venner – gik det ikke ligefrem godt, gjorde det vel? Hvem siger, at jeg tør tage dig med sådanne steder hen igen?” han blinkede kækt til mig med det ene øje, og det fik mig til at himle med øjnene.

”Hold nu kæft med dig. Jeg synes ikke engang, at det er sjovt, at vi stadig snakker om det, bare så du ved det,” sukkede jeg, og mente det rent faktisk. Det var irriterende, for jeg fortrød jo, at jeg havde gjort det, og det måtte han snart lige forstå.

”JA okay, jeg skal nok lade være med at nævne det mere. Men vi kan nok godt snart finde ud af noget – om ikke andet kan vi bare lave en filmaften eller sådan noget. Det kender jeg nok et par stykker, der er helt med på,” svarede han så, og jeg smilede ivrigt.

”Det synes jeg. Eller.. det skal vi,” fastslog jeg så bestemt, og det fik ham til at grine fucking højt. Der var i hvert fald en del, der kiggede herhen. Af dem, der kunne se os da. ”Du får det til at lyde som om, at du er mere forelsket i dem, end du er i mig,” sagde han så, og det fik ligesom stilheden til at sænke sig over os.

”Eller ikke forelsket, men bare.. du ved, altså..” han prøvede at redde den, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over, hvordan han ihærdigt prøvede. Det var på et eller andet punkt vildt cute, at han blev flov over, at han havde sagt det.

”Det er okay, Liam,” grinede jeg, og det fik ham til at kigge rødmende ned i bordet, ”måske er jeg også en lille smule forelsket i dig. Hvem ved?” han smilede stort over mine ord, før han rynkede på panden.

”Altså, undskyld, hvis du føler, at jeg har behandlet dig totalt unfair. Med hensyn til Andy og alt det der, for jeg kan godt se, hvad du mener – jeg var måske en anelse for hård eller noget i den stil,” sagde han så, og det fik mig til at kigge overrasket på ham.

”Wow, jeg troede ikke lige, at det var dig, der skulle undskylde. Men jeg var altså godt nok heller ikke helt fair, når man tænker på, at jeg vidste, du var jaloux, og at jeg så alligevel.. du ved…” jeg stoppede midt i sætningen, fordi jeg ærlig talt ikke havde lyst til at sidde og sige det højt på en restaurant.

Han trak på skuldrene. ”Jeg var nok også blevet sur, hvis jeg var dig, og du havde snakket sådan til mig. Men lige meget – skal vi smutte op og hente noget mad, eller hvad siger du?” han kiggede sultent op mod bordet.

”Det siger jeg da ja tak til,” svarede jeg med et grin og rejste mig fra stolen. I et kort øjeblik så jeg døden for min jakke, da den var ved at falde ned fra stolen, som jeg havde hængt den over. Men jeg var super sej, så jeg var hurtig til at gribe den og kigge triumferende hen på Liam, der dog var gået. Det var da godt, at han kunne vente på mig, huh?

Hurtigt gik jeg op på siden af ham og greb fat i en tallerken, så der blev en mindre i det tårn, der ellers var blevet opbygget af tallerkener. Liam kiggede på mig med et sært, undersøgende blik, som jeg ikke helt kunne vurdere. Det var i hvert fald underlig at have hans blik på mig på den måde.

”Kan du godt lide at kigge på mig, eller hvad er det, du prøver at sige?” grinede jeg sjovt, og det fik ham til at himle med øjnene. ”Hvorfor er det, du altid skal kommentere, når jeg kigger på dig? Det er da meget normalt, at en fyr kigger på sin date, er det ikke det?”

Hans blik var ikke til at tyde, men jeg kunne se, at der til dels var noget kærligt i det. Det var altid godt. Han havde faktisk ændret sig, siden jeg lærte ham et kende. Der var han meget mere bad boy agtig, og det var som om, at han bare var sødere nu. Både i hans måde at snakke på og hans måde at være på. Det var en positiv ting.

