One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
582Kommentarer
42342Visninger
AA

5. Die Young

”Vi har tænkt os at gå i gang i slutningen af januar, hvis du er på,” sagde Jonas og kiggede alvorligt på mig. Jeg nikkede lidt for mig selv, imens jeg kiggede rundt i lokalet. Det var ikke fordi, jeg kunne forklare, hvor vi var henne, men her var flot.

Det var et stort rum, som mindede en anelse om et studie, men alligevel ikke. Og så var der en lidt mørk belysning, og alligevel blev lyset udefra kastet ind af vinduet på en meget flot måde. Og hold kæft, hvor lød det godt, når jeg forklarede sådan noget, man.

”Hmm, det lyder meget godt. Hvad skal jeg egentlig lave i musikvideoen?” spurgte jeg nysgerrigt, da det gik op for mig, at jeg ikke engang havde fået spurgt om det før nu. Jeg burde måske vide, hvad jeg skulle.

”Du skal egentlig bare lidt være sådan en pige, som drengene her ser, og så bare tænker ”WOW”. Så du skal lade som om, at du flirter med dem hver især, for derefter at vende ryggen til, hvorefter de så står lidt ”ooops” ind i kameraet,” forklarede han så.

”Så du siger, at jeg skal flirte med fem af de lækreste drenge, man kan finde – i hvert fald ifølge mange?” jeg kiggede kort hen på Liam, der sad og kiggede på mig. Det kom ikke som noget overraskelse.

”Ja, det er lige det, jeg siger,” fastgjorde han og lavede tommelop. ”Nå, men det er helt okay med mig,” grinede jeg så. Jeg glædede mig faktisk helt til at komme i gang.

Når nu vi alligevel var i gang, så kunne jeg lige så godt forklare jer, hvad jeg havde på. Jeg havde et par almindelige, sorte, stramme bukser på, der gik min numse til at se utroligt godt ud, og dertil havde jeg en hvid t-shirt på, hvor der stod ”Creep it real” på. På mine fødder havde jeg et par Jeffrey Campbell støvler på, fordi jeg elskede sådan nogle, og om min hals havde jeg et gråligt halstørklæde (link i kommentar).

Liam blev ved med at kigge på mig, for jeg kunne i hvert fald mærke hans blik på mig. Det var distraherende på en alligevel meget behagelig måde, som jeg ikke kunne placere helt. Jeg lod mit blik møde hans, og da han opdagede det, smilede han skævt og charmerende.

”Eve?” Louis viftede foran mit ansigt, og jeg gav et underligt spjæt fra mig, fordi jeg fik et chok. Louis grinede.

”Har du fundet en meget spændende fyr, hva?” drillede han, og jeg kunne til min rædsel mærke, hvordan jeg rødmede. Jeg kiggede ned i bordet og begyndte at koncentrere mig utroligt meget om mine negle. ”Hold nu mund, Louis,” sagde jeg, men min stemme var ikke så modsigende, som den skulle være.

Men altså.. Jeg fandt jo Liam spændende, det skulle de bare ikke vide. Så ville det blive nogle lange uger, når jeg skulle ses med dem.

”Ergo har jeg ret,” konstaterede Louis med et stort smil, og jeg rystede på hovedet, før jeg tog en af de småkager, der var foran mig på bordet. Når nu de var her, skulle det vel ikke gå til spilde.

”Nå, så du er i stand til at spise noget i dag?” Zayn kiggede grinende på mig, og jeg himlede med øjnene. Det var helt vildt, så drillende og åbne de var, men det var rart. Ellers ville jeg garanteret virke endnu dummere, end jeg gjorde nu.

Liams synsvinkel:

Jeg kunne ikke lade være med at kigge på Eve, der sad og kiggede rødmende ned i bordet. Det var lidt sjovt, at hun reagerede på den måde, men det var sødt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor godt hun så ud i dag. Hendes sorte bukser fik hendes numse til at se godt ud, hvilket jeg selvfølgelig have bemærket. Jeg var en fyr. Nå, men de støvler, som hun havde taget på, fik hendes ben til at se endnu længere ud, end de var, og det var et plus.

