One Direction | Sweet Nothing

Man er heldig, hvis man får lov til at være med i One Directions musikvideo – men er man ligeså heldig, hvis man falder for en af drengene? Det spørgsmål får den 18 årige Eve Handons hurtigt givet svaret på, da hun bliver kastet ud i det. Flirt bliver til kærlighed, der bliver til tåre og sorg, og dog også et nyt, stærkt venskab til et andet af bandets medlemmer. Beskyldninger bliver kastet frem og tilbage, mennesker bliver splittet og beslutninger bliver taget. Alt i alt ender det op i en meget uventet drejning af Eves liv, da hun ikke havde regnet med de mange konsekvenser af hendes medvirken i bandets musikvideo. Hvordan vil det gå hende, og vil hun formå at få det hele til at fungere? *Liam og Danielle er ikke sammen*

361Likes
580Kommentarer
43324Visninger
AA

10. Catching Feelings

Ikke rettet igennem, sorry.x

Jeg blev næsten ufatteligt irriteret over, at det havde været så hyggeligt, og at han var så god til at lave mad for den sags skyld, for det var han. Det var virkelig så godt, at man fik en lyst til bare at blive ved og ved med at spise, selvom man var pokkers mæt.

Men nu var jeg alene, og det var næste dag, og selvom pigerne havde regnet med, at Liam ville blive, fordi de gik før ham, men det gjorde han ikke. Og jeg kan da lige love for, at det tog nærmest al min viljestyrke at få ham smidt ud, for han gad ikke rigtig gå man.

Men jeg var sluppet af med ham, så jeg havde sovet helt alene i aften, og det havde bare været totalt ensomt og alt muligt. Og det var sku ikke så godt, at jeg tænkte, at det havde været ensomt og deprimerende og alt muligt, for helt ærligt. Så meget kunne jeg vel ikke have lyst til, at Liam sov med mig vel.

..han var en god putter, når nu vi snakkede om det.

Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg var pludselig begyndt at tænke totalt seriøst, og det var bare mega underligt, men det var jeg. I dag skulle jeg hen til mine forældre, og alene det gjorde mig seriøs, men jeg havde en eller anden fornemmelse af, at jeg havde brug for at snakke med Liam.

Vi havde for helvede lavet optagelserne, så jeg skulle ikke se Liam eller nogen af de andre sådan helt uden videre, og det gjorde mig helt ærlig fucking ked af det.

Åh gud, jeg måtte indrømme, at jeg rimelig hurtigt var typen, der begyndte at føle noget for folk. Det kunne ske over to dage, at jeg fik en fucking ejerfornemmelse, og det var noget lort, for så ville jeg helt sikkert blive irriteret, hvis jeg så noget, hvor Liam var med. Det var noget lort.

Hvorfor gik jeg også med til at kneppe med ham? Altså, nogen gange undrede jeg mig over mig selv og ja.. Jeg tænkte ikke altid så langt.

Men lige nu tullede jeg lidt rundt med mit hår, der sad i fletninger, imens det var vådt. Så ville jeg få det flotteste hår, og det var jo vildt rart med sådan noget halvkrøllet noget. Det var i hvert noget, som jeg godt selv kunne lide til mig, hvis jeg skulle være ærlig.

Jeg havde taget fuldstændig afslappet tøj på, der bestod af et par joggingbukser og en hættetrøje. Det kunne godt være, at det så fuldstændig fucking dumt ud med de to ting sammen, fordi begge dele var løse, men jeg var ligeglad, og jeg fandt det komfortabelt.

Derudover var der ikke nogen, der skulle glo overdrevet på mig alligevel, så det var godt. Altså.. Jeg håbede da ikke, at der var nogen, der skulle glo på mig, for så ville jeg helt ærligt blive lidt skræmt. Medmindre det var totalt fans, fordi de havde hørt, at jeg skulle være med i musikvideoen.

Okay, det tvivlede jeg egentlig meget stærk på.

Min mobil vibrerede fra mit køkkenbord – ja, jeg kunne høre det inde fra mit værelse af -, og jeg fløj nærmest op af sengen for at nå den. Jeg havde nærmest været ensom hele dagen, og natten, så derfor var jeg sku egentlig meget glad for endelig at få lidt venner.

Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, så kunne jeg ikke lade være med at blive helt varm om hjertet, da jeg fik tjekket beskeden, der var fra ingen anden person end Liam. Det var da altid rart med en besked fra ens crush, for det ville være synd, hvis man sagde, at han var andet.

”Hej Eve. Jeg kom til at tænke på, om du har lyst til at ses i aften? Harry har fødselsdag, og han holder en fødselsdagsfest, så hvis du har lyst, må du gerne tage med. Knus.” han skrev det på sådan en voksen måde, at jeg ikke kunne lade være med at fnise lidt.

Faktisk kunne jeg ikke lade være med at tænke over, om jeg skulle være skuffet eller glad over, at det var det, han skrev. Da jeg læste starten af beskeden, kunne jeg faktisk ikke lade være med at håbe, at det kun var os to, men hvorfor skulle det dog være det? Det var nok lidt for hurtigt at håbe på det.

”Det lyder fint. Hvordan kommer jeg derhen, og hvornår skal jeg være der?” svarede jeg hurtigt igen, før jeg rigtigt fik tænkt videre over det. Måske var det en lille smule tamt af mig, at jeg egentlig havde aftalt tid med mine forældre og så ville tage til fest senere på aftenen, men jeg ville virkelig gerne med.

Han kunne vel for helvede bare hente mig fra dem af, hvis det passede bedre. Så skulle jeg bare have mine ting med.

”Du skal da ikke selv tage derhen, tosse. Lidt gentleman har jeg vel stadig i behold. Jeg kommer og henter dig ved ti-tiden, hvis det passer godt? Du behøver ikke at tage noget alkohol med, for der er fri bar. Hvis ikke du havde regnet det ud! Glæder mig til at se dig! :-D” jeg kunne ikke lade være med at smile over hele hovedet kun på grund af den latterlige smiley.

Siden det først var klokken 22, burde jeg nok godt kunne nå at tage hjem først, det var jeg nærmest sikker på. Eller.. det skulle jeg bare kunne nå, for jeg ville gerne hjem og gøre mig klar. Hvis nu jeg glemte at tage noget med hen til mine forældre og så stop og manglede det i sidste øjeblik, ville det være slemt. Meget slemt.

”I lige måde!” svarede jeg tilbage, før jeg langsomt begyndte at pakke mig en lille smule sammen, så jeg kunne komme ud af døren. Nu kunne jeg seriøst bare ikke vente til, at jeg skulle til fest. Det var med Liam, og det var godt. Ja, jeg lød som en desperat ting, hvilket jeg ikke var, men kender I ikke det, hvor man bare formår at få gejlet sine tanker op, så man lige pludselig var totalt vild med en eller anden person, som man egentlig bare har et crush på?

 

***

 

”Er du sikker på, at du ikke skal have mere at spise? Der er masser af mad ude i køkkenet, så du behøver slet ikke at bekymre dig om det,” forsikrede min mor mig med et nærmest bedende udtryk. Hun havde et eller andet med, at hun gerne ville have, at der blev spist op, og så skulle jeg åbenbart bruges som skraldespand til det sidste.

”Nej tak mor, jeg kan virkelig ikke spise mere. Desuden skal jeg også til fest senere, og jeg har ikke lyst til at brække det hele op i nat,” indrømmede jeg, selvom jeg godt vidste, at jeg allerede ville brække det hele op, hvis jeg drak for meget. Jeg var simpelthen så mæt, at det kvarte kunne være nok. Eller mindre end det kvarte.

Min mor sukkede lidt. ”Er du sikker på det? Og hey vent, hvor skal du til fest henne? En helt anden ting er, at du da slet ikke skal drikke dig så fuld, at du brækker dig,” hun lød helt panisk over det, jeg havde sagt, og det fik mig til at sukke højt og dramatisk.

”Ej mor, nu stopper du, det var jo ikke det, jeg mente. Liam har inviteret mig med hen til ham der Harrys fødselsdagsfest, og det følte jeg ligesom ikke, at man kunne sige nej til, sååå… Det skal jeg. Og jeg bestemmer da selv, hvor meget jeg drikker. Ikke fordi, jeg har tænkt mig at brække mig, jeg mente bare, at jeg ville gøre det, hvis jeg fik mere at spise,” sukkede jeg.

