Børnenes Vogter

Tror du på spøgelser? Næh, det gør du nok ikke. Det gjorde vores hovedperson heller ikke, men nu gør hun...

1Likes
0Kommentarer
447Visninger
AA

1. Træt af det hele

Jeg gik træt hen til parkeringspladsen. Det havde været en meget lang dag på skolen. Papirer, der skulle skrives under, sure lærere, der brokkede sig og så børnene. Børn der havde talt grimt om læreren, børn der havde stoppet toilettet eller smadret en rude og børn der havde mobbet andre børn. Børnene fyldte alt for meget i min hverdag. Jeg kan egentlig ikke lide børn. De er altid sure og respekterer aldrig os voksne. Hvor er jeg dog glad for, at min kæreste har samme mening. Jeg kan slet ikke holde de glade forældre ud, der forsikrer mig om, at det må være en misforståelse. Men forældrene fatter heller ikke virkeligheden på en skole. De tror bare, at deres englebarn er et ud af mange englebørn. Hvor kunne jeg dog vride halsen om på dem og invitere dem til en dag på mit kontor. Så ville de blive overrasket.
Nogle gange har jeg bare lyst til at flygte fra de stramme pencil-nederdele og det brune hår sat op i en knold. Bare opføre mig som enhver normal 24-årig pige. Jeg er jo slet ikke gammel nok til at lede en skole. Jeg burde læse på et universitet eller rejse ud i verden. Jeg er ikke engang lærer. Jeg har bare fået jobbet af min familie. Født til noget jeg ikke kan.  
Jeg kan tydeligt huske, hvor sur jeg blev, da min far fortalte, at jeg skulle være skoleinspektør efter ham. Dengang ville jeg være ingeniør. Jeg har altid elsket tal. Men én skulle jo tage jobbet. Inspektør på Sølvgade Skole. Posten har været i min familie siden 1847. Det var min tiptip oldefar der var med til at bygge den. Jeg har hørt nogle skrækkelige historier fra min farfar om, hvordan han mishandlede eleverne. Slog dem og hånede dem. Det var han åbenbart stolt af.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...