”Skal vi sige, at det var det, og så skriver vi datoerne til dig i en mail eller sms?” Jonas kiggede lettet på Eve, fordi vi endelig fik det på plads, og hun nikkede ivrigt.

Vi havde siddet her i en time i alt for at få ordnet det hele, og hun så ligefrem lettet ud. Jeg havde en fornemmelse af, at hun følte sig dum og pinligt berørt, når hun var sammen med os. Hvorfor, vidste jeg ikke.

”Eve,” jeg tog fat i hendes arm og hev hende ned på stolen igen, da hun var i gang med at rejse sig, ”har du ikke lyst til at ses senere?” spurgte jeg så, og hun kiggede forvirret på mig og rundt på de andre.

Der var blevet helt stille omkring bordet, og jeg vidste, at alle ventede på hendes svar. Faktisk havde det været lidt med vilje, at jeg spurgte hende her, hvor alle var her. Så ville hun nok ikke nænne at afvise mig.

”Nej,” okay jo, det ville hun så, men så let gav jeg ikke op.

”Hvorfor?” spurgte jeg så og kiggede på hende med et gennemborende blik. De andre drenge sad og vekslede blikke med hinanden, og jeg kunne let se, at de var ved at dø af grin, fordi hun afviste mig på den måde.

”Mine forældre kommer tidligt i morgen,” svarede hun så. Jeg hævede et øjenbryn.

”Der er da ingen, der siger, at jeg bliver natten over. Ligesom du gj-” ”mine forældre kommer bare tidligt i morgen, så jeg skal have bagt brød og alt sådan noget, når jeg kommer hjem,” brød hun panisk ind, og jeg kunne godt regne ud, at det var fordi, jeg var ved at afsløre, at vi havde været sammen før.

Jeg grinede hæst af hende. ”Jeg hjælper. Så kan vi også køre hjem til dig, for jeg har bil,”

”Hvis du insisterer,” endte hun så med at sige, og jeg lyste helt op i et smil. De andre kiggede på mig og grinede.

”Respekt for det,” mumlede Niall, og jeg grinede. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig, at der skulle udvikle sig noget parforhold mellem Eve og jeg, jeg fandt hende bare ufatteligt tiltrækkende.

Eves synsvinkel:

Jeg var ved at panikke, da Liam begyndte at ligge op til at sige, at vi havde været sammen – derfor sagde jeg ja til, at jeg godt kunne ses med ham. Hvorfor ville han overhovedet ses med mig? Havde han ikke en eller anden kendistøs, som han kunne ses med?

Det ville jeg da umiddelbart tro, men jeg var faktisk smigret over, at han ville være sammen med mig så. Han var trods alt en af de mest kendte for tiden.

”Skal vi så smutte, eller hvad?” spurgte jeg og rejste mig fra stolen – denne gang uden, at jeg blev bremset af Liams hånd.

Han rejste sig lidt. ”Lad os. Vi ses i morgen drenge,” sagde han og tog fat i jakken, som hang over hans stol. Jeg tog selv min elskede læderjakke på og gik hen mod udgangen – indtil Liam hev fat i mig.

”Det er den anden vej, smukke,” sagde han med et grin i stemmen, og jeg mærkede for anden gang i dag, at jeg rødmede. Jeg kiggede ned i jorden, før jeg fulgte efter ham han mod en anden dør. Liam var gentleman og holdt døren for mig.

”Jo tak for at ydmyge mig,” sagde jeg en anelse irriteret, da vi kom ud. Han hævede et øjenbryn og kiggede hen på mig. ”Hvordan kunne jeg vide, at de ikke må vide, at vi har set hinanden?” sagde han så.

”Det burde du ligesom kunne regne ud, din papand,” vrissede jeg, men begyndte desværre at grine af det, jeg lige havde kaldt ham. En papand? Dybt seriøst?

”Siger du, at jeg er gul og har et orange næb?” han grinede højt af det, han selv sagde, og jeg rystede på hovedet. ”Jeg sagde, at du var lavet ud af pap, så du betyder ikke, at du nødvendigvis er gul,” sagde jeg belærende, og han kiggede påtaget interesseret på mig.