Hun hævede et øjenbryn og kunne vidst ikke helt lade være med at grine over det, jeg sagde. Hvorfor? Ja, det anede jeg da virkelig heller ikke.

”Liam? Er det ikke ham, du sagde, at der absolut var intet med? Det tror jeg altså ikke helt på, når han inviterer dig med til sådan nogle ting. Det må du da lige give mig ret i,” hun lagde hovedet på skrå og forventede åbenbart et mere ærligt svar af den grund.

Gisp.

Måske forsøgte hun på at lave hundeøjne, men jeg kunne da godt lige love jer for, at det i den grad ikke gik særlig godt. Jeg mener helt ærligt, det skulle en voksen dame bare ikke gøre.

”Mor, det der ser dumt, så drop det. Men altså. Der er ikke decideret noget med ham, vi har bare set hinanden et par gange..” jeg tav og kiggede på hendes helt-ærligt-udtryk, ”okay, han har i hvert fald ikke samme status som alle andre drenge. Hans er måske lidt bedre,” indrømmede jeg så, og det fik hende til at smile stort.

”Det var da rart. Det er også på tide, at du finder dig en fyr. Du har ikke haft nogen siden ham Mike der,” sukkede hun, og det fik mig til at tænke tilbage på min eks – nemlig Mike.

Han havde været den sødeste fyr nogensinde, når han lige følte for det, men det var som om, at jo bedre man lærte ham at kende, jo værre blev han. Jeg mener helt ærligt – det endte med, at jeg skulle tænke over hver en lille ting, som jeg sagde til ham, fordi jeg var bange for, at han ville blive sur. Seriøst, hver gang jeg åbnede munden, skulle jeg fandeme nærmest tænke over, hvordan jeg formulerede det, eller om jeg fik det til at lyde provokerende på den mindste måde, for så ville han flippe ud. Heldigvis accepterede han dog et nej for et nej, da jeg slog op med ham, og det var rart. Jeg havde frygtet, at han ville gå helt amok og opsøge mig og alt muligt, men nej. Han trak sig stille og roligt tilbage og sagde, at han ville komme til at savne mig.

”Ja, og jeg håber fandeme, at Liam er bedre,” det røg ud af mig. Jeg sværger. I den sætning fik jeg det jo til at lyde som om, at vi var på vej ind i et forhold, og sådan forstod min mor det vidst også, for hun kiggede begejstret på mig med strålende øjne.

”Nej, nej. Mor. Det er ikke fordi, vi har noget eller noget, men det er bare fordi, jeg håber, at han er bedre end Mike, hvis det nu endelig skulle være,” jeg prøvede desperat at redde den, men det lod ikke til, at det virkede, for hun blev ved med at smile.

Det var det, der kunne irritere mig med min mor, for det virkede ikke helt som om, at hun rent faktisk ville tro på sandheden. Lidt sødt var det dog i tilfælde som dette, for så viste det da bare, at hun gerne ville det bedste for mig.

”Det siger du jo, min skat,” grinede min far, der åbenbart også var hoppet med på vognen, ”men hvordan var det i øvrigt at være med i en musikvideo? Var det anderledes, hvad skulle du gøre og så videre?” han kiggede oprigtig nysgerrigt på mig.

Jeg tænkte mig lidt om, så jeg ikke ville komme med et alt for langtrukkent svar, der var totalt forvirrende, men jeg panikkede. Vil I vide hvorfor? I får et chok.

Jo, det var fordi, det eneste jeg tænkte på, når jeg tænkte tilbage på musikvideoen, det var fucking Liam James Payne. Og spørg mig ikke, hvorfor jeg kunne hele hans navn, men det var åbenbart noget, som jeg kunne.

Fuck, hvor var jeg dog i chok over mig selv. Hvad var jeg for et menneske? Oh my god.

”Øhm. Ja, det var selvfølgelig anderledes end bare at stå model, men det var hyggeligt. Jeg skulle flirte lidt med dem alle sammen på hver deres måde, for at det til sidst skulle se ud som om, at jeg droppede dem, så det var fint. Der var bare en dag, hvor jeg havde fucking koldt tøj på,” sukkede jeg.