Jeg gik hen til selve buffeten og tog med en slags ’tang’, eller hvad man kaldte det, et par forårsruller op på min tallerken. ”Har du selv lagt mærke til, at du har ændret dig?” spurgte jeg om uden at hæve blikket fra de forskellige indbagte ting, jeg nu tog op på min tallerken. Der gik lidt tid, før jeg fik et svar.

”Har jeg ændret mig?” han lød helt forvirret, og jeg gjorde ikke andet end at fnise lidt. Han måtte vel ligge lidt mærke til det. ”Du var meget mere flabet, da jeg mødte dig,” forklarede jeg så, og det fik ham til at grine lidt.

”Ja, man siger jo, at ens bedre halvdel ændrer en til det bedre, gør man ikke?” svarede han så uden tøve, og det fik mig til at rødme kraftigt. Den kompliment havde jeg ærlig talt ikke regnet med, at han ville smide efter mig. Det var rart.

Han smilede stort.

”Okay, 1-0 til dig, Payne,” grinede jeg, før jeg satte kursen mod nogle pomfritter. Bag mig kunne jeg høre Liam, og da jeg vendte mig om, havde han været så venlig at vente på mig, så vi kunne følges ned til bordet igen. Det var da altid meget sødt, at han ventede, når nu han ikke havde gjort det, da vi gik op for at tage mad.

Jeg sørgede for at holde blikket mod jorden, da jeg lagde mærke til, at der var en del mennesker, der tog billeder. Det kom ikke bag på mig, men derfor havde jeg det alligevel bedst med at kigge ned, så man ikke kunne se mig alt for meget. Jeg vidste ikke helt hvorfor.

”Du ser så genert ud,” Liam smilede, imens han sagde det, og det fik mig til at sukke lidt. Som om jeg ikke allerede vidste, at jeg garanteret så totalt dum ud og lignede en, der gemte sig væk.

”Det er sødt af dig at påpege det,” mumlede jeg ironisk, og han klukkede lidt for sig selv. ”Det er altså meget sødt,” forsikrede han mig så, og det fik mig til at rødme igen. Hvorfor var det lige, at jeg rødmede så forbandet meget, når det var ham, der gav mig komplimenter? Det var da til at blive sindssyg over.

”Mhmm, og det er garanteret også pisse sødt, når jeg rødmer, har jeg ret?” fnøs jeg, og han smilede stort, imens han nikkede. Hvor typisk og flabet egentlig, men det var okay – det var kun, fordi det var ham.

 

                                                                                       ***

Det havde været en utrolig fantastisk aften, selvom jeg nu havde ondt i maven, fordi jeg havde ædt så meget is til dessert. Hvem ville sige nej til gratis is, altså? Når man bare kunne genopfylde, kunne man da ikke sige nej, pff.

”Skal jeg følge dig med op?” spurgte Liam, som den gentleman, han var (hvor mange gange havde jeg ikke snart tænkt det for mig selv?) Jeg bed mig lidt læben og kiggede kort ned på mine hænder, før jeg igen kiggede op.

”Sover du ikke hos mig?” spurgte jeg så en anelse genert, og det fik ham til at grine lidt. Så nikkede han langsomt og hoppede først ud af bilen, hvorefter jeg gjorde det samme. Lige da vi kom udenfor, kunne jeg høre lyden af et kamera. Jeg skulle til at dreje mig forvirret rundt, men Liam stoppede mig.

”Det er en paparazzi, og de kan være gode til at skjule sig. Du kan ikke se dem,” forklarede han, og imens hans snakkede, greb han fat i min hånd. Det fik en varm følelse til at boble frem indeni mig, og jeg gik med et smil på læben, imens vi gik hen til min dør.

Meget i mod min vilje blev jeg nødt til at slippe hans hånd, imens jeg åbnede døren op, og så førte jeg ellers an op af trapperne. Det føltes næsten som om, at han ikke havde været her før. Og det vidste vi godt alle sammen, at han havde – mere end en gang.

”Her roder lidt…” begyndte jeg, men blev afbrudt af Liam: ”..det gør der altid, gør der ikke?” grinede han kækt, og jeg daskede ham på skulderen. ”Det er der, du skal vise dig som en sød fyr og sige, at det ikke er så slemt, og at det er helt okay og alt sådan noget,” begyndte jeg belærende, men han rystede bare på hovedet.