”Selvom jeg kender din krop bedre, end jeg kender dig, så er du allerede rigtig underlig. Men det er nu meget afslappende,” han åbnede bildøren for mig, som den gentleman, han nu engang var, og jeg satte mig ind.

Der var stilhed i mellem os i starten, men jeg valgte at bryde den til sidst.

”Hvorfor gjorde du det?” spurgte jeg nysgerrigt – jeg var nysgerrig. Han kiggede kort på mig med et opmærksomt blik, før han igen kiggede ud på vejen. ”Hvorfor gjorde jeg hvad?” spurgte han så forvirret.

”Hvorfor vil du gerne være sammen med mig nu, og hvorfor skule du spørge mig foran alle, så jeg ikke havde nogen chance for at afvise dig?” spurgte jeg en anelse hårdt.

”Du gjorde da ellers et fint forsøg på at afvise mig i starten,” påpegede han, ”fordi jeg vidste, at du ville sige nej. Jeg ved bare ikke hvorfor,” sagde han så, efter han havde overvejet hans svar en anelse.

Jeg kiggede lidt på ham. Hvorfor var det egentlig? Hm. Måske fordi, han virkede som typen, der ikke ville noget seriøst med piger, men bare var ude efter at få sex – ikke på nogen ond måde, for det var ikke noget galt i, blot han ikke sårede nogen piger.

”Det ved jeg heller ikke, du. Men jeg går ud fra, at du virkelig hjælper til med at få lavet det brød, nu hvor du fik tvunget mig til at sige ja,” jeg kiggede strengt på ham, og han nikkede lydigt, så jeg ikke kunne lade være med at grine en anelse.

”Når nu du insisterer,”  sagde han med et grin, før han tændte for radioen, hvor Maroon 5’s One More Night spillede. Selvom jeg mest af alt sang som en flodhest, der blev bidt i røven af en krokodille, kunne jeg ikke lade være med at synge med, fordi det var en af mine absolutte yndlingssange.

Liam kiggede på mig og grinede højt – han var nok ikke vant til, at der var nogen, der bare sad og skrålede løs, når nu han kunne synge.

”Jeg dræber dig, hvis du kommer med en eller anden lam kommentar, bare fordi du godt kan finde ud af at synge. Det er ikke os alle, der har været så heldige at få det talent,” advarede jeg ham, og han smilede.

”Det var da heller ikke fordi, jeg havde tænkt mig at sige noget ondt om det,” betroede han mig, og jeg følte mig dum, men nøjedes med at smile stort til ham. Han var nu meget flink alligevel, selvom han var kendt. Jeg havde en eller anden idé om, at kendte mennesker godt kunne være utroligt højrøvede.

 

***

 

”Liam, nej, nej du, det synes jeg virkelig ikke, at du skal gøre,” jeg trådte et skridt tilbage i frygt for, at han ville gøre alvor af det, han troede med at gøre; at kaste mel på mig. Hvis der var noget, som han ikke skulle gøre, så var det altså at kaste mel på mig.

Det var i forvejen blevet utrolig sent, fordi han var blevet ved med at distrahere mig fra det brød, som han havde lovet at hjælpe med at lave. Det var så først nu, da klokken var rundet 22, at vi var kommet i gang med det, og nu så det ud som om, at Liam ville have melkamp.

”Hvorfor synes du ikke det? Vi kan da godt have det lidt sjovt, kan vi ikke?” han lagde hovedet på skrå og så uden tvivl truende ud, men fordi jeg ligesom kendte til situationen, rørte det mig ikke en skid.

”Fordi jeg ikke føler for at støvsuge mel op i hele min lejlighed,” betroede jeg ham og trådte igen ængsteligt tilbage. Han grinede. ”Jeg kan godt bare tørre det op, hvis det er,” sagde han med et strålende smil, der fik mig til at himle med øjnene.

”Det skal du ikke. Vi skal have lavet det brød, ellers må du bare gå. Klokken er også mange og- FUCK DIG!” det sidste skreg jeg ud, da melet pludselig ramte mig lige i hovedet. Jeg kunne nærmest mærke, hvordan det gled ned i min trøje og ned over mine bryster og bh.