”Eve,” min mor kiggede strengt på mig, ”sproget,” skændte hun så, og det fik mig til at sukke lidt. Hun rettede altid på mit sprog. Var det virkelig så slemt igen? Okay, måske havde hun egentlig ret, men det havde jeg ikke lyst til at tro på.

”Undskyld,” muggede jeg tvært, imens jeg ventede på, at klokken ville blive nok til, at jeg kunne tillade mig at gå. Det var dog desværre ikke nu. Og det var ikke for at lyde ond overfor mine forældre eller noget, men fordi jeg var så spændt på den fest, kunne jeg slet ikke tænke på andet.

Ærlig talt følte jeg mig som et lille barn på juleaften, der ventede på at åbne gaver. God sammenligning, har jeg ret? Godt så.

 

***

 

Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck, fuck, fuck, fuck, fuck- okay, I har fattet det, men for en sikkerhedsskyld: FUCK!

Jeg havde åbenbart endt med at hygge mig så fucking meget med mine forældre, at jeg havde glemt tiden. Det var da også kun spasseren Eve her, der kunne finde på, og jeg fik stress. Det var også derfor, jeg var i gang med at ringe op til Liam, da klokken var ti minutter i ti, og jeg var i gang med at tage overtøj på fra mine forældre af.

No joke, jeg plaprede løs, da han tog den.

”Liam, Liam, Liam, undskyld, men jeg glemte tiden, og jeg er hos mine forældre, og jeg kan først være hjemme om et kvarter, og så skal jeg lige skifte og undskyld, det er så dårlig stil,” messede jeg, indtil han afbrød mig med et grin.

”Eve, det er okay. Hvor er du nu? Så kan jeg hente dig og køre dig hjem til dig, så går det nok lidt hurtigere,” grinede han, og det fik også mig til at slappe mere af, at han var så rolig. ”Jamen okay så, hvis du insisterer,” mumlede jeg og gav ham adressen.

Mine sko, som jeg havde været i gang med at tage på før, lod jeg være med at tage på, fordi jeg ikke gad rende rundt med dem på indenfor, når min mor ikke brød sig om det, og når Liam alligevel først ville være her om ti minutter.

Han havde endda sagt til mig, at han ville skynde sig ekstra meget for min tid. Kunne jeg lige føle mig elsket, eller kunne jeg lige føle mig elsket? Nemlig.

”Liam henter mig herfra lige om lidt, og han har desværre ikke tid til at komme og hilse, for jeg skal bare skynde mig ned til ham, når jeg kommer, hvis det er okay? Det bliver det nødt til at være, for jeg har i forvejen forsinket os rimelig meget,” jeg blev ved med at snakke hurtigt, og det fik også mine forældre til at grine lidt på samme måde.

”Har du overvejet at trække vejret en smule? Det kunne være en god idé,” grinede hun, og jeg skulede til hende, men kunne ikke holde mit smil tilbage.

”Jeg trækker altid vejret, det bliver bare gjort en anelse mere hektisk i visse situationer. For eksempel er stresssituationer jo som denne et godt bevis på det, så det er jo meget godt, altså.

Min mor grinede lidt, og så sad vi ellers bare og hyggede os lidt. Eller.. det var det, jeg prøvede på, men jeg havde lidt svært ved det, og jeg var da også klar til at springe op af stolen, da Liam skrev til mig, at han var her.

Dårligt havde jeg sagt farvel til mine forældre og fået tøj på, før jeg stormede hovedløst ned af trapperne. Faktisk var der en rimelig stor risiko for, at jeg kunne falde og brække benet, men det krydsede jeg fingre for ikke skete. Ellers ville jeg ikke komme til særlig meget fest i dag.

Hospitalsfest måske. Juhuu.

”Wow, der er en, der har fart over feltet, hva?” grinede Liam pludselig foran mig, og jeg var lige ved at skrige, fordi jeg fik så stort et chok.

Hvorfor fanden i fucking helvede var han ikke blevet siddende inde i den lortebil i stedet for at stå ude foran den med benene krydsede og hænderne i bukselommerne? Vi manglede bare solbrillerne, så var det fandeme lige før, at vi havde den næste James Bond.