”Sådan en type er jeg ikke, og det er tydeligvis den type, du er.. interesseret i,” han undgik denne gang at sige ’forelsket’, og det fik mig til at smile. Jeg trådte to skridt hen mod mig og lagde armene om hans hals.

”Virkelig mange gange tak for i aften. Det har virkelig været hyggeligt,” forsikrede jeg ham om, og hvis ikke jeg tog meget fejl, rødmede han en smule.

”Det er mig, der takker. Jeg er glad for, at du ville give det her en chance til,” han smilede og lagde en hånd på min kind. Mit blik flakkede ned til hans læber, og det lod til, at han hurtigt forstod, hvor jeg ville hen med det her – kort efter lå hans læber presset mod mine.

Hurtigt lagde han armene omkring mig og trak mig tættere ind til mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile midt i kysset. Liam trak sig lidt væk og låste hans øjne til mine.

”Du ved,” begyndte han, imens han kærtegnede min kæbe, ”du gør det ikke særlig let for mig, når du smiler midt i det hele,” fortsatte han så, og jeg smilede ned mod jorden.

”Nå, men så må jeg vel hellere lade være med at smile,” sagde jeg så, før jeg igen pressede mine læber mod hans. Det var som om, at de var fuldstændig skabt for hinanden, og følelsen indeni var ikke til at tage fejl af. Jeg havde aldrig rigtig prøvet at være forelsket som sådan, men jeg var godt klar over, at jeg holdt rigtig meget af Liam.

Han gengældte kysset, før han trak sig væk fra mig. ”Skal vi sove? Jeg er træt,” sagde han så, og jeg kiggede overrasket på ham. Det virkede slet ikke som om, at han ville lægge op til sex eller noget i den stil. Det kom ærlig talt en smule bag på mig. Det lignede ham ikke helt, men det var rart.

”Det kan vi godt,” mumlede jeg og gik forrest ind på værelset. Mit skab stod åbent, så jeg gik med hastige skridt derhen for at vælge en t-shirt, som jeg kunne sove i. Det var en af min fars gamle t-shirts – dem sov jeg altid med, selvom jeg egentlig nok ville foretrække Liams. De var mere… komfortable. Ellers var det bare, fordi det var Liams, men ssh.

”Hvad tænker du på?” da jeg vendte mig om, havde Liam allerede lagt sig i sengen kun iført boxershorts, imens han studerede mig tænke. ”Uhm, ikke noget specielt,” løj jeg, og det fik ham til at grine lidt. Der var noget, der sagde mig, at han måske havde regnet ud, at det var ham, jeg tænkte på.

Han sagde ikke mere, men lod i stedet sit blik klæbe sig fast til min krop, så han nøje fik fulgt alle mine bevægelser, da jeg tog det meste af mit tøj af. Et smil gled over begge vores læber, da jeg stod i undertøj, og jeg skyndte mig at hive t-shirten over hovedet.

Så skyndte jeg mig at ligge mig i sengen, hvorefter Liam lagde dynen henover ham og sørgede for, at jeg lå med hovedet på hans bryst. Der var lidt stilhed, før jeg brød den.

”Liam?” jeg kiggede ud i mørket, imens jeg spurgte. Han mumlede et svagt ja, og det fik mig til at fortsætte: ”Er du forelsket i mig, eller er det bare noget crush noget, som du prøver af?” spurgte jeg usikkert. Jeg følte mig ærlig talt virkelig dum.

Hurtigt havde han flettet vores fingre sammen, imens han lod sin anden hånd glide igennem mit hår.

”Det tror jeg, at jeg er,”

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Aww, aww, aww. Hvad synes I så om deres date? Og om, at Liam har ændret sig en smule i sin væremåde, efter han har mødt hende?

By the way, så har jeg ikke så meget tid til at skrive i næste uge, da jeg skal lave en projektopgave, men jeg tror, jeg får skrevet et kapitel før på mandag, som jeg så publicerer på onsdag - bare så I ved det.

Og undskyld at det ikke er rettet igennem, sidder i min skole, ahah.

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...