Liam grinede højt af mig, før han trådte hen til og lagde hans hænder på mine kinder, så jeg også ville få mel der – eller MERE mel. Der sad nok noget i forvejen.

Jeg kiggede vredt på ham. ”Jeg vil ikke engang gøre gengæld, for jeg er ikke så latterlig som dig,” sukkede jeg, men selvom jeg var sur, kunne jeg ikke lade være med at grine. Det fik så også Liam til at tage hænderne ned i melposen igen.

”Liam, stop nu! Haha, stop, vi, hahah, har travlt!” jeg kunne næsten ikke få sagt det, som jeg gerne ville sige, fordi jeg samtidig havde travlt med at løbe igennem huset for at flygte fra ham og på samme tid grinede jeg voldsomt meget.

Jeg drejede rundt om et hjørne og var lige ved at tro, at jeg var sluppet fra ham, men det fandt jeg så ud af, at jeg ikke var, da en hånd greb fat om mit håndled. Et hvin undslap mig, da jeg blev hevet tilbage og nærmest klaskede direkte ind mod Liams krop.

”Slip mig, jeg vil virkelig råde dig til at slippe mig. Du ved ikke, hvad jeg kan gøre ved dig!” skreg jeg uden at tænke over, hvor forkert det egentlig kunne lyde. Han grinede af mig og hævede et øjenbryn, hvilket jeg kunne se, eftersom jeg havde vippet hovedet en smule bagover.

”Nej, det ved jeg ikke, for det viste du mig jo ikke sidst. Der lod du vidst mig om arbejdet,” sagde han med en pludseligt hæs stemme, der tændte mig en smule.

Jeg vred mig rundt i hans greb, men det resulterede kun i, at han holdt endnu bedre fat i mig, indtil jeg valgte at give op.

”Det er fordi, at fyrene skal sørge for pigerne,” gav jeg så igen af samme skuffe og lavede også den mest sensuelle stemme, som jeg kunne fremstille. Han spændte kort i ansigtet, før et smil gled over hans læber.

Han løftede en finger og satte den ganske langsomt mod starten af min kind, næsten helt oppe ved øjet. Med det samme smil lod han den glide hele vejen ned over kinden. ”Du ser sød ud, når du har mel over det hele,” betroede han mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile en anelse over det.

”Du ser ikke sød ud, når du ikke har mel over det hele. Du ser sexet ud,” sagde jeg så og kiggede anerkendende på ham. Det var det, han gjorde, det var sikkert. Han havde ikke sådan et sødt look, det var bare tiltrækkende og sexet – tatoveringen på hans arm, gjorde det heller ikke mere sødt.

Han grinede lidt af mig, før han trak sig væk fra mig.

”Jeg ville have kysset dig der, når nu stemningen lige var til det, men så kom jeg til at tænke på, at der vidst er et brød, der kalder på os. Har jeg ret?” jeg vidste, at han var klar over, at han var provokerende, når han sagde det på den måde, for det var han.

Et smil gled over mine læber. Han var så forvirrende, men det var tiltrækkende på en helt forkert måde. Jeg var næsten sikker på, at det ikke var godt, hvis vi havde det sådan med hinanden, når vi skulle til at filme.

Altså, jeg vidste ikke helt med ham, men jeg ville da hele tiden blive distraheret af at kigge på hans figur.

 

                                                                                     ***

 

Jeg hev voldsomt efter vejret, da han pressede hans krop mod min. Jeg var ikke klar over, hvornår vi var nået hertil, men det var sket, lige da vi havde fået ordnet brødet helt færdigt. Det var underligt, men nu lå vi i hvert fald her.

Vores kroppe klistrede nærmest til hinanden, fordi vi begge havde det virkelig varmt, og det fik Liam til at grine lidt, da jeg stønnede.

”Er det din tur til at lave arbejdet nu?” spurgte han med et grin, men jeg rystede med det same på hovedet. Jeg ville bare have ham – og det skulle være lige med det samme.