James Bond manden, der var der nu, var faktisk rigtig tiltrækkende og på trods af, at folk fortalte mig, at han var gammel, kunne jeg altså ikke lade være med at synes, at han var flot. Han var røv charmerende i forhold til hans alder man.

”Ja, hvorfor tror du? Jeg gider da ikke være den person, der gør, at du kommer for sent eller sådan noget,” forklarede jeg, og det fik ham til at trække på skuldrene. ”Det går nok, Eve. Der er jo masser af mennesker i forvejen, og forskellen på, om vi kommer kl. 22 eller en halv times tid senere, er jo ikke så stor,” beroligede han mig.

”Alligevel. Det er altså lidt dårlig stil, at du inviterer mig med, og jeg så ikke er klar,” forklarede jeg, og han trak på skuldrene. ”Lidt måske. Men lad os nu komme af sted,” det var først der, at han fik idéen om at vende sig væk fra bilen, så han kunne sætte sig ind i den.

Vi kørte lidt i stilhed, imens jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere nervøs for, hvem der var til festen, og hvad jeg egentlig skulle tage på. Ville jeg overhovedet kunne se godt nok ud til dem, der var der?

”Liam, hvilket tøj skal jeg have på? Jeg har altså ikke lyst til at komme og ligne en eller anden fortabt blomst, når alle andre ser godt ud,” sukkede jeg, og det fik ham til at grine.

”Tro mig, det kommer du ikke til. Du ser jo helt fantastisk ud. Det gør du altid, så det skal du ikke være nervøs for. Bare hop i en kjole og et par stilletter, så lover jeg dig for, at det nok skal gå,” sagde han roligt og drejede ned af en vej.

Han kørte faktisk rimelig hurtigt, for der gik ikke særlig lang tid, før vi var hjemme ved mig, og jeg kunne ikke finde ud af, om det var deprimerende eller ej, for så ville jeg ikke sidde så tæt på ham. Okay, det lød dumt, men I forstår, hvad jeg mener.

”Vil du med op, eller vil du bare vente her nede?” spurgte jeg usikkert om, imens jeg tog fat i bildøren, så jeg kunne komme ud. Liam grinede lidt, så jeg følte mig dum. ”Selvfølgelig går jeg da med op. Jeg har ikke lyst til at blive siddende her nede. Så kan jeg også vurdere, om dit tøj er godt nok,” han blinkede kækt med det ene øje, og det fik mig til at himle med øjnene af ham.

”Jamen så kom,” mumlede jeg så og hoppede helt ud af bilen. Hurtigt fulgte han mit eksempel, og der gik ikke lang tid, før vi begge var på vej op af trapperne. Faktisk fandt jeg det lidt akavet, at jeg gik forrest op af dem, for det gav ham ligesom mulighed for at glo på mit bagparti, og det følte jeg ikke lige for.

”Hvad så, er du lige hoppet totalt i afslapningsoutfit og alt muligt, fordi du ikke regnede med, at du skulle noget?” Liam kommenterede helt sikkert på mit tøj, og det fik mig til at grine lidt. Jeg måtte jo egentlig se lidt dum ud.

”Faktisk så ja. Jeg tænkte bare, at jeg skulle være hos mine forældre og slappe af og alt muligt, men nej, det fik jeg ikke helt så meget mulighed for,” svarede jeg og låste op ind til selve lejligheden. Liam smilede lidt over det.

”Det er da også rart,” sagde han, og der var ikke engang sporet af morskab i hans stemme. Jeg trak bare på skuldrene, imens jeg smed mit overtøj tilfældigt i entréen.

Så skulle jeg altså i gang med at finde tøj, og jeg kunne da lige love for, at Liam altså skulle hjælpe mig, for han ville nok gerne vælge, hvad han skulle se på i aften.

…hvis han altså kiggede på mig, men det krydsede jeg da fingre for, at han gjorde.

”Liam, den her eller den her?” spurgte jeg, da jeg havde fået fat i to kjoler. De var begge to lårkorte og lidt nedringede, dog på en god måde, men den ene var rød og åben i ryggen, og den anden var sort og helt lukket. Jeg elskede dem begge to.

Han tøvede lidt, imens han kiggede på dem begge to. Jeg blev faktisk helt overrasket over det, for det lignede virkelig, at han prøvede at se, hvad der ville passe godt til mig.

