Fra Succes Til Fiasko

- Mit bidrag til m faktor konkurrencen. -
Hvad sker der, når man er håbløst forelsket i sin bedsteven, men han værdsætter berømmelsen højere end venskabet? Når du tror, at du er glemt og finder ud af, at det er du også efter et chokerende besøg i hans nye luksus lejlighed?

25Likes
23Kommentarer
1291Visninger

1. One Shot

Dit hår var kaffebrunt og duftede altid af sæbe. Dine fugtige læber var blodrøde og fik dine krystal-blå øjne til at se endnu mere blå ud. De lyste altid op, uden at du prøvede på det.

Jeg kan huske din hæse, men nydelige sangstemme, der harmonerede med dit charmerende guitarspil. Du plejede altid at spille den samme sang for mig, når vi var sammen. Den dér Children Of Divorce af Jonny Craig. Kan du huske det?

Jeg mindes første audition, som jeg havde lokket dig med til. Jeg kastede dig i mediernes hænder. Så dig synge på scenen med din guitar i midten af det overvældende rampelys.

Da dommerne valgte dig videre, og du kom ud backstage, krammede vi. Jeg spurgte dig, hvordan du turde at synge for så mange mennesker, og du svarede: ''Jeg forestillede mig bare, at jeg sang for dig.''

Du blev ført igennem alle liveshowsne. Det var så let for dig. Rundt omkring sagde både unge og gamle: ''Han har sangtalentet og udseendet!''. Selv de største stjerner så op til dig. Da du nåede til finaleshowet, snuppede du sejren for næsen af de to andre finalister. Charlotte og Frederik.

Dagen efter kunne jeg se dit pæne ansigt i alle landets aviser. Når du gik på gaden, genkendte folk dig. Jeg glemmer aldrig synet af de tusinde unge piger, der kom hen til dig og hvinede: ''Daniel, må jeg få din autograf?'' - ''Jeg skal føde dine børn!'' - ''Må jeg få et kram?''

Langsomt absenterede jeg ud af dit billede. Jeg var ikke længere en del af din verden. Du spurgte ikke om min hjælp mere. Du fik jo hundredviser af tilbud, som var langt mere tillokkende end jeg.

Jeg så, hvordan du så let som ingenting slæbte adskillige piger med hjem til din dobbeltseng. Blondiner, brunetter, rødhårede. Alle sammen det rene fup.

 

En dag inviterede du mig over. Jeg troede, at du havde glemt mig. 

Du bød mig velkommen. Viste mig noget hvidt pulver, nogen havde købt til dig. Det lignede en blanding af salt og flourmelis. Med et kreditkort lavede du to lange streger. Du tilbød mig en linje, men jeg afviste. Hvorefter du sniffede det op i næsen.

Hurtigt ændrede du adfærd. Du satte musik på. Roligt nærmede du dig, mig. Du kyssede mig, og tog hånden op under min bluse. Dine kolde, store hænder. Du lagde mig blidt i din lædersofa. Du lynede dine bukser ned. ''Nej, stop'' sagde jeg, men du holdte mig fast. ''Stopnudaniel, stopnudaniel, stopnudaniel...'' Du blev ved.

 

Efterfølgende huskede du mig aldrig igen. Du var så høj på alt. Du tog hvad som helst, du kunne få.

Folk fandt ud af det. I aviserne så man ikke længere dit brede tandpastasmil, men man så dig bag et par sorte Ray Ban-solbriller. De begyndte at hade dig. Alle sammen. Også dine gamle venner, dine fans, mens din familie ''bare'' var skuffede.

***

Jeg læste, at du havde taget en overdosis af piller. Jeg ved ikke, hvor du er henne længere. Men jeg håber du fik hvad du ønskede, og at du har det godt der, hvor du nu er.

 

 

På trods af, at du tog noget fra mig, som jeg aldrig kan få tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...