”Liam, vil du ikke nok? Jeg har brug for dig,” stønnede jeg, uden jeg egentlig var klar over, hvad det var, jeg sagde. Det lød som om, at jeg havde tænkt på ham på den måde.

Det mindede mig om, at der lå mel rundt i hele lejligheden, suk. Jeg skulle ordne det, når vi var færdige her.

”Hvis du virkelig insisterer og ligefrem har brug for mig, så kan det da godt være. Du smigrer mig jo helt,” imens han snakkede trængte han uden videre op i mig, så jeg stønnede højt, uden jeg egentlig selv kunne styre det.

En rar følelse gled igennem mig, og selvom det her kun var anden gang – dog inden for to uger – så følte jeg mig nærmest bare helt hjemme, fordi jeg havde været sammen med ham før. Det føltes ikke som et eller andet one night stand.

Men jeg var faktisk lidt bange for, at jeg ville være øm i morgen, ligesom jeg havde været efter sidste gang.

Liam pressede sine læber mod mine og fik mig på den måde væk fra mine tanker, og i stedet fokuserede jeg på ham.

Fordi han stødte så hurtigt ind og ud af mig, gik der ikke længe, før vi begge to nærmede os vores højdepunkt, og da han med en sidste kraftanstrengelse stødte endnu hårdere op i mig, kom vi begge.

Han trak sig ud af mig, så han kunne ligge sig ved min side, imens vi begge to pustede lidt ud. Hvorfor var det lige, at han skulle gide have sex med mig?

Det gik op for mig, at jeg skulle tørre melet op, så jeg gjorde mine til at rejse mig – dog kom jeg ikke så langt, før jeg blev hevet ned igen af Liams stærke hænder, der lagde sig om mig.

”Du skal ikke gå nu,” mumlede han og holdt mig stramt ind til ham. Jeg sukkede lidt, fordi jeg rent faktisk heller ikke lige havde lyst til at stå op og fjerne mel. ”Jeg skal fjerne det mel, som nogen” – jeg prikkede til ham på brystet – ”sørgede for at få spredt udover hele mit gulv,”

Et smil gled over hans ansigt, men han rystede så på hovedet.

”Nej, det kan du gøre i morgen. Jeg lover højt og helligt at være gået, før dine forældre kommer, og så står vi tidligt op og fjerne det mel, som der åbenbart generer dig så meget,” han grinede en anelse over det sidste. Jeg sukkede.

”Fuck dig,” mumlede jeg så, før jeg igen slappede af og lagde mig lidt ind til ham. Jeg var nem at overtale, fordi jeg netop heller ikke selv orkede at skulle fjerne den skide mel. Faktisk var jeg irriteret over, at han havde fået spredt det hele udover min lejlighed uden videre.

 

***

 

Liams synsvinkel:

Jeg vågnede ved, at der var alt for varmt i Eves værelse, og jeg kiggede mig lidt omkring. Hendes hånd lå henover mit bryst, og jeg kunne ikke lade være med at smile en smule over det.

Jeg havde ingen anelse om, hvad klokken var, og det gjorde mig ikke så meget. Hendes forældre kunne vel ikke komme allerede, for jeg havde en fornemmelse af, at det var rimelig tidligt – det virkede sådan. Men man vidste selvfølgelig aldrig med sikkerhed.

Forsigtigt fik jeg fjernet Eves hånd uden at vække hende, og jeg studerede hende kort. Dynen dækkede alt det, den skulle, men jeg kunne alligevel stadig godt fornemme, hvad der var sket i går. Det var som om, at det hang i rummet på en eller anden måde.

Da jeg var på vej ud for at få noget vand i både hovedet og ned i halsen, ringede det på døren, og jeg rynkede på panden. Egentlig var jeg ikke så meget for at skulle gå ud og åbne; det kunne jo let være, at det var en paparazzi eller noget i den stil, der havde fundet ud af, at vi befandt os her.

Så ville det altså ikke se særlig godt ud, hvis jeg kom gående i boxershorts.

Nå, men jeg endte med at gå hen mod døren, fordi jeg heller ikke kunne nænne at skulle vække Eve, der lå og sov så sødt.