”Tag den røde på og så krøl dit hår, så du får store krøller. Hvis du har et krøllejern,” sagde han så, og jeg blev overrasket over, at han rent faktisk også havde tænkt på mit hår. Han overraskede da også bare altid, altså.

”Når nu du er i gang, har du så også tænkt på min makeup?” spurgte jeg drillende, men blev chokeret over hans svar.

”Den skal være enkel og ikke for overdrevet,” sagde han ligegyldigt med hovedet nede i mobilen, som om det var det mest normale. Faktisk var det lige før, at jeg havde åben mund, imens jeg kiggede på ham, for hvad var det lige for noget? Det havde jeg altså aldrig oplevet før.

”Jamen godt så. Vender du dig lige om, så jeg kan skifte tøj?” spurgte jeg, imens jeg hev min trøje over hovedet. T-shirten indenunder var virkelig grim, og det tænkte jeg ligesom først over, da jeg havde taget hættetrøjen af.

”Hvorfor?” Liam hævede et øjenbryn og lagde hovedet på skrå, ”der er jo ikke noget, som jeg ikke har set før, og det ved vi jo godt begge to,” han grinede triumferende til mig, og det fik mig til at himle med øjnene. Han skulle bare stoppe sig selv, skulle han så.

”Stop nu, Liam. Det er jo ikke fordi, jeg tænker, at jeg vil stå og lege stripper, bare fordi du har set det før,” forklarede jeg ham, men hvad gjorde idioten? Han trak bare på skuldrene.

”Kom nu bare, Eve. Jeg rykker mig ikke, og så kommer der bare til at gå længere tid, hvis ikke du vil skifte tøj foran mig,” han krydsede armene på en yderst stædig måde, og jeg himlede endnu mere med øjnene af den grund.

”Hold nu kæft med det der, man. Du er da også så forfærdelig,” sukkede jeg, før jeg med et snuptag hev trøjen over hovedet på mig selv. Liam smilede stort, da jeg gjorde det, og det smittede af.

Men for fanden da også, jeg blev vel nødt til at kunne skifte tøj foran ham, hvis nu han blev min kæreste eller noget i den stil.

Og ja, slet lige, at jeg så meget som har tænkt det, for det har jeg ikke. Det kunne jeg aldrig finde på (jeg aner ikke, hvor det kom fra, jeg er ved at blive skør).

Jeg var hurtigt hoppet i kjolen, fået krøllet mit hår og lagt en makeup, og jeg vendte mig til sidst afventende om mod Liam, der nikkede tilfredst.

”Du ser godt ud,” mumlede han og gik hen til mit skrivebord, hvor der lå en halskæde med et hjerteformet vedhæng, ”men du skal lige have det her på. Vend dig om,” sagde han så, da han var kommet helt hen til mig. Jeg gjorde, som han sagde.

Da jeg kunne mærke hans hænder mod min hud, kunne jeg ikke lade vær med at skælve helt, fordi det var så rar en følelse, og jeg følte mig så pokkers unormal. Men ja, jeg havde vidst et crush på ham, det kunne man godt sige.

”Så. Nu er du perfekt,” han lagde ekstra tryk på ordet perfekt, og det fik mig til at smile over hele hovedet. Perfekt var et stort ord, og alligevel havde han brugt det. Nu glædede jeg mig bare til festen.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så fik I kapitlet, som I egentlig skulle have fået i går, men jeg kunne bare SLET ikke skrive i går. Jeg havde ingen koncentration, og det var nok fordi, Izabell og Thea var hos mig, juhuu. Det var rigtig hyggeligt, jaaaaa. Og tillad mig at dø: vi ville farve hår, og nu har jeg blåt hår, så fuck mit liv, og jeg giver jer et råd: aldrig vær sammen med dem, så failer det, haha!

Nok om det.

Hvad synes I om kapitlet, selvom jeg ikke har rettet det igennem? (Ville ikke lade jer vente mere). Hvad synes I om, at det går lidt op for hende, at hun måske er ved at få en smule følelser for søde Liam?

Kommenter gerne, og det ville betyde så meget for mig, hvis I gad ligge et like!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...