Jeg kiggede tøvende på døren, før jeg kiggede hen på den der telefondims. Derfor gik det op for mig, at de ikke ringede på nede fra gaden af. De ringede på heroppe fra, så de var altså kommet ind dernede fra.

Forsigtigt åbnede jeg den, og jeg havde lyst til at lukke den igen med det samme, da jeg så, hvem det var.

”Øhm, hold da op. Må man spørge, hvem du er? Er du Eves kæreste?” jeg kunne let se, at det var Eves mor, for hun havde de samme træk i ansigtet, som Eve havde. Jeg bed mig lidt i læben og rakte hånden frem mod hende.

”Øhm, nej, det er jeg ikke, og det her er faktisk meget.. akavet. Men jeg er en af dem, som hun skal lave musikvideo med.. Eller til.. eller hvad jeg snu skal kalde det,” sagde jeg, og da hun slap min hånd, fik jeg lyst til at klø mig akavet i nakken.

Hendes mor lyste helt op. ”Er du med i One Direction?” udbrød hun, så jeg var ved at blive helt i tvivl om, om hun var fan. På den anden side ville hun selvfølgelig vide, hvem jeg var, hvis hun var fan.

”Ja, det er jeg. Jeg tror lige, at jeg går ind og vækker Eve,” sagde jeg så og lavede et underligtog nok også akavet nik ind mod værelset, hvor Eve vidst stadig sov. De smilede stort og begyndte at tage deres overtøj af, så jeg fløj ind tilbage på værelset.

Eves synsvinkel:

Jeg blev vækket ved, at Liam ruskede utroligt meget i mig. Forvirret åbnede jeg øjnene og kiggede lige ind i hans brune øjne, som så underligt paniske ud. Da han havde sikret sig, at jeg var vågen, begyndte han at kigge rundt i værelset – nok efter hans tøj.

”Hvad sker der?” spurgte jeg forvirret, imens han hev sine bukser på. Jeg rynkede på panden, da han vendte sig om mod mig.

”Dine forældre er her, og jeg vil virkelig gerne have noget tøj på, og jeg synes også virkelig, at du skal komme op, og der ligger mel i-” ”Tak, Liam, jeg tror, at jeg har fattet det!” udbrød jeg, imens jeg sprang op af sengen.

Var klokken så mange? Hvorfor fanden var det, at Liam ikke havde vækket mig, når han godt vidste, at jeg ville få besøg? Jeg fløj rundt og fik noget tøj på, der bestod af et par joggingbukser og en stor t-shirt.

Derefter fløj jeg nærmest ud af værelset, og hvis det var muligt, så ville jeg være snublet over det mel, der lå i gangen.

”Hej mor og far!” udbrød jeg, da jeg kom ind i stuen, ”er klokken virkelig så meget allerede?” jeg kløede mig akavet i nakken. De kiggede lidt på hinanden.

”Nå, men klokken er altså 10 nu, så her er vi. Men det er okay, hvis du har haft brug for.. lidt tid sammen med ham fyren der. Han er da godt nok også et godt valg,” min mor blinkede akavet, og jeg kiggede chokeret på hende.

”Mor, altså! For resten er der heller ikke noget i mellem os, han har.. bare sovet her,” sagde jeg så og vidste godt, hvor dumt det egentlig lød.

”Ja, ja, det er godt med dig, min skat. Hvorfor ligger der mel over det hele?”

Lige da jeg skulle til at svare, blev jeg afbrudt af Liam, der kom ind i stuen og havde fået alt sit tøj på nu. ”Jeg tror bare, at jeg smutter nu. Det var godt at møde jer,” sagde han sødt til mine forældre og gik hen til mig for at give mig et kram.

”Nej, nej, du kan da bare blive her, det er helt fint. Det bliver da bare hyggeligt!” udbrød min mor og klappede hænderne sammen. Han kiggede kort hen på mig, før han så nikkede.

Jeg var sikker på, at jeg ville dø ung.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad synes I så? Wuhuuuu!

Og wuhuuu giv mig lige high five fordi, jeg er sammen med thea igeeen, det er raaaart! Så giv også hende high five og så også Kristina S, fordi hun endelig valgte at svare mig, hahah!

nå